Mødedato: 04.05.2005, kl. 15:30

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 (bilag)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. maj 2005

 

 

2.      Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 (bilag)

 

FAU 210/2005  J.nr. 210/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i budgetbidraget indarbejder uomgængelige merudgifter på 7,5 mill. kr. finansieret ved de konkrete besparelser beskrevet i afsnit A (tabel 1).

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i budgetbidraget indarbejder omprioriteringer inden for rammen på i alt 8,5 mill. kr. beskrevet i afsnit B (tabel 2).

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indarbejder omstillingsbidraget på 69,2 mill. kr.  ved de konkrete besparelser beskrevet i afsnit B (tabel 3).

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreløbig indarbejder den i afsnit C (tabel 4) beskrevne udmøntning af en eventuel besparelse som følge af fald i kommunens integrationsindtægter. Det forudsættes at Økonomiudvalget tager konkret stilling til en eventuelt udmøntning på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at manglende finansieringen af refusionsindtægter på beskæftigelsesindsatsen relateret til budget 2005 på 24,8 mill. kr. og yderligere 7,4 mill. kr. i 2006 som følge af et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere og dermed refusionsindtægter i forhold til budgettet i 2005 finansieres via aktivitetstilpasningerne beskrevet i afsnit D.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter hvilke budgetønsker, der skal med på udvalgets ønskeliste med udgangspunkt i bilag 1

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at forvaltningens budgetbemærkninger sendes til Økonomiudvalget.

 

RESUME

De økonomiske rammer, retningslinier og tidsfrister for aflevering af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 er fastlagt i indkaldelsescirkulæret besluttet i Økonomiudvalget d. 25/1 2005 (ØU 32/2005)

 

Af indkaldelsescirkulæret fremgår det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er forpligtet til at udarbejde budgetbidrag 2006 indenfor de angivne nettodrifts- anlægsrammer og aflevere bidraget til Økonomiforvaltningen senest d. 2/5 2005

 

Dette indebærer, at der skal udmøntes et omstillingsbidrag på 69,2 mill. kr. og effekten af faldende integrationsindtægter svarende til 72,9 mill. kr. skal indarbejdes i budgetforslaget.

 

Yderligere skal der i budgetforslag 2006 indarbejdes finansiering af de manglende refusionsindtægter grundet refusionsloftet på beskæftigelsesområdet. I 2006 mangler i alt 32,2 mill. kr. (i 2006 priser). I det samlede beløb vedrører 24,8 mill. kr. som i budget 2005 blev finansieret via budgetaftalen for 2005, men hvor finansieringen ophører med udgangen af budget 2005. 7,4 mill. kr. vedrører budget 2006.

 

Endelig foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme foretages tekniske omprioriteringer for i alt 7,5 mill. kr. til finansiering af uomgængelige merudgifter og omprioriteringer for yderligere 8,5 mill. kr.

 

I alt udgør ovenstående et finansieringsproblem på ca. 180 mill. kr.

SAGSBESKRIVELSE

I de kommende år afspejles en række udfordringer på Familie- og Arbejdsmarkeds området.

·        De årlige krav om omstillingsbidrag kan ikke mere opnås ved uproblematiske budgettilpasninger, men indebærer nu reduktion af faste stillinger og bortfald/reduktion af service til brugerne.

 

·        Integrationsmidler som bortfalder, har i en årrække været anvendt til permanente  integrationsopgaver. Der er ingen sammenhæng mellem de faldende integrationsindtægter og integrationsopgaverne. Behovet på børne- og ungeområdet er oven i købet stigende. Hvis Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal pålægges en besparelse på 72,9 mill. kr. kan der peges på besparelser hvor de permanente opgaver løses. Alternativt kan man enten pålægge besparelsen som en generel besparelse på alle områder. 

 

·        På beskæftigelsesområdet er der en særlig udfordring fordi det foreliggende budgetforslag indebærer bortfald af såvel 32,2 mill. kr. og eventuelt 38 mill. kr. som følge af nedgangen i integrationsindtægterne. Dette svarer til en besparelse på ca. 16 pct.

 

·        Der kan konstateres store udgiftsstigninger på handicapområdet som dels skyldes en udvikling af teknologisk dyrere muligheder på hjælpemiddelområdet dels skyldes et voldsomt forventningspres om et løft i serviceniveauet fra såvel brugere som politikere.

 

·        For voksne psykisk syge og handicappede kan vi ikke imødekomme efterspørgslen efter boliger og mange af de boliger vi kan tilbyde er aldeles utidssvarende (ikke eget bad / toilet og dårligt vedligeholdt).

 

·        På daginstitutionsområdet har vi nu nået plads ved behov over byen og i så godt som alle bydele. Men til gengæld er der nu opstået et behov for at København forholder sig til problematikken vedrørende sæsonudsving i efterspørgslen. Ligesom der forventes at være et permanent mindre overskud af pladser fortrinsvis Valby.  

 

·        Der er behov for en kvalitetsudvikling i arbejdet og et løft i personaletrivslen på lokalcentrene.

 

·        Strukturændringen i Københavns kommune vil i meget høj grad komme til at berøre Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen. For det første skal arbejdsmarkedsområdet fremover udskilles til en selvstændig forvaltning samtidig med at budgetforslaget rummer en besparelse på ca. 16 pct. For det andet skal daginstitutionsområdet udskilles til en børneforvaltning. Begge ændringer berører de lokale centre, hvilket komplicerer det nødvendige arbejde med en kvalitetsudvikling af de lokale centre yderligere.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets prioritering i forhold til den udmeldte ramme:

I budgetforslaget er der i forhold til forrige år foretaget følgende prioriteringer:

 

A) Uomgængelige merudgifter på 7,5 mill. kr. finansieres af de konkrete rammetilpasninger.

 

B) Omstillingsbidrag på 69,2 mill. kr. og yderligere aktivitetsønsker prioriteres af udvalget på 8,5 mill. kr. finansieres ved konkrete besparelser.

 

C) Faldende integrationsindtægter på 72,9 mill. kr.

Det er besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde skal udarbejde et beslutningsgrundlag vedr. integrationsindtægterne med henblik på at beslutningsgrundlaget indgår i budgetdrøftelserne i forbindelse med behandlingen af budgettet til august.

 

Såfremt beslutningen under budgetdrøftelserne betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal finde midlerne inden for rammen vil placeringen af besparelsen som udgangspunkt fordeles på de budgetområder som integrationsmidlerne har bidraget til finansieringen af – selv om integrationsopgaverne ikke er tilsvarende reduceret.

 

Det er forvaltningens vurdering, at uanset integrationsindtægterne nu falder markant, falder behovet for indsatsen ikke. Midlerne anvendes til f.eks. ydelser til udsatte børn og handicappede, hvor der må forventes behov for en mere vedvarende indsats.

 

D) Bortfald af refusionsindtægter på 32,2 mill. kr. finansieres ved konkrete besparelser på beskæftigelsesområdet.

 

Ad A) Uomgængelige merudgifter på 7,5 mill. kr. finansieres af "tekniske spareforlag" svarede til rammetilpasninger.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har uomgængelige merudgifter for 7,5 mill. kr. til et stigende antal arbejdsskader (3,0 mill. kr.) merudgifter til pensioner som følge af udfasning af tjenestemænd (3,8 mill. kr.), samt driftsudgifter til projektet Sjakket (0,7 mill. kr.), som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget står som garant for i Mjølnerparken.

 

Midlerne findes ved følgende tekniske tilpasninger af budgettet beskrevet i tabel 1


 

Tabel 1. Budgetterede tilpasninger m.v.

Omprioriteringer (2006 P/L)

1.000 kr.

Følgende aktiviteter prioriteres indenfor rammen:

 

Driftmidler tilføres Sjakket i Mjølnerparken

700

Merudgifter til pensioner som følge af udfasning af tjenestemænd

3.800

Arbejdsskader

3.000

Merbehov i alt

7.500

Budgettilpasninger, der ikke reducerer serviceniveauet:

 

Ejendomsudgifter på Flinterupgaard (stofafhængige)

400

Mindreudgifter til køb af metadon på apotek

1.000

Forventet mindreforbrug på støttepædagogområdet (handicappede)*

1.000

Ændring i organiseringen af kontaktpersontilbuddet (Børnefamilier med særlige behov)

1.000

Besparelse på Gaderummet (Børnefamilier med særlige behov)

300

Besparelse på brugerundersøgelse (Børnefamilier med særlige behov)

300

Tilpasning af kørsel til børnefamilier med særlige behov

700

Centralisering af refusionssager (Børnefamilier med særlige behov)

1.000

Reduktion i puljen til dansk undervisning som følge af faldende antal integrationsudlændinge.

1.800

Tilpasninger i alt

7.500

*Note: Såfremt ABA-forsøget ikke gøres permanent vil der kun være tale om en ét årig besparelse.

 

Tilpasning af ejendomsudgifter på Flinterupgaard 0,4 mill. kr. på bevilllingsområdet Stofafhængige.

Fra 1. januar 2005 anvendes ejendommen Flinterupgård til et botilbud til psykisk syge stofmisbrugere, som fuldt ud finansieres af tilskud fra satspuljen til indsats overfor socialt udsatte. Herved kan de midler, som Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen hidtil har anvendt til dækning af ejendomsudgifter vedrørende Flinterupgård frigøres.

 

Tilpasning af midler afsat til dækning af merudgifter til brugeres køb af metadon på apotek 1,0 mill. kr. på bevillingsområdet Stofafhængige.

Som led i den vedtagne indstilling om opfyldelse af behandlingsgarantien (FAU 624/2003) og implementering af kvalitetsudviklingsprojektet er der forudsat øgede udgifter til brugernes køb af metadon på apotek på 2,7 mill. kr. Det har imidlertid kunne konstateres, at enhedsudgiften til køb af metadon på apotek ikke er så høj, som forudsat ved budgetlægningen. Der skønnes derfor at være en mindreudgift på 1,0 mill. kr. som kan omprioriteres.

 

Tilpasning på støttepædagogområdet som følge af ABA forsøg 1,0 mill. kr. på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov.

Tilpasningen gennemføres som følge af udbygning og nye tilbud på specialdaginstitutionsområdet, som får efterspørgslen efter støttepædagogtilbud til at falde.

 

Ændring i organiseringen af kontaktpersontilbuddet 1,0 mill. kr.

Ved ændret organisering af brugen af kontaktpersontilbuddet, herunder fastansatte frem for eksterne kræfter samt bedre udnyttelse af eksisterende fastansatte kontaktpersoner, udmøntes en tilpasning i 2006 på 1,0 mill. kr.

 

 

Besparelse på Gaderummet 0,3 mill. kr.

Som følge af, at Socialministeriet i 2004 og frem varigt sikrer finansiering af Gaderummet blev der i forbindelse med omstillingsbidraget for budget 2005 i 2005 udmøntet en besparelse på 2,2 mill. kr. ud af Gaderummets budget i 2005 på 2,7 mill. kr. Det resterende budget i 2005 til Gaderummet på 0,5 mill. kr., blev i forbindelse med omstillingsbidraget 2005 reserveret til iværksættelsen af et varigt sundheds- og  socialfagligt tilsyn på 0,2 mill. kr. samt en etårig evaluering til 0,3 mill. kr. i 2005.

 

I 2006 resterer der et budget til Gaderummet på 0,5 mill. kr. Heraf skal der til finansiering af det varige sundheds- og socialfagligt tilsyn med Gaderummet anvendes 0,2 mill. kr. De i 2005 reserverede midler på 0,3 mill. kr. til et-årig evaluering i 2005 vil ikke skulle reserveres på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov i 2006 og frem.

 

Besparelse på brugerundersøgelse 0,3 mill. kr.

I budget 2005 er bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov tildelt 0,5 mill. kr. til gennemførelsen af brugerundersøgelserne i 2005. Tildelingen af de 0,5 mill. kr. indgår i det vedtagne budget for 2005, der danner udgangspunkt for budgettet i 2006.  

 

I 2006 vil der ud af de tildelte 0,5 mill. kr., kun skulle anvendes 0,2 mill. kr. til brugerundersøgelser. Tilbage resterer i 2006 0,3 mill. kr.   

 

Generel tilpasning af budgettet på kørsel til børnefamilier med særlige behov 0,7 mill. kr.

Tilpasningen realiseres ved at der udarbejdes fælles retningslinjer for bevilling af taxakørsel på lokalcentrene og døgninstitutionerne, at der sker en bedre sammentænkning og planlægning af kørslen end i dag og at der søges etableret en rabatordning i forbindelse med taxakørsel og andre transportløsninger

 

Centralisering af refusionssager i forhold til andre kommuner 1,0 mill. kr.

Centralforvaltningen har overtaget betalingen og betalingsansvaret fra lokalcentrene i refusionssager på døgnpleje, forebyggelse og døgninstitutioner. Der er tale om refusion til andre kommuner for børn med særlige behov som er tilflyttet fra København. I forbindelse med centraliseringen forventes der at fremkomme sager, hvor Københavns Kommunes refusionsansvar kan bringes til ophør resulterende i en tilpasning af budgettet. Tilpasningen forventes at blive på ca. 1,0 mill. kr. svarende til ophør af to-tre refusionssager.

 

Tilpasning på puljen til danskundervisning (1,8 mill. kr.) som følge af færre integrationsudlændinge på introduktionsydelse

 

Ad B) Omstillingsbidrag på 69,2 mill. kr. og yderligere prioriteringer på 8,5 mill. kr. i alt 77,7 mill. kr. finansieres ved konkrete besparelser.

 

Tabel 2: Nye Prioriteringer, 1.000 kr.

 

Undersøgelse af variation i belastning og fremmøde på daginstitutionsområdet.

500

Sikring af weekend-åbning i dagpasningen

2.000

Styrkelse af arbejdsmiljø i lokalforvaltningen

2.500

Pulje afsat til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets senere disponering

3.500

I alt, nye prioriteringer, 1.000 kr.

8.500


De nye prioriteringer vedrører;

Undersøgelse af variation i dagpasningen (0,5 mill. kr. på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier)

Der vil i 2006 blive iværksat en undersøgelse af variationen i belastning mellem daginstitutioner, herunder også fremmødet i daginstitutionerne. Undersøgelsen skal bruges til at belyse om der er forskelle i belastning, der tilsiger en anden fordeling af budget mellem institutionerne.

 

Sikring af weekend-åbning i dagpasningen (2 mill. kr. på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier)

Der blev i forbindelse med budgetforliget for 2005 indgået aftale om besparelse ved lukning af 3 weekend-åbne institutioner på 2 mill. kr. Der afsættes 2 mill. kr. med henblik på at muliggøre at kapaciteten for tilbud uden for normal arbejdstid opretholdes.

 

Styrkelse af arbejdsmiljø i lokalforvaltningen (2,5 mill. kr. på bevillingsområdet Administration)

Midlerne skal bruges til undervisning og træning i god sagsbehandling samt kompetenceudvikling af frontmedarbejdere, der arbejder med voksne med særlige behov.

 

Pulje afsat til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets disponering (3,5 mill. kr.)

Der afsættes en pulje til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets disponering.

 

Finansiering af omstillingsbidrag og nye prioriteringer udmøntes jf. tabel. 3

 

Tabel 3. Finansiering af omstillingsbidrag og nye prioriteringer

Besparelser (2006 P/L)

1.000 kr.

Bedre kapacitetsudnyttelse af pladser til pasning af børn

32.000

Prisregulering af forældrebetaling af børnehaverne som følge af højt serviceniveau sammenlignet med 6-byerne.

23.700

Besparelse på anbringelsesområdet og døgnpleje

15.000

Omorganisering af Frederikshøj og Kennedygaarden

2.500

Omlægning af 17 pladser i Kvindekrisecentret Egmontgården til nødboliger

4.500

I alt

77.700

 

 

Bedre kapacitetsudnyttelse af daginstitutionspladser (32 mill. kr. på bevillingsområdet Servicetilbud til Børnefamilier)

 

Efter København ved hjælp af Børneplanen har fået pasning ved behov er der overkapacitet af dagtilbudspladser i enkelte bydele, og samtidig et sæsonudsving i behovet for pladser, der gør, at nogle børnehaver vil få tomme pladser i en del af året.

 

Derfor vil der i 2006 ske ændringer i pladskapaciteten i de bydele, der har overkapacitet af pladser, der ikke forventes opvejet af behovet for pladser i nabobydele. Samtidig indføres en ny model for afregning efter pladsudnyttelsen i daginstitutionerne, der sikrer sammenhæng mellem ressourcetildeling og pladsudnyttelsen.

 

Samlet set er der et bruttoprovenu ved at gennemføre de to tiltag på maksimalt ca. 50,4 mill. kr. fordelt på op til 14,4 mill. kr. grundet ændringer i pladskapaciteten i form af nedlæggelse af pladser samt op til 36 mill. kr. grundet ny afregningsmodel for pladsudnyttelsen. Imidlertid har de konkrete forslag om kapacitetstilpasning ikke været forelagt de berørte institutioner, og tilsvarende drøftes de endelige rammer for en ny model for afregning efter pladsudnyttelse stadig med de faglige organisationer. Forvaltningen vurderer, at der er tale om så omfattende tiltag, at der bør afsættes midler til at afhjælpe problemstillinger på institutionsniveau. Derfor budgetteres der i 2006 med et provenu på 32 mill. kr.

 

Det budgetterede provenu kan eventuelt fordeles med 25,3 mill. kr. i forbindelse med den ny afregningsmodel og 6,7 mill. kr. i forbindelse med nedlæggelse af pladser. Denne fordeling er baseret på en forudsætning om at nedlæggelserne af pladser har halvårs effekt i 2006.

 

Alternativt kan de 32 mill. kr. udmøntes ved, at der lægges øget vægt på at gennemføre pladsnedlæggelserne tidligere i 2006. Hvis pladsnedlæggelserne gennemføres med trekvart eller fuld effekt i 2006, vil besparelsen ved nedlæggelserne udgøre 10,6-14,4 mill. kr., mens der omvendt budgetteres med et provenu på 17,6-21,4 mill. kr. ved en ny afregningsmodel for at opnå et samlet provenu på 32 mill. kr.

 

Beskrivelse af de to tiltag:

 

Ændringer i pladskapaciteten

I bydelene Valby, Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro er der en overkapacitet, der ikke modsvares af mangel på pladser i nabobydele. Dvs. at overkapaciteten kun kan nedbringes ved at nedlægge pladser, enten i form af lukning af institutioner eller nednormeringer.

 

Konkret arbejdes der med nedlæggelse af pladser i 9 institutioner, der samlet kan medføre et provenu på 14,4 mill. kr. Dette provenu forudsætter dog, at det er muligt at gennemføre pladsnedlæggelserne med helårseffekt i 2006, hvilket afhænger af beslutningsprocesserne i forbindelse med de konkrete forslag.

 

De berørte institutioner vil blive inddraget i beslutningerne om de enkelte forslag.

 

Ud over de konkrete forslag om nedlæggelse af pladser arbejdes der på omlægninger af pladser og andre tiltag, der forbedrer pladsudnyttelsen i bydelene.

 

Ny afregningsmodel

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i foråret 2005 drøftet rammerne for en model for afregning efter pladsudnyttelsen, og de endelige rammer for modellen er endnu ikke drøftet med de faglige organisationer. Det er forvaltningens vurdering, at en ny afregningsmodel kan medføre et provenu på ca. 38 mill. kr.

 

Hvis forslagene om ændringer i pladskapaciteten i 9 institutioner realiseres, vil det påvirke provenuet ved den ny afregningsmodel. Det forventes, at provenuet vil blive reduceret til ca. 36 mill. kr., hvis der nedlægges pladser i alle 9 institutioner.

 

Prisregulering som følge af højt serviceniveau i forhold til 6-byerne  (23,7mill. kr. på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier).

Der gennemføres en prisregulering på taksten på børnehaver svarende til et provenue på 23,7 mill. kr. Baggrunden er, at Københavns kommune relativt set har et meget højt serviceniveau på børnehaverne. Børnehavetaksten i 2006 bliver 2.116 kr. pr. børnehaveplads pr. måned.

 

Besparelser på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov på 17,5 mill. kr.

Som følge af det stigende børnetal forventes en udgiftsstigning på bevillingsområdet svarende til at få tilført de 25,1 mill. kr., der er afsat under Økonomiudvalget (ØU 32/2005), til konkret udmøntning med udgangspunkt i den demografiske udvikling på området.

 

Demografimidlerne vil i 2006 bl.a. skulle anvendes til en styrket forebyggende indsats og på videreudvikling af det familierelaterede arbejde og dermed understøtte arbejdet i projektet "Familien i Centrum". Der er desuden behov for en styrkelse af den særlige indsats i lokalområder med høj ungdomskriminalitet. Endelig vil demografimidlerne skulle understøtte udviklingen på døgninstitutionerne. Dette gælder indsatsen i forhold til unge med indgribende problemer (psykiske syge og psykiatriske unge og unge med spiseforstyrrelser) samt omlægningen af døgninstitutionspladser til dagbehandling.  

  

Der foreslås konkrete besparelser på området på 17,5 mill. kr. Besparelserne indhentes ved følgende tiltag:

 

På døgninstitutionsområdet foretages en omlægning af døgninstitutionen Frederikshøj og sammenlægning med dagbehandlingsinstitutionen Kennedygården, således at den nye fusionerede institution indeholder i alt 36 dagpladser. Forslaget indebærer en styrkelse af den samlede dagtilbudsindsats i kommunen. Forslaget medfører en besparelse på i alt 2,5 mill. kr (S 204).

 

På områderne forebyggende foranstaltninger og døgnpleje gennemføres en besparelse på 15 mill. kr.. Besparelsen vil kunne realiseres gennem en bedre organisering af tilbudene (f.eks. brugen af psykologer), indførelse af rammefleksibilitet, bedre indsigt i tilbud / priser og forhandlingen af disse ift. plejefamilier og socialpædagogiske opholdssteder, videreførelse af det igangsatte økonomistyringsprojekt og en fortsættelse fra 2004 af den effektive økonomistyring på de lokale centre. Dertil kommer en målrettet og præcis visitation og løbende opfølgning på igangværende forløb. Besparelsen fordeles med 10 mill. kr. på plejefamilier og opholdssteder og 5 mill. kr. på forebyggende foranstaltninger.

 

Omlægning af 17 pladser i Kvindekrisecentret Egtmontgården til nødboliger (4,5 mill. kr. på bevillingsområdet Voksne med særlige behov)

Ved omlægning af 17 §93a-boenheder i kvindekrisecentret Egtmontgårdens til nødboliger efter servicelovens §66, opnås en årlig budgettilpasning på 4,5 mill. kr. i 2006 og frem på udgifter til hotelindlogering af husvilde. Besparelsen har ingen personalemæssige konsekvenser. Ved omlægning opnås en bedre pladsudnyttelse af Egtmontgårdens boliger i overensstemmelse med brugernes behov.

 

Ad C) Faldende integrationsindtægter 72,9 mill. kr.

Besparelser som følge af faldende integrationsindtægter på 72,9 mill. kr. finansieres dels via konkrete besparelser og dels via generelle besparelser.

 

Tabel 4. Besparelser som følge af faldende integrationsindtægter

Besparelser i 2006 P/L

1.000 kr.

- Generel besparelse på servicetilbud til børnefamilier

1.000

- Generel besparelse på voksne med særlige behov

11.100

- Generel besparelse på stofafhængige

1.000

- Generel besparelse på handicappede

6.500

- Generel besparelse på beskæftigelsesområdet

11.700

- Etnisk enhed lukkes

10.000

- Etnisk rådgivningscenter

8.000

- Etnisk konsulentteam

700

- Brobygningspuljen nedlægges

3.500

- Aktiviteten i modtageenheden reduceres

1.500

- Tilpasning af puljen til danskundervisning

1.600

- Reduktion af rammen til introduktionsydelse

1.100

- Gadepulsen, Københavnerteamet, døgnkontakten og Spydspidsens aktiviteter reduceres væsentligt

14.500

- Puljen til integrationsfremmende tiltag ophører

700

I alt

72.900

 

 

Faldende integrationsindtægter

Integrationsindtægterne falder med 72,9 mill. kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har fordelt midlerne ud på alle bevillingsområder således at integrationsindsatsen gennemføres der hvor integrationsudlændingene møder forvaltningen. I alt har bevillingsområderne fået udmeldt 157,4 mill. kr. i budget 2002 og 2003. Hvis de 72,9 mill. kr. fordeles i forhold til fordelingen af de 157,4 mill. kr. betyder det en udmøntning af besparelsen på bevillingsområderne jf. tabel 5 i kolonnen til højre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 5: Udmøntede integrationsindtægter historisk og besparelse i 2006 i forhold til udmøntningen

Budgetområde, 1.000 kr.

Udmeldte integrations-indtægter

Besparelse fordelt i forhold til udmelding

Servicetilbud til børnefamilier

2,2

1,0

Børnefamilier med særlige behov

31,3

14,5

Voksne med behov for serviceydelser

82,2

38,1

Voksne med særlige behov

24,0

11,1

Stofafhængige

2,2

1,0

Handicappede

14,0

6,5

Administration

1,5

0,7

I alt

157,4

72,9

 

Uanset integrationsindtægterne nu falder markant, er der stadig behov for til indsatsen overfor integrationsudlændinge med f.eks. behov for ydelser til udsatte børn, handicappede og hjemløse. Det er besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde skal udarbejde et beslutningsgrundlag vedr. integrationsindtægterne med henblik på at beslutningsgrundlaget indgår i budgetdrøftelserne i forbindelse med behandlingen af budgettet til august.

 

Det er forvaltningens vurdering, at uanset integrationsindtægterne nu falder markant, falder behovet for indsatsen ikke. Midlerne anvendes til f.eks. ydelser til udsatte børn og handicappede, hvor der må forventes behov for en mere vedvarende og permanent indsats.

 

Såfremt beslutningen under budgetdrøftelserne betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal pege på hvor midlerne i givet fald kan findes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. Såfremt besparelsen skal ske indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme foreslås besparelsen foretaget i samme forhold som integrationsmidlerne har været tilført bevillingsområderne.

 

Hvis denne fordelingsmodel følges foreslås følgende konkrete besparelser.

 

Servicetilbud for børnefamilier

På bevillingsområdet servicetilbud til børnefamilier vil besparelsen blive udmøntet som en generel besparelse på området på 1 mill. kr, svarende til 0,04 pct. af lønsummen på bevillingso mrådet eller 0,02 pct. af lønsummen på det samlede budget. Besparelse svarer til 3,5 stilling på dagtilbudsområdet.

 

Børnefamilier med særlige behov

Besparelsen på 14,5 mill. kr. foreslås udmøntet ved at lukke/reducere de konkrete tiltag, der i vid udstrækning beskæftiger sig med unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det bemærkes i den sammenhæng, at der på området for børnefamilier med særlige behov ikke eksisterer tilbud, der udelukkende henvender sig til unge med anden etnisk baggrund end dansk. De pågældende tiltag er således medtaget, fordi de er karakteriseret ved, at der blandt brugerne er en klar overrepræsentation af brugere med udenlandsk baggrund.  

 

I nedenstående skema ses endvidere alternativ modeller for udmøntningen af den pågældende besparelse på 14,5 mill. kr. Alternativet til lukning/tilpasning af tiltagene rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk er en generel procentbesparelse på budgetområdet svarende til 1,5 pct. af budgettet på hhv. forebyggelse, døgnpleje og døgninstitutioner. Denne besparelse kommer oveni beslutningerne i forbindelse med det ordinære omstillingsbidrag på 69 mill. kr.  Alternativet til lukning/tilpasning af tiltagene rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk er en generel procent besparelse på budgetområdet svarende til 3,10 pct. af lønsummen på bevillingsområdet eller 0,28 pct. af den samlede lønsum i forvaltningen.

 

Tabel 6: Konsekvenser af konkret spareforslag og alternativt forslag

Konkret spareforslag vedr. institutioner med integrationsrettede tiltag

Evt. alternativ via en generel besparelse

Tiltag

Besparelser i 1.000 kr.

Besparelser i årsværk

Berørte brugere

Område

Besparelse i 1.000 kr.

Reduktion aktiviteter

Gadepulsen

2.200

6

ca. 100

Døgnpleje

5.220

14

Spydspidsen

4.100

8

Ca. 120

Forebyggelse

3.915

112

Københavnerteamet

2.952

6

ca. 70

Døgninst.

5.365

7

Reduktion af Døgnkontakten

5.248

18

ca. 850

 

 

 

I alt

14.500

38

ca. 1.140

I alt

14.500

133

Kilde: Budgetudmeldingen pr. april 2005 samt forventet regnskab pr. april 2005.

Anm.: Aktiviteten på døgnpleje og døgninstitutioner opgøres i helårsanbragte. Aktiviteten på forebyggelse opgøres som antal foranstaltninger.

 

Det ses, at der ved lukning af Gadepulsen, Spydspidsen, Københavnerteamet samt tilpasning af Døgnkontakten kan realiseres en besparelse på 14,5 mill. kr. i 2006. Lukningen/reduktionen vil medføre en besparelse på 38 fuldtidsstillinger og vil berører i alt ca. 290 brugere.

 

Hvad angår Døgnkontakten har denne institution i 2006 et samlet budget på 8,4 mill. kr. Tilpasningen på 5,2 mill. kr. vil således svare til, at Døgnkontakten vil skulle reducere udgifterne med 62 pct. i 2006. Reduktionen af Døgnkontakten vil berøre ca. 850 brugere. De 850 brugere dækker over 62 pct. af den forventede aktivitet i 2005 på 1.370 henvendelser. 

 

Ydermere ses det, at der ved en generel besparelse skal spares 5,2 mill. kr. på døgnpleje, 3,9 mill. kr. på forebyggelse og 5,4 mill. kr. på døgninstitutioner fordelt efter funktionernes størrelse. Dette vil medføre en reduktion på 14 helårsanbragte på døgnpleje, 122 færre forebyggende foranstaltninger samt 7 færre anbragte på døgninstitutioner, hvilket svarer til lukning af ca. én døgninstitutionsafdeling.

 

Voksne med behov for serviceydelser – 38,1 mill. kr.

På Bevillingsområdet voksne med behov for serviceydelser er der gennem flere år iværksat en række integrationsfremmende initiativer bl.a. med afsæt i integrationsindtægterne. Integrationsindtægterne er faldet markant de seneste år, da der er en meget begrænset tilflytning af indvandrere omfattet af integrationsloven. En besparelse på 38,1 mill. kr. på integrationsaktiviteter forudsætter nedlæggelse af alle ikke-lovpligtige integrationsinitiativer. Kontanthjælpsgraden er faldet markant for personer med anden etnisk baggrund de seneste to år. Såfremt integrationsaktiviteterne reduceres medfører det en risiko fo, at denne udvikling ikke fortsætter. Alternativet til de 38,1 mill. kr. svarer til en besparelse på 9,3 pct. af lønsummen på beskæftigelsesområdet eller til 0,7 pct. af lønsummen på det samlede budget for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

Det konkrete forslag til en udmøntning af indtægtsbortfaldet omfatter:

 

Etnisk Enhed – 10 mill.

Etniske Enhed er iværksat pr. 1/1-03 mhp. gennem en tæt og konsekvent opfølgning, at sikre, at etniske minoriteter på langvarig kontanthjælp, der igennem længere tid har cirkuleret mellem passiv forsørgelse, danskundervisning og beskæftigelsesindsats, gives et kombineret sprog- og aktiveringstilbud og fastholdes i tilbuddet indtil vedkommende opnår beskæftigelse.

 

Etnisk Enhed har 800 helårspladser, svarende til 1100 berørte brugere pr. år..

 

Etnisk Enhed fokuserer i høj grad på, via et intensivt samarbejde med lokalforvaltningen, at øge aktiveringsgraden blandt etniske minoriteter på kontanthjælp. En lukning af Etnisk Enhed vil betyde færre etniske minoriteter i aktive tilbud og det vil vanskeliggøre beskæftigelsesstrategiens fokus på etniske minoriteter.

 

En lukning af Etnisk Enhed vil medføre en personalereduktion på 20 medarbejdere. Alternativt kan gennemføres en besparelsen på 10 mill. kr. svarer til 2,4 pct. på beskæftigelsesområdets lønsum  eller  0,19 pct. af lønsummen på det samlede budget for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

Etnisk Rådgivningscenter, 8,0 mill.

Etnisk Rådgivningscenter yder behandling og rådgivning i sager med særlige etniske problemstillinger, f.eks. psykisk syge, flygtninge/indvandrere, traumatiserede, torturoverlevere og svære psykosociale problemer i indvandrerfamilier.

 

En besparelse vil sandsynligvis medføre merbelastning på lokalcentrene, da lokalcentrene ikke mere vil kunne gøre brug af NOOR's støtte og konsulentvejledning i de allersværeste sager.

 

NOOR's ressourcer er fordelt ligeligt mellem konsulentbistand til lokalforvaltningen m.v. og behandlingspladser på NOOR. NOOR har 150 helårspladser til behandling. 250 borgere modtager behandling årligt.

 

Konsulentfunktionen skal støtte den enkelte lokale teammedarbejder i særligt svære sager vedr. etniske minoriteter og kvalificere teammedarbejderens sagsbehandling og opgaveløsning yderligere til gavn for borgeren.

 

En lukning af Etnisk Rådgivningscenter NOOR vil medføre en personalereduktion på 20 medarbejdere.

 

Alternativt kan besparelsen gennemføres som en generel besparelse på bevillingsområdets lønsum på 1,96 pct. eller som en generel besparelse på 0,16 pct. på lønsummen i hele budgettet.

 

Etnisk Konsulentteam. 0,7 mill.

Etnisk Konsulentteam er et samarbejde mellem Døgnkontakten og Etnisk Rådgivningscenter NOOR, Der er afsat ét årsværk fra hver, fordelt på 4 konsulenter.

 

Etnisk Konsulentteam yder støtte i sager om tvangsægteskaber, konflikter mellem generationer o.lign. Etnisk Konsulentteam havde i 2004 194 henvendelser. Heraf 62 vedr. tvangsægteskabslignende problemstillinger, 52 vedrørende andre svære generationsproblemer, mens 90 sager vedrørte øvrige problemstillinger.

 

Nedlæggelse af Etnisk Konsulentteam vil medføre en personalereduktion på 2 medarbejdere, fordelt på Døgnkontakten og Etnisk Rådgivningscenter NOOR.

 

Alternativt kan besparelsen gennemføres som en generel besparelse på bevillingsområdets lønsum på 0,17 pct. eller som en generel besparelse på 0,01 pct. på lønsummen i hele budgettet.

 

 

Reduktion af aktiviteterne i Modtageenheden, 1,5  mill. kr.

Modtageenheden løser i dag alle lovpligtige opgaver i forhold til modtagelse af nye integrationsudlændinge, samt tilbud om introduktionsprogram og opfølgning til de selvforsørgende udlændinge.

 

Modtageenhedens målgruppen er introduktionslovsudlændinge. I 2004 var der i Københavns Kommune godt  2000 i målgruppen hvor der i 2006 forventes at være 1.400 integrationslovsudlændinge. Modtageenhedens samlede budget er  8,8 mill. kr. I takt med færre udlændinge har Modtageenheden fået tilført flere opgaver uden tilførsel af ekstra ressourcer.  Det er bl.a. opgaver der følger af ny lovgivning.

 

Det er også opgaver der vedrører ikke lovpligtige services. Med besparelsen reduceres disse aktiviteter, det gælder især:

-         tilbud om praktik- og løntilskud til selvforsørgende.

-         oplæg på kursus i samfundsforståelse

-         åben rådgivning og vejledning for integrationsudlændinge

-          

Besparelsen forventes at betyde:

-         en lavere deltagelse i introduktionsprogrammet,

-         færre beståede danskprøver og

-         færre i beskæftigelse.

-         færre indtægter i resultattilskud, der netop udløses ved bestået danskprøve og opnået beskæftigelse.

 

Besparelsen vurderes at medføre en personalereduktion på 5-7 medarbejdere.

 

Alternativt kan besparelsen udmøntes på lønsummen svarende til ca. 0,4 pct. eller 0,03 pct. af lønsummen på det samlede budget.

 

Brobygningspuljen bortfalder; 3,5 mill. kr.

Brobygningspuljen yder støtte til en række integrationsfremmende initiativer, både i form af projektrådgivning og egentlig økonomisk støtte.

 

Midlerne overføres hvert år til Kultur- og Fritidsforvaltningen. 1/3 af midlerne går til projekter, og 2/3 går til opsøgende arbejde samt administration. Midlerne benyttes i stort omfang til kommunal medfinansiering af projekter med statslig medfinansiering på integrationsområdet på fritid- og kulturområdet. Medaktører er fritidsorganisationer, interesseorganisationer og lignende.

 

Et bortfald af midlerne vil betyde at den kommunale medfinansiering i projekter, hvor staten er medfinansierende må findes på anden måde.

 

Alternativt kan besparelsen udmøntes på lønsummen svarende til ca. 0,9 pct. eller 0,07 pct. af lønsummen på det samlede budget.

Efterspørgselstilpasninger i alt 2,7 mill. kr

Som følge af færre udlændinge på introduktionsydelseer det muligt af reducere puljen til danskundervisning med 1,6 mill. kr. og reducere rammen til introduktionsydelse med 1,1 mill. kr.

 

Alternativt kan besparelsen udmøntes på lønsummen svarende til ca. 0,66 pct. eller 0,05 pct. af lønsummen på det samlede budget.

Generel besparelse på beskæftigelsesindsatsen – 11,7 mill. kr

Udover ovennævnte besparelser på integrationsindsatsen vil det være nødvendigt at reducere beskæftigelsesindsatsen med 11,7 mill. kr. Såfremt en eller flere af besparelserne nævnt ovenfor fravælges, vil den generelle besparelse ift. beskæftigelsesindsatsen skulle øges tilsvarende.

 

En besparelse på 11,7 mill. kr. svarer til nedlæggelse af ca. 250 helårspladser i beskæftigelsesindsatsen og en personalereduktion på 20 medarbejdere. 11,7 mill. kr. svarer til 2,86 pct. af lønsummen på bevillingsområdet eller 0,23 pct. af lønsummen på det samlede budget.

 

Reduktion af beskæftigelsesindsatsen skal ses i sammenhæng med at der i øvrigt spares 32 mill. kr. på beskæftigelsesindsatsen.

 

Voksne med særlige behov (psykisk syge og hjemløse) (11,1 mill. kr.)

Bevillingsområdet Voksne med særlige behov skal som følge af bortfald af integrationsmidler reducere budgettet med 11,1 mill. kr. Da der ikke er konkrete integrationsprojekter på området, foreslås reduktioner opdelt på to hovedområder.

 

Forbrugsmønsteret på husvildeområdet har i de senere år vist, at aktiviteten kan variere og at der er derfor indlagt en budgetmæssig sikkerhedsmargin. Det vurderes at være forsvarligt i 2006 eventuelt at reducere sikkerhedsmarginen med 5 mill. kr. til finansiering af bortfald af integrationsmidlerne. Hermed vil en eventuelt generel besparelse vedr. psykisk syge og hjemløse kunne reduceres fra ca. 2 pct. til 1 pct. af bevillingsområdets lønsum. De 11,1 mill. kr. svarer til ca. 0,22 pct. af lønsummen i det samlede budget.

 

De resterende 6,1 mill. kr. foreslås finansieret via en reduktion af P/L fremskrivningen med 1,1 pct. Det vil medføre følgende konsekvenser:

 

Tabel 7: Finansiering af integrationsmidler

Aktivitet

Besparelse i mill. kr.

Konsekvenser

Institutioner

4,2

Reduktion med ca.14 stillinger og lavere serviceniveau for brugerne.

Køb af pladser

0,3

Venteliste vil blive forøget med ca. 1 plads.

Decentrale ydelser der ligger i lokalcentrene (f.eks. hjemmevejleder og hjemmepleje)

1,6

Reduktion med ca. 5 stillinger og lavere serviceniveau for brugerne.

I alt

6,1

 

 

Stofafhængige

Som tilpasning til faldende integrationsindtægter gennemføres på Bevillingsområde Stofafhængige en generel besparelse på 1 mill., der udmøntes ved en nedjustering af P/L-fremskrivningen på drift på 0,6 pct. Besparelsen udmøntes som generel grønthøster, idet integrationsydelsen på dette bevillingsområde ikke har været anvendt til konkrete integrationsprojekter

 

Besparelsen udmøntes alene på drift, og medfører således besparelser i institutioners og rådgivningscentres udgifter til kontorhold, kørsel mm. samt  eventuelt indkøb og anskaffelser til brugerrettede aktiviteter. Besparelsen forudsættes således ikke at medføre personalereduktioner.

 

I forhold til de i alt ca. 2.800 brugere, som er indskrevet i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere, vil besparelser på brugerrettede aktiviteter betyde en mindre kvalitetsforringelse.

 

Alternativt vil 1 mill. kr. kunne spares svarende til 1,1 pct. af lønsummen på bevillingsområdet og 0,02 pct. af lønsummen på hele budgettet.

 

Handicappede

På bevillingsområdet Handicappede udgør besparelsen 6,5 mill. kr. i 2006 og frem. Da der på dette bevillingsområde ikke er konkrete integrationsprojekter, udmøntes besparelsen som generel grønthøster, sva rende til en reduktion i P/L-fremskrivningen med 0,5 pct. fra 3,4 pct. til 2,9 pct. Besparelsen udmøntes med 1,8 mill. kr. på køb af pladser (hvilket svarer til ca. 5 færre købte pladser og en tilsvarende stigning i ventelisterne), med 3,2 mill. kr. på institutionsdriften svarende til 10 årsværk (og følgelig en forringelse af serviceniveauet), samt 1,5 mill. kr. på brugerrettede ydelser svarende til 4 årsværk (hvilken ligeledes vil indebære et generelt lavere serviceniveau).

 

Alternativt vil de 6,5 mill. kr. kunne spares på bevillingsområdet svarende til 0,8 pct. af lønsummen på bevillingsområdet eller 0,13 pct. af lønsummen på hele budgettet.

 

Administration

På administrationsområdet lukkes Puljen til integrationsfremmende tiltag (0,7 mill. kr.) puljen er på 1 mill. kr. Puljen støtter projekter, der bl.a.

 

·        forbedrer en eller flere etniske minoritetsgruppers mulighed for at virke på lige fod med øvrige borgere i samfundet

·        bibringer etniske minoriteter en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

 

For 2005 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2004 disponeret Puljen til integrationsfremmende tiltag med 640.000 kr. til Kringlebakken og 400.000 kr. jf. budgetforliget for 2005 til:

"Holdningsbearbejdende indsats blandt minoritetsetniske danskere og deres familier og miljøer mht. homo- og biseksuelle samt stofmisbrugere med anden etnisk herkomst end dansk"

 

Der er modtaget 24 ansøgninger i 2005. Fordelingen af de resterende 400.000 kr. afventer Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutning herom.

 

Såfremt Puljen til integrationsfremmende tiltag bortfalder fra budget 2006 vil en række etniske minoritetsforeninger få reduceret deres muligheder for at få tilskud til deres integrationsarbejde.

 

Alternativt vil de 0,7 mill. kr. kunne spares på bevillingsområdet svarende til 0,21 pct. af lønsummen på bevillingsområdet eller alternativt som 0,01 pct. af lønsummen på hele budgettet.

 

D) Bortfald af refusionsindtægter på 32,2 mill. kr. finansieres ved konkrete besparelser på beskæftigelsesområdet.

 

I budget 2005 fik Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 44 mill. kr. til finansiering af de manglende refusionsindtægter grundet refusionsloftet. De 20 mill. kr. blev givet som en varig bevilling, mens de 24 mill. kr. var en engangsbevilling i 2005. I 2006 mangler således 24,8 mill. kr. (i 2006 priser) I 2006 mangler yderligere 7,4 mill. kr. til beskæftigelsesindsatsen som følge af et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere og dermed refusionsindtægter i forhold til budgetteret i 2005. Det samlede beløb i 2006 på 32,2 mill. kr. finansieres via en aktivitetstilpasning på arbejdsmarkedsindsatsen.

 

Aktivitetstilpasningen indebærer en reduktion i købsbudgettet på udbudsområdet på 11 mill. kr. En reduktion af pladser for over 30 årige på 17 mill. kr. En reduktion af dyre tilbud til personer over 30 år på 5 mill. kr. Der forventes merudgifter til opfølgning og samtaler med over 30 årige på ca. 1,1 mill. kr. Ungeindsatsen samles på færre center, men kapaciteten og indsatsen forventes uændret.

 

Udmøntes besparelsen som angivet ovenfor, reduceres aktiviteten med ca. 480 helårspersoner. Med de budgetforudsætninger, der i øvrigt gøres omkring antallet af kontanthjælpsmodtagere og revalidender i budget 2006, svarer dette til en aktiveringsgrad på 41,7 pct. Dette bygger på en forudsætning om, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er nedjusteret med 1.300 personer i forhold til budget 2005. Med et uændret antal kontanthjælpsmodtagere som i budget 2005 forventes aktiveringsgraden at blive 39,6 pct.

 

I budget 2004 var kvalitetsmålet angående aktiveringsgraden 35 pct.

 

I budget 2005 er kvalitetsmålet omkring aktiveringsgraden 42 pct. Dette mål vil således kunne fastholdes såfremt der ikke samtidig realiseres yderligere besparelser på området.

 

Øvrige prioriteringer

 

Busser på daginstitutionsområdet

I forbindelse med et EU-udbud omkring udflytterkørsel i 2003 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at alle udflytterbusser skal være monteret med sikkerhedsseler, og Borgerrepræsentationen besluttede, at der skal køres med partikelfiltre. I forbindelse med udbuddet steg priserne for udflytterkørslen. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede (FAU 7/2004), at merudgifterne skal finansieres af budgettet til ekstraordinær vedligeholdelse. Imidlertid er budgettet til ekstraordinær vedligeholdelse overflyttet til den Centrale Ejendomsenhed i 2006, og der er derfor ikke længere budgetmæssig dækning til merudgiften på udflytterkørsel. Det forudsættes at det manglende budget på ca. 8 mill. kr. finansieres via Børneplanen i 2006.

 

Individuelle kontaktforløb på beskæftigelsesområdet

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mangler 11 mill. kr. til individuelle kontaktforløb på beskæftigelsesområdet. Midlerne skulle være tilgået Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men rammen er ikke korrigeret i forbindelse med indkaldelsescirkulæret. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forudsætter, at de manglende midler til individuelle kontaktforløb på beskæftigelsesområdet finansieret via DUT fra Økonomiudvalgets ramme.

 

Merarbejde/lønanvisning på alle områder

Der nye lønsystem har betydet en række store ekstra opgaver for forvaltningen. Merudgifterne /merarbejde forventes at være 12,7 mill. kr., som fordeles med 11,1 mill. kr. til årsværk og 1,6 mill. kr. til øvrige udgifter. Merudgiften dækker over overførte opgaver (1,2 mill. kr.), ændrede snitflader (9,3 mill. kr.), tillægsydelser (1,2 mill. kr.) og udgifter til tjenestemænd (1 mill. kr.). Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forudsætter, at merudgifter ved lønanvisning (Accenture) finansieres af Økonomiudvalgets ramme.  

 

Sygedagpenge

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en budgetanalyse der viser, at antallet af medarbejdere der arbejder med sygedagpengesager har væsentlig betydning for sagsvarigheden og dermed udgiftsniveauet i kommunen. Samtidig underbygger analysen, at der er et yderligere besparelsespotentiale på sygedagpengeområdet ved indsættelse af ekstra ressourcer.

 

På den baggrund kan det overvejes, om der skal iværksættes yderligere forsøg med at afsætte ressourcer til medarbejdere. I ønske 304 er der foreslået at afsætte 5,8 mill. kr. til administration. Det forventes at medføre en besparelse på netto 16 mill. kr. på overførselsindkomsterne. Der forventes en større besparelse på sygedagpenge, men en del af denne opvejes af stigende udgifter til kontanthjælp og førtidspension.

 

Demografitilskrivninger i budget 2006

 

Bevillingsområdet servicetilbud til børnefamilier.

På daginstitutionsområdet er demografitilskrivningen fastfrosset og indeholdt i finansieringen af Børneplanen.

 

I indkaldelsescirkulæret er den foreløbige demografikorrektion for sundhedsplejen foretaget på grundlag af befolkningsprognosen fra april 2004, men ændringer i befolkningsprognosen for 2006 kan medføre korrektioner af den tildelte demografi. Den budgetterede demografi i 2006 svarer til 1.194 t. kr. i Indkaldelsescirkulæret

 

Bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov.

På budgetområdet børnefamilier med særlige behov vurderes den demografiske tilvækst i 2006 at medføre et samlet budgetbehov på 25,1 mill. kr. Dette budgetforslag forudsætter, at Økonomiudvalget beslutter at tilføre området en merbevilling svarede til den demografiske behovsudvikling.

 

Bevillingsområde Handicappede

Handicapområdet forventer i 2006 en tilgang af brugere, som følge af den demografiske udvikling i Københavns Kommune. Derfor forventes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at blive tildelt 1,8 mill. kr. til målgruppen handicappede børn,  4,2 mill. kr. vedr. handicappede voksne og 0,9 mill. kr. til hjemmeplejeområdet.

 

Bevillingsområdet Voksne med særlige behov

Bevillingsområdet Voksne med særlige behov forventer i 2006 en tilgang af brugere, som følge af den demografiske udvikling i Københavns Kommune. Derfor forventes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at blive tildelt 0,8 mill. kr. til hjemmeplejeområdet.

 

Budgetanalyser

 

Budgetanalyse på kørselsudgifter

På bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov er der foretaget en budgetanalyse af kørselsomfanget og kørselsudgifterne på området.

 

Det vurderes, at der i 2006 vil kunne spares 0,7 mill. kr. på kørslen på budgetområdet. Besparelsen vedrører udelukkende lokalcentrenes og døgninstitutionernes kørsel med døgnanbragte børn samt lokalcentrenes kørsel med børn i dagtilbud på forebyggelsesområdet.

 

Besparelsen forventes realiseret gennem bedre organisering og sammentænkning af kørslen, klarere retningslinier for bevilling og betaling af kørsel og bedre leverandøraftaler med vognmænd.

 

Besparelsen er indarbejdet i budgetforslaget

 

Budgetanalyse på sygedagpengeområdet.

I budgetanalysen beskrives hvorvidt der er et yderligere potentiale til at nedbringe sygedagpengeudgifterne i København. Budgetanalysen bygger konklusionerne på en sammenligning med andre kommuner og en sammenligning af indsatsen i Københavns Kommunes lokalcentre. Herigennem sandsynliggøres det, at der er mulighed for at opnå en nettogevinst for kommunen ved at afsætte yderligere ressourcer til sygedagpengeopfølgning. Budgetanalysen er endnu ikke behandlet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Budgetanalyse integrationsområdet 2006.

Budgetanalysen forholder sig til om de faldende integrationsindtægter kan udmøntes målrettet i forhold til områder, hvor der er et mindre behov for integrationsindsats. Budgetanalysen viser, at der kun i begrænset omfang er en sammenhæng mellem integrationsindtægter og integrationsbehovet. Derfor er det vanskeligt at pege på områder, hvor der kan ske en efterspørgselstilpasning. Det er derfor vigtigt at unders tregne, at uanset integrationsindtægterne nu falder markant, falder behovet for midlerne til indsatsen ikke. Midlerne anvendes til f.eks. ydelser til svage børn, handicappede og hjemløse, hvis livssituation ikke ændres.

Budgetanalysen er endnu ikke behandlet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Budgetanalyse vedrørende energibesparende foranstaltninger (Bevillingsområde Voksne med særlige behov, Stofafhængige og Handicappede).

Budgetanalysen vedrørende energibesparende foranstaltninger blev igangsat ved årsskiftet 2004/2005 og forventes afsluttet september 2005. Analysens hovedformål er at bidrage til i 2006 og fremadrettet at opnå energibeparelser på institutionsområdet for voksne med særlige behov, stofafhængige og handicappede.

 

Budgetanalyse vedr. betaling af valgfrie ydelser (Bevillingsområde Voksne med særlige behov).

Der er igangsat en analyse af de valgfrie ydelser på de socialpsykiatriske bocentre. I forbindelse med revisionsundersøgelsen af indtægtsområdet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har der været fokus på sammenhængen mellem de faktiske udgifter og takstprovenuet. Denne sammenhæng vil blive inddraget i analyserne, og der vil blive opstillet forslag til takstjusteringer. Analysen forventes afsluttet i juni 2005.

 

Budgetanalyse vedrørende Entreprisepuljen (Bevillingsområde Stofafhængige)

Som led i budgetprocessen for budget 2006 er udarbejdet en budgetanalyse vedrørende entreprisepuljen, der anvendes til køb enkeltpladser i private behandlingsinstitutioner.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens har på baggrund af analysen vurderet, at forbruget på entreprisepuljen ikke kan forventes at falde i de nærmeste år, fordi der i årene fremover må forventes en stigning i efterspørgslen efter entreprisepladser.

 

Budgetanalyse vedr. hjælpemiddelområdet (Bevillingsområde Handicappede).

En foranalyse på hjælpemiddelområdet viser, at der er mangel på styringsmæssige værktøjer og ledelsesinformation på hjælpemiddelområdet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår derfor at igangsætte et hjælpemiddelprojekt i forvaltningen i 2005 med henblik på fremadrettet at sikre en bedre styring af hjælpemiddelområdet. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet at behandle spørgsmålet om finansiering af projektet i forbindelse med budgetoverførsler fra 2004 til 2005 (FAU 67/2005).

 

Budgetanalyse af kørsel indenfor institutionsområdet (Bevillingsområde Handicappede)

Kørselsanalysen (FAU 136/2005) viste, at der er store prisforskelle på kørsel mellem institutionerne. Med analysen er der, ved beregning af nøgletal, opnået en ensretning af kørselsbudgetterne for sammenlignelige institutioner, samtidig med at der er opnået en årlig besparelse på 1,1 mill. kr. (OBS: Kørselsanalysen er igangsat som en udmøntning af budgetforslag 2005).

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Se indstilling, sagsfremstilling og bilag.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1: Liste over ønsker opdelt i politisk fremsatte forslag til ønsker og forvaltningsfremsatte forslag til ønsker

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Sven Bjerre

 

 

 


 

Til top