Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. maj 2005

 

 

10.      Indførelse af søskendehensyn (Bilag)

 

FAU 203/2005  J.nr. 203/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget enten godkender,

 

at der indføres søskendehensyn inden for de nuværende anvisningsregler. Konsekvensen vil være at søskende får plads i ønskeinstitutionen, mens nogle børn uden søskende og søskende med stor aldersforskel får plads via akutlisten

 

eller

 

at der indføres nye anvisningsregler i form af bl.a. en generel venteliste, et søskendehensyn og vejledende ønsker til vuggestue.

 

RESUME

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 19. januar 2005 blev det besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal udarbejde et forslag til retningslinjer for, hvordan det er muligt at indføre et søskendehensyn i vuggestuer.

 

To kriterier skal være opfyldt for, at det lovgivningsmæssigt er muligt at kunne indføre et søskendehensyn. Det ene kriterium er, at der er pasningsgaranti fra barnet er 26 uger, og det andet kriterium er, at børn der springes over af søskende kan få plads i et alderstilsvarende pasningstilbud. Begge dele er opfyldt i Københavns Kommune.

 

Indførelsen af et søskendehensyn forudsætter en form for generel venteliste således, at børn uden søskende, der springes over af søskende, kan få tilbudt plads i en anden relevant institution. Dette kan ske ved at børn, som springes over på ventelisten, får plads via akutlisten. For at dette er muligt i praksis, skal forældrene aktivt vælge at skrive deres barn på akutlisten og samtidig fravælge et af de to specifikke ønsker til vuggestue eller dagpleje. Forældrene skal derfor gøres opmærksom på konsekvensen af, at der indføres søskendehensyn. Opskrivning via akutlisten er en absolut nødløsning, hvilket illustreres af at kun 2 % af børnene i dag får anvist plads via akutlisten. Resten venter på at der bliver plads i en af de to specifikke institutioner, barnet er skrevet op til.

 

Indførelse af et søskendehensyn vil betyde mindre gennemskuelighed i ventelisten, mindre valgfrihed for forældrene til børn uden søskende og vil dermed møde kritik fra de forældre som ikke kan få fordel af et søskendehensyn.

 

Med denne indstilling skal der politisk vælges mellem forældrenes frie valg og muligheden for at tage søskendehensyn.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 19. januar 2005 fremsatte Thor Grønlykke (A), Finn Rudaiszky (A) og Jesper Christensen (A) et medlemsforslag om indførelse af søskendegaranti:

 

Ritt Bjerregård har spurgt forhenværende Familie- og Forbrugerminister Henriette Kjær, om hvorvidt det er muligt at tage søskendehensyn. Af svaret fremgår det, at det er muligt at tage søskendehensyn ud fra en konkret og individuel vurdering.

 

Af referatet fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 15. september 2004 forslår Thor Grønlykke (A), Finn Rudaiszky (A) og Karen Hækkerup (A),

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har oplyst, at forslaget med at benytte en model med reserverede pladser ikke er i overensstemmelse med serviceloven. En model med reserverede pladser vil betyde, at søskende vil få tilbudt plads før ikke-søskende. Søskendestatus er ikke i sig selv grundlag for at kunne springe andre børn over, når børn uden søskende må vente længere på en plads.

 

1) Indførelse af søskendehensyn i vuggestuer med de nuværende anvisningsregler – specifikke ventelister og akutliste

Det er ifølge serviceloven muligt at tage søskendehensyn, 1) når et barn kan få tilbudt pasning fra det er 26 uger gammelt og 2) et barn uden søskende kan få anvist plads i en alderstilsvarende pasning, når barnet springes over af søskende, som skal i samme institution som sin søster eller bror. Det forudsætter en venteliste, hvor alle børn kan blive skrevet op og hurtigt få anvist plads fra.

 

Søskende kan få anvist plads i samme institution, hvis der er ledige pladser. Der er tale om et søskendehensyn ikke en garanti, da det kun vil være muligt at tage søskendehensyn, når der er ledige pladser på anvisningstidspunktet. Alle søskende vil således ikke være omfattet af et søskendehensyn.

 

Københavns Kommune kan allerede nu tilbyde pasning ved behov i langt de fleste bydele. I løbet af 2005 vil der kunne tilbydes pasning efter behov i hele København. Det vil sige første del af lovgivningen er opfyldt. Den anden del er også opfyldt, idet de børn, som springes over på ventelisten af søskende, kan få anvist plads via akutlisten, hvis forældrene aktivt vælger at skrive deres børn op på denne og samtidig fravælger et af de to specifikke ønsker til vuggestue eller dagpleje.

 

Hvis der indføres søskendehensyn med brug af akutlisten betyder det, at børn uden søskende bliver sprunget over på ventelisten, når der står et søskendebarn på ventelisten med aktuel behov og der er en ledig plads. Samme barn kan springes over flere gange.

 

Eksempel: I en konkret integreret institution står der 80 børn på venteliste til vuggestuedelens 36 pladser. Følgende børn på ventelisten har søskende i institutionen: Barn nr. 19, 20, 21, 22, 23 og nr. 71. Med indførelse af et søskendehensyn kan disse søskendebørn springe de øvrige børn over på ventelisten. Det vil f.eks. sige at barn nr. ét på ventelisten vil blive sprunget over af de 6 børn, før det får tilbudt plads. Barn nr. 71 vil få tilbudt plads før nogle af de 70 foranstående børn, bortset fra de fem som har søskende. Hvis børnene uden søskende skal være sikre på at få plads, skal de derfor skrives op på akutlisten.

 

Indførelse af søskendehensyn ved brug af akutlisten er en absolut nødløsning, hvilket bl.a. illustreres af, at kun 2 % af børnene i dag får anvist plads fra akutlisten. De øvrige børn får anvist plads i en af de to specifikke institutioner, barnet står opskrevet til.

 

Fordele og ulemper ved at benytte at akutlisten til at indføre et søskendehensyn

Fordele:

·        Det er muligt at indføre et søskendehensyn uden at skulle ændre anvisningsreglerne. Der skal dog ske information af alle forældre på ventelisten.

·        Søskende vil i større omfang end i dag kunne få plads i samme institution

 

Ulemper

·        Der er ca. 25% af børnene, som har søskende i vuggestue eller børnehave. Denne gruppe vil med indførelse af et søskendehensyn ofte få plads i søskendeinstitutionen. Til gengæld vil ca. 75% af børnene kunne opleve at blive sprunget over på ventelisten en eller flere gange inden de selv får anvist plads enten i ønskeinstitutionen eller via akutlisten.

·        Når børnene skrives på venteliste er det til en eller to specifikke ventelister. Børnene kan springes over på ventelisten af søskende. Hvis de skal have plads via akutlisten sker det kun, hvis forældrene selv beder om at få deres barn overflyttet.

·        Reglerne er, at et barn kan blive skrevet på akutlisten og få tilbudt plads senest to måneder efter i egen eller nabobydel. Får barnet tilbudt plads og forældrene takker nej til pladsen, slettes barnet af akutlisten uden mulighed for genopskrivning. Da barnet kan få tilbudt plads i en institution med en betydelig afstand fra hjemmet, med en bestemt pædagogik, med visse åbningstider osv. vil der være forældre som vælger at takke nej til plads efter akutlisten. Deres barn vil så være skrevet på én specifik venteliste og kunne springes over af søskende – med andre ord er det usikkert, hvornår barnet kan få plads i den specifikke institution. Forældre, til børn uden søskende og søskende med stor aldersforskel, vil derfor ikke have samme mulighed for at vælge den vuggestue, der netop passer til familiens behov som familier med søskende.

·        Et søskendehensyn vil medføre en indskrænkelse af nogle forældres frie valg.

 

Sammenfatning af fordele og ulemper

Der kan indføres søskendehensyn uden at ændre på reglerne, da de børn, som allerede er skrevet på ventelisten, ikke skal skrives op på ny eller umiddelbart får en anden placering på ventelisten. Til gengæld vil alle de forældre, som ikke kan få fordel af et søskendehensyn opleve det som en forringelse af deres vilkår, at deres barn kan springes over på ventelisten, at de ikke i samme grad som tidligere har frit valg af dagtilbud, og at deres barn måske kun kan få plads via akutlisten og eventuelt i en anden bydel. Dette vil støde på kritik fra forældrene.

 

Hvis der indføres et søskendehensyn skal der informeres

Hvis det besluttes at indføre et søskendehensyn med brug af den nuværende akutliste, skal forældrene gøres opmærksom på, at forudsætningerne i anvisningsreglerne er ændret. Det kan ske ved, at:

1)     Skrive til samtlige forældrene på ventelisten og orientere om, at reglerne er ændret. Forældrene kan ved samme lejlighed melde skriftligt tilbage til pladsanvisningen, at de ønsker at fravælge et af deres specifikke valg og i stedet skrive deres barn op på akutlisten.

2)     Anvisningsreglerne på nettet, i informationspjecerne og på ansøgningsskemaerne tilpasses, så der tydeligt gøres opmærksomt på, at børn kan springes over på ventelisten. Desuden skal det overvejes om "Indblik i ventelisterne" på Elektronisk Selvbetjening skal revideres eller fjernes fra nettet. Hvis det vælges at revidere ydelsen, vil det medføre en udgift. Før udgiftens størrelse kan oplyses forudsætter det, at der indhentes et tilbud fra CapGemini.

 

Forældrenes forventninger med de nuværende anvisningsregler til vuggestue

Forudsætningerne i de nuværende anvisningsregler er, at forældrene kan regne med barnets placering på ventelisten, da ingen børn kan komme ind foran, medmindre der er tale om en dispensation samt at der er gennemskuelighed i venteliste. Hovedprincipperne i de nuværende anvisningsregler brydes således med indførelsen af søskendehensyn.

 

2) Hvis der indføres et søskendehensyn med ændrede anvisningsregler

Det er muligt at indføre søskendehensyn ved at indføre en generel venteliste i stedet for akutlisten. Det vil betyde, at alle børn ved første opskrivning får mulighed for at blive skrevet op til én eller to specifikke institution som vejledende ønsker og samtidig skrive sig på den generelle venteliste. Derved undgår forældre, at deres børn springes over på ventelisten, uden at de samtidig kan få tilbudt en anden plads. De skal ikke selv aktivt vælge akutlisten til undervejs, men vil være sikre på at få tilbudt plads. Med en generel venteliste kan det også vælges, at forældrene må takke nej til tilbud om plads efter den generelle venteliste, hvis tilbudet ikke matcher familiens behov – uden at barnet slettes af ventelisten.

 

Det vil være tydeligt for forældrene, at søskendehensynet prioriteres højt og de kender konsekvenserne af dette, både forældrene med ét barn og flere børn. Derved undgås det, at forældrene forventer plads i ønskeinstitutionen, som måske ikke bliver til noget. Forudsætningerne for anvisningen vil således være tydelig for alle forældre fra starten.

 

Indførelse af søskendehensyn via en generel venteliste vil betyde, at anvisningsreglerne til vuggestue og dagpleje skal ændres.

 

Som en parentes skal det bemærkes, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget sideløbende med denne indstilling behandler problemstillingen om ford eling af minoritets- og majoritetsbørn. I denne indstilling foreslås det, at fordelingen af børnene sker som et forsøg i fire bydele i udvalgte institutioner. Dette får kun konsekvenser for anvisningen til de konkrete institutioner. Hvis det senere besluttes, at fordeling af minoritets- og majoritetsbørn skal udbredes til alle bydele, vil det betyde, at anvisningsreglerne skal revideres, herunder skal det prioriteres hvilke børn der først skal have anvist en ledig plads: søskende eller minoritets- og majoritetsbørn.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ikke miljømæssige konsekvenser

 

ØKONOMI

Der vil være udgifter til nye pjecer, annoncer i lokalaviserne, breve til forældre med børn der allerede er skrevet på venteliste mv. Dette skønnes at kunne holdes inden for et beløb på ca. 100.000 kr. Beløbet finansieres indenfor de administrative udgifter på B07 på følgende konti: 3116737808 (pladsanvisningen), 3116310308 (pladsanvisning) samt 3094315203 (Børnepasning og sundhed).

 

Herudover kan der komme udgifter til revidering af Elektronisk Selvbetjening ydelsen "Indblik i ventelisten". Før der kan sættes tal på en sådan udgift, skal der indhentes et tilbud fra CapGemini.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Indstillingen har ikke andre konsekvenser

 

HØRING

Der har ikke været nogen høring

 

BILAG

·        Bilag 1: KL og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders vurdering af indførelse af et søskendehensyn

 

                      Grethe Munk

                                                                         /            

                      Carsten Stæhr Nielsen