Mødedato: 04.02.2004, kl. 15:30

Redegørelse om kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer (Bilag)

Redegørelse om kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. februar 2004

 

15. Redegørelse om kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer (Bilag)

FAU 51/2004 J.nr. 51/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om "Redegørelse om kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer – erfaringsopsamling og redegørelse om lov om social service § 115" til efterretning.

RESUME

På baggrund af kommunernes og amternes redegørelser m.v. udarbejder Socialministeriet en samlet redegørelse til Folketingets socialudvalg, således at medlemmerne har mulighed for at følge med i, om intentionerne med loven efterleves. I den forbindelse har Socialministeriet i lighed med tidligere år bedt CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse om at udarbejde redegørelsen for samarbejdet i årene 2001 og 2002.

SAGSBESKRIVELSE

Loven har nu virket i 5 år og der er tilsyneladende skabt præcedens for samarbejdet rundt om i kommunerne og amterne. Socialministeren har derfor besluttet, at denne redegørelse bliver den sidste redegørelse om § 115.

Redegørelsens konklusioner er positive. De fleste kommuner vurderer, at der er sket en vækst i det frivillige sociale arbejde siden § 115 blev introduceret i 1998. De frivillige taler i nogle kommuner om en kraftig aktivitetsudvikling og i andre kommuner om et uændret niveau.

Derudover har § 115 bidraget til

  • Større synlighed for den lokale frivillige indsats
  • Flere økonomiske midler
  • Samarbejde og kommunikation
  • Øget kvalitet i det frivillige arbejde

Langt den største del af bloktilskuddet på 114,4 mio. kr. (2002) til frivilligt socialt arbejde bliver kanaliseret ud til de frivillige organisationer. 97% af det samlede bloktilskud går til frivillige organisationer. Det dækker dog over, at nogle kommuner og de fleste af amterne uddeler mere end det beløb, de får via bloktilskuddet, mens andre kommuner uddeler mindre.

Redegørelsen viser en oversigt over § 115-støtte, jf. regnskab og statstilskud.

Det fremgår heraf, at Københavns Kommune 2001 har udbetalt 10.474.000 kr. til frivillige organisationer og at statstilskud har andraget 11.316.000 kr.

I 2002 er der udbetalt 10.751.000 kr. og der er ydet statstilskud med 11.616.000 kr.

Københavns Kommune har således ikke anvendt statstilskuddet fuldtud til økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Årsagerne hertil uddybes nedenfor under "Økonomi".

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget i 2001 var afsat 10.536.000 kr.

og i budgettet for 2002 10.863.000 kr.

Statstilskuddet udgjorde for 2001 11.316.000 kr. og i 2002 11.616.000 kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har således ikke modtaget det fulde tilskud fra Økonomiforvaltningen, der er overført fra Socialministeriet til formålet.

Dette forhold efterlader indtrykket af, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke anvender det fulde statstilskud til formålet, men det fulde beløb bliver ikke overført således, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan disponere over det.

Spørgsmålet om differencen mellem statstilskud og de midler der er til rådighed for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget blev behandlet på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde 15. maj 2002 i forbindelse med fremlæggelse af redegørelse om kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer vedrørende 2000.

Kopi af brev af 15. juli 2002 fra Overborgmesteren til Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester vedlægges til orientering.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • § 115-redegørelse 2003. Kommuners og amters samarbejde med frivillige sociale organisationer – erfaringsopsamling og redegørelse om lov om social service § 115.
  • Kopi af brev fra Overborgmesteren til Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren af 15. juli 2002.
  • Kopi af brev fra Bo Asmus Kjeldgaard til Jens Kramer Mikkelsen.

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top