Mødedato: 04.02.2004, kl. 14:00

Uddannelse og job til alle unge under 18 år i København (Bilag)

Uddannelse og job til alle unge under 18 år i København (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for fællesmøde onsdag den 4. februar 2004

 

5. Uddannelse og job til alle unge under 18 år i København (Bilag)

FAU 78/2004 J.nr. 78/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget tager vedlagte statusnotat til efterretning

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede d. 29. oktober 2003, at udvalgene skulle have en statusrapport vedr. arbejds- og uddannelsesgarantien for 2003 i begyndelsen af 2004. Styregruppen har på denne baggrund bedt alle 15 initiativgrupper samt de 15 ledelsesgrupper om at dokumentere bydelenes arbejde for 2003. På denne baggrund har Center for Vejledning udarbejdet et opsamlende statusnotat til orientering. Den endelige statusrapport vil blive forelagt på næste fælles udvalgsmøde.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har via en samarbejdsaftale forpligtet sig til at lave en arbejds- og uddannelsesgaranti med henblik på at sikre alle unge 15-17 årige en meningsfuld og kvalificerende hverdag.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede arbejds- og uddannelsesgarantien på fælles udvalgsmøde d. 29. oktober 2003 (U122/03 – FA553/03).

I denne forbindelse besluttede de to udvalg:

- at antallet af unge på de københavnske døgninstitutioner uden undervisnings- eller arbejdstilbud nedbringes til mindre end 15%

- at der ses på sammensætningen af repræsentation i følgegruppen

- at udvalgene får en statusrapport for 2003 i begyndelsen af 2004

- at mål for indsatsen i andre større kommuner undersøges.

Styregruppen har på baggrund af ovenstående bedt samtlige 15 initiativgrupper (teammedarbejdere og lokale skole- og ungdomsvejledere) samt deres ledelsesgrupper (teamchef og skoleledere) dokumentere deres arbejde med konkrete unge gennem 2003.

En del af de oplysninger de lokale ledergrupper skal indberette skal opsamles for hele 2003 og vil derfor blive forelagt i forbindelse med styregruppens endelige status for 2003.

Center for Vejledning har udarbejdet et kort statusnotat ud fra indhentede oplysninger fra de lokale niveauer. Dette statusnotat er vedlagt.

Styregruppen afleverer en endelig statusrapport marts 2004.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Statusnotat 26. januar 2004

Grethe Munk / Peter Rasmussen

 

 

Til top