Mødedato: 03.12.2003, kl. 08:00

Principper og tidsplan for udbud af tilbud om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse (Bilag)

Principper og tidsplan for udbud af tilbud om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. december 2003

 

Sager til beslutning

2. Principper og tidsplan for udbud af tilbud om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse (Bilag)

FAU 637/2003 J.nr. 637/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at udbuddet om for- og revalidering, særligt beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse gennemføres som udbud efter forhandling.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder vedlagte tidsplan for udbud efter forhandling.

RESUME

Der foreligger udkast til principper og tidsplan for gennemførelse af udbud af tilbud om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet tiltag. Det anbefales, at udbudsforretning gennemføres som udbud med forhandling

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal som led i processen bl.a. godkende udbudsbekendtgørelse, øvrigt udbudsmateriale, hvilke udbydere der bliver prækvalificeret til forhandling og hvilke udbydere, der endelig indgås kontrakt med.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 8. oktober 2003, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle udarbejde et forslag til rammeudbud for for- og revalidering, gråzoneaktivering (nu særlig beskæftigelsesfremmende indsats) og beskyttet beskæftigelse med virkning fra 1. januar 2005 til behandling og beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Dette med baggrund i bekendtgørelse nr. 578 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft den 1. juli 2003, og hvoraf det fremgår at kommunerne "skal ved inddragelse af andre aktører i varetagelse af opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbyde opgaverne i overensstemmelse med de gældende regler for udbudsforretninger".

På baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning har Forvaltningen i samarbejde med Forvaltningens juridiske konsulent i emnet advokatfirmaet Poul Schmit (Kammeradvokatens kontor) udarbejdet vedlagte udkast til handlingsplan og tidsplan.

Handlingsplanen gennemgår de forskellige muligheder for gennemførelse af udbud. Det er vurderingen at med baggrund i de gældende principper, er det mest hensigtsmæssigt, at udbuddet gennemføres som udbud med forhandling, idet denne fremgangsmåde giver den største fleksibilitet i de kommende forhandlinger. Handlingsplanen beskriver endvidere en række andre juridiske aspekter i forhold til de nuværende udbydere. Herunder ikke mindst forhold som revalideringsinstitutionerne med driftsoverenskomst med Københavns Kommune skal overholde i forbindelse med gennemførelsen af udbudsforretningen og i forbindelse med revalideringsinstitutionernes overgang til status som erhvervsdrivende fonde.

Handleplanen giver endvidere bud på, hvorledes mindre udbydere kan overveje at finde sammen med andre udbydere i et konsortium eller i et andet samarbejde, med henblik på afgivelse af fælles tilbud i udbuddet.

Udkastet til tidsplan, bilag 1 til handleplanen, er fastlagt i overensstemmelse med reglerne for udbud efter forhandling.

I henhold til tidsplanen skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget som led i processen bl.a. godkende udbudsbekendtgørelse, øvrigt udbudsmateriale, hvilke udbydere der bliver prækvalificeret til forhandling og hvilke udbydere, der endelig indgås kontrakt med.

Jf. tidsplanen skal dette finde sted:

  • 3. december 2003: Godkendelse af model for processen og foreløbig tidsplan
  • 14. januar 2004: Godkendelse af udbudsbekendtgørelse
  • 18. februar 2004: Godkendelse af øvrigt udbudsmateriale
  • 17. marts 2004: Godkendelse af indstilling om prækvalifikation
  • 15. september 2004: Godkendelse af indstilling om kontrakttildeling.

Det bemærkes, at tidsplanen er stram og at forsinkelse af denne vil have negative konsekvenser for implementeringen af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 5. februar 2003 om nye styringsprincipper for revalideringsområdet m.v. og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 8. oktober 2003 om virkning af udbudsforretningen fra den 1. januar 2005.

 

MILJØVURDERING

Det forventes ikke, at beslutningen vil påvirke miljøet.

 

ØKONOMI

Udgifterne til overgangen fra driftsaftalemodel til entreprisemodel afholdes over Omstillingspuljen på revalideringsområdet 2003 – 2005.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

Handlingsplan for udbud og omdannelse på revalideringsområdet.

Grethe Munk /

Torben Brøgger

 

Til top