Nyeste behovsprognose i Børneplanen (Bilag)

4. Nyeste behovsprognose i Børneplanen (Bilag)

FAU 521/2004 J.nr. 521/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager bilaget "Børneplanens behovsprognose, 2004", pr. september 2004, fra det private, eksterne konsulentfirma Dynasoft til efterretning.

På mødet den 21. juni 2004 i Aftalekredsen for Børneplanen foreslog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at man gav tid til en grundlæggende revision af Børneplanens behovsprognose. Samt at et privat, eksternt konsulentfirma blev inddraget i arbejdet. Aftalekredsen tilsluttede sig forslaget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens prognosemedarbejder og konsulentfirmaet Dynasoft har hen over sommeren gennemarbejdet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens data på baggrund af de erfaringer, som konsulentfirmaet har fra arbejdet i andre kommuner. På den baggrund foreligger der nu nye månedsopdelte efterspørgselsprognoser for alle bydele, jf. bilag A. De foreliggende prognoser vil blive revideret og finpudset yderligere i oktober/november måned.

Den foreliggende behovsprognose har været behandlet i aftalekredsen for Børneplanen d. 18. oktober 2004.

Hovedkonklusionerne fra den foreløbige behovsprognose er, at behovet for pasning i byen som helhed forventes at være dækket i løbet af 2005, mens det vil knibe med pladsdækningen i foråret, som er spidsbelastningsperioden, dog er der forskel mellem bydelene. For at illustrere forskellen har forvaltningen valgt at dele bydelene op i tre kategorier: grønne bydele, gule og røde bydele, efter hvorvidt det forventes, at pasning ved behov er opfyldt, delvis opfyldt eller ikke opfyldt, jf. Bagsiden af bilag A.

Med den nuværende udbygningsplan forventes det, at pasning ved behov i 2005 ikke vil kunne opnås i fire bydele, nemlig Vesterbro, Indre Østerbro, Brønshøj Husum og Sundby Syd. Forvaltningen har derfor arbejdet med nogle handleplaner for at etablere flere pladser. Disse handleplaner beskrives nærmere i den fremlagte Kapitalbevillingsindstilling til 3. del af etape 2.

Denne indstilling beskriver hovedkonklusionerne i den eksterne konsulents behovsprognose fra august 2004.

Børneplanens behovsprognoser (dvs. efterspørgselsprognosen) og Dynasofts behovsprognoser er udarbejdet ud fra to forskellige metoder. Det viser sig imidlertid, at der er stort sammenfald mellem de to prognoser.

De to prognosers resultater på byniveau for henholdsvis 2005 og 2008 fremgår af tabel 1 og tabel 2. Der er tæt sammenfald i tallene.

I Dynasofts månedsopdelte beregninger er det velkendte sæsonudsving i pladsbehovet (pga. skolestart en gang årligt) afspejlet 100 % på børnehavesiden. I praksis vil en mangel på børnehavepladser også få betydning for ventelisten til vuggestuepladser, da vuggestuepladserne først tømmes, når der plads til, at børnene kan rykke op i børnehaven. Dette løses om muligt ved merindskrivning. Under alle omstændigheder viser sæsonudsvinget i behovet for pladser et behov for at kunne regulere kapaciteten over året.

De nye detaljerede prognoser er præsenteret i bilag A, hvor forudsætningerne også er beskrevet, bl.a. i et indstik til bilaget.

Ud over at befolkningsprognoserne kan ændre sig med afledte konsekvenser for behovet er især fem forudsætninger behæftet med usikkerhed:

1. Børnenes alder, når de har behov for 0 til 2 års pladser, børnenes alder ved overgang til børnehave samt børnenes alder ved overgang til fritidshjem.

Dynasofts behovsprognoser er baseret dels på udviklingen i befolkningsprognosen og dels på efterspørgselsfrekvenser på dagpasning. Befolkningsprognosen for Københavns Kommune udarbejdes af Statistisk Kontor. Efterspørgselsfrekvenserne er baseret på Dynasofts erfaring fra 22 andre kommuner.

Med hensyn til overgangen mellem vuggestuer og børnehaver regnes med, at børnene i gennemsnit er 2 år og 11 mdr. Denne beregning har betydning for fordelingen mellem vuggestuepladser og børnehavepladser. Hvis overgangen sker senere end det her kalkulerede, vil der være behov for flere vuggestuepladser og færre børnehavepladser.

Konsulentfirmaets prognoser er desuden baseret på en forudsætning om, at sæsonudsvinget udelukkende giver sig udslag i behovet for 3 til 5 års pladser.

Forvaltningens tidligere prognoser har snarere forudsat, at vuggestuerne "sandede til", således at det ikke var muligt at overføre vuggestuebørnene til børnehavedelen umiddelbart efter, de var nået børnehavealderen (især i spidsbelastningsmånederne om foråret, (jf. Beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU 505/049) om, at børn i vuggestuepladser i integrerede institutioner skal garanteres en børnehaveplads i institutionen).

Med hensyn til overgangen til fritidshjem er forudsætningerne baseret på den kendte udvikling (børn er ældre ved skolestart) og de seneste beslutninger om muligheden for tidligere overgang fra børnehave til fritidshjem (hvilket gør sæsonudsvinget mindre, end det ellers ville have været).

2. København er et sammenhængende byområde. Derfor passes børn på tværs af bydele. Vi ved imidlertid ikke, hvor man ge børn, der i dag passes i en anden bydel på grund af pladsmangel i egen bydel. De forudsætninger, der er lagt til grund, er, at efterspørgslen efter pladser i andre bydele er den samme, som i dag, dog med undtagelse af Vesterbro, hvor det antages, at 50 pct. at de børn, der i dag passes i andre bydele vil søge til Vesterbro, hvis der var plads.
3. I sammenligning med andre byer gør relativt mange københavnere brug af privat børnepasning og privat dagpleje. Københavns Kommune har også en høj service til forældrene.

Det er imidlertid muligt at stå på venteliste til et traditionelt pasningstilbud, mens barnet er i Privat Børnepasning. Der er således flere, der benytter det private pasningstilbud som midlertidig erstatning for en traditionel dagpasningsplads. Man kan derfor forvente et fald i efterspørgslen på private pasningstilbud, når pasning ved behov bliver en realitet. I de foreliggende prognoser er der regnet med en vis nedgang i antallet af brugere som konsekvens af opnåelse af pasning ved behov, baseret på andre kommuners erfaringer.

Ud over at have betydning for beregningerne af udbygningsbehovet, har ovenstående problematik også betydning for begrebet "pasning ved behov". Hvis man betragter muligheden for privat børnepasning/privat dagpleje som et tilbud på linie med andre pasningstilbud, så er der allerede i dag økonomiske muligheder for at kunne dække tilskud til flere private pasningsordninger (og dermed afhjælpe ventelisten). Men forældrenes efterspørgsel kan konstateres at ligge lavere.

Med de foreliggende prognoser forsøger man at ramme det balancepunkt, hvor antallet af private pasningstilbud modsvarer antallet af forældre, der ønsker denne pasningsform som deres 1. prioritet.

4. I de foreliggende prognoser er der ikke taget hensyn til:

- at forældre venter frivilligt på plads i ønskeinstitutionen, selv om der evt. står en plads ledig i en anden institution, hvilket medfører ventelister til nogle institutioner og tomme pladser i andre institutioner samtidig.

- at vi i praksis ikke har mulighed for at sikre, at en plads besættes i samme øjeblik, den bliver ledig, hvilket indebærer at et vist antal pladser i perioder kan stå tomme.

Begge dele kan afspejle sig i praksis i tomme pladser, samtidig med at der står børn på venteliste, selvom beregninger viser, at antallet af pladser svarer til antallet af børn.

5. I den pladskapacitet, der er regnet med i bilag A, indgår en forudsætning om, at 164 fritidshjemspladser omdannes til 24 vuggestuepladser og 67 børnehavepladser i bydelene Vestamager, Bispebjerg og Vesterbro (jf. Indstilling om øvrige aktiviteter).

Bilag A. Behovsprognose for Børneplanen, 2004

Grethe Munk

/