Regnskabsprognose 2004 pr. oktober (Bilag)

12. Regnskabsprognose 2004 pr. oktober (Bilag)

FAU 511/2004 J.nr. 511/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det forventede regnskab 2004 pr. oktober og tredje kvartalsregnskab 2004 (regnskabsprognosen 2004 pr. oktober) med henblik på rapportering til og senere behandling af Økonomiudvalget.

at Familie- og arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at der tages et generelt forbehold for forbrugstallene i regnskabsprognosen 2004 pr. oktober, da lønnen ikke er bogført korrekt i KØR (Københavns Økonomi- og Ressourcestyringssystem). Fejlene er sket efter at Københavns Kommune er overgået til nyt lønsystem pr. 1. juni 2004.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der bevilges 1 mill. kr. som kommunal medfinansiering af en gennemgribende renovering og genopretning af de lokaler Sjakket råder over.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender en udgiftsneutral omplacering af budgetmidler fra kontanthjælp (-94,7 mill. kr.) og sygedagpenge (-14,3 mill. kr.) til førtidspension (+73,0 mill. kr.) og fleksjob (+36,0 mill. kr.) under det lovbundne område (bevillingsområde 9), således, at det forventede merforbrug på førtidspension og fleksjob reduceres væsentligt.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender tredje opfølgning på undersøgelsen af forventet merforbrug i 2003 med henblik på rapportering til og senere behandling af Økonomiudvalget.

Der tages et generelt forbehold for forbrugstallene i regnskabsprognosen 2004 pr. oktober, da lønnen ikke er bogført korrekt i KØR (Københavns Økonomi- og Ressourcestyringssystem). Fejlene er sket efter at Københavns Kommune er overgået til nyt lønsystem pr. 1. juni 2004.

I det forventede regnskab 2004 pr. oktober forventes et samlet teknisk mindreforbrug på driftssiden på 292,2 mill. kr., som består af færre udgifter på 284,4 mill. kr. og flere indtægter på 7,8 mill. kr. Når der tages højde for forventede overførsler til 2005 på i alt 256,6 mill. kr. forventes et reelt mindreforbrug på 35,6 mill. kr.

Prognose usikkerheden i det forventede regnskab 2004 pr. oktober er ca. 1-2 pct. på de enkelte bevillingsområder. Dette svarer i alt til ca. 120 mill. kr.

De væsentligste afvigelser på drift forventes på følgende områder.

• Et mindreforbrug på 15,6 mill. kr. på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov, der hovedsageligt skyldes den fortsatte stramme styring af døgnpleje- og forebyggelsesområdet.

• Et mindreforbrug på 6,6 mill. kr. på Handicapområdet, hvilket hovedsageligt skyldes mindreforbrug på køb og salg af udenamtslige pladser til handicappede.
• Et mindreforbrug på 5,7 mill. kr. på bevillingsområdet Voksne med særlige behov, der primært skyldes mindreforbrug på etableringen af kommunale botilbud til psykisk syge pga. vanskeligheder med at finde egnede grunde og bygninger samt mindreforbrug på køb og salg af pladser til psykisk syge.
• Et mindreforbrug på 4,6 mill. kr. på området for Stofafhængige, hvilket hovedsageligt skyldes mindreforbrug på rådgivningscentrene, mindreforbrug pga. nyopstartet behandlingsinstitution samt mindreforbrug pga. den tidligere afvikling af Strandgården. Forvaltningen har udarbejdet et notat, hvori mindreforbruget på området bliver nærmere forklaret, jf. bilag 4.

På anlægssiden forventes et teknisk mindreforbrug på 168,2 mill. kr., hvilket består af færre udgifter på 161,9 mill. kr. og flere indtægter på 7,8 mill. kr. Tages der højde for forventede overførsler til 2005 på i alt 168,3 mill. kr. forventes et reelt merforbrug på 0,1 mill. kr.

De væsentligste afvigelser på anlæg forventes på følgende områder:

• Et merforbrug på bevillingsområdet Voksne med særlige behov pga. at et tilskud til et anlægsprojekt vedrørende alkoholdemente på Sundholm først modtages i 2005 på trods af, at udgifterne konteres i 2004.
• Et lille merforbrug på området for Stofafhængige, der skyldes etableringsudgifter på den nyetablerede institution U-turn.
• Et mindreforbrug på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov pga. et tilskud fra Socialministeriet, der vedrører udgifter fra 2003 i forbindelse med etablering af sanktionspladser.

På det lovbundne område forventes et mindreforbrug på 11,2 mill. kr. bestående af færre udgifter på 221,3 mill. kr. og færre indtægter på 210,1 mill. kr. Herudover forventes 14 mill. kr. overført til budget 2005, jf. budgetforlig 2005, så der reelt forventes et merforbrug på 2,8 mill. kr.

Merforbruget skyldes hovedsageligt et forventet merforbrug på fleks- og skånejob pga. en stigning i antallet af nytilkendelser samt problemer med at formidle alle til fleksjob, et forventet merforbrug på førtidspension pga. en højere stigning i antallet af førtidspensionister end forventet, et forventet merforbrug på boligstøtte, der skyldes et højere antal modtagere af boligstøtte, da den gennemsnitlige boligstøtte er steget mere end satsstigningen samt udbetaling af boligstøtte vedrørende tidligere år.

Merforbruget dækkes tildels af et forventet mindreforbrug på kontanthjælp pga. færre modtagere end forventet, et forventet mindreforbrug på personlige tillæg pga. at indførelsen af helbredstillæg og rådighedsvurdering har n edsat forbruget samtidig med at flere førtidspensionister er steget på baggrund af højesteretsdommen i 1999, et forventet mindreforbrug på sygedagpenge, pga. indsatsen med nedbringelse af udgifterne og nedbringelse af varigheden på sygedagpengesager samt et forventet mindreforbrug på husvildeudgifter.

Forvaltningen indstiller, at der flyttes budget fra kontanthjælp og sygedagpenge for at reducere merforbruget på førtidspension og fleksjob.

På finansposter forventes en finansforskydning på 10,3 mill. kr., der primært vedrører en ændring i ratebetalingerne på daginstitutionerne.

• Hjælpemidler (forventet merforbrug på 10,8 mill. kr.)

• Kontanthjælp (forventet mindreforbrug på 94,7 mill. kr.)

• Fleks- og skånejob (forventet merforbrug på 36 mill. kr.)

• Førtidspension (forventet merforbrug på 73,0 mill. kr.)

• Boligstøtte (forventet merforbrug på 30 mill. kr.)

Tredje kvartalsregnskab udviser et merforbrug på driften på 334,4 mill. kr., hvilket er en forskel på 629,1 mill. kr. i forhold til det forventede regnskab 2004 pr. oktober. Forskellen skyldes hovedsageligt fejlkonteringer på løn som følge af implementeringen af nyt lønsystem i Københavns Kommune. Herudover er der steder hvor periodiseringen af budgettet ikke har været korrekt, da udgifterne ligger anderledes end tidligere år.

På anlægssiden ses et mindreforbrug på 182,9 mill. kr., hvilket er 14,7 mill. kr. større end i det forventede regnskab 2004 pr. oktober og skyldes hovedsageligt at periodiseringen af budgettet ikke har været korrekt, da udgifterne ligger anderledes end forventet.

På det lovbundne område udviser kvartalsregnskabet et mindreforbrug på 49,1 mill. kr., der primært skyldes merudgifter på områderne fleksjob, førtidspension og sygedagpenge der dog mer end opvejes af mindreforbrug på nav nlig kontanthjælp, boligsikring og øvrige sociale formål.

På finansposter ses en forskydning på i alt 345,2 mill. kr. eksklusiv likvide midler og købsmoms, der forklares af Økonomiforvaltningen. Forskydningen skyldes hovedsageligt en stigning i de kortfristede tilgodehavender.

I budgettet for 2004 er der vedtaget en række mål, og i regnskabsprognosen følges der op på resultaterne vedrørende disse mål.

Forvaltningen følger i 2004 op på i alt 21 mål.

På baggrund af regnskabsprognosen 2004 pr. oktober forventer forvaltningen, at 11 mål opfyldes med 100 pct. eller derover. 3 mål forventes at være tæt på målopfyldelse (70 pct. eller mere). 2 mål bliver der ikke fulgt på blandt andet på grund af ny lovgivning, og 5 mål forventes ikke at blive opfyldt i 2004.

Målresultaterne er indarbejdet i det forventede regnskab, jf. bilag 1.

Forvaltningens registrering af målopfyldelse i tredje kvartalsregnskab viser, at 7 mål er opfyldt, 10 mål er ikke opfyldt og 4 mål er ikke målbare eller er forældede pga. ny lovgivning.

Målresultaterne er indarbejdet i tredje kvartalsregnskab, jf. bilag 2.

Opfølgning på aktiviteter er et krav fra Økonomiforvaltningen til oktober- og aprilprognoserne. Forvaltningen har imidlertid valgt at følge op ved hver prognose og årsregnskab. I prognoserne i 2004 følges der op på de aktivitetstal, der blev godkendt af Familie og Arbejdsmarkedsudvalget den 3. marts 2004 (FAU 141/2004). Økonomiforvaltningen har derudover bedt om enhedspriser på de områder, hvor dette er muligt. De forventede aktivitetstal indgår i det forventede regnskab, jf. bilag 1, og de realiserede aktivitetstal indgå i det tredje kvartalsregnskab 2004, jf. bilag 2.

De aktivitetstal, der skal følges op på, er på flere områder ændret i forhold til det vedtagne budget 2004. Det gør, at der ikke alle steder er budgetterede aktivitetstal. Opfølgning på aktivitetsmål vil først med budget 2005 være implementeret fuldt ud. Opfølgningen på aktivitetstal i 2004 vil derfor dels ske udfra realiserede aktivitetstal i 2003, og dels budgetterede aktivitetstal på de områder, hvor disse indgik i budget 2004.

Som følge af det forventede merforbrug i juliprognosen 2003 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at gennemføre en undersøgelse af økonomistyringen på de områder, hvor ubalancen var forventet.

Undersøgelsen blev gennemført af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med assistance fra Revisionsdirektoratet. Den 10/12 2003 behandlede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget undersøgelsen (FAU 657/2003) og Økonomiudvalget behandlede den d. 13/1 2004 (ØU 410/2003). Begge udvalg tog undersøgelsen til efterretning og tiltrådte de foreslåede initiativer. Det blev ligeledes besluttet, at der skal ske en opfølgning på de iværksatte initiativer i forbindelse med regnskabsprognoserne. Den første afrapportering skete i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2004. Afrapportering vedrørende oktober er vedlagt i bilag 3.

Af bilaget fremgår de enkelte initiativer med den seneste status. Ud af de 19 initiativer er 7 initiativer på nuværende tidspunkt fuldt implementeret, 5 initiativer er delvist implementeret, 2 initiativer implementeres senest ultimo 2004, 1 initiativ implementeres senest medio 2005, 3 initiativer implementeres senest med udgangen af 2005 og endelig implementeres 1 initiativ senest medio 2006.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer samlet set at skulle overføre 440,3 mill. kr. fordelt med 256,6 mill. kr. på drift, 168,2 mill. kr. på anlæg og endelig 14 mill. kr. på det lovbundne område. Beløbsmæssigt svarer det ca. til overførslerne fra 2003 til 2004, hvor forvaltningen overførte ca. 445 mill. kr.

De forventede overførsler består hovedsageligt af ubrugte midler på den flerårige Børneplan, dag- og handicapinstitutionernes opsparing, renovering af Kastelsvej, Kvarterløftsprojekter, etablering af boliger til svage grupper (de 4 x 10 mill. kr.), nyt tag på Ringbo, 12 satelitboliger og ESDH. Herudover er der en del småprojekter.

Af bilag 7 fremgår de konkrete forventede overførsler til budget 2005 fordelt under hvert bevillingsområde.

Der tages et generelt forbehold for forbrugstallene i regnskabsprognosen 2004 pr. oktober, da lønnen ikke er bogført korrekt i KØR (Københavns Økonomi- og Ressourcestyringssystem). Fejlene er sket efter at Københavns Kommune er overgået til nyt lønsystem pr. 1. juni 2004.

Forvaltningen vurderer, at der er en usikkerhed i det forventede regnskab på 1-2 pct. svarende til ca. 120 mill. kr.

På området for Børnefamilier med særlige behov ses et samlet mindreforbrug på drift og anlæg på 21,9 mill. kr. (2,1 pct. af budgettet) fordelt med 15,6 mill. kr. på drift og 6,3 mill. kr. på anlæg. Usikkerheden i det forventede regnskab under området svarer til 10-20 mill. kr.

Det forventede mindreforbrug på driften skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på forebyggelses- og døgnplejeområdet på 20,1 mill. kr., der skyldes en fortsat stram økonomistyring på område. Herudover forventes et mindreforbrug på 0,1 mill. kr. på rådgivningsinstitutionerne, der skyldes ubrugte midler til ny løn

Mindreforbruget modsvares delvist af et forventet merforbrug på støttepædagoområdet på 1,7 mill. kr., der skyldes en stigende efterspørgsel efter tilbuddet, et forventet merforbrug på døgninstitutionsområdet på 1,9 mill. kr. pga. mindreindtægter på salg af pladser, udgifter til aflønning af ungdomssanktionsmedarbejder samt udgifter til afskrivning i forbindelse med Ungbos konkurs i 1991, et forventet merforbrug på sikrede døgninstutioner på 0,5 mill. kr. samt et forventet merforbrug på lokalcentrenes børnefamilieteam på 0,5 mill. kr.

Derudover foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der under bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov bevilges et engangsbeløb på 1 mill. kr. som en del af kommunens medfinansiering af en gennemgribende renovering og genopretning af de lokaler som Sjakket råder over. Det forventes, at den resterende del af den kommunale medfinansiering sker under Økonomi forvaltningens budgetramme, de boligpolitiske midler.

Baggrunden er, at fire fonde har tilbudt 20 mill. kr. til en gennemgribende renovering og genopretning af de lokaler som Sjakket råder over. Forudsætningen herfor er, at kommunen selv yder et bidrag til formålet på i alt 3 mill. kr.

Sjakket er en selvejende institution som arbejder med unge med sociale og integrationsmæssige problemer. De bygninger der er tale om ligger på Skaffervej 4-6, 2400 København NV. Sjakket modtager årligt i alt 3,8 mill. kr. i driftsstøtte fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Desuden har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hidtil finansieret 3 helårspersoner i Klub 36 i Mjølnerparken, heraf er de 1½ stilling finansieret af løntilskudsmidler. På grund af ordningens permanente karakter kan denne ordning ikke fortsætte og kommunen har derfor søgt 100 mill. kr.´s puljen om 3,7 mill. kr. til dækning af 2 medarbejdere i forbindelse med Sjakkets indsats i Klub 36 i Mjølnerparken. Såfremt denne ansøgning ikke imødekommes vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forelægge et forslag om at finansiere de 2 personer over bevillingsområder Børnefamilier med særlige behov.

Mindreforbruget på anlæg på 6,3 mill. kr. skyldes en merindtægt fra Socialministeriet til dækning af afholdte udgifter i 2003 i forbindelse med etableringen af sikrede døgninstitutionspladser.

På Handicapområdet forventes et mindreforbrug på 6,6 mill. kr. (0,5 pct. af budgettet) på driften.

Mindreforbruget skyldes dels et mindreforbrug på fælles formål og specialdaginstitutioner til handicappede på 3,3 mill. kr., der hovedsageligt skyldes en éngangsindtægt vedrørende afregninger fra tidligere år til LAVUK fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen, et forventet mindreforbrug på døgninstitutioner på 5,8 mill. kr., der hovedsageligt skyldes mindreforbrug på køb af udenamtslige pladser, pga. lavere restafregning og overførsel af sager til voksenområdet, et mindreforbrug på botilbudene på i alt 22,6 mill. kr., der hovedsageligt skyldes mindreforbrug på køb af udenamtslige pladser, ubrugte midler reserveret til særlige foranstaltninger ved ind- og udflytninger og ikke-disponerede midler fra den tidligere udbygningsplan på handicapområdet samt et forventet mindreforbrug på beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud på 1,5 mill. kr., der skyldes utidssvarende værkstedspladser, der ikke bliver benyttet (i budgetforlig 2005 indgår nedlæggelsen af disse pladser som en besparelse i 2005).

Mindreforbruget modsvares til dels af et merforbrug på døgnpleje til børn på 3,9 mill. kr., hvilket skyldes et stigende antal børn på området samt et forventet merforbrug på forebyggende foranstaltninger på 4,8 mill. kr., der hovedsageligt skyldes merforbrug på privat aflastning og DOMAN m.fl. Herudover forventes et merforbrug på pleje og omsorg på 6,1 mill. kr., der primært skyldes merudgifter til hjemmesygeplejen samt at stadig flere borgere vælger at bliver i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens hjemmepleje efter de er fyldt 64 år. Endelig forventes et merforbrug på hjælpemidler på 10,8 mill. kr., der dels skyldes markante prisstigninger hos Hjælpemiddelcentralen og dels handicapcentrenes arbejde med at nedbringe ventelisten. For uddybning af merforbruget på hjælpemidler henvises til bilag 5.

På området for Voksne med særlige behov forventes et samlet mindreforbrug på 0,2 mill. kr. (0,02 pct. af budgettet), der er fordelt med et mindreforbrug på driften på 5,7 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 5,5 mill.kr.

Det forventede mindreforbrug skyldes et forventet mindreforbrug på kommunale botilbud på 4,4 mill. kr., som hovedsageligt skyldes ubrugte midler til etablering af boliger til psykisk syge pga. forsinkelse i projekterne samt et forventet mindreforbrug på amtskommunale botilbud på 4,7 mill. kr., der primært vedrører mindreforbrug på køb og salg af pladser til unge med psykosociale problemstillinger.

Mindreforbruget modsvares tildels af et forventet merforbrug på botilbud til personer med særlige sociale problemer på 1,3 mill. kr., der skyldes merforbrug på aktivitetscentrene under forsorgshjemmene samt et forventet merforbrug på administration på 2,1 mill. kr. der vedrører lokalcentrenes voksenteam, da en besparelse hertil endnu ikke er meldt ud.

På anlæg forventes et merforbrug på 5,5 mill. kr. på kommunale botilbud. Forbruget, der er konteret vedrører alkoholdemente på Sundholm og finansieres af Socialministeriet. Da byggeriet ikke forventes afsluttet før end i december 2004, er det ikke muligt at modtage tilskuddet før primo 2005.

På området for Stofafhængige forventes et mindreforbrug på 3,7 mill. kr. (2,4 pct. af budgettet), der er fordelt med et mindreforbrug på driften på 4,6 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 0,9 mill. kr.

Det forventede mindreforbrug på driften skyldes et mindreforbrug på rådgivningscentrene på 3,8 mill. kr. bl.a. pga. rabatordninger med behandlingsinstitutionerne og et mindreforbrug på 1,7 mill. kr., der vedrører den nyetablerede rådgivnings- og behandlingsinstitution for unge misbrugere, da institutionen først er påbegyndt i medio maj. Endvidere skyldes mindreforbruget et mindreforbrug på 2,1 mill. kr. som følge af Strandgårdens hurtigere afvikling end forventet. For en nærmere uddybning af mindreforbruget under området henvises til bilag 4.

På anlægssiden forventes et merforbrug på 0,9 mill. kr., der skyldes etableringsudgifter til den nyetablerede rådgivnings- og behandlingsinstitution for unge misbrugere. Udgifterne finansieres af mindreforbrug på driften.

På området for Voksne med behov for serviceydelser forventes et mindreforbrug på 3,1 mill. kr. (0,8 pct. af budgettet).

Det forventede mindreforbrug skyldes et mindreforbrug på introduktionsprogrammer på 1,1 mill. kr., der hovedsageligt skyldes mindreforbrug på ekstra danskundervisning og Undervisningscentret for Indvandrer samt et forventet mindreforbrug på beskyttet beskæftigelse og revalidering på 1,9 mill. kr., der primært skyldes mindreforbrug på revalideringsinstitutionerne. Endvidere forventes et mindreforbrug på administration på 0,1 mill. kr.

På bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier forventes balance. Det bør dog bemærkes, at det er under forudsætning af, at mindreforbruget på Børneplanen som følge af forsinkelser i etableringen af pladser dækker et merforbrug på det øvrige område pga. pladsskabende foranstaltninger i 2004 i form af merindskrivning og dagpleje.

På området forventes 281,7 mill. kr. overført til 2005, hvilket hovedsageligt skyldes Børneplanen, der strækker sig over en flerårig periode. De udbygningsmæssige forsinkelser i Børneplanen medfører et driftsmæssigt mindreforbrug primært på de fleksible pladser, mens mindreforbruget på anlægssiden skyldes forsinkelser på etableringen af både traditionelle og fleksible pladser. Som redegjort for ved tidligere orienteringer om implementering af Børneplanen er etableringen af de fleksible pladser i Børneplanen i 2004 forløbet mere trægt end forventet ved Børneplanens vedtagelse. Hovedårsagen hertil har dels været problemer med gennemførsel af den planlagte opnormering af 200 vuggestuepladser grundet manglende tilslutning fra de faglige organisationer og institutionerne, dels opstartsproblemer med den nye flerbørnsdagplejeordning grundet forhandlinger med de faglige organisationer og drøftelser omkring udearealskrav, og dels en mindre interesse hos institutionerne for tilknytning af satellitinstitutioner end forventet. Forvaltningen har arbejdet ihærdigt for at løse disse problemer. Således har forvaltningen på nuværende tidspunkt indgået aftaler med konkrete institutioner om permanent eller midlertidig opnormering af 80 vuggestuepladser, samt fundet lokaler til etablering af 72 flerbørnsdagplejepladser ud af de planlagte 96 pladser og 49 satellitpladser ud af de planlagte 100 pladser.

Men hensyn til de traditionelle pladser er der i forhold til den oprindelige Børneplan sket er en forskydning af pladser fra 2004 til 2005. Baggrunden er, dels at forvaltningen har måtte opgive en række af de oprindeligt planlagte projekter og finde erstatningsprojekter hvilket er tidskrævende og dels at flere projekter er forsinkede pga. forhold som uventet stor forurening af byggegrundene, naboindsigelser og ventetid på byggetilladelser.

På Administrationsområdet forventes balance. Der forventes en overførsel af 40,9 mill. kr. til budget 2005 hovedsageligt vedrørende ESDH, omsorgssystemet, udskiftning af fagsystemer, det omkostningsbaserede regnskab samt besparelser i forbindelse med budgetforlig 2005. Den forventede balance er under forudsætning af, at der ikke opstår et lønmerforbrug som følge af implementeringen af Københavns Kommunens nye lønsystem.

På det lovbundne område forventes et merforbrug i 2004 på netto 2,8 mill. kr. (0,1 pct. af budgettet), hvilket består af færre udgifter svarende til 221,3 mill. kr., og mindreindtægter vedrørende refusion på 210,1 mill. kr.

På kontanthjælpsområdet forventes et netto mindreforbrug på 94,7 mill. kr., hvilket skyldes en forventning om færre kontanthjælpsmodtagere i 2004 end budgetteret. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 805 personer det sidste år, hvilket ikke var forventet ved budgettets udarbejdelse, hvor der var forventet en stigning i antallet.

På fleks- og skånejob forventes et merforbrug på 36 mill. kr. og skyldes en stigning i antallet af nytilkendelser pga. en mere intensiv opfølgning og afklaring af sagerne. Det har været vanskeligt at formidle alle til fleksjob hvorfor der er flere på ledighedsydelse.

På personlige tillæg forventes et mindreforbrug på 6,1 mill. kr. Det forventede mindreforbrug skyldes indførelsen af helbredstillæg og rådighedsvurdering, hvilket har nedsat forbruget. Herudover er førtidspensionen for en del førtidspensionister steget på baggrund af højesteretsdommen i 1999.

På førtidspension forventes et merforbrug på 73 mill. kr. Dette skyldes en forventet stigning i antallet af førtidspensionister. For en nærmere uddybning henvises til bilag 6.

På sygedagpenge forventes et mindreforbrug på 22 mill. kr. som følge af indsatsen mod at nedbringe udgifterne.

På boligstøtteområdet forventes et merforbrug på 30 mill. kr., hvilket er på niveau med den forventede overskridelse i januar- og aprilprognosen 2004 samt overskridelsen i årsregnskab 2003. Merforbruget skyldes et højere antal modtagere af boligstøtte, samt at den gennemsnitlige boligstøtte er steget mere end satsstigningen.

På jobtræningsordningerne forventes et mindreforbrug på 2,4 mill. kr. og skyldes et fald i antal helårspersoner i forhold til forventet.

På beskæftigelsesordningerne forventes der balance, da det er forudsat, at den forventede overskridelse af rådighedsloftet, der henføres til lovbundent område, finansieres via omplaceringer fra kontanthjælpsområdet.

På husvildeudgifter forventes et mindreforbrug på 10 mill. kr. Det forventes ikke, at udgifterne i 2004 vil overstige udgifterne i 2003 samt, at budgettet i 2004 er forøget.

Forvaltningen indstiller, at der omplaceres midler fra kontanthjælp og sygedagpenge, således, at det forventede merforbrug på førtidspension og fleksjob reduceres. På kontanthjælp og sygedagpenge er et samlet forventet mindreforbrug på 116,7 mill. kr. Fordelingen af mindreforbruget på førtidspension og fleksjob fremgår af tabel 2.

På finansposter forventes en afvigelse på 10,3 mill. kr., der hovedsageligt skyldes en ændring i ratebetalingerne til daginstitutionerne, som forventes implementeret i 2004. Derudover forventes et generelt fald i tilgodehavender.

Der tages et generelt forbehold for forbrugstallene til det tredje kvartalsregnskab, da lønnen ikke er bogført korrekt i KØR (Københavns Økonomi- og Ressourcestyringssystem). Fejlene er sket efter at Københavns Kommune er overgået til nyt lønsystem pr. 1. juni 2004.

Det tredje kvartalsregnskab udviser på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier et samlet mindreforbrug på 228,8 mill. kr., fordelt med et mindreforbrug på driften på 41,9 mill. kr. og et mindreforbrug på anlæg på 186,8 mill. kr. Mindreforbruget på driften dækker hovedsageligt over et mindreforbrug på Børneplanen på 53 mill. kr. pga. færre iværksatte pladser.

På anlæg skyldes mindreforbruget især, at anlægsaktiviteten vedrørende Børneplanen er mindre end forventet.

På Børnefamilier med særlige behov udviser kvartalsregnskabet et samlet mindreforbrug på 73,1 mill. kr., fordelt med et mindreforbrug på driften på 77,9 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 4,8 mill. kr. Mindreforbruget på driften skyldes hovedsageligt døgnplejeområdet og vedrører primært manglende kontering af plejeløn i forbindelse med Københavns Kommunes implementering af nyt lønsystem.

På anlæg vedrører merforbruget primært etableringen af institutionen Svanehuset, som rettelig hører hjemme under handicapområdet.

På bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser udviser kvartalsregnskabet et mindreforbrug på 59 mill. kr. Dette vedrører primært integrationsområdet hvor midler til kvarterløftprojekterne kun anvendes begrænset i 2004. Herudover er der mindreforbrug på erhversmodende kurser, uddannelsesaktiviteter, institutionsdriften og på beskæftigelsesområdet.

Voksne med særlige behov udviser i kvartalsregnskabet et samlet mindreforbrug på 71,1 mill. kr., fordelt med et mindreforbrug på driften på 69,4 mill. kr. og et mindreforbrug på anlæg på 1,8 mill. kr. Mindreforbruget på driften skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på beboelse og beboerrådgivningen, hvor midler til etablering af boliger for svage grupper har vist sig vanskeligere at anvende, et mindreforbrug på pleje og omsorg som følge af implementeringen af nyt lønsystem samt et mindreforbrug på botilbudsområderne pga. statstilskud der ikke er indregnet i budgettet, mindreforbrug på institutionsområdet, mindreforbrug på køb af pladser samt mindreforbrug på puljen til etablering af kommunale botilbud.

På området for Stofafhængige ses et samlet mindreforbrug på 0,2 mill. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug på drift på 1,1 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 0,9 mill. kr. På driften er der et merforbrug på behandling af stofmisbrugere og et mindreforbrug på administration. Mer- og mindreforbruget udjævner hinanden, da der i øjeblikket er udgifter vedrørende administration konteret under behandling af stofafhængige. Midlerne bliver omkonteret i forbindelse med årsregnskabet.

På anlæg skyldes merforbruget etableringsudgifter til den nyetablerede behandlingsinstitution for unge misbrugere.

På Handicapområdet ses et merforbrug på 527,1 mill. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt en fejl i bogføringen som følge af overgangen til nyt lønsystem. En enkelt institution har således fået bogført 581 mill. kr. på løn alene i august måned. Herudover er der mindreforbrug på børnehandicapområdet, der vedrører manglende afregninger for støttepædagogtimer samt ikke-konterede udgifter til køb af udenamtslige pladser.

På Administrationsområdet udviser kvartalsregnskabet et merforbrug på 56,5 mill. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt stigende udgifter til husleje i lokalforvaltningen samt merforbrug på pladsanvisningen som følge af implementeringen af nyt lønsystem.

På det lovbundne område udviser kvartalsregnskabet et mindreforbrug på 49,1 mill. kr. og skyldes primært manglende bogføring af udgifter til boligydelse i juli måned samt færre kontanthjælpsmodtagere end budgetteret.

På finansposter er der en samlet forskydning på ca. -1,5 mia. kr. Trækkes de likvide aktiver og købsmoms fra som Økonomiforvaltningen forklarer samlet for kommunen, er der forskydning på 345,2 mill. kr. og vedrører hovedsageligt en stigning i forvaltningens kortfristede gæld.

I budgettet for 2004 er der vedtaget en række mål, og i regnskabsprognosen følges der op på resultaterne vedrørende disse mål.

Forvaltningen følger i regnskabsprognosen 2004 pr. oktober op på i alt 21 mål.

På baggrund af regnskabsprognosen 2004 pr. oktober forventer forvaltningen, at 11 mål opfyldes med 100 pct. eller derover. 3 mål forventes at være tæt på målopfyldelse (70 pct. eller mere). 2 mål bliver der ikke fulgt på blandt andet på grund af ny lovgivning, og 5 mål forventes ikke at blive opfyldt i 2004.

Målresultaterne er indarbejdet i det forventede regnskab, jf. bilag 1.

Forvaltningens registrering af målopfyldelse i tredje kvartalsregnskab viser, at 7 mål er opfyldt, 10 mål er ikke opfyldt og 4 mål er ikke målbare eller er forældede pga. ny lovgivning.

Målresultaterne er indarbejdet i tredje kvartalsregnskab, jf. bilag 2.

Generelt svarer de forventede aktivitetstal i 2004 til aktivitetstallene i 2003. Når der tillægges de aktivitetsændringer, som indgår i budget 2004.

I forhold til det budgetterede antal er der en del forventede afvigelser.

På daginstitutionsområdet forventes der:

• 107 flere vuggestuepladser (inkl. integrerede institutioner) ud af 9.350 pladser
• 819 færre børnehavepladser (inkl. integrerede institutioner) ud af 16.710 pladser
• 96 færre fritidshjemspladser ud af 2.419 pladser
• 51 færre klubpladser ud af 1.421
• 65 færre pladser i privat børnepasning ud af 560 pladser
• 112 flere dagplejepladser (inkl. børneplanen) ud af 1.144 pladser
• 7 flere vuggestuepladser i puljeordninger ud af 157 pladser
• 2 flere børnehavepladser i puljeordninger ud af 192 pladser
• 66 flere købte pladser ud af 152 pladser
• 186 flere solgte pladser ud af 300 pladser

På anbringelsesområdet forventes der:

• 7 færre helårsanbragte i familiepleje ud af 529 helårsanbragte
• 11 flere helårsanbragte i alternative anbringelser ud af 366 helårsanbragte
• 20 færre familier, der modtager støttekontaktperson ud af 750 familier
• 20 flere helårsanbragte på døgninstitutioner ud af 460 helårsanbragte

På psykisk syge området forventes der:

• 10 færre bocenterpladser ud af 10 pladser
• 12 færre pladser i bofællesskaber ud af 21 pladser
• 22 flere pladser i botilbud til psykisk syge ud af 1.310 pladser

På handicapområdet forventes der:

• 5 færre pladser i døgntilbud ud af 1.213 pladser
• 12 færre pladser i dagtilbud ud af 1.173 pladser

På overførselsindkomstområdet forventes der:

• 371 færre på løntilskud og revalidering ud 3.100 modtagere
• 211 færre på forrevalidering ud af 1.100 modtagere
• 2.441 færre på passiv kontanthjælp ud af 17.300 modtagere
• 248 flere aktiverede kontanthjælpsmodtager under 30 år ud af 2.300
• 976 flere aktiverede kontanthjælpsmodtager over 30 år ud af 4.300
• 2.445 flere på førtidspension ud af 19.500 modtagere
• 47 færre på introduktionsydelse ud af 387 modtagere
• 130 færre på sygedagpenge ud af 5.100 modtagere

Forvaltningen følger hvert kvartal op på de realiserede aktivitetstal og sammenholder dem med de budgetterede aktivitetstal for hele året:

På daginstitutionsområdet er der pr. tredje kvartalsregnskab realiseret

• 9.379 vuggestuepladser (inkl. integrerede institutioner) ud af 9.350 pladser
• 15.757 børnehavepladser (inkl. integrerede institutioner) ud af 16.710 pladser
• 2.311 fritidshjemspladser ud af 2.419 pladser
• 1.370 klubpladser ud af 1.421
• 495 pladser i privat børnepasning ud af 560 pladser
• 1.289 dagplejepladser (inkl. børneplanen) ud af 1.144 pladser
• 164 vuggestuepladser i puljeordninger ud af 157 pladser
• 194 børnehavepladser i puljeordninger ud af 192 pladser
• 218 købte pladser ud af 152 pladser
• 486 solgte pladser ud af 300 pladser

På anbringelsesområdet er der pr. tredje kvartalsregnskab realiseret

• 522 helårsanbragte i familiepleje ud af 529
• 374 helårsanbragte i alternative anbringelser ud af 366 helårsanbragte
• 616 familier, der modtager støttekontaktperson ud af 750 familier
• 483 helårsanbragte på døgninstitutioner ud af 460 helårsanbragte

På psykisk syge er der pr. tredje kvartalsregnskab realiseret

• 0 bocenterpladser ud af 10 pladser
• 9 pladser i bofællesskaber ud af 21 pladser
• 1.288 pladser i botilbud til psykisk syge ud af 1.310 pladser

På handicapområdet er der pr. tredje kvartalsregnskab realiseret

• 1.204 pladser i døgntilbud ud af 1.213 pladser
• 1.156 pladser i dagtilbud ud af 1.173 pladser

På overførselsindkomstområdet er der pr. tredje kvartalsregnskab realiseret

• 2.710 på løntilskud og revalidering ud 3.100 modtagere
• 934 på forrevalidering ud af 1.100 modtagere
• 14.918 på passiv kontanthjælp ud af 17.300 modtagere
• 2.576 aktiverede kontanthjælpsmodtagere under 30 år ud af 2.300
• 5.336 aktiverede kontanthjælpsmodtagere over 30 år ud af 4.300
• 22.067 på førtidspension ud af 19.500 modtagere
• 378 på introduktionsydelse ud af 387 modtagere
• 5.073 på sygedagpenge ud af 5.100 modtagere

I regnskabsprognosen for juli 2003 indrapporterede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget et forventet merforbrug på 127,7 mill. kr. Det forventede merforbrug vedrørte primært forældrebetalingen på daginstitutionsområdet, anbringelsesområdet, køb og salg af handicappladser i andre amter samt børnehandicapområdet.

På baggrund af dette besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget at gennemføre en undersøgelse af økonomistyringen på de områder, hvor ubalancen var forventet. Undersøgelsen blev gennemført af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med assistance fra Revisionsdirektoratet. Undersøgelsen viste, at merforbruget var opstået på områder, hvor serviceniveauet er regelbestemt (forældrebetaling) eller hvor der har været et behovspres (anbringelses- og handicapområdet).

Formålet med undersøgelsen var at komme med forslag til en forbedret økonomistyring og mere præcise regnskabsprognoser. Forvaltningen har de senere år arbejdet på at styrke økonomistyringen, men undersøgelsen viste, at der stadig er behov for forbedringer.

Den første afrapportering skete i forbindelse med regnskabsprognosen 2004 pr. april og herefter regnskabsprognosen 2004 pr. juli. Forvaltningen har ligeledes foretaget en status for regnskabsprognosen 2004 pr. oktober og er vedlagt i bilag 3.

I bilag 3 fremgår status på de enkelte tiltag.

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Se ovenstående.

Ingen andre konsekvenser.

Ingen

1. Forventet regnskab 2004 pr. oktober
2. Tredje kvartalsregnskab 2004
3. Tredje opfølgning på tiltag besluttet i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forventede merforbrug i 2003
4. Opfølgning på bevillingsområdet Stofafhængige
5. Opfølgning på hjælpemidler
6. Opfølgning på førtidspension
7. Forventede overførsler til budget 2005