Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - Finn Rudaizky
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - Finn Rudaizky
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 3. september 2003
Sager til beslutning
3. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - Finn Rudaizky
FAU 476/2003 J.nr. 476/2003
INDSTILLING
Bo Asmus Kjeldgaard indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Finn Rudaizky om at deltage i indvielsen af Børneinstitutionen Bakketoppen, Bispebjerg Bakke 13, den 21. august 2003.
RESUME
Som næstformand i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget deltog Finn Rudaizky den 21. august 2003 i indvielsen af Børneinstitutionen Bakketoppen. Denne anmodning medfører formelt, at Finn Rudaizky har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Med virkning fra 1. januar 2003 kan de medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, få udbetalt erstatning i følgende situationer:
Deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, besigtigelser og borger-/orienteringsmøder, såfremt det sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg, og der er truffet beslutning herom i et møde, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, og Borgerrepræsentationens beslutning af 5. september 2002 (BR 461/02). Anmodningen medfører endvidere, at samtlige deltagere er berettiget til udgiftsgodtgørelse, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10.
Finn Rudaizky har valgt erstatningsordningen for 2003, og han har haft et løntab i forbindelse med deltagelse i indvielsen af Bakketoppen.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Idet Finn Rudaizky varetager hvervet på vegne af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, afholdes udgifterne indenfor udvalgets budgetramme (jf. BR 461/02). Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan maksimalt udgøre 1.725 kr. pr dag, jf. lov om kommunernes styrelse §16, stk. 5. Udgiften vil blive afholdt på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets egen konto.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Bo Asmus Kjeldgaard