Mødedato: 03.09.2003, kl. 15:30

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2003 (Bilag)

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2003 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. september 2003

 

Sager til beslutning

16. Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2003 (Bilag)

FAU 472/2003 J.nr. 472/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet – 2. kvartal 2003 til efterretning

 

RESUME

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet – 2. kvartal 2003 beskriver udviklingen for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, fleks- og skånejob og etniske minoriteter samt udviklingen på sygedagpengeområdet. Endvidere en analyse af kontanthjælpsmodtagerne fordelt på baggrundsvariable (herkomst, alder og varighed af kontanthjælpsforløb).

SAGSBESKRIVELSE

Sektorplanopfølgningen for arbejdsmarkedsområdet er en videreudvikling af De kvartalsvise nøgletal.

Vedlagte rapport gennemgår tendenserne på kontanthjælps-, førtidspensions- og sygedagpengeområdet. Hertil kommer en analyse af kontanthjælpsmodtagerne fordelt på baggrundsvariable (herkomst, alder og varighed af kontanthjælpsforløb).

Fra Sektorplanopfølgningen fremhæves følgende konklusioner:

  • I 2. kvartal 2003 modtog 72,4% kontanthjælpsmodtagere over 30 år et aktivtilbud inden 12 måneder. Det er den laveste andel indenfor de sidste 2 år.

  • Aktiveringsgraden er steget til 45% og er dermed det højeste den har været i målingsperioden. Der er to årsager - færre kontanthjælpsmodtagere og flere i aktive tilbud.

  • Udslusningsprocenterne for henholdsvis aktivering, forrevalidering og revalidering er på 70%, 73% og 74%. Målet er således opfyldt for alle tre områder hvor målet er 70%, 70% og 60%.

  • Den gennemsnitlige varighed i en sygedagpengesag er på 37 uger. Varigheden har været støt stigende siden 1. kvartal 2001. Målet om 33 uger er derfor langt fra nået. BR har dog lige bevilget midler til en styrket administrativ opfølgningsindsats på området.

  • Der er udarbejdet en opfølgningsplan i 71% af tilfældene for sygedagpengesager af mere end 13 ugers varighed.

  • Antallet af tilkendelser af førtidspension er for første gang siden 2. kvartal 2002 faldet. Faldet var forventet som følge af de nye regler på førtidspensionsområdet, der trådte i kraft 1. januar 2003.

  • Antallet af førtidspensionister er efter et længerevarende fald nu i stigning, som følge af det stigende antal tilkendelser i de foregående år.

  • Der er pr. 30. juni 2003 1.188 personer i fleksjob og 152 personer i skånejob.

  • Kontanthjælpsgraden for etniske minoriteter er nu på 25%, hvor med målet er opfyldt.

  • Andelen af personer omfattet af Integrationsloven er faldende, som følge af stramningerne i Udlændingeloven.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Sektorplanopfølgning for arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2003

 

 

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

 

Til top