Mødedato: 03.09.2003, kl. 15:30

Overflytning af Institutionen 21 & 43 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget (Bilag) (Fællesindstilling UUF og FAF)

Overflytning af Institutionen 21 & 43 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget (Bilag) (Fællesindstilling UUF og FAF)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. september 2003

 

Sager til beslutning

10. Overflytning af Institutionen 21 & 43 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget (Bilag) (Fællesindstilling UUF og FAF)

FAU 465/2003 J.nr. 465/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Institutionen 21 & 43, Lundtoftegade 21 (institutionsnummer 4000529) på Ydre Nørrebro overføres fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget fra den 1. januar 2004

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en varig negativ tillægsbevilling på 10.779.858 kroner i 2004 niveau fra år 2004 på funktion 5.14.1 i forbindelse med overflytning af Institutionen 21 & 43, Lundtoftegade 21, institutionsnummer 4000529, fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget

at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles en varig tilsvarende tillægsbevilling på 10.779.858 kroner i 2004 niveau fra år 2004 på funktion 5.14.1

RESUME

Institutionen 21 & 43, Lundtoftegade 21 på Ydre Nørrebro hører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Da hovedparten af institutionens pladser imidlertid er fritidshjems- og klubpladser, ønsker institutionen nu at blive overført til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Overflytningen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget støttes af forældrebestyrelse, ledelse og medarbejdere.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ønsker at imødekomme institutionens ønske om at blive overført til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og indstiller, at institutionen bliver overført fra 1. januar 2004.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med deling af integrerede institutioner i 1998 mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget valgte Institutionen 21 & 43, Lundtoftegade 21 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Institutionen 21 & 43 har følgende normering:

  • 20 halvdagsbørnehavepladser
  • 120 fritidshjemspladser
  • 105 fritidsklubpladser
  • 40 ungdomsklubpladser.

Da hovedparten af institutionens pladser er fritidshjems-, fritidsklub- og ungdomsklubpladser, har institutionen nu søgt om at blive overført til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Overflytningen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget støttes af forældrebestyrelse, ledelse og medarbejdere.

Det vurderes generelt, at en overflytning af institutionen 21 & 43 til Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil understøtte et tættere samarbejde og styrke dialogen såvel mellem forvaltning og institution (21 & 43) som mellem øvrige institutioner og skoler i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og institutionen 21 & 43.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ønsker at imødekomme institutionens ønske om at blive overført til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og indstiller, at institutionen bliver overført fra 1. januar 2004.

Institutionens normering ændres ikke i forbindelse med overflytningen.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ved overførsel af Institutionen 21 & 43, Lundtoftegade 21 (institutionsnummer 4000529) til Uddannelses- og Ungdomsudvalget skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overføre en varig tillægsbevilling på 10.779.858 kroner i 2004 niveau til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til drift og personale fra 1. januar 2004.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Institutionen har selv ansøgt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om overførsel til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

BILAG

  • Brev fra Institutionen 21 & 43 til Ydre Nørrebro Lokalcenter med ansøgning om overflytning.
  • Brev fra Ydre Nørrebro lokalcenter til Kontoret for service til børnefamilier om overflytning af Institutionen 21 & 43 til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

Grethe Munk Peter Rasmussen

 

Til top