Høringssvar vedrørende ansøgning om nye kvarterløft (bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. maj 2000

9. Høringssvar vedrørende ansøgning om nye kvarterløft (bilag)

FAU 272/2000 J.nr. 99/00

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender høringssvar vedr. udarbejdelse af ansøgninger til By- og Boligministeriet om 3 nye kvarterløft ( bilag 1),

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget stiller forslag om, at der gives tillægsbevilling til det boligsociale område med 4 mio. kr. årligt.

Økonomiudvalget behandlede d. 11. april 2000 en indstilling fra Økonomiforvaltningen om udarbejdelse af ansøgninger til By- og Boligministeriet om 3 nye kvarterløft i Københavns Kommune ( bilag 2). I indstillingen prioriteres følgende 3 områder:

1. Den sydlige del af Ydre Nørrebro,

2. Pipfugle- og Rentemesterkvarteret og

3. Øresundsvejskvarteret.

På baggrund af en drøftelse af sagen besluttede Økonomiudvalget at sende sagen til høring i Bygge- og Teknikudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ( bilag 3)

By- og Boligministeriet har indbudt kommunerne til at søge om midler til nye kvarterløft. Der er afsat 135 mio. kr. til helhedsorienteret byfornyelse og 450 mio. kr. til bygningsfornyelse i de nye kvarterløftområder. Ansøgningsfristen er 7. august 2000.

Ansøgningerne skal udarbejdes på baggrund af en kravspecifikation, som i hovedtræk svarer til den der var gældende ved ansøgningerne om de igangværende kvarterløft. Projekterne vil have en tidsplan på 7 år, som opdeles i en 1-årig fase til forprojekt, en 5-årig gennemførelsesfase og en 1-årig forankringsfase. Herudover forudsættes aftalt en efterfølgende kommunal driftsfase på 8-10 år for de forankrede aktiviteter.

Økonomiforvaltningen udvalgte på baggrund af en screening af de københavnske boligområder i starten af året en række kvarterer, som kunne være aktuelle i.f.t. ansøgning om nye kvarterløft. Følgegruppen for kvarterløft har drøftet screeningen og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efterfølgende undersøgt følgende kvarterer nærmere: Ydre Nørrebro Syd, Pipfugle- og Rentemesterkvarteret, Guldbergsgadekvarteret, Struensegadekvarteret, Ydre Vesterbro, Øresundsvejskvarteret, Folehaven og Tingbjerg.

I arbejdsgruppesammenhæng har Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen peget på følgende områder: Ydre Nørrebro Syd, Pipfugle- og Rentemesterkvarteret og Tingbjerg, som relevante for nye kvarterløftprojekter.

For så vidt angår Tingbjerg har Økonomiforvaltningen efterfølgende ført drøftelser med de almene boligselskaber, som ejer området og der er opnået enighed om, at der ikke skal søges kvarterløftmidler, men i stedet satses på indgåelse af en partnerskabsaftale mellem boligselskaberne og kommunen om en forstærket indsats i området. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er meget positiv overfor denne idé, idet Tingbjerg efter forvaltningens vurdering er ét af de almene boligområder i København, hvor der er størst behov for en forstærket helhedsorienteret indsats.

I forbindelse med høringssvaret har forvaltningen endnu en gang overvejet de områder ( bilag 4), der indgår i overvejelserne, herunder udarbejdet en kort social status over 5 af områderne ( bilag 5).

Forvaltningen er enig i økonomiforvaltningens prioritering af Ydre Nørrebro Syd som nr. 1 og Pipfugle- og Rentemesterkvarteret som nr. 2 i forhold til ansøgning om nye kvarterløft. Begge områder er karakteriseret ved en flerhed af problemer af fysisk, funktionel, kulturel og social art, og begge områder fremtræder fysisk nedslidte og forsømte, samt væsentligt socialt belastede. I Ydre Nørrebro Syd er der derudover gode muligheder for at tage afsæt i det allerede igangværende "sociale kvarterløft", som det lokale center og det boligsociale projekt er involveret i. Et kvarterløft i Pipfugle- og Rentemesterkvarteret vil give et tiltrængt løft til den del af Bispebjerg, der ikke er omfattet af kvarterløft i dag, og dermed være med til at løfte hele bydelen på sigt.

For så vidt angår Ydre Nørrebro Syd er forvaltningen enig i, at kvarterløftet placeres således, at Lundtoftegadekvarteret indgår i løftet. Begrundelsen er, at det boligsociale projekt i Lundtoftegade og det lokale center igennem det sidste år har arbejdet med organisering af beboere og andre lokale samarbejdspartnere i Lundtoftegadekvarteret og det tilstødende område (Jagtvej – Stefansgade) om et "socialt løft" af kvarteret. Der er således allerede sat en proces i gang i kvarteret, som bør respekteres i et kommende kvarterløft. ( Kvarteret nævnes kun som en mulighed i økonomiforvaltningens indstilling af 11. april 2000 (se bilag 2), men er medtaget af økonomiforvaltningen i det materiale der er fremsendt i.f.m. høringssvaret (bilag 4))

Efter forvaltningens vurdering rummer Guldbergsgadekvarteret også en flerhed af problemer, som gør området relevant for et kommende kvarterløft. Det er ligeledes et væsentligt socialt belastet område, men har efter forvaltningens vurdering ikke samme høje prioritet som Ydre Nørrebro Syd og Pipfugle- og Rentemesterkvarteret. Dette skyldes bl.a., at det ikke i fysisk henseende fremtræder i samme grad nedslidt og forsømt, og at der f.eks. er planer i gang om forskønnelse af gader og pladser i forbindelse en påtænkt trafiksanering, og at en bevarende plan for Guldbergs Plads har høj prioritet.

Ydre Vesterbro indeholder ligeledes en flerhed af problemer, som kunne begrunde et kvarterløft. Plandirektoratet har således foreslået dette område ud fra ønsket om at følge op på den planlagte karrévise byfornyelse med en helhedsorienteret indsats på det fysiske, sociale og kulturelle område. Dele af området indgår i de kommende års planlagte byfornyelse og der er indenfor de sidste år gennemført gårdrenoveringer i mange af de resterende karréer. Enghave Plads er omlagt for nogle år siden med inddragelse af beboerne, og der er ligeledes med beboerinddragelse udarbejdet et projekt for omlægning af Sønder Boulevard. På boligforbedrings- og det fysiske område er der således allerede en proces i gang. For kunne tale behovet for en koordineret indsats i området og områdets sociale belastningsgrad. Imod vanskelighederne ved at organisere et "nyt proje kt" i et område, hvor der allerede er en planlagt byfornyelse i gang.

Økonomiforvaltningen har i sin indstilling af 11. april 2000 afgrænset Øresundsvejskvarteret til et område beliggende syd for Holmbladsgade kvarterløftområde, afgrænset mod vest af Amagerbrogade og mod syd af Tycho Brahes Allés linie ud mod kysten. Forvaltningen anbefaler i stedet for, at lade kvarteret følge bydelen Sundby Syds grænse Øresundsvej mod nord, Amagerbrogade mod vest og Smyrnavej mod syd. På denne måde medtages Sundbyøster Skole og Hal som samarbejdspartnere og ressourcer i området, såvel som nogle af de mere socialt belastede byggerier i den sydlige del af området og Philipsparken i indsatsområdet.

Øresundsvejskvarteret rummer ud fra en samlet betragtning den flerhed af problemer af fysisk, funktionel, kulturel og social art, som gør kvarteret relevant for et kommende kvarterløft. De sociale problemer er væsentlige, men taget under ét statistisk set ikke helt af samme tyngde, som i nogle af de øvrige områder. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at dele af kvarteret er socialt belastet og at der er flere boligområder i kvarteret, der er præget af massive sociale problemer. Bl.a. i.f.t. dele af ungegruppen, og borgere med misbrugsproblematikker og psykiske problemer. Set ud fra en fordelingsbetragtning, hvor ét af de nye kvarterløftprojekter placeres på Amager, er det relevant at placere projektet i Øresundsvejskvarteret. Et projekt her vil endvidere kunne følge op på den nuværende kvarterløftindsats i Holmbladsgadekvarteret og i det hele taget på kommuneplanens måls&aeli g;tninger for udvikling af området.

På baggrund af ovenstående skal forvaltningen derfor anbefale, at Øresundsvejskvarteret prioriteres som nr. 3 til ansøgning om kvarterløft.

Det kommunale tilskud til den boligsociale indsats i de tre nuværende kvarterløftprojekter ligger i dag på 4,25 mio. kr. årligt. Hertil kommer 2,2 mio. kr. fra Regeringens Byudvalg. Med en boligsocial indsats i 3 nye kvarterløftprojekter af en lignende størrelsesorden skønnes der at være brug for netto 4 mio. kr. årligt til boligsocial indsats i de nye kvarterløftområder.

Det er ikke muligt at anvise dækning herfor indenfor den eksisterende budgetmæssige ramme på det boligsociale område, idet der er truffet beslutning om midlernes anvendelse frem til udgangen af 2003. Såfremt de 3 kvarterløftområder bliver udpeget indstilles det overfor Økonomiudvalget, at der gives en tillægsbevilling på 4 mio. kr. årligt.

Indstillingen er sendt til høring i Bygge- og Teknikudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Ingen

1. Høringssvar til Økonomiforvaltningen, dateret 25. april 2000
2. Ansøgninger om nye kvarterløft . J.nr. ØU 99/2000
3. Ansøgninger om nye kvarterløft. Indstilling og beslutning fra Økonomiudvalgsmøde 11. april 2000
4. Brev fra Økonomiforvaltningen af 25. april 2000, incl. Nye kvarterløftområder - Notat af 14. april 2000. Økonomiforvaltningen, 8. Kontor, Kvarterløftsekretariatet, samt oversigtskort
5. Notat vedr. ansøgning om nye kvarterløft - kort social status på udvalgte områder. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 7. Kontor 25. april 2000.

Grethe Munk

/

Torben Brøgger