Mødedato: 03.05.2000, kl. 08:00

Kapitalbevilling vedrørende indretning af udflytterbørnehave til 50 børn - Torsbro (bilag)

Kapitalbevilling vedrørende indretning af udflytterbørnehave til 50 børn - Torsbro (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. maj 2000

 

Sager til beslutning

7. Kapitalbevilling vedrørende indretning af udflytterbørnehave til 50 børn - Torsbro (bilag)

FAU 258/2000 J.nr. 93/00

 

INDSTILLING

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der indrettes en udflytterbørnehave med plads til 50 børn i en tidligere tjenestebolig ved Torsbro Vandværk, Ishøj, ialt 4.202.000 kr.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fået overdraget en tidligere tjenestebolig ved Torsbro Vandværk fra Københavns Vand.

Boligen er fundet velegnet til indretning til udflytterbørnehave til 50 børn.

Der er endnu ikke taget stilling til, i hvilken bydel opsamlingsstedet skal ligge.

Pladserne indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektplan for 1999-2001.

Udflytterbørnehaven vil kunne ibrugtages i slutningen af oktober 2000.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har overtaget en tidligere tjenestebolig ved Torsbro Vandværk fra Københavns Vand, Miljøafdelingen. Det er en ældre villa med 2 lejligheder, beliggende i landlige omgivelser på en 1.450 m² stor grund.

Villaen er i 2 etager samt kælder og vil efter ombygning og renovering være velegnet til en udflytterbørnehave til 50 børn.

Det vil blive indgået aftale med Københavns Vand om brugsret til yderligere et udeareal på ca. 2.000 m² foreløbig i 5 år.

På begge arealer ligger tekniske anlæg, som Københavns Vand skal have adgang til i forbindelse med reparation og vedligeholdelse. Anlæggene er aflåst og vil blive indhegnet.

Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet 23. september 1999 (J.nr. FA 97/99) en indstilling om en tillægsbevilling til investeringsplanen på 4.000.000 kr. i 1999 til afholdelse af projekteringsudgifter til 4 projekter for børn i alderen 1 – 5 år med henblik på opførelse i år 2000.

Et beløb på 501.000 kr. af denne bevilling blev anvendt til udstykningsomkostninger, omlægning af spildevandskloak og delvis projektering af udflytterbørnehaven.

Villaen ligger i landzone i Ishøj kommune, der er indforstået med ændring til udflytterbørnehave, ligesom Københavns Amt har givet landzonetilladelse til ændret anvendelse. Da en nabo har fremsendt en klage herover, har sagen desuden været behandlet i Naturklagenævnet, som har opretholdt Amtets afgørelse.

Projektbeskrivelse

Projektet er udarbejdet af Arkitektfirmaet Mogens Werliin A/S i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Villaen er på 285 m², fordelt på en høj stueetage og 1. sal, og med kælder Den indrettes med 3 grupperum, fællesrum, køkken, toiletter og rengøringsrum i stueetagen og 2 grupperum, kontor, toiletter og personalerum på 1. sal. I kælderen indrettes børnegarderobe, personalegarderobe, vaskeri, fyrrum og teknikrum. Der etableres ventilation.

Eksisterende skure anvendes til udendørs legetøj og af gårdmand.

Der etableres plads til bussen på grunden til børnenes af- og påstigning.

Der sættes hegn om hele arealet.

Normering

Der etableres 50 børnehavepladser.

Statistik

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, i hvilken bydel opsamlingsstedet skal placeres, hvorfor der ikke er beregnet dækningsgrad. Placeringen vil blive valgt under hensyntagen til, hvor behovet viser sig størst ved børnehavens færdiggørelse.

ØKONOMI

Projektet har været udbudt i licitation. Byggeudgiften er beregnet ved indeks 155 pr. januar 2000.

Byggeudgifter, inklusive omkostninger 3.255.000 kr.

Grundudgifter 536.000 kr.

Montering inkl. af opsamlingsstedet 412.000 kr.

Etablering af opsamlingssted 500.000 kr.

4. 703.000 kr.

- allerede afholdt beløb 501.000 kr.

I alt 4.202.000 kr.

Pladsprisen er 94.000 kr., hvilket er under gennemsnitsprisen for en børnehaveplads, der i 2000 er sat til kr. 113.000.

Kassemæssig dækning for udgiften kan anvises af det på budgettet for 2000 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.14.3 afsatte rådighedsbeløb.

Arbejdets udførelse

Arbejdet forventes igangsat i slutningen af maj 2000, og ombygningsperioden er inkl. montering ca. 5 måneder.

HØRING

Københavns Amt har givet den fornødne zonetilladelse til ændret anvendelse, og Naturklagenævnet har opretholdt den.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

  • Situationsplan

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

 

 

Til top