Statslig refusion af udgifter i 2004 til beskæftigelses- og revalideringsformål for ledige borgere, der modtager kontanthjælp eller starthjælp m.m. (Bilag)
Statslig refusion af udgifter i 2004 til beskæftigelses- og revalideringsformål for ledige borgere, der modtager kontanthjælp eller starthjælp m.m. (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 3. marts 2004
7. Statslig refusion af udgifter i 2004 til beskæftigelses- og revalideringsformål for ledige borgere, der modtager kontanthjælp eller starthjælp m.m. (Bilag)
FAU 130/2004 J.nr. 130/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,:
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at udgiftsbudgettet for kontanthjælp, funktion 5.01 og funktion 5.05, lovbundet område, reduceres med 128 mill. kr. (brutto) / 64 mill. kr. (netto) i hhv. 2004 og 2005
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at indtægtsbudgettet for beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter, funktion 5.98, lovbundet område, reduceres med 64 mil. kr. (netto) i hhv. 2004 og 2005.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget blev den 4. februar 2004 orienteret om forventningerne om reduktion i statslige refusioner på 64 mill. kr. til beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter for borgere, der modtager kontant- eller starthjælp.
Problemet skyldes at der i det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget for 2004 er afsat 230 mill. kr. netto med en tilsvarende hjemtagelse af 230 mill. kr. i statsrefusion, så der samlet var politisk prioriteret 460 mill. kr. til beskæftigelses- og revalideringsformål for ledige borgere, der modtager kontant- eller starthjælp. Det er dog kun muligt at hjemtage 166 mill. kr. direkte til beskæftigelses- og revalideringsformål med basis i første regnskabsprognose for 2004 pga. de tekniske regler for hjemtagelse af statslig refusion.
Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering at en reduktion af aktivitetsniveauet med 64 mill. kr. for ledige borgere vil betyde et fald i aktiveringsgraden på mellem 4 til 9 procentpoint, afhængig af hvilke tilbud der reduceres, og et fald beløbsmæssigt i aktivitetsniveauet for ledige borgere med ca. 14 pct.
Med henblik på undgåelse af en voldsom reduktion af indsatserne for ledige borgere indstilles det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Økonomiudvalget om tilladelse til omprioritering indenfor det lovbundne område i 2004 og 2005 fra kontanthjælp til beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter.
SAGSBESKRIVELSE
Der er i det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget for 2004 afsat 230 mill. kr. netto med en tilsvarende hjemtagelse af 230 mill. kr. i statsrefusion, så der samlet var politisk prioriteret 460 mill. kr. til beskæftigelses- og revalideringsformål for ledige borgere, der modtager kontant- eller starthjælp.
En ny regnskabsprognose for 2004 viser, ved et uændret antal kontanthjælps- og startmodtagere i 2004, en forventet manko på i alt 64 mill. kr. i direkte statslig refusion af udgifter til beskæftigelses- og revalideringstilbud for ledige borgere, der modtager kontant- eller starthjælp.
Den konstaterede manko skyldes:
1) Et faldende antal borgere, der modtager kontanthjælp med heraf følgende reduktion i statsrefusioner som følge af det statslige loft for direkte tilskud til beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter
2) Stigende beskæftigelses- og revalideringsindsats for ledige borgere
3) Øgede lovmæssige forpligtigelser og hermed tilførelse af DUT-midler i forbindelse med "Flere i arbejde"
4) Præcisering af finansieringsregler som følge af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Til gengæld forventes der, med den nye regnskabsprognose for 2004, 800 færre borgere, der modtager kontanthjælpsydelse, set i forhold til det vedtagne budget for 2004, hvilket giver en besparelse på forventet 90 mill. kr. for Københavns Kommune i ydelsesudbetaling.
Et resultat der bl.a. afspejler de positive resultater af den brugerrettede beskæftigelsesstrategi, hvilket giver grundlag for omdisponering af det forventede mindreforbrug ved kontanthjælp til fastholdelse af indsatserne for ledige borgere.
Om statslig refusion til beskæftigelses- og
revalideringsaktiviteter for borgere, der modtager kontant- eller starthjælp
Staten yder kommunerne refusion til beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter for borgere, der modtager kontant- eller starthjælp på 2 måder, hhv.:
· 50 pct. af udgiften inden for et "loft" på 13.367 kr. pr borger (2003 niveau)
· Via den statslige budgetgaranti. Budgetgarantien betyder, at Staten kompenserer kommunerne, hvis kommunerne under et får en merudgift indenfor de områder, der er omfattet af budgetgarantien, hvilket bl.a. beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter er. Kompensationen fordeles via bloktilskuddet. Det betyder, at Københavns Kommune modtager ca. 9,5 pct. af evt. midler fra budgetgarantien. Disse midler indgår i Københavns Kommune i den samlede politiske prioritering og er ikke knyttet til et specifikt område.
Overskridelse af det statslige loft for
refusion
Figur 1 viser udviklingen i antal borgere, der modtager kontanthjælp.
Figur 1: Udviklingen i antallet af borgere, der modtog kontanthjælp i perioden
2001-2003.
Med forventning om 24.200 borgere i 2004, der modtager kontanthjælp giver det mulighed for at hjemtage 166,4 mill kr. i refusion. I vedtaget budget 2004 er der imidlertid budgetteret med at 230 mill. kr. i refusion fra Staten til indsatser for ledige borgere.
Den positive udvikling i antallet af borgere, der modtager kontanthjælp betyder hermed, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får reduceret muligheden for at hjemtage refusion pga. loftet for refusion
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at såfremt den positive udvikling mht. faldet i antallet af borgere, der modtager kontanthjælp, fortsætter, vil der i 2004 og 2005 mangle yderligere hhv. 8 og 16 mill. kr. i refusion til beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter ved et uændret aktivitetsniveau.
Stigende beskæftigelses- og
revalideringsindsats for ledige borgere
Det politiske fastsatte mål for aktiveringsgraden er 35 pct. Aktiveringsgraden i 2003 var i gennemsnit 43,6 pct. Dvs. en målopfyldelse på 125 pct.
Såfremt aktiveringsgraden skal tilpasses i forhold til faldet af borgere, der modtager ydelse vil det betyde en reduktion på mellem 4 til 9 procentpoint af aktiveringsgraden, alt efter hvilke tilbudstyper, der tilpasses.
Figur 2 viser udviklingen i aktiveringsgraden i 2001 – 2003 og prognoser for 2004 ved hhv. uændret aktivitetsniveau og ved en reduktion af niveauet i aktiveringsgraden på 5 procentpoint, dog afhængig af valg af tilbud der reduceres, svarende til et udgiftsfald på 64 mill. kr., og en beløbsmæssig reduktion af aktivitetsniveauet for ledige borgere med ca. 14 pct.
Målsætning Reduktion Uændret
Figur 2: Udviklingen i
aktiveringsgraden for ledige borgere i Københavns Kommune i 2001 – 2003 og
prognoser for 2004 ved hhv. uændret aktivitetsniveau og ved reduktion af
aktivitetsniveauet.
Såfremt udgiftsniveauet skal tilpasses, skal det bemærkes, at en tilpasning på op til 64 mill. kr. ikke kan foregå fra dag til dag uden en betydelig opmærksomhed. Det er derfor helt nødvendigt at tage stilling til aktivitetsniveauet. Dette også ud fra et hensyn til at et fald i aktiveringsgraden på sigt kan betyde stigende udgifter til forsørgelse pga. den manglede kvalificering af ledige borgere til selvforsørgelse.
Øgede lovmæssige forpligtigelser
Københavns Kommune har samtidig med "Flere i arbejde" fået tilført ca. 15 mill. kr. fra Staten til beskæftigelsesformål som følge af de nye forpligtigelser overfor ledige borgere. Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats (KKB) budget i 2004 er til gengæld blevet reduceret med netto 25 mill. kr. ligesom enhedsomkostninger er formindsket.
Præcisering af finansieringsregler
Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik har endvidere betydet en præcisering af ansvaret for beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter, herunder hvilke der kan hjemtages refusion for. Endelig er der i forbindelse med danskundervisningen sket præciseringer i reglerne for hjemtagelse af refusion.
Konsekvenserne
Alt andet lige kan der i 2004 kalkuleres med en forventet mindrerefusion fra Staten til beskæftigelses- og revalideringsformål med i alt 64 mill. kr. indenfor loftet for beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter. Den samlede hjemtagelse af refusion fremgår af tegning 1.
Tegning 1:
Rådighedsloftet for refusionshjemtagelse.
Den manglende refusionshjemtagelse betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen enten skal tilpasse aktivitetsniveauet med heraf følgende konsekvenser for indsatserne for ledige borgere eller tilvejebringe den nødvendige finansiering.
Den manglende refusion er i tegning 1 placeret på det lovbundne område. Det bemærkes, at der er sammenhæng mellem refusionshjemtagelse indenfor hhv. det lovbundne område og det rammebelagte område, hvorfor evt. reduktioner kan foretages her.
Baggr unden for opgørelsesmetoden er, at overholdelsen af serviceniveau og lovkrav er koblet til det rammebelagte område, mens det lovbundne område er knyttet til den enkelte borgers sociale situation m.v.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den 29. oktober 2003 beskæftigelsesstrategien for 2004, hvis hovedmål er at få flere ledige borgere ud på virksomhederne. I den sammenhæng blev bl.a. lovkravene beskrevet. Tidligere dagsorden vedlagt.
Løsningsforslag
Der er forskellige løsningsforslag. Budgetudviklingen og løsningsforslagene er blevet drøftet med Økonomiforvaltningen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har følgende løsningsforslag.
Egen finansiering indenfor det lovbundne område i 2004
Faldet i antallet af borgere, der modtager kontanthjælp, forventes for 2004 at resultere i mindreudgifter på 90 mill. kr. for Københavns Kommune til ydelsesudbetalinger, baseret på januar prognosen for 2004.
Der kan på baggrund af ovenstående anvises finansiering på 64 mill. kr. netto / 128 mill. kr. brutto indenfor det lovbundne område ved omplacering fra kontanthjælpsydelser, funktion 5.98, til funktion 5.98, beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter for kontant- og startmodtagere i 2004 og 2005.
Reduktion af aktivitetsniveauet
Tilpasning af budgettet med 64 mill. kr. for køb af beskæftigelses- og revalideringstilbud på det lovbundne område. Alternativt kan reduktion finde sted på det rammebelagte område.
Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens faglige vurdering at reduktionen i givet fald skal finde sted via begrænsning i køb af tilbud om forrevalidering og særlig beskæftigelsesfremmende indsats for borgere, der modtager kontanthjælp eller starthjælp. Der er på disse områder ikke lovmæssige forpligtigelser.
Det vil betyde, at Københavns Kommune ikke længere kan købe en række velfungerende tilbud, der er målrettet udsatte grupper af svage borgere, der modtager kontanthjælp. Tilbudsgivere af denne type tilbud i dag er bl.a. Revacentret i København, Kristelig Studentersettlement og lokale tilbud, der købes hos private udbydere af lokal-, handicap- og rådgivningscentrene.
Reduktion af aktivitetsniveauet vil betyde, at aktiveringsgraden må forventes at falde med mellem 4 og 9 procentpoint, afhængig af enhedsomkostningerne for de tilbud der ikke længere vil blive anvendt. Dvs. fra 43,6 i 2003 til mellem 39,6 til 34,6, og hermed evt. under det politisk fastsatte måltal. Rent konkret vil besparelsen blive udmøntet via tilbageholdenhed med køb af vejlednings- og opkvalificeringstilbud samt særlig beskæftigelsesindsats for borgere, der modtager kontant- eller starthjælp. Reduktionen vil beløbsmæssigt svare til et fald i aktivitetsniveauet for ledige borgere med ca. 14 pct.
Med hensyn til 2005 og frem bemærkes, at i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 5. februar 2003 overgår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til køb via taxameter indenfor for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse, hvorfor reduktion / forøgelser vil ske via mindre-/merkøb. Aktivitetsniveauet for ledige borgere vil dog fortsat være reduceret med ca. 25 pct. set i forhold til tidligere.
Borgerrepræsentationen anmodes om
rammetilpasning
Med henblik på at fastholde den positive udvikling, såvel i forhold til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere som i forhold til aktiveringsgraden kunne Borgerrepræsentationen anmodes om bevilling til rammetilpasning. Det bemærkes, at rammetilpasningen skal være permanent, såfremt aktivitetsniveauet skal fastholdes også i 2005 og fremover.
Konklusion
Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at finansiering indenfor det lovbundne område må vurderes mest hensigtsmæssigt, under forudsætning af, at en evt. negativ konjekturudvikling ikke efterfølgende får konsekvenser for denne særlige omplacering af midler fra kontanthjælpsydelse til beskæftigelses- og revalideringsindsatser.
ØKONOMI
Tabel 1 viser den forventede udvikling i bruttoudgift og hjemtagelse af refusion i 2003 – 2004 for beskæftigelses- og revalideringstilbud til borgere, der modtager kontant- eller starthjælp.
Tabel 1 – Prognose for udviklingen i bruttoudgift og refusion 2003 –
2004 til beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter.
|
2003 |
2004 |
Bruttoudgift |
365.648 |
397.842 |
Refusion |
182.824 |
229.807 |
Rådighedsloft |
162.249 |
166.436 |
Overskridelse |
20.575 |
63.372 |
MILJØVURDERING
Beslutningen forventes ikke at have miljøeffekt.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
· Dagsorden og protokol fra FAU den 29. oktober 2003, FAU 570/2003.
Grethe
Munk /
Torben
Brøgger