Mødedato: 03.03.2004, kl. 15:30

Budgetmodel for Lions Kollegiet (Bilag)

Budgetmodel for Lions Kollegiet (Bilag)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. marts 2004

 

 

15.      Budgetmodel for Lions Kollegiet (Bilag)

 

FAU 133/2004  J.nr. 133/2004

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at:

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender

 

at Budgetmodel for den selvejende institution Lions Kollegiet tages til efterretning

 

at Lions Kollegiet får overførselsadgang mellem budgetårene fra og med udgangen af 2005, med forbehold for den årlige politiske godkendelse heraf i forbindelse med det endelige regnskab

 

at der gives en samlet merbevilling til Lions Kollegiet på kr. 1.434.000 (i 2002-niveau) mhp. at sikre samme serviceniveau på Lions Kollegiet som de øvrige handicap tilbud. Beløbet kan afholdes inden for budgetrammen, idet der er afsat midler til imødegåelse af forventede merudgifter i forbindelse med modellen.

 

at Lions kollegiets ønsker om et kvalitetsløft udover dette indgår som ønske i budgetdrøftelserne for 2005 i lighed med kvalitetsudviklingsønsker på øvrige områder.

 

RESUME

I forbindelse med analysen på handicapområdet i foråret 2001 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes nye budgetmodeller på handicapområdet.

 

I sit møde den 11. december 2002 tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Forvaltningens   indstilling om  "Budgetfordelingsmodeller for bo- og aflastningstilbud samt dagtilbud for voksne handicappede".

 

Som en konsekvens af implementeringen af budgetmodellerne skulle der ske en generel omfordeling af de eksisterende ressourcer på området. 

 

Denne model omfattede imidlertid ikke i første omgang Lions Kollegiet, idet det var og er Forvaltningens opfattelse, at dette tilbud adskiller sig væsentligt fra de øvrige døgn- og dagtilbud til handicappede i København.

 

I april 2003 nedsatte Forvaltningen en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Lions Kollegiet og relevante kontorer i Forvaltningen med henblik på at udarbejde en budgetmodel. Projektgruppens arbejde er udmundet i vedlagte rapport om en ny budgetmodel baseret på en fast pladspris og et grundbeløb for Lions Kollegiet.

 

Der foreslås en m odel, der svarer til den, der gælder for det øvrige handicapområde. Der er dog tillagt ekstra midler vedr. en række særlige forhold på Lions Kollegiet.

 

Modellens pladspriser og enhedspriser, samt enhedspriser ud fra budget og regnskab 2002 fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1: Pladspriser samt enhedspriser, Lions Kollegiet.

 

Afdeling

Enhedspris, model.

Enhedspris, budget 2002

 

Difference, model og budget 2002

Botilbuddet

717.876

706.899

10.887

Dagtilbuddet

374.552

330.922

43.630

 

Budgetmodellen er excl. merbevilling til Genoptræningscenteret v. Lions Kollegiet, da dette jf. beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 9. februar 2000 og Borgerrepræsentationen den 16. marts 2000, er udgiftsneutralt for Københavns Kommune.

 

Det er i forbindelse med budgetmodelarbejdet vedrørende Lions Kollegiet besluttet, at overveje den fremtidige aftaleform.  Der foreligger p.t. ikke noget konkret forslag til en fremtidig aftaleform.

 

Modellens resultat skal efter behandling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, forelægges Lions Kollegiets bestyrelse.

 

Lions Kollegiets bemærkninger og forslag til aktivitetsudvidelser:

Lions Kollegiets ledelse har fremsat en række bemærkninger til budgetmodellen, der vedlægges til orientering. Bemærkningerne vedrører en række forhold, som Lions Kollegiet ikke mener, der er blevet taget  højde for i modellen , herunder ønsker om en række aktivitetsudvidelser.

 

Aktivitetsudvidelserne vedrører:

1.      Ressourcer til aktivitetstilbud til de ca. 57 beboere på Lions Kollegiet, der ikke har et dagtilbud.

 

2.      Ressourcer til styrkelse af det pædagogiske arbejde i boafdelingerne, herunder en bedre dækning med uddannet personale i weekenderne og aftentimerne

 

3.      Ressourcer til logopæd/talepædagog med henblik på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af beboernes oftest store kommunikationshandicap.

 

Aktivitetsudvidelserne jf. punkt 1-3  beløber sig i alt til kr. 4,8 mio. kr. ud over de 1,4 mio. kr. Lions Kollegiet tilføres i modellen. De ønskede aktivitetsudvidelser fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2: Lions Kollegiets ønsker til aktivitetsudvidelser, lønsum og øvrig drift

[1]

 

 

Lønsum i alt  incl. pension, 2002-niveau

Dagbeskæftigelse til 57 beboere

 2,4

Forøgelse af pædagogiske ressourcer, botilbud

 2,0

Talepædagog

0,4

I alt

 4,8

 

Forvaltningen er af den opfattelse, at før der eventuelt gives et kvalitetsløft vedr. dagbeskæftigelse, bør det overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt at beboerne på Lions Kollegiet får et tilbud om dagbeskæftigelse på Lions Kollegiet eller hvorvidt der skal etableres et dagtilbud til beboerne uden for Lions Kollegiet.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med analysen på handicapområdet i foråret 2001 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes nye budgetfordelingsmodeller på handicapområdet. Arbejdet med budgetmodellen for Lions Kollegiet er en del af det samlede budgetmodelarbejde på handicapområdet og  er iværksat i foråret 2003.

 

Målet for budgetfordelingsmodellerne er en fast pladspris og et grundbeløb samt, at

·        Sikre ensartethed samt forudsigelighed i ressourcetildelingen

·        Ledelsen får ejerskab til de udmeldte budgetter

·        Sikre fleksibilitet og mulighed for tilpasning til brugernes behov

·        Opnå en bedre økonomistyring

·        Forebygge strukturelle budgetproblemer

 

I forbindelse med gennemførelsen af budgetmodellen tilstræbes overførselsadgang mellem budgetårene indført fra og med udgangen af 2005 indenfor forvaltningens overordnede budgetramme.

 

De konkrete overførsler vil skulle godkendes hvert år i forbindelse med den politiske behandling af regnskabet og de tilknyttede overførsler mellem budgetårene.

 

I forbindelse med arbejdet med budgetfordelingsmodellerne blev der nedsat en central styregruppe samt en projektgruppe med deltagelse af Lions Kollegiet.

 

Budgetmodellernes udgangspunkt er en beskrivelse af Lions Kollegiet, herunder brugersammensætning, personalesammensætning  samt en analyse af regnskabstal fra de foregående tre år. En særlig arbejdsgruppe under projektgruppen har i januar 2004 vurderet støttebehovet hos samtlige beboere og dagtilbudsbrugere på Lions Kollegiet.

 

I budgetmodellen tildeles Lions Kollegiet samme ressourcer til pleje- og omsorgspersonale/pædagogisk personale pr. beboer/dagtilbudsbruger med et givet støttebehov som de øvrige bo- og dagtilbud for voksne udviklingshæmmede.

 

Derudover tildeles Lions Kollegiet som de øvrige bo- og dagtilbud lønsum til ledelse og for botilbuddets vedkommende, lønsum til nattevagter samt ekstraressourcer til 4 beboere, efter konkret vurdering ud fra regnskab 2002.

 

Lions Kollegiet adskiller sig på en række områder fra de øvrige bo- og dagtilbud. Det drejer sig bl.a. om genoptræningsindsats, neuropsykologisk bistand mv. Der er taget højde for dette i modellen ved at kompensere Lions Kollegiet ved tildeling af lønsummer til disse personalegrupper, som ikke indgår i modellen for de øvrige botilbud. Disse lønsummer tildeles også efter konkret vurdering ud fra regnskab 2002.

 

Forvaltningen og Lions Kollegiet vurderer i fællesskab, at der på landsplan findes 5 tilbud, der er sammenlignelige med Lions Kollegiet, hvad angår målgruppe og opgavevaretagelse. Dog har det ikke været muligt at indhente så tilstrækkelig præcise oplysninger om disse tilbud, at en sammenligning kan indgå som en faktor i modelberegningerne. Det er dog vurderingen, at Lions Kollegiet er væsentligt billigere end tilbuddene på landsplan.

 

Modellens resultater

Modellen er opdelt i en model for botilbuddet  og en model for dagtilbuddet på Lions Kollegiet. Modellens resultater fremgår af tabel 3.

 

Tabel 3: Oversigt over Lions Kollegiets budget jf. budgetmodellerne

 

Tilbud

Antal pladser

Oprindeligt budget, 2002

Regnskab 2002

Budget jf. model, 2002-niveau

Difference, budget 2002 og budget jf. model

Botilbuddet

71

50.189.837

50. 893.812

50.969.224

779.387

Dagtilbuddet

15

4.963.830

5.033.454

5.618.274

654.444

Lions Total

 

55.153.667

55.927.266

56.587.498

1.433.831

 

Forvaltningen er af den opfattelse, at merforbruget i 2002 væsentligst skyldes Genoptræningscenteret, samt at Lions Kollegiet har gennemført et kvalitetsløft ved en ændring i personalets sammensætning. Dette er gennemført uden forudgående aftale med forvaltningen.

 

2.1 Budgetmodel, Lions Kollegiet

Arbejdet med budgetfordelingsmodellen for Lions Kollegiet kan opsummeres i følgende punkter:

 

·        Beskrivelse af beboernes støttebehov i botilbuddet på Lions Kollegiet

·        Beskrivelse af brugernes støttebehov i dagtilbuddet på Lions Kollegiet

·        Beskrivelse af rehabiliteringsindsatsen på Lions Kollegiet

·        Beregning af lønsummer og øvrig drift.

·        Beregning af fast pladspris og grundbeløb

 

Botilbuddet:

Lions Kollegiet har 71 botilbudspladser. Heraf er de to pladser aflastningspladser, der deles af op til ni forskellige brugere.

 

Beboerne inddeles i 5 kategorier ud fra støttebehov. Beskrivelse af støttebehovet har udgangspunkt i Servicelovens § 71, der omhandler støtte til personlig hjælp og pleje, støtte til nødvendige praktiske opgaver og hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder.

 

Der beregnes en lønsum til pleje/omsorgspersonale/pædagogisk personale ud fra beskrivelsen af støttebehovet ved at tildele samme ressourcer til en beboer med et givet støttebehov som i modellen for botilbud for voksne. 

 

Den lønsum, der tildeles pr. beboer i en given kategori omfatter foruden lønsum til støtte jf. Servicelovens § 71 også støtte jf. Servicelovens § 73, der omhandler støtte til optræning og udvikling af personlige færdigheder. Beregningsmetoden medfører, at der i modellen indarbejdes en forudsætning om, at jo større støttebehov vedr. personlig hjælp og pleje, jo større er støttebehovet vedr. hjælp til optræning og udvikling.

 

Der vil ikke i forbindelse med nyvisitation blive foretaget en ny kategorisering af beboerne efter støttebehov.

 

Lions Kollegiet adskiller sig fra de øvrige botilbud bl.a. ved rehabiliteringsindsatsen, neuropsykologisk udredning mv. Lions Kollegiet kompenseres herfor i modellen ved at budgettet tillægges lønsummer til de relevante personalekategorier efter konkret vurdering ud fra regnskab 2002. De personalekategorier og de lønsummer, der tildeles Botilbuddet på Lions Kollegiet, som ikke tildeles de øvrige botilbud fremgår af tabel 4

 

Tabel 4. Lønsummer tildelt botilbuddet på Lions Kollegiet, der ikke tildeles de øvrige botilbud

Stillingskategori

Lønsum, botilbuddet Lions

Fysioterapi

2.206.807

Ergoterapi

1.920.632

Neuropsykologer

1.090.579

Socialrådgiver

148.011

Gårdmænd

601.066

Køkken/rengøring

[2]

           1.269.825

I alt

7.236.921

 

Derudover beregnes lønsummer til nattevagter og ledelse efter konkret vurdering.

Desuden beregnes ekstraressourcer til 2 beboere i kategori 5 (kategorien med størst støttebehov) og 2 respiratorbrugere. Dette svarer til beregningsmetoden i modellen for de øvrige botilbud.

 

Lønsum til administrativ bistand beregnes ud fra lønsummen til øvrig personale. Der tildeles samme lønsum til administrativt personale pr. kr. lønsum som i modellen for botilbud for voksne.

 

Øvri g driftsbudget beregnes dels ud fra nøgletal og dels ud fra konkret vurdering. Nøgletallene svarer til nøgletallene i budgetmodellen for botilbud for voksne udviklingshæmmede, mens budgetposterne efter konkret vurdering svarer til regnskabsresultatet 2002. Der er således, udenfor nøgletallene, tildelt midler til bleer, forsyning, forsikring, revision og faste ejendomsudgifter. Herudover fastholdes en særlig uddelegeret bevilling til hjælpemidler samt en udlagt bevilling til almindelig vedligeholdelse.

 

Dagtilbuddet:

Dagtilbuddet på Lions Kollegiet har 15 pladser. Disse pladser deles af 27 brugere. Der er tale om eksterne brugere. Beboerne på Lions Kollegiet bruger ikke dagtilbuddet.

 

Brugerne af dagtilbuddet inddeles i 5 kategorier ud fra støttebehov. I vurderingen af støttebehovet indgår alene en vurdering af behov for pleje/omsorgs-personale og pædagogisk personale. Støttebehov i forbindelse med rehabilitering/genoptræning indgår ikke i vurderingen. Budget til disse funktioner beregnes særskilt.

 

Der vil ikke ved nyvisitation blive foretaget en ny kategorisering af brugerne i dagtilbuddet.

 

Der beregnes en lønsum til pleje/omsorgspersonale/pædagogisk personale ud fra beskrivelsen af støttebehovet  ved at tildele samme ressourcer til en bruger med et givet støttebehov som i modellen for dagtilbud for voksne.

 

Som i modellen for botilbuddet gælder, at beskrivelsen af støttebehovet har udgangspunkt i Servicelovens § 71, men at de lønsummer, der tildeles pr. plads i en given kategori også omfatter støtte jf. Servicelovens §73. Beregningsmetoden medfører, at der i modellen indarbejdes en forudsætning om, at jo større støttebehov vedr. personlig hjælp og pleje, jo større er støttebehovet vedr. hjælp til optræning og udvikling.

 

Lions Kollegiets dagtilbud adskiller sig fra de øvrige dagtilbud bl.a. ved rehabiliteringsindsatsen. Lions Kollegiet kompenseres herfor i modellen ved at budgettet tillægges lønsummer til de relevante personalekategorier efter konkret vurdering ud fra regnskab 2002. De personalekategorier og de lønsummer, der tildeles dagtilbuddet på Lions Kollegiet, som ikke tildeles de øvrige dagtilbud fremgår af tabel 5.

 

Tabel 5: Lønsummer tildelt dagtilbuddet på Lions Kollegiet, der ikke tildeles de øvrige dagtilbud

Stillingskategori

Lønsum, dagtilbuddet, Lions

Fysioterapi

                 293.646

Ergoterapi

                 258.491

Køkken/rengøring

[3]

                 574.760

I alt

              1.126.897

 

Derudover tillægges dagtilbuddets budget lønsum til ledelse efter konkret vurdering ud fra regnskab 2002. Lønsum til administrativ bistand beregnes ud fra lønsummen til øvrig personale. Der tildeles samme lønsum til administrativt personale pr. kr. lønsum som i modellen for dagtilbud for voksne.

 

Øvrig driftsbudget beregnes dels ud fra nøgletal og dels ud fra konkret vurdering. Nøgletallene svarer til nøgletallene i budgetmodellen for dagtilbud for voksne udviklingshæmmede, mens budgetposterne efter konkret vurdering svarer til regnskabsresultatet 2002. Der er således, udenfor nøgletallene, tildelt midler til  forsyning, kørsel, forsikring, revision og faste ejendomsudgifter. Herudover fastholdes en udlagt bevilling til almindelig vedligeholdelse.

&nb sp;

Lions Kollegiet indbydes fra 2004 til årlige budgetdrøftelser. Budgettildelingen sker fremover ud fra pladspriserne. Såfremt der sker en udvikling i beboernes/brugernes støttebehov, som der ikke er taget højde for i modellen, vil det blive drøftet på årlige møder.

 

Modellen i alt

Modellens resultat, opdelt på resultat af beregningerne, gennemført som på det øvrige bo- og dagtilbudsområde, kompensationen for de særlige funktioner på Lions Kollegiet og modellens resultat i alt for botilbuddet og dagtilbuddet fremgår af tabel 6.

 

Tabel 6: modellens resultater opdelt på modelberegninger som for det øvrige område og kompensation for særlige funktioner på Lions Kollegiet

 

 

Budget ud fra modelberegninger som for det øvrige område

Kompensation for særlige funktioner på Lions Kollegiet

Budget i alt, jf. modellen

Botilbuddet

43.732.303

7.236.921

50.969.224

Dagtilbuddet

4.491.377

1.126.897

5.618.274

I alt

48.236.680

8.363.818

56.587.498

 

2.3. Uafklarede punkter

 

Det forventes ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at der inden udskrivning fra Sygehus er udarbejdet en tværfaglig statusbeskrivelse til brug for de fagpersoner, der skal sikre en kvalificeret videreførelse af indsatsen. Det er p.t. uafklaret, hvorvidt denne statusbeskrivelse udarbejdes. Dette bør analyseres nærmere.

 

Udgifterne til kørsel vil blive analyseret nærmere i forbindelse med den samlede analyse af kørselsudgifterne på hele handicapområdet.

 

2.4. Særlige bemærkninger

Budgetmodellen afspejler det ressourcebehov som den selvejende institution Lions Kollegiet har p.t.  I modellen indgår således ikke hverken serviceforbedringer eller reelle aktivitetsudvidelser. Konkret betyder dette, at modellen og en eventuel tilførsel af kr. 1,4 mill. vil bringe balance mellem den reelle og aktuelle opgavevaretagelse og de tildelte ressourcer.

 

Lions Kollegiet, der har haft repræsentation i den nedsatte projektgruppe, har ønsket at fremsætte egne kommentarer til projektgruppens arbejde og vedlagte rapport. Lions Kollegiet har desuden fremsat forslag til aktivitetsudvidelser for i alt kr. 4,8 mio. kr. Bemærkningerne og forslag til aktivitetsudvidelser er gennemgået i resumeét i indstillingen.

 

Til orientering vedlægges Lions Kollegiets bemærkninger af 5. februar 2004 og 20 februar 2004.

 

2.5 Fremtidig aftaleform mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og den selvejendende institution Lions Kollegiet samt fremtidig visitation.

 

I forbindelse med budgetmodelarbejdet er det besluttet at overveje den fremtidige aftaleform. Aftalegrundlaget mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og den selvejende institution Lions Kollegiet er i øjeblikket en driftsoverenskomst.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er p.t. ved at analysere alternativer til den gældende driftsoverenskomst; herunder kontraktstyring og entreprisemodel.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at forelægge udvalget en indstilling om overgang til kontraktstyring.

 

Visitationen til bo- og dagtilbud på Lions Kollegiet sker i øjeblikket i tæt samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Lions Kollegiet ved faste møder. I forbindelse med eventuel ændret aftaleform vil det dog være oplagt, at der også tages stilling til den fremtidige visitationsproces og visitationskompetence, idet visitationskompetencen i en kontrakstyringsform vil være entydigt hos Lions Kollegiet.

 

Der vil ikke fremover blive foretaget en kategorisering af beboere og brugere ved visitation. Den kategorisering, der er indarbejdet i budgetmodellen ligger fast.

 

2.6 Merforbrug 2003

Der er opgjort et foreløbtigt merforbrug på ca. 0,7 mill. I 2003. En evt. tilbagebetaling heraf vil blive drøftet med Lions Kollegiets bestyrelse. Forvaltningen er af den opfattelse, at merforbruget i 2003 væsentligst skyldes Genoptræningscenteret, samt at Lions Kollegiet har gennemført et kvalitetsløft ved en ændring i personalets sammensætning. Dette er gennemført uden forudgående aftale med forvaltningen.

 

MILJØVURDERING

Forslaget har ingen umiddelbare miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Forslaget medfører en merbevilling til Lions Kollegiet på kr. 1.434.000  (i 2002-niveau) samt mulighed for overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene fra og med budget 2005. Beløbet kan afholdes inden for budgetrammen, idet der er afsat midler til imødegåelse af merudgifter i forbindelse med modellen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Det sociale Brugerråd

HSU

Lions Kollegiets bestyrelse

 

BILAG

·        Rapport "Budgetmodel vedrørende Lions Kollegiet"

·        Oversigt over modellens resultater, pladspriser og enhedspriser samt oplistning af forskelle mellem pladspriser, enhedspriser og takster

·        Lions Kollegiets bemærkninger af 5. februar og 20. februar 2004.

 

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Sven Bjerre


 


Til top