Mødedato: 02.12.1998, kl. 13:30

18-11-1998 Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget : udskrift af dagsorden

18-11-1998 Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget : udskrift af dagsorden

18-11-1998 Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget : udskrift af dagsorden til mødet onsdag den 18. november 1998, kl. 08.00-11.00 Rådhuset, udvalgsværelse F. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Udmøntning af åbningstidsreduktionen i 1999. FA 81/98[#81] 3. Høringsskrivelselse fra Økonomiforvaltningen om fordeling af budgetmidler til forsøgsbydele (bilag). FA 73/98[#73] 4. Overførsel fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget af tilskud til lokalarbejde til Ungdoms-Ringen. FA 84/98[#84] 5. Brug af § 115 puljen (bilag). FA 60/98[#60] 6. Organisering af integrationsindsatsen i Københavns Kommune (bilag). FA 9/98[#9] 7. Aftale om undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram (bilag). FA 79/98[#79] 8. Københavns Kommunes overtagelse af flygtninge i løbet af den 18 måneders integrationsperiode. FA 83/98[#83] 9. Nedsættelse af koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats (bilag). FA 82/98[#82] 10. Indstilling fra Sundhedsforvaltningen om ændret kompetence og nye retningslinier for Klagerådet og bemyndigelse til borgmesteren til at revurdere afgørelser, der påklages til Klagerådet og indstilles til afgørelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (bilag). FA 69/98[#69] 11. Navneændring på socialcentrene/de lokale centre (bilag). FA 4/98[#4] 12. Orientering om fripladser i bydelene. FA 80/98[#80] 13. Meddelelser 14. Eventuelt 15. Lukket dagsorden. Administrationsspørgsmål ifbm. klub. FA 85/98[#85]
Godkendelse af dagsorden.
Udmøntning af åbningstidsreduktionen i 1999. FA 81/98 INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at åbningstiden i daginstitutioner med over 50 ugentlige åbningstimer forkor- tes med i alt 330 timer. Dermed vil det være muligt at opnå et provenu på de 3 mill. kr., som forudsættes i budgettet for 1999. Ingen institution må komme under 50 timer ugentlig åbningstid. De 51 integrerede institutioner med fritidshjem/klub, samt daginstitutioner, der deltager i forsøget med udvidet åbningstid, bevarer deres åbningstid. RESUMÉ På grund af tidsfristerne for udvælgelse af daginstitutioner, der omfattes af reduktionen af åbningstiden og efterfølgende varsling og høring af daginstitutionernes personale, kan en forkortelse af åbningstiden tidligst få effekt fra 1. marts 1999. Hvis det budgetterede provenu på 3 mill. kr. skal realiseres, er det derfor nødvendigt at udvide reduktionen til at omfatte flere åbningstimer. SAGSFREMSTILLING Budgettet for 1999 indeholder en reduktion af åbningstiden i udvalgte daginstitutioner, således at der opnås et provenu på 3 mill. kr. Åbningstidsreduktionen kan tidligst få effekt fra 1. marts 1999, dvs. 10 af årets måneder i 1999. For at opnå et provenu på 3 mill. kr. skal åbningstiden i institutionerne forkortes med i alt 330 timer ugentligt. Dette svarer til, at den ugentlige åbningstid i 180 institutioner reduceres med 1 time og 50 minutter. Tidsrammerne for åbningstidsreduktionen Centrene udvælger de daginstitutioner i deres område, der skal have reduceret åbningstiden. Centralforvaltningen har ansvaret for koordineringen af reduktionen. Centeret skal meddele resultatet af udvælgelsen til institutionernes ledere, forældrebestyrelser, forældrene samt centralforvaltningen. Institutionens ledelse skal samtidig varsle det pædagogiske personale om personalereduktionen. Varslingsperioden har en længde på 3-6 måneder, afhængigt af den enkelte medarbejders anciennitet. Det forventes, at åbningstiden tidligst kan reduceres i de udvalgte institutioner fra 1. marts 1999, hvis varslingsperioden indledes 1. december. ØKONOMI Udmøntning af budgetforliget for 1999. HØRING I forbindelse med åbningstidsreduktionen er der en høringsforpligtigelse i forhold til personalet på de berørte institutioner og de faglige organisa- tioner. Forældrene bør høres om deres behov for udvidet åbningstid. Afhængigt af resultatet af høringen kan centrene tilbyde enkelte forældre, at deres børn flyttes til en institution med længere åbningstid. Desuden skal det berørte pædagogiske personale som nævnt varsles om forkortelsen af deres arbejdstid. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen.
Høringsskrivelselse fra Økonomiforvaltningen om fordeling af budgetmidler til forsøgsbydele (bilag). FA 73/98 INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Økonomiforvaltningens indstilling til efterretning. RESUMÉ Børnefamilier med særlige behov (budgetområde 2) er udlagt ved delegation til forsøgsbydelene. Med baggrund i forsøgsbydelenes ønske om at få analyseret flyttemønstret mellem bydelene er der, af Økonomiudvalget, nedsat en arbejdsgruppe, med deltagelse af repræsentanter fra forsøgsbydele og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Arbejdsgruppen har konkluderet følgende: · At der ikke indføres en mellemkommunal betalingsordning mellem bydelene, men at spørgsmålet bør genovervejes, hvis registreringerne over en længere periode begynder at udvise en systematisk nettotilflytning til særskilte bydele. · At Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetfordelingsmodel for 1999 for området benyttes til at fordele den samlede økonomiske ramme for hele kommunen. · At Økonomiforvaltningen, når Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetfordelingsmodel har været til høring i forsøgsbydelene, og i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er endeligt tilrettet, udarbejder en indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om tillægsbevilling til budgettet for 1999, som fordeler budgettet efter den tilrettede model. SAGSFREMSTILLING Forsøgsbydelene og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er blevet enige om, at foreslå at vægtningen af de såkaldte objektive kriterier øges fra 35 pct. i 1998 til 50 pct. i 1999. Det indstilles til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at arbejdsgruppens konklusion tages til efterretning. Den ændrede beregning giver kun mindre ændringer i fordelingen Ved budgetfordelingen for 1997 blev der udarbejdet en række objektive modeller for området. Objektive modeller belyser den sociale tyngde i den enkelte bydel. Der blev udarbejdet følgende 4 modeller ved at forklare forbruget i 1995 ved forskellige objektive, sociale kriterier: Tabel 1.1: Modelkriterier Model Objektive kriterier Forebyggende foranstaltninger * Antal kontanthjælpsmodtagere, der har børn at forsørge - set i forhold til befolkningen mellem 0-99 år. Familiepleje * Andel af skolebørn som går i privatskole (indgår negativt) * Antal kontanthjælpsmodtagere, der har børn at forsørge - set i forhold til befolkningen mellem 0-99 år. Alternative anbringelser * Antallet af indvandrere og fremmede statsborgere set i forhold til befolkningen mellem 0-99 år * Antallet af 0-17 årige set i forhold de 0-99 årige. Døgninstitutioner * Andelen af almennyttige boliger i forhold til den samlede boligmasse * Andel af skolebørn, som går i privatskole (indgår negativt) * Antal kontanthjælpsmodtagere, der har børn at forsørge - set i forhold til befolkningen mellem 0-99 år. Note: En høj andel af skolebørn, der går i privatskole, indikerer, at bydelens sociale belastningsgrad er mindre end i en bydel med en lav andel. Kriteriet indgår derfor "negativt" i modellen. Alle øvrige kriterier forklarer en øget belastningsgrad, og indgår "positivt" i modellen. De objektive kriterier i modellerne forklarer mellem 40 pct. og 90 pct. af det konstaterede forbrug. Jo højere forklaringsgrad des bedre er netop dette kriterie til at forklare det aktuelle forbrug. Ved budgetfordelingen - i den praktiske fase - opdateres oplysningerne om de objektive kriterier med de nyeste tal fra Statistisk Kontor. Ved budgetfordelingen for 1999 er der enighed om, at disse objektive kriterier indgår med 50 pct. i stedet for 35 pct. Det budget, der fordeles er eksklusiv centrale puljer til omstilling mv. Ydermere er der enighed om, at budgettet til køb af handicap døgninstitutionspladser i andre amter overføres til det centrale budget. Årsagen er, at den handicapfaglige viden er placeret centralt. Budgetområdet deles op i 5 rammer, der fordeles ved hjælp af modellerne som vist nedenfor. Tabel 1.2: Fordelingsmodeller fordelt på rammer Ramme Fordelingsmodel 1. Folkeskoler Gennemsnit af procenterne for familiepleje og alternative anbringelser 2. Forebyggende foranstaltninger 50 pct. objektiv model, 50 pct. budget 1998 3. Anbringelser Familiepleje: 50 pct. objektive kriterier, 50 pct. budget 1998 Alternative anbringelser: 50 pct. objektive kriterier, 50 pct. budget 1998 4. Øvrige udgifter/indtægter Tillægsydelser og administration: 50 pct. model for familiepleje, 50 pct. model for alternative anbringelser Betaling til/fra kommuner: Fordelt efter det faktiske forbrug i 1997 5. Døgninstitutioner Fordelt efter 50 pct. objektive kriterier, 50 pct. budget 1998 Ramme 1, folkeskolerne, omfatter folkeskoleudgifter til børn, der er døgn- eller familieplejeanbragte. Det samlede budget på området for folkeskoler falder i 1999 i forhold til 1998. Faldet skyldes, at FA-bydelenes budget (inden fordeling) er reduceret, da der er overført lønmidler til døgninstitutioner. BR-bydelenes andel af budgettet falder 1 pct.point i 1999. Forsøgsbydelenes budget stiger samlet. Ramme 2, Forebyggende foranstaltninger, viser, at FA-bydelenes andel af budgettet i 1999 stiger i forhold til andelen i 1998. Da det samlede budget for forebyggende foranstaltninger er stigende er forsøgsbydelenes faktiske budget stort set uændret fra 1998 til 1999. Ramme 3, Anbringelser ændres stort set ikke.. Ramme 4, Øvrige udgifter og indtægter er ekskl. betaling til og fra kommuner, idet disse budgetter fordeles efter regnskab 1997. Budgettet falder 0,4 mill.kr fra 1998 til 1999. Forsøgsbydelene modtager 5 pct.point mindre af budgettet, eller ca. 0,4 mill.kr. Det er især Nørrebro, der afgiver budget. Samlet set omfordeles det decentrale budget ifht det allerede vedtagne budget for 1999. Nedenstående tabel opgør de nødvendige tillægsbevillinger. Børnefamilier med særlige behov Tillægsbevilling 1000 kr FA-bydele -665 Indre Østerbro -1.888 Indre Nørrebro 1.076 Kgs. Enghave 1.603 Valby -126 I alt 0 HØRING Økonomiforvaltningen har sendt vedlagte høringsskrivelse til forsøgsbydele og til Familie- og arbejdsmarkedsudvalget. Høringsfrist 16.nov. 1998. BILAG Høringsskrivelse fra Økonomisk forvaltning vedr. døgnforanstaltninger dat. d. 10.11.98. inkl. indstilling til Økonomiudvalget. Grethe Munk / Sven Bjerre
Overførsel fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget af tilskud til lokalarbejde til Ungdoms-Ringen. FA 84/98 INDSTILLING Det indstilles, at der fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget overføres tilskud til lokalarbejde til Ungdoms-Ringen, svarende til 65.000 kr. fra 1999. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Tilskuddet til lokalarbejde til Ungdoms-Ringen skulle have været placeret hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget fra 1.1.1998, hvor fritids- og ungdomsklubber overgik til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Derfor skal tilskuddet overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Ungdoms-Ringen har i 1998 fået udbetalt tilskud til lokalarbejde fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvorfor beløbet først skal overføres fra 1999. ØKONOMI Tilskuddet til lokalarbejde til Ungdoms-Ringen er kr. 65.000 . HØRING Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Sven Bjerre
Brug af § 115 puljen (bilag). FA 60/98 INDSTILLING: Det indstilles: at §115-puljen på 4,6 mio. kr. til frivilligt socialt arbejde fordeles i overensstemmelse med forslag i vedlagte bilag, at den økonomiske støtte ydes som eengangstilskud. RESUMÉ: I den nye lov om social service, som trådte i kraft den 1. juli 1998 blev der føjet nogle nye elementer til samspillet mellem de frivillige sociale organisationer og foreninger m.v. og det offentlige. Efter disse bestemmelser i lov om social service §115 skal kommuner og amtskommuner samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og også yde økonomisk støtte til det frivillige sociale område. Borgerrepræsentationen har på møde den 24. september 1998 godkendt retningslinier for økonomisk støtte i henhold til Servicelovens § 115. SAGSBESKRIVELSE: Ansøgningsfristen for at søge om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde var den 1. oktober 1998. Der er i alt indkommet 173 ansøgninger, hvoraf der i 153 ansøgninger er ansøgt om konkrete beløb, mens der i de resterende 20 ansøgninger ikke er anført konkrete beløb. Ansøgningerne er opdelt i 11 grupper: Ansøgninger i alt antal ansøgninger indstillet imødekommet Ansøgt beløb i alt Bevilget (forslag) Indstillet bevilget beløb i % af bevilget beløb i alt Indstillet bevilget beløb i % af ansøgt beløb i alt Gruppe 1 Børn og Unge 10 4 1.689.645 210.000 5 12 Gruppe 2 Forældre & Familie 10 6 502.800 147.000 3 29 Gruppe 3 Sygdomsområdet 31 20 3.732.761 305.900 7 8 Gruppe 4 Handicapområdet 7 5 578.000 63.000 1 11 Gruppe 5 Ældreområdet 12 11 1.220.900 615.400 14 50 Gruppe 6 Misbrugsområdet 11 9 3.453.000 975.000 22 28 Gruppe 7 Generelle sociale organisationer 2 2 430.000 95.000 2 22 Gruppe 8 Frivillighedsformidlinger / selvhjælpsgrupper 13 5 1.846.680 382.000 9 21 Gruppe 9 Væresteder 29 24 4.116.167 662.050 15 16 Gruppe 10 Flygtninge/indvandrere 19 9 2.821.138 417.100 9 15 Gruppe 11 Andre grupper 29 17 3.640.620 524.700 12 14 I alt 173 112 24.031.711 4.397.150 100 18 § 115-pulje i alt 4.600.000 Restbeløb til fordeling 202.850 Ansøgningerne er sendt til høring i de respektive fagforvaltninger, og for de projekter, der er beliggende i de 4 forsøgsbydele, er disse blevet anmodet om en faglig vurdering. I prioriteringen af de enkelte ansøgninger er der taget udgangspunkt i Socialministeriets vejledning, hvoraf det fremgår, at der kan ydes støtte til fx: · rådgivninger · besøgsvennetjenester · støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis · ledsageordninger på frivillig basis · frivillighedsformidlinger · kontaktsteder · foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper · forskellige former for aflastningstjenester for pårørende m.v. · telefonrådgivninger · sociale cafeer · kvindekrisecentre · væresteder · støtte til frivillige sociale foreninger, der er i en opstartfase De respektive fagkontorer i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har foretaget en socialfaglig vurdering af de ansøgninger, der ligger indenfor dette område og har ud fra et socialfagligt helhedssyn foretaget en prioritering. Prioriteringen er for 1998 foretaget bredt, da der ikke i indeværende år er udmeldt særligt prioriterede temaer. Der er i overensstemmelse med Socialministeriets vejledning om støtte efter § 115 lagt vægt på økonomisk støtte til konkret socialt arbejde og frivillighedsformidlingers mulighed for en god start ligseom væresteder for udstødte grupper er blevet prioriteret højt. Som det fremgår af bilaget foreslår forvaltningen langt størsteparten af midlerne fordelt til projekter, hvor brugerkredsen rekrutteres fra hele København, og en mindre del foreslåes bevilget til lokale projekter. BILAG: · Oversigt over samtlige ansøgninger og forslag til bevillinger. · Ansøgningerne udsendes ikke, men kan ses eller rekvireres i forvaltningen.
Organisering af integrationsindsatsen i Køben-havns Kommune (bilag). FA 9/98 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forvaltningens planer, som beskrives nedenfor. RESUMÉ Som følge af Lov om integration af udlændinge i Danmark af 26. Juni 1998 har kommunen ansvaret for integration i Københavns Kommune. Integration vedrører flere af Borgerrepræsentationens stående udvalg, men det forudsættes i nærværende indstilling, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har en koordinerende rolle. Integrationen omfatter bl.a. modtagelse, visitation, aktivering, sprog- og anden undervisning, sociale ydelser, boligforhold, tilbud til børn og fritidstilbud. Økonomiforvaltningen forelægger særskilt indstilling til Borgerrepræsentationen om forsøgsbydelenes opgaver. Central modtagelse (og visitation) Det er forvaltningens plan, at · der oprettes et centralt modtagekontor, der straks ved udlændingens ankomst til kommunen grundregistrerer og bl.a. foretager en sprog- og arbejdsmarkedsmæssig udredning af vedkommende, visiterer til bo-lig-placering og til serviceteamet i det lokale center, som herefter har an-svaret, herunder budgetansvaret, for pågældende udlænding. · det centrale kontor i løbet af det treårige introduktionsprogram har en konsulentfunktion i forhold til de lokale centre, som dog med hensyn til udarbejdelse af handlingsplan har pligt til at benytte modtagekontorets ekspertise med henblik på udarbejdelse af handlingsplaner. · det centrale modtagekontor, udover med administrativt personale, be-mandes med beskæftigelsesvejleder(e) fra Arbejdssekretariatet, uddan-nelsesvejleder(e) fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (Dansk---undervisning For Udlæn-din-ge) samt med integrationskonsu-len-ter. Modellen kan betegnes som en visitations- og konsulentfunktion i for-hold til de lokale centre (se bilag). · den særlige rådgivning (i Indvandrerrådgivningen) af de mest ud-satte flygtninge og indvandrere fortsætter. · og der afsættes økonomi til efteruddannelse af decentrale med-ar-bej-de-re i arbejdet med flygtninge og indvandrere. Boligplacering Det er forvaltningens plan, · at kommunen med virkning fra overgivelsestidspunktet stiller perma-nent bolig til rådighed for flygtningen; og · at boliganvisningen i øvrigt følger de almene aftaler, som er indgået med boligselskaberne (Vejledning om anvisning af en almen bolig gen-nem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen). Børnepasning Børn af forældre omfattet af integrationslovens tilbud og pligter kan ikke generelt gives fortrinsret til pasningsmulighed. Derfor er det forvaltningens plan, · at der tilvejebringes målrettede pasningstilbud for børnene, evt. i form af en særlig modtagelses- eller indslusningsinstitution. Kultur- og fritidstilbud Det er forvaltningens plan, at · der optages drøftelser med Kultur- og Fritidsforvaltningen om etable-ring af kultur- og fritidstilbud med udgangspunkt i de eksisterende til-bud, herunder både kommunale tilbud og Dansk Flygtningehjælps til-bud, såle-des at der f.eks. søges indgået aftale om, at Dansk Flygtningehjælp fortsat - nu for kommunens regning - driver visse aktiviteter i kommu-nen, f.eks. i det tidligere Global House (Dansk Flygtningehjælp). End-videre kan man overveje driftsoverenskomst med f.eks. Indvandrer Kvindecenteret o.lign. Evaluering af integrationsindsatsen Det er forvaltningens plan, · at der afsættes midler til en evaluering af integrationsindsatsen. SAGSFREMSTILLING Baggrund Folketinget vedtog d. 26. juni 1998 Lov om integration af udlændinge i Danmark. Lovens formål er gennem en integrationsindsats at "flygtninge og indvandrere skal blive ydende medlemmer af samfundet på lige fod med danskerne". Folketinget har samtidig besluttet at decentralisere ansvaret for integrationsindsatsen til kommunerne. Familie- og Ar-bejdsmarkedsudvalget på--tager sig det overordnede ansvar for integra-tionsindsatsen i Københavns Kommune . Samtidig etableres på danskundervisningsområdet en bestiller-udfører-af-tale mellem Familie- og Ar-bejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Denne skal fungere på en sådan måde, at Uddannelses- og Ungdomsforvalt-ningen påtager sig ansvaret for de i følge "Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre", etable-rede sprogcentre, der skal forestå danskundervisningen for flygtninge og indvandrere fremover, samt evt. tilbyde kurser i samfundsforståelse. Der er i forbindelse med implementeringen af Integrationsloven en lang række opgaver, der skal varetages af kommunen. Disse er bl.a.: · Varetagelse af overgivelsessamtaler og gennemgang af overgivel-sespapirer i samarbejde med Dansk Røde Kors, · Modtagelse på det centrale modtagekontor (grundregistrering) og permanent boligplacering, herunder visitation til det lokale center, · Ækvivalering af evt. medbragte uddannelsespapirer, · Udarbejdelse af handleplan inden 1 måned, · Visitation til sprogcentre inden 1 måned, og første del af samfunds-forståelse hurtigst muligt efter, · Iværksættelse af aktiveringsforløb, · Løbende opfølgning på handlingsplaner, · Sagsbehandling på udbetaling af introduktionsydelse og andre kon-tanthjælpsydelser, · Sagsbehandling af evt. boligsikring/boligstøtte, hjælp til flytning m.m. · Løbende opfølgning på boligplacering, boligsocialt arbejde, · Sagsbehandling i forhold til udbetaling af børnepenge og introduk-tion til daginstitu-tion, skole, ungdomsuddannelser, diverse fritids- og klubforanstaltninger for børn. · Introduktion til fritids- og forenings- og kulturlivet i kommunen og netværksskabelse for flygtninge og indvandrere til det danske majo-ritetssamfund og de forskellige minoritetssamfund i kommunen. Integrationspolitik Udgangspunktet for Københavns Kommunes integrations-politik er: i henhold til Integrationsloven at: 1) "bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for delta-gelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økono-miske, ar-bejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsør-gende, og 3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske sam-funds grundlæggende værdier og normer"; samt i henhold til princippet på flygtninge- indvandrerområdet i Københavns Kommunes Socialplan om at skabe ligestilling mellem danskere og et-niske minoriteter at: 4) iværksætte særlige tilbud til målgruppen. Central modtagelse (og visitation) Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen etablerer et centralt modtage-kontor pr. 1. januar 1999, der modtager nyankomne udlændinge. Straks ved udlændingens ankomst til kommunen foretages en grundregistrering, og der visiteres til bo-lig-placering og til serviceteamet i det lokale center, som herefter har an-svaret, herunder budgetansvaret, for pågældende ud-lænding. I samarbejde med det lokale center foretages på det centrale kontor en sprog- og arbejdsmarkedsmæssig udredning af vedkommende. Det centrale modtagekontor etableres i tæt samarbejde med de instanser i kommunen, der i forvejen arbejder med integration af flygtninge og indvandrere. Det bemandes, udover med administrativt personale, med beskæftigelsesvejleder(e) med baggrund i Arbejdssekretariatet, uddan-nel-ses-vejleder(e) fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (Dansk--undervisning For Udlæn-din-ge) samt med integrationskonsu-lenter. De lokale centre har ved udarbejdelsen af handlingsplaner pligt til at benytte det centrale modtagekontors ekspertise. Et koordineret og hel-hedsorienteret forløb planlægges således på det centrale modtagekontor i samarbejde med beskæftigelses- og uddannelsesvejledere, der ved samme lejlighed efter vurdering af pågældende udlændings arbejds-markedsparathed kan visitere til danskundervisning, herunder evt. danskundervisning i kombination med aktivering i Undervisningscente-ret for udlændinges regi. Videre konkretisering af handlingsplanen kan evt. finde sted på sprogcentrene og på UCI, og sker i samarbejde med sagsbehandleren. De lokale centre har ligeledes i forbindelse med opfølgning på hand-lingsplaner ret til at gøre brug af det centrale modtagekontors ekspertise vedrørende integrationsspørgsmål. Mandskabet i det centrale modtagekontor fungerer således som konsu-lent- og supervisionshold for de lokale centre, således at såvel udarbej-delse af handlingsplan som opfølgning på denne i et vist omfang stan-dardiseres. Opfølgningsforpligtelsen forankres dog i det lokale center. Modellen kan betegnes som en visitations- og konsulentfunktion i for-hold til de lokale centre (se bilag 1). Det overvejes at etablere en flygtningeklinik (evt. som en del af Indvandrerråd-givningen) for særligt behandlingskrævende flygtninge, der ikke med et rimeligt udbytte kan deltage i de almene undervisnings- og aktiverings-tilbud, og hvortil der kan henvises i lighed med, hvad der er tilfældet på børne- og ungeområdet. Her kan danskundervisning kombineres med rådgivning, behandling, sociale aktiviteter og beskyttet jobpraktik, ind-til pågældende udlændinge er parat til at benytte de almene tilbud. Den hidtidige særlige rådgivning (i Indvandrerrådgivningen) af de mest ud-satte flygtninge og indvandrere fortsætter. Danskundervisning i Indvandrer-rådgivningens regi fortsættes ligeledes som hidtil (særlige tilbud om kompenserende specialundervisning for ikke umiddelbart aktiverbare flygtninge og familiesammenførte) grundet Rådgivningens øvrige til-bud om rådgivning og behandling, og i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Indvandrerrådgivningen fungerer også som konsulenter for lokalforvaltningen i spørgsmål vedrørende integration af udlændinge med særligt alvorlige, flygtninge- eller im-migrationsbetingede problemer. Medarbejdere på de lokale centre opkvalificeres i spørgsmål vedrø-rende integration af flygtninge og indvandrere, og der afsættes økonomi til efteruddannelse i den forbindelse. Der vil evt. etableres en database på det centrale modtagekontor, der samler op på ækvivaleringen i forhold til div. udenlandske uddannelser. Via en sådan erfaringsopsamling lettes arbejdet for den enkelte udlæn-dings sagsbehandler og arbejdet med handlingsplanen. Der vil i nogen udstrækning være mulighed for at trække på viden omkring udenland-ske uddannelser fra EU (CDFOP) og Dansk Flygtningehjælp. Boligplacering Kommunen skal med virkning fra overgivelsestidspunktet anvise perma-nent bolig til flygtninge i overensstemmelse med gældende aftaler, som er indgået med boligselskaberne (Vejledning om anvisning af en almen bolig gennem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen). Midlertidig boligpla-cering vil således ikke finde sted. Dette skulle være praktisk muligt, dels grundet det begrænsede antal flygt-ninge Københavns Kommune vil skulle modtage i de kommende år, dels fordi kommunen mindst en måned inden overgivelsen af flygtningen modtager information herom fra Udlændingestyrelsen. For familiesammenførte udlændinge må det i udgangspunktet antages, at de ikke har noget boliganvisningsbehov, idet de jo netop familie-sammenføres med en person, der i forvejen er bosiddende i Københavns Kommune. Der er på dette punkt intet nyt i kommunens opgave. Forholdet til forsøgsbydelene Københavns Kommune er i relation til Indenrigsministeriet og Udlændin-gestyrelsen i boligplacerings- og overgivelsessammenhæng én kommune. Økonomiforvaltningen fremlægger særskilt indstilling for Borgerrepræsentationen om forsøgsbydelenes opgaver. Forsøgsbydelene forventes tildelt budget og kompetence vedrørende indsatsen i medfør af integrationsloven i forsøgsbydelene, dog således at boligplaceringen foretages cen-tralt, herunder til forsøgsbydelene. Forsøgsbydelene får ansvaret for udarbejdelse af og gennemførelse af handlingsplaner for ud-lændingene samt opfølgningen herpå. Forsøgsbydelene tilbydes og betaler for at benytte konsulentbistand fra det centrale modtage-kon-tor efter en nærmere aftale med Familie- og Ar-bejdsmarkedsforvalt-ningen, herunder især i forbindelse med køb af un-dervisning i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og udarbejdelse af handlingsplaner. Kompetencer i relation til Integrationslovens §§ 30-32 Kompetencen til at godkende og afvise en udlændings flytning til kommu-nen fra en anden kommune inden udløbet af den treårige inte-gra-tionsperi-ode og til eventuelt i den forbindelse at træffe afgørelse om ned-sættelse eller ophør af integrationsydelsen (§ 32) lægges i de lokale cen-tre. Kompetencen til at nedsætte en udlændings introduktionsydelse som følge af udlændingens manglende deltagelse uden rimelig grund i aftalte foran-staltninger (§§ 30-31) lægges ligeledes i det lokale center. Dette skridt bør dog først finde sted, hvis pågældende udlænding efter en rådgivende samtale fortsat udebliver fra introduktionsprogrammet. Personkreds og målgrupper i visitationssammenhæng Familiesammenførte: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på baggrund af tidligere års tilgang af familiesammenførte beregnet, at der i personer vil tilgå Københavns Kommune ca. 1224 familiesammenførte til flygtninge og indvandrere pr. år. Flygtninge: Indenrigsministeriet har opstillet en model for fordeling af flygtninge, som følgende regneeksempel skal illustrere: Københavns Kommune har ca. 24 % af det samlede antal af udenlandske statsborgere fra 3. lande. Sammenlignet med Københavns Kommunes andel af landets befolk-ning på ca. 10 %, har Københavns Kommune 14 % 'for mange' udenlandske statsborgere i forhold til en jævn fordeling på landsplan og skal derfor ikke påtage sig integrationen for flere flygtninge. Selvom Københavns Kommune således i princippet ikke vil skulle modtage flygtninge i en årrække, kan Udlændingestyrelsen alligevel visitere flygtninge til kommunen, jf. § 12 stk. 2 i Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge, hvis der er særlig tilknytning til en kom-mune som følge af, at: · pågældende har været på institution eller i familiepleje i kommunen i præasylfasen; · pågældende har nærtstående familiemedlemmer bosat i kommunen; eller · der foreligger andre ganske særlige forhold. Københavns Kommune vil således alligevel få flygtninge. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder med et skøn på ca. 16 personer pr. måned fra og med marts måned 1999. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på baggrund af ovenstå-ende tal regnet på udviklingen i beholdningen af nye flygtninge og fa-miliesammenførte på introduktionsprogram i Københavns Kommune fra Integrationslovens ikrafttræden og fire år frem. Nedenstående tabel og figur viser udviklingen i helårspersoner beregnet ud fra, at der an-kommer 16 flygtninge til kommunen pr. måned fra første marts 1999 samt 1224 familiesammenførte på årsbasis. Akkumulerede helårspersoner: Antal helårspersoner 1999 2000 2001 2002 Flygtninge 72 257 445 516 Familiesammenførte til flygtninge 156 444 732 864 Familiesammenførte til indvandrere 507 1443 2379 2808 I alt 735 2144 3556 4188 Note: Modtagelse af flygtninge i Københavns Kommune vil først kunne finde sted pr. 1. marts 1999. Herudover vil Københavns Kommune fortsat i løbet af efteråret 1998 og pr. 1.1. 1999 modtage ca. 564 flygtninge fra Dansk Flygtningehjælps hoved-stadsregion, hvoraf en del ikke er blevet permanent boligplaceret. Pr. 1.1 1999 vil antallet af flygtninge, der er overgået til Københavns Kommunes forsørgelse og endnu ikke er blevet boligplaceret, være på op mod 480 personer. Udredningen af den enkelte udlænding med henblik på udarbejdelse af handleplaner og visitation til aktivering og sprogundervisning tager ud-gangspunkt i følgende opdeling af målgruppen i hovedkategorier: 1. Analfabeter/personer med ringe eller ingen uddannelsesbag-grund/erhvervserfaring Det vigtigste element i introduktionspro-grammet for målgruppen er kursus i samfundsforstå-else og danskundervisning (alfa-kursus) samt introduktion til arbejds- og erhvervsliv, således at de pågældende udlændinge bliver i stand til at forstå og orientere sig i det danske samfund (social kompetence), samt tilegner sig viden om praktiske spørgsmål, inden et mere direkte arbejdsmarkedsrettet forløb evt. kan iværksættes. 2. Den bedste og hurtigste integration af unge-gruppen vil ske gennem det almindelige uddannelsessystem. (Uddannelsessøgende) unge skal tilbydes danskundervisning, introduktion til det danske samfundsliv, evt. forberedende kurser i matematik, engelsk m.m., der kan forbe-rede dem på optagelse på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelse. Skole- og Ungdomsvejledningen har pointeret, at al-derskriteriet bør være fleksibelt, sådan at også 16-18 årige kan tilby-des et langsigtet introduktionsforløb, selvom disse ikke har krav på et decideret introduktionsprogram ifølge integrationsloven. 3. Voksne med grunduddannelse, erhvervsuddannelse, visse vide-regående uddannelser og erhvervsfaring, som er umiddelbart ak-tiverings- og jobparate, skal tilbydes intensiv danskundervisning, kombineret med introduktion til fagsprog og jobpraktik, eksempelvis i UCIs regi eller på andre sprogcentre, hvor man bygger på tilsvarende erfaringer. Kombinerede forløb vil sandsynligvis være det mest effektive instrument til at leve op til integrationslovens intentioner om hurtigst muligt at gøre udlændingene selvforsørgende. For dem gælder det om hurtigst muligt at blive opkvalificeret til og indsluset på arbejdsmarkedet. Tidsfaktoren er vigtig i denne sammenhæng, idet udviklingen på arbejdsmarkedet i dag betyder, at selv kort tids fravær gør, at man mister tilknytningen til sit fag. 4. 'Ekspertflygtninge' (højtuddannede med en til danske forhold kompatibel uddannelse fra hjemlandet), der efter erhvervelse af fornødne danskkundskaber kan indgå i samfundslivet på lige fod med andre borgere, skal tilbydes intensiv sprogundervisning og introduktion til den danske kultur. 5. Voksne, især flygtninge, med psykosociale problemer, handicap o.lign., der ikke med rimeligt udbytte kan følge almen danskundervisning, skal tilbydes danskundervisning kombineret med behandling, rådgivning, sociale aktiviteter og beskyttet jobpraktik. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen stilller differentierede og fleksible danskundervisnings- og evt. samfundsforståelseskurser med løbende indtag til rådighed. I Indenrigsministeriets bilag 6 af 11. maj 1998 vedr. L60: Danskundervisning og aktivering - Teknisk baggrundsnotat, går man ud fra, at blandt nyankomne udlændinge er: · ca. 15 % analfabeter; · ca. 45 % ikke-skolevante; · ca. 40 % skolevante. Nedenstående tabel giver ud fra ovenstående præmisser en vejledende oversigt for behovet for danskundervisning fordelt efter skolekundskaber. Helårspersoner (1999), der skal modtage danskundervisning fordelt efter skolekundskaber Analfabeter 110 Ikke-skolevante 331 Skolevante 294 I alt 735 Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at en del af flygtningegruppen vil have behov for særlig undervisning på grund af posttraumatisk stress-syndrom, torturoplevelser, andre fysiske og/eller psykiske forhold, der gør, at de pågældende ikke er parate til almindelig danskundervisning, selvom de eksempelvis er skolevante. I alt regner Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med, at ca. 14 helårspersoner vil have behov for særligt tilrettelagt sprogundervisning i 1999. Kursus i samfundsforståelse lægges tidligt i integrationsforløbet og tilpasses målgruppens forskellige behov og forudsætninger. Der indlægges besøg på steder og faciliteter af relevans for målgruppens hverdagsliv. Børnepasning Med de nuværende pasningsmuligheder er der et midlertidigt pasningsproblem for børn, der vil kunne forsinke tidspunktet for forældrenes påbegyndelse af danskundervisning, kursus i samfundsforståelse og aktivering. Eftersom børn af forældre omfattet af integrationslovens tilbud og pligter ikke generelt kan gives fortrinsret til pasningsmulighed i henhold til 'lov om social service', overvejes det p.t., hvorledes der gennem alternative pasningstyper kan sikres pasningsmulighed for børnene, evt. i form af en modtagelses- eller indslusningsbørneinstitution, medens forældrene modtager danskundervisning, kursus i samfundsforståelse og aktivering. I modsat fald kan igangsættelsen af integrationsprogrammer blive forsin-ket, hvilket dels kan forringe integrationsindsatsen, dels kan føre til tab af stats-refusion for nødvendige danskundervisnings- og aktiveringstilbud. Integrationsråd og § 17 stk. 4 udvalg i Københavns Kommune I Integrationslovens § 42 er det fastsat, at kommunerne efter 1. januar 1999 er forpligtet til at nedsætte et integrationsråd, såfremt flere end 50 personer over 50 år i fællesskab fremsætter skriftlig anmodning herom. Der er overvejelser om under Økonomiudvalget at nedsætte et rådgivende integrationsudvalg i henhold til Styrelseslovens § 17 stk. 4, således at udvalget også dækker Integrationslovens krav om integrationsråd. Kultur- og fritidstilbud Der vil blive optaget drøftelser med Kultur- og Fritidsforvaltningen om etable-ring af kultur- og fritidstilbud med udgangspunkt i de eksisterende til-bud, herunder både kommunale tilbud og Dansk Flygtningehjælps til-bud, såle-des at der søges f.eks. indgået aftale om, at Dansk Flygtningehjælp fortsat - nu for kommunens regning - driver visse aktiviteter i kommu-nen, f.eks. i det tidligere Global House (Dansk Flygtningehjælp). End-videre kan man overveje driftsoverenskomst med f.eks. Indvandrer Kvindecenteret o.lign. Forholdet imellem kommunens og andre kom-muners borgere som brugere af disse tilbud skal i så-danne forbindelser afklares budgetmæssigt. Der afsættes til drift eller køb af sådanne tilbud med henblik på varetagelse af den almene integrationsindsats midler fra grundtilskuddet samt fra In-denrigsministeriets 190 mio. kr. pulje. Evaluering af integrationsindsatsen Den iværksatte organisering af integrationsindsatsen i sin helhed tages op til vurdering ved udgangen af 1999. Denne vurdering vil skulle finde sted med ekstern bistand. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der foregår p.t. drøftelser mellem Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om finansiering af integrationsindsatsen, idet der dog forventes fuld dækning af udgifterne forbundet hermed. HØRING · Forvaltningens interne organisering af indsatsen skal ikke sendes i høring. · Bestiller-udfører-aftalen har været behandlet sideløbende i Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. · Økonomiudvalget forventes at foretage den nødvendige høring af forsøgsbydelene i forbindelse med behandling af opgavefordelingen mellem BR-kommunen og forsøgsbydelene i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. BILAG Diagram: Det centrale modtagekontor. Grethe Munk / Torben Brøgger
Aftale om undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram (bilag). FA 79/98 INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter udkast til aftale om undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram i henhold til Lov om integration af udlændinge (integrationsloven) med henblik på endnu en drøftelse af aftalen. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Et embedsmandsudvalg under Økonomiforvaltningen med deltagelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til aftale mellem udvalgene. Udkastet er d. 11. november 1998 behandlet af Uddannelses- og Ungdomsudvalget, som udsatte behandlingen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på baggrund af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets foreløbige behandling modtaget en række forslag til ændringer af aftaleudkastet. Udkastet forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i den form, Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede det d. 11. november 1998. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forbereder til udvalgets behandling et revideret aftaleudkast på baggrund af de bemærkninger, forvaltningen har modtaget fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Udvalgets 2. drøftelse af aftalen kan eventuelt ske i fællesskab med Uddannelses- og Ungdomsudvalget. BILAG Høringsskrivelse vedr. aftale mellem Familie- og arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og ungdomsudvalget om organisering af integrationsindsats. Afs. Økonomisk forvaltning dat. d. 2.11.98 Udkast til aftale om undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram i henhold til Lov om integration af udlændinge af juni 1998 (integrationsloven) Grethe Munk / Torben Brøgger
Københavns Kommunes overtagelse af flygtninge i løbet af den 18 måneders integrationsperiode. FA 83/98 INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan indgå aftale med Dansk Flygtningehjælp om køb af visse integrationsrelaterede ydelser, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at Dansk Flygtningehjælp fortsat leverer, og som Dansk Flygtningehjælp kan levere. Opgaven følger af lov om integration af udlændinge i Danmark. Forvaltningen forudsætter, at Borgerrepræsentationen udlægger det fulde ansvar til forsøgsbydelene for de flygtninge, der pr. 1. januar 1999 er boligplaceret i forsøgsbydelene. SAGSFREMSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overtager ansvaret for integrationsindsatsen for ca. 564 flygtninge, som d. 31. dec. 1998 befinder sig i Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram. Budgettet udvides i den forbindelse med henholdsvis 10.937.000 kr. og 1.566.000 kr. i 1999 og 2000. Det vil være hensigtsmæssigt, at Københavns Kommune af Dansk Flygtningehjælp køber: 1. Vejlednings- og rådgivningsopgaverne vedr. boligsøgning og bistand ved etablering af egen bolig, og familiesammenføring - oversættelse af nødvendige dokumenter og fremsendelse af ansøgning samt rådgivning og vejledning vedr. repatriering. 2. Kontakt til frivillige i området, informationsarrangementer for flygtninge og danskere, introduktion til det lokale foreningsliv, tolkebistand ved samtaler i Dansk Flygtningehjælps regi. 3. Deltagelse i opfølgningssamtaler, og koordinations- og følgegruppevirksomhed. Det drøftes i den forbindelse, om man uden offentligt udbud kan indgå aftale med Dansk Flygtningehjælp og køb af visse integrationsrelaterede ydelser, hvilket dog er forventningen, bl.a. henset til antallet af udbydere af de pågældende ydelser. Københavns Kommune varetager boligplaceringen af de ikke-boligplacerede flygtninge og køber ikke bistand til denne opgave. Der nedsættes en koordinations- og følgegruppe med relevante deltagere fra Københavns Kommune og Dansk Flygtningehjælp, som får til opgave at koordinere boligrådgivnings- boligplacerings- og botræningsopgaven og følge færdiggørelsen af integrationsopgaven. Alle flygtninge indkaldes til overgivelsessamtale senest to måneder efter overtagelsen af integrationsansvaret, med tilstedeværelse af en repræsentant fra Dansk Flygtningehjælp, og evt. en tolk rekvireret fra kommunens Tolkeformidling, med henblik på opfølgning på Dansk Flygtningehjælps handleplan på den pågældende flygtning. Såfremt der ikke i forvejen er visiteret til danskundervisning og aktivering, revideres handleplanen således, at vedkommende efterfølgende visiteres hertil, evt. ud fra de målgruppedefinitioner, der er indstillet i forhold til flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven. Sagsbehandleren følger op på handleplanen hvert halve år i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Denne opfølgning sker i samarbejde med den pågældende flygtning og - efter behov - med uddannelses- og erhvervsvejleder eller sproglærer fra det pågældende sprogcenter og/eller aktiveringsmedarbejder eller erhvervsvejleder fra aktiveringsstedet eller lignende, indtil integrationsprogrammet afsluttes. Dansk Flygtningehjælp udarbejder en status over hver enkelt flygtning, som vedlægges overgivelsespapirerne til sagsbehandlerne efter endt integrationsprogram. Der afholdes løbende seminarer, hvor Dansk Flygtningehjælp overgiver viden og erfaringer omkring integrationsarbejdet til de kommunale sagsbehandlere, der er involveret i arbejdet, samt til de ansatte medarbejdere i modtagelsesenheden Medarbejdere, der er involveret i indsatsen, modtager supervision løbende. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil opsætte resultats- og kvalitetsmål for opgaverne, der varetages af Dansk Flygtningehjælp, f.eks. vedrørende indholdet af overgivelsessamtaler med Dansk Flygtningehjælp, vedrørende indholdet af statusrapporten over flygtninge efter endt integrationsprogram, samt vedrørende antallet og kvaliteten af seminarer, hvor Dansk Flygtningehjælp overgiver viden og erfaringer til kommunale sagsbehandlere. ØKONOMI Der søges afsat 10.937.000 kr. i 1999 og 1.566.000 kr. i 2000 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indsats i denne forbindelse. HØRING Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Torben Brøgger
Nedsættelse af koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats (bilag). FA 82/98 INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefaler at vedlagte udkast til forretningsorden for koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats godkendes. at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem og en stedfortræder til koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats blandt medlemmerne af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. at der ydes diæter, tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse, jfr. § 29 i retssikkerhedsloven og § 16a i lov om kommunernes styrelse RESUMÉ Som et led i socialreformen 1. juli 1998 er kommunerne inden 31. december 1998 forpligtet til at nedsættet et koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Hensigten med udvalget er at opprioritere den forebyggende indsats overfor borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalget nedsættes af kommunalbestyrelsen og består af 7 medlemmer, hvor 1 udpeges af kommunalbestyrelsen ifølge loven blandt dets medlemmer. De resterende 6 medlemmer udpeges af henholdsvis De samvirkende Invalideorganisationer, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen. Forretningsordenen kan tilpasses den enkelte kommunes struktur og tradition. I det foreliggende udkast til forretningsorden gives der koordinationsudvalget mulighed for at nedsætte underudvalg således, at der kan tages hensyn til, at der i Københavns Kommune kan være behov for en bredere inddragelse i de opgaver som koordinationsudvalget skal beskæftige sig med. Endvidere er der i udkastet til forretningsordenen foreslået repræsentation af bydelsrådene ved behandling af sager, der vedrører bydelene. Det er endvidere hensigten på sekretariatsplan at etablere en følgegruppe med arbejdsmarkedets parter vedrørende beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Kommunalbestyrelsen har mulighed for, at træffe beslutning om ydelse af diæter til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til udvalgets medlemmer, bortset fra kommunalbestyrelsens repræsentant eller kommunalt eller statsligt ansatte. SAGSFREMSTILLING Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område træder i kraft 1. juli 1998 og iht. §§ 22-29 og 89, stk. 7 har kommunalbestyrelsen pligt til inden d. 31. december 1998 at nedsætte et kommunalt koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Formål med udvalget Formålet med udvalget er ifølge loven, at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, og øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der risikerer, at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Derudover rådgiver udvalget kommunalbestyrelsen om kommunens indsats med hensyn til aktivering, revalidering, skånejob, opfølgning af sygedagpengesager m. v. hjælp til forsørgelse andre former for hjælp, hvis formål er, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet Endeligt skal udvalget give rådgivning inden for sit område til eksempelvis virksomheder og faglige organisationer samt medvirke til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsat. Nedsættelsen af et kommunalt koordinationsudvalg har også sammenhæng med at kommunerne fra 1. juli 1998 får kompetence til at tildele alle former for førtidspension. De foreløbige erfaringer fra de kommuner, der allerede har den fulde tilkendelseskompetence i førtidspensionssager m. v. viser, at der er skabt en lokal debat og lokale kontakter/samarbejde om arbejdsfastholdelse, integration, skånejob samt vigtigheden af tidlig sygedagpengeopfølgning. Udvalget kan ikke behandle enkeltsager. Udover de formål, som direkte er anført i loven, kunne følgende emner, f. eks. have koordinationsudvalgets bevågenhed: etableringen af fleksjob/skånejob aktiveringsstrategien for marginaliserede kontanthjælpsmodtagere visitation af ledige kontanthjælpsmodtagere indsatsen for flygtninge/indvandrere håndteringen af opfølgningen generelt – ikke mindst retssikkerhedslovens krav om helhedsorienteret førstegangsopfølgning efter 8 uger Afgivelse af redegørelse Èn gang årligt skal koordinationsudvalget give kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse, der samtidig indsendes til Det Centrale Koordinationsudvalg, der nedsættes af Den Sociale Ankestyrelse og hvortil Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab udpeger et medlem. Sammensætning af Udvalget . Koordinationsudvalget består af mindst 7 medlemmer, hvoraf 1 udpeges af kommunalbestyrelsen blandt dets medlemmer. Følgende organisationer udpeger 1 medlem hver : De samvirkende Invalideorganisationer Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Praktiserende Lægers Organisation Arbejdsmarkedsstyrelsen De medlemmer, der er udpeget af interesseorganisationerne, skal repræsentere lokale organisationer, afdelinger eller lignende. Tillkendegivelser fra Socialministeriet bekræfter endvidere, at bestemmelsen om, at kommunen opretter et koordinationsudvalg, indebærer, at der ikke kan nedsættes koordinationsudvalg i forsøgsbydelene. Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at udpege yderligere medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller private i lokalområdet. Det er umiddelbart opfattelsen, at der ikke synes behov for yderligere repræsentation for andre organisationer, herunder brugerorganisationer. Hvis der ikke er mulighed for at få udpeget de ovenfor anførte medlemmer kan udvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer, dog mindst 4. Situationen er dog ikke aktuel for Københavns Kommune. Der findes ingen lovmæssige krav til indholdet i en forretningsorden, som kan tilpasses den enkelte kommunes struktur og tradition. Der er derfor mulighed for, at nedsætte underudvalg til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for koordinationsudvalget. Som medlemmer af underudvalg kan udpeges såvel medlemmer af koordinationsudvalget som andre, hvor der ønskes en særlig repræsentation af interesser. Dermed er der mulighed for, at sikre repræsentation af bydelsrådene ved behandling af sager, der vedrører bydelene. Endvidere er der mulighed for at sikre den bredere politisk- organisatoriske opmærksomhed, som det tidligere har været praksis på beskæftigelsesområdet. Der er taget højde for dette i § 2 i koordinationsudvalgets forretningsorden. Med henblik på, at der ved iværksættelsen af de konkrete initiativer kan ske en samordning med arbejdsmarkedets parter foreslås nedsat en følgegruppe på sekretariatsplan mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og DA og LO. Diæter m. v. Iht. retssikkerhedslovens § 29 kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til udvalgets medlemmer, jfr. i øvrigt reglerne i § 16a i lov om kommunernes styrelse. Det skal bemærkes, at der ikke er mulighed for at yde diæter til kommunalbestyrelsens repræsentant i koordinationsudvalget eller kommunalt ansatte. Det foreslås, at der ydes diæter, tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse, jfr. § 29 i retssikkerhedsloven og § 16a i lov om kommunernes styrelse.. ØKONOMI Hvis koordinationsudvalget eksempelvis afholder 4 årlige møder anslås udgifterne hertil til ca. 20.000 kr. på årsbasis. Kommunen har ikke modtaget økonomisk kompensation herfor. HØRING Følgende et hørt vedrørende udkastet til forretningsorden. Bydelsrådene De samvirkende Invalideorganisationer Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Praktiserende Lægers Organisation Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat af 9. november 1998 med kommentarer til de enkelte høringssvar samt disse vedlægges som bilag. Udkastet til forretningsorden har efter høringen gennemgået en korrektion. BILAG · Udkast til Forretningsorden for Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Københavns Kommune. · Notat af 9. november 1998 vedrørende forvaltningens kommentarer til de indkomne høringsskrivelser. · Høringsvar fra Kongens Enghave Bydel, Indre Østerbro Bydel, Indre Nørrebro Bydel, Valby Bydel, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd samt Landsorganisationen i Danmark og brev fra Landsorganisationen og Dansk Arbejdsgiverforening til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Grethe Munk / Torben Brøgger
Indstilling fra Sundhedsforvaltningen om ændret kompetence og nye retningslinier for Klagerådet og bemyndigelse til borgmesteren til at revurdere afgørelser, der påklages til Klagerådet og indstilles til afgørelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (bilag). FA 69/98 INDSTILLING: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder Sundhedsforvaltningens indstilling vedrørende ændret kompetence og nye retningslinier til Klagerådet. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget giver borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bemyndigelse til, på vegne af udvalget, at revurdere afgørelser vedrørende pleje og omsorg m.v. angående kommunale tilbud til yngre handicappede og psykisk syge, der indstilles af Klagerådet. SAGSFREMSTILLING: Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har af Sundhedsforvaltningen fået forelagt en indstilling om ændret kompetence og nye retningslinier for Klagerådet. Klagerådet indstiller klager til afgørelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for så vidt angår yngre handicappede og psykisk syge under 67 år, der opholder sig i eget hjem. Alle andre klager vedrørende kommunale tilbud efter servicelovens §§71 og 72 indstilles til Sundheds- og Omsorgsudvalget. I indstillingen foreslås, at Sundhedsforvaltningen af Sundheds- og Omsorgsudvalget. bemyndiges til at træffe afgørelser i sager vedrørende klager, der vedrører dette udvalg. Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at udvalget bemyndiger borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til at træffe afgørelser på udvalgets vegne, således at behandling og afgørelse af klagesager kan ske så hurtigt og smidigt som muligt og at udvalget i øvrigt tiltræder Sundhedsforvaltningens indstilling. ØKONOMI: Ingen HØRING: Ingen BILAG: Indstilling fra Sundhedsforvaltningen Grethe Munk / Torben Brøgger
Navneændring på socialcentrene/de lokale centre (bilag). FA 4/98 INDSTILLING: Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at navnene på socialcentrene/de lokale centre m.v. ændres som nedenfor anført. RESUMÉ: Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på udvalgsmødet den 9. september bedt om forslag til navngivning i organisationen – herunder også på socialcentrene/de lokale centre. Udgangspunktet er, at den nye servicelov, der trådte i kraft den 1.7.98, og etableringen af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune pr. 1.1.98, lægger op til væsentlige ændringer i socialcentrenes/de lokale centres funktion. SAGSFREMSTILLING: Det foreslås, at de lokale centre fremover benævnes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt det lokale centers navn, f.eks. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Vanløse Med dette navn sikres entydighed i benævnelserne på forvaltningens enheder - samtidig understreger navnet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Vanløse dels det overordnede tilhørsforhold og dermed helheden i forvaltningen, dels den lokale forankring, der skaber identifikation blandt borgerne. Der er samtidig lagt vægt på, at navnet indholdsmæssigt angiver mere, end at der er tale om en lokal enhed - det handler om familier og arbejdsmarked. I flertalsangivelse er det imidlertid nødvendigt med endnu en betegnelse, f.eks. Familie- og Arbejds-markedsforvaltningens lokale centre. Det foreslås endvidere, at de kommende distriktscentre for stofmisbrugere benævnes (eksempel fra det nordlige center): Misbrugscenter Ørnevej Og at de kommende distriktscentre for handicappede benævnes (eksempel fra det nordlige center): Handicapcenter Lærkevej De foreslåede navne på distriktscentrene er valgt udfra de samme kriterier om lokal identifikation. Da centrene i høj grad er målrettet en bestemt målgruppe, fremgår dette samtidig af navnet. Der kan stilles spørgsmålstegn ved anvendelsen af betegnelsen "handicap" fremfor "mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse". I forslaget er der taget hensyn til, at navnet skal være kort og mundret - og det skal nævnes, at organisationer som Dansk Handicapforbund og paraplyorganisationen De Samvirkende Invalideorgani-sationer selv benytter betegnelsen handicap. Det forudsættes også, at distriktscentrene i mere formel tale anvender betegnelsen Familie- og Arbejdsmar-kedsforvaltningen som overordnet angivelse. Endvidere kunne man overveje et alternativt navn til Arbejdssekretariatet. Arbejdssekretariatet er en overordnet betegnelse for en række forskellige afdelinger og centre. Ordet sekretariat signalerer imidlertid i gængs brug en langt mindre enhed. Alternativt kunne man foreslå: Beskæftigelsescentret eller Arbejdsmarkedscentret Arbejdssekretariatet ønsker ikke nogen navneændring idet Arbejdssekretariatet mener, at deres nuværende navn er dækkende og godt indarbejdet. ØKONOMI Der vil skulle bruges et mindre beløb på ny skiltning m.v. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Oversigt over navne. · Diagram over Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Grethe Munk / Torben Brøgger
Orientering om fripladser i bydelene. FA 80/98 Indstilling Det indstilles, at udvalget tager forvaltningens orientering til efterretning. Resumé Økonomiske fripladser og søskenderabat udgør ca. 87 % af Københavns tilskud til forældrebetalingen for pasning i daginstitution. De resterende 13 % er tilskud til fripladser af sociale/pædagogiske hensyn. De økonomiske fripladser er relativt jævnt fordelt mellem bydelene, om end Bispebjerg, Ydre Nørrebro og Sundby Nord har mange økonomiske fripladser i forhold til bydelenes pladstal. Der er en meget stor spredning mellem bydelene på de sociale og socialpædagogiske fripladser. Ydre Nørrebro og Vesterbro har 42 % af disse fripladser. Der er store forskelle på, hvorvidt socialcentrene tildeler socialpædagogiske fripladser eller de "alvorligere" sociale fripladser. Sagsfremstilling I forlængelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af punktet økonomiske og socialpædagogiske fripladser på daginstitutionsområdet har udvalget ønsket en udspecificeret oversigt over antallet af økonomiske og socialpædagogiske fripladser, der bevilges til daginstitutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi. Der er fire former for fripladser, der reducerer kommunens indtægt fra forældrebetalingen: · økonomiske fripladser · socialpædagogiske fripladser · fripladser der tildeles som social foranstaltning (sociale fripladser) · halvdagsfripladser til handicappede børn · desuden reduceres forældrebetalingen af søskenderabatten Nedenstående tabel viser antallet af pladser i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens daginstitutioner med reduceret forældrebetaling. Tabel 1. Antal fripladser pr. oktober 1998 I alt 6.286 Økonomiske fripladser uden forældrebetaling 1.202 Økonomiske fripladser med 5-25 % forældrebetaling 1.599 Økonomiske fripladser med 26-50 % forældrebetaling 1.137 Økonomiske fripladser med 51-75 % forældrebetaling 668 Økonomiske fripladser med 76-99 % forældrebetaling 777 Socialpædagogiske fripladser 314 Sociale fripladser 589 Fripladser til handicappede 173 Der er i alt ca. 22.000 pladser i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets daginstitutioner. Dvs. at der ydes økonomisk tilskud til ca. 29 % af disse pladser. I det følgende gennemgang beskrives reglerne for tildelingen af de enkelte former for tilskud som de fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn (nr. 5 af 7. januar 1998). Hvis intet andet er angivet, henvises der til denne bekendtgørelse. Desuden undersøges fordelingen af fripladser på de enkelte bydele i København. Økonomiske fripladser Økonomiske fripladser er den mest udbredte tilskudsordning til forældrebetalingen. Indtægtsgrænserne for at bevillige økonomisk friplads reguleres efter bekendtgørelsens §9, stk. 1. Den øvre indtægtsgrænse er i dag en husstandsindkomst på 211.200 kr. I følge Socialministeriets bekendtgørelse om ændring af forældrebetaling m..v. vil den øvre indtægtsgrænse for tildeling af friplads øges til 328.700 kr. i 1999. Derfor vil antallet af økonomiske fripladser stige betydeligt til næste år. Ansøgning om økonomisk friplads sendes til Forældrebetalingssektionen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Forældre med økonomisk friplads har pligt til at meddele kommunen om indtægtsstigninger (§13). Hvis indtægtsstigningen er på over 20 pct. vil tilskuddet blive reduceret. Forvaltningen har et meget begrænset lovgivningsmæssigt grundlag for at vurdere, om forældrene underretter om eventuelle indtægtsstigninger sammenlignet med f.eks. boligsikring, hvor Boligstøtteloven giver mulighed for en efterregulering af det udbetalte beløb baseret på støttemodtagerens årsopgørelse. Forældrebetalingssektionen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foretager årligt en gennemgang af de personsager, hvor forældrene har fået bevilget økonomisk fripladser. Kontrollen består blandt andet af, at der sendes brev ud til forældrene, hvor forældrene skal oplyses, om der er sket ændring i deres indtægt. Såfremt forældrene ikke svarer på henvendelsen stoppes den økonomiske friplads i den efterfølgende måned. De økonomiske fripladser har følgende fordeling på bydelsniveau: Af hensyn til overskueligheden er økonomiske fripladser med over 25 pct. forældrebetaling ikke medtaget i diagrammet. Bispebjerg, Ydre Nørrebro og Sundby Nord har forholdsvis mange økonomiske fripladser i forhold til det samlede antal pladser, der er i bydelene. Økonomiske fripladsers andel af det samlede antal pladser i bydelene Socialpædagogiske, sociale og handicapfripladser Disse tre former for fripladser har en fælles ansøgningsprocedure og de har alle tre deres lovgivningsmæssige hjemmel i Bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn samt Lov om Social Service §15, stk. 4. Forældrene kan ansøge lokalcenteret om socialpædagogisk friplads til deres barn. Desuden kan en sagsbehandler indstille et barn til en social friplads, hvor fripladsen tildeles som en egentlig social foranstaltning. Endelig kan lokalcenteret tildele delvis friplads på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter ansøgning til centeret. Beslutningen om at tildele en friplads træffes i alle tre tilfælde af lederen af familieafsnittet på det enkelte center. Der kan træffes beslutning om nedsættelse/fritagelse for forældrebetaling, hvis ophold i daginstitution anses for at være særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets (fortsatte) ophold i institutionen (bekendtgørelsens §9, stk. 2). Kommunen kan træffe afgørelse om tildele en social friplads, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barnets særlige behov for støtte. Samtidig bør det i følge lovgivningen tilstræbes at barnet kan blive i hjemmet (Lov om Social Service §40, stk. 1). Tildelingen af en social friplads sker først efter at kommunen har ydet konsulentbistand med hensyn til barnets forhold, og når forældrene ikke har midler til at betale institutionspladsen (§40, stk. 2, nr. 1 og 8). Tildelingen af en social friplads må derfor betragtes som en mere drastisk beslutning end tildelingen af en socialpædagogisk friplads. Da betalingsspørgsmålet indgår i grundlaget for at tildele socialpædagogiske og sociale fripladser, vil en generel takststigning på daginstitutionsområdet medføre en stigning i antallet af socialpædagogiske fripladser. Det lokale center tildeler børn med betydelig og varig nedsættelse af fysisk og psykisk funktionsevne en handicapfriplads, hvor forældrebetalingen kun er halvdelen af den normale takst. Ved optagelse i halvdagstilbud og derunder tildeles en fuld friplads. Det lovgivningsmæssige grundlag for disse fripladser er bekendtgørelsens §5. I oktober 1998 var der 589 sociale fripladser, 314 socialpædagogiske fripladser og 173 fripladser på grund af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi. De socialpædagogiske og sociale fripladser har følgende fordeling på bydelsniveau: Bydel Socialpædagogiske pladser Sociale pladser Ydre Nørrebro 15 201 Vesterbro 76 79 Brønshæj-Husum 39 67 Bispebjerg 23 76 Sundby Syd 36 36 Vestamager 58 9 Sundby Nord 11 53 Ydre Østerbro 18 18 Vanløse 9 23 Christianshavn 18 4 Indre By 6 1 Som det fremgår, er de sociale og socialpædagogiske fripladser meget ujævnt fordelt i København. Ydre Nørrebro og Vesterbro tegner sig således for 42 % af fripladserne. Ud over disse to bydele har Bispebjerg og Sundby Nord en høj andel af sociale og socialpædagogiske fripladser i forhold til det samlede antal pladser i bydelene: Desuden er der store forskelle på fordelingen mellem sociale og socialpædagogiske fripladser i de enkelte bydele. I Ydre Nørrebro tildeles 93 % af fripladser som sociale fripladser, mens kun 51 % af fripladserne på Vesterbro tildeles som sociale fripladser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER: Ingen. BILAG: Ingen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen.
Meddelelser
Eventuelt
BILAGSFORTEGNELSE TIL DAGSORDENEN BILAG TIL PUNKT 3 · Høringsskrivelse fra Økonomisk forvaltning vedr. døgnforanstaltninger dat. d. 10.11.98. inkl. indstilling til Økonomiudvalget. BILAG TIL PUNKT 5 · Oversigt over samtlige ansøgninger og forslag til bevillinger. · Ansøgningerne udsendes ikke, men kan ses eller rekvireres i forvaltningen. BILAG TIL PUNKT 6 · Diagram: Det centrale modtagekontor. BILAG TIL PUNKT 7 · Høringsskrivelse vedr. aftale mellem Familie- og arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og ungdomsudvalget om organisering af integrationsindsats. Afs. Økonomisk forvaltning dat. d. 2.11.98 · Udkast til aftale om undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram i henhold til Lov om integration af udlændinge af juni 1998 (integrationsloven) BILAG TIL PUNKT 9 · Udkast til Forretningsorden for Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Københavns Kommune. · Notat af 9. november 1998 vedrørende forvaltningens kommentarer til de indkomne høringsskrivelser. · Høringsvar fra Kongens Enghave Bydel, Indre Østerbro Bydel, Indre Nørrebro Bydel, Valby Bydel, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd samt Landsorganisationen i Danmark og brev fra Landsorganisationen og Dansk Arbejdsgiverforening til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. BILAG TIL PUNKT 10 · Indstilling fra Sundhedsforvaltningen BILAG TIL PUNKT 11 · Oversigt over navne. · Diagram over Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Til top