Om evaluering af udbud af tilbud til ledige borgere om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende tiltag og beskyttet beskæftigelse (for visse målgrupper) (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. november 2005

 

 

9.      Om evaluering af udbud af tilbud til ledige borgere om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende tiltag og beskyttet beskæftigelse (for visse målgrupper) (Bilag)

 

FAU 586/2005  J.nr. 586/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Rambøll's evaluering af udbud af tilbud til ledige borgere om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende tiltag og beskyttet beskæftigelse (for visse målgrupper) til efterretning.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Rambøll's drejebog for udbud til efterretning.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 2. februar 2005 at foretage ekstern evaluering af udbud af tilbud om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse. Tillige skulle der udarbejdes drejebog til brug for forvaltningens fremtidige udbudsforretninger.

 

Rambøll har september 2005 afsluttet evalueringen med vedlagte rapport. Tillige har Rambøll udarbejdet vedlagte drejebog for udbudsforretning.

 

Det er Rambølls konklusion, at udbudsforretningen er gennemført hensigtsmæssigt i overensstemmelse med reglerne for udbudsforretning og har været til gavn for såvel de ledige borgere som Københavns Kommune og tilbudsgiverne. Rambøll har dog også nogle anbefalinger mhp. at styrke kommunikationen med tilbudsgiverne, herunder ikke mindst sikre forventningsafstemning med tilbudsgiverne i forhold til, hvad der kan lade sig gøre under en udbudsforretning. Disse anbefalinger indgår i drejebogen.

 

Det indstilles at rapport og drejebog om udbud tages til efterretning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Hermed forelægges den af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 2. februar 2005 rekvirerede eksterne evaluering af udbud af tilbud om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse. Tillige forelægges drejebog til brug for forvaltningens fremtidige udbudsforretninger.

 

I det følgende gengives det vigtigste fra Rambølls hovedkonklusioner om gennemførelsen af evalueringen.

 

Rambøll's hovedkonklusioner (uddrag fra Rambøll Management "Evaluering af udbud" s. 2-9):

Beslutningen om gennemførelse af udbud af ovennævnte opgaver udgør en væsentlig udvikling i relation til tidligere indkøb på beskæftigelses- og revalideringsområderne i Københavns Kommune. Ændringen skal ses i lyset af ny lovgivning, der reelt medfører, at Københavns Kommune har kunnet vælge mellem selv at forestå opgaveløsningen eller at indkøbe ydelserne hos private leverandører via gennemførelse af et udbud. Jf. ovenfor har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet sidstnævnte.

Rambøll Management kan på baggrund af evalueringen helt overordnet konkludere, at udbudsforretningen er velgennemført under overholdelse af gældende regler og efterlader et positivt indtryk. Med dette overordnede afsæt er nedenfor fremhævet en række yderligere konklusioner med henblik på den fremtidige læring.

 

Hovedkonklusion #1: Ønske om øget nytænkning gennem konkurrence samt bedre økonomisk og faglig styring af eksterne leverandører

Baggrunden for udbuddet har været, at Københavns Kommune har ønsket at reorganisere indsatsen inden for revalideringsområdet og beskyttet beskæftigelse.

 

Udbuddet har således haft til formål:

·        At erstatte den eksisterende driftsoverenskomstmodel med en række revalideringsinstitutioner med øget markedsmæssiggørelse blandt de eksterne leverandører

·        At decentralisere styringen af leverandørerne således at lokal-, rådgivnings- og handicapcentre fremover køber pladser fra revalideringsinstitutioner og projekter, samt varetager den faglige vurdering af og økonomisk styring af tilbuddene.

 

Dette i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 8. oktober 2003 om, at udbudsforretningen bl.a. skulle have følgende mål:

·        At styrke den brugerrettede service

·        At skabe flere valgmuligheder for borgerne

·        At styrke konkurrencen blandt eksisterende udbydere af tilbud og  tiltrække flere udbydere ved at skabe større gennemsigtighed og synlighed omkring styring, evaluering og udvikling af tilbud til borgerne, såvel mht. økonomi som metode.

 

Når Københavns Kommune har valgt at gennemføre det som en udbudsforretning, er det fordi, at det er i tråd med den nye lovgivning på området, der trådte i kraft den 1. juli 2003 som led i Regeringens "Flere i arbejde". I henhold til Lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og bekendtgørelsen herfor skal inddragelse af andre aktører ske jf. de gældende regler for udbud.

 

Hovedkonklusion #2: Udbuddet er designet efter ny alternativ måde i forhold til tidligere udbudsforretninger

Kommunen har i løbet af udbudsprocessen truffet en række strategiske valg.

 

De væsentligste er:

·        Valg af udbud af redskaber frem for udbud af målgrupper, da (i) det er en af målsætningerne med "Flere i arbejde" at samme redskab skal kunne anvendes overfor flere målgrupper, og (ii) kommunen har ønsket at undgå definitionsproblemer og unødig stigmatisering i relation til målgruppeinddeling af de berørte borgere

·        Valg af udbud efter forhandling. Af hensyn til markedets tilvænning til udbudsprocesser af en sådan størrelse har man i samråd med Advokatfirmaet Poul Schmith (kammeradvokatens kontor) valgt at benytte udbud efter forhandling. På baggrund af forhandlingsmøderne har tilbudsgiverne haft mulighed for at kvalificere tilbuddet ud fra kommunens ønsker og forventninger om dybde og bredde i tilbuddene.

·        Satsning på et medium stort udvalg af større leverandører. Københavns Kommune har valgt fra starten at informere om, at de ønsker 9-12 leverandører på hvert område, og har opfordret de små leverandører til at gå sammen i konsortier.

·        Planlægning af gennemsnitlig 70% belægning hos leverandørerne. Kommunen har indgået rammeaftaler således, at kommunen er sikret en vis overkapacitet hos de enkelte leverandører i forhold til det prognosticerede antal tilbud, som kommunen regner med at skulle få behov for at købe. Dette har afsæt i et politisk ønske om – inden for

det valgte udbud af redskaber – at sikre at alle målgruppers behov skulle kunne dækkes, hvilket stiller krav om en vis overkapacitet.

 

Hovedkonklusion #3: Udbudsmaterialet har fungeret tilfredsstillende

Både kommunen og leverandørerne vurderer, at udbudsmaterialet har fungeret tilfredsstillende; dog er der flere aspekter, som med fordel kan forbedres:

·        Leverandørerne anfører, at det er holdt i et meget tungt juridisk sprog, og at det med fordel kan gøres mere formidlingsvenligt for at øge forståelsen.

·        Udbudsmaterialets krav fører til lange tilbud, som er vanskeligt håndterbare for såvel tilbudsgivere som Bedømmelsesudvalget.

·        Det vil være en fordel at indtænke grundig IT-planlægning allerede i udarbejdelsen af udbudsmaterialet, så man sikrer optimal udnyttelse at IT-systemernes muligheder.

 

Hovedkonklusion #4: Udbud af redskaber frem for målgrupper er forbundet med en række gevinster, men også nogle ulemper

Ifølge vurderingerne fra Københavns Kommune og leverandører har der været en række gevinster ved udbud af redskaber:

 

Gevinster for borgeren

·        Har opnået et mere individuelt tilrettelagt forløb for den enkelte borger i tråd med lovgivningens intentioner

·        Har undgået unødig stigmatisering af bestemte grupper af borgere.

 

Gevinster for styringen af leverandørerne:

·        Har undgået efterfølgende diskussioner omkring overholdelse af målgrupper

·        Har opnået mere sammenlignelige aftaler mellem leverandørerne i forhold til indhold, pris og effekter.

 

Gevinster knyttet til markedsudbuddet af redskaber kommunen kan vælge imellem:

·        Har fået leverandørerne til at gennemtænke deres metoder på en ny måde og dermed tilvejebringe et kvalitativt større udbud.

 

Men der er også en række ulemper forbundet med udbud af redskaber frem

for målgrupper:

·        Den valgte tilgang sætter store krav til teammedarbejderne; kræver grundig uddannelse og hensigtsmæssigt IT-understøttelse

·        Fin-inddelingen i redskaber har betydet, at udvalget af redskaber er så stort, at det kan skade overskueligheden

·        Risiko for at afspecialisere leverandører, som har opbygget spidskompetencer for specielle grupper af borgere.

 

Hovedkonklusion #5: Udbud efter forhandling har været et rigtigt valg, men rummer væsentlige udfordringer

Gennemførelsen af udbud efter forhandling har været en gevinst for både kommunen og leverandørerne:

 

Kommunen har opnået en ensretning og forøgelse af kvaliteten af ansøgernes tilbud, og har dermed sikret sig et grundigt og velstruktureret sammenligningsgrundlag. Derudover har forhandlingsrunderne afsløret uhensigtsmæssigheder i udbudsmaterialet, hvilket kan tjene til forbedring af fremtidige udbudsrunder.

 

Leverandørerne har fået hjælp til at målrette deres tilbud hen mod kommunens forventninger. Desuden er deres kompetencer inden for tilbudsgivning blevet skærpet, og de vil dermed være bedre rustede i fremtidige udbudsrunder.

 

Der har dog også været væsentlige udfordringer i udbud efter forhandling:

·        Det har været nødvendigt, at kommunen gav klare udmeldinger til tilbudsgiverne, men Rambøll konkluderer, at enkelte leverandører har følt sig usikre på de konkurrencemæssige omstændigheder pga. sammenligninger i forhandlingsrunderne.

·        Sikring af socialfaglige hensyn samtidig med overholdelse af juridiske formalia. Overholdelse af juridiske hensyn har givet den juridiske rådgiver en fremtrædende rolle i processen, hvilket Rambøll finder nødvendigt.

 

Det er dog Rambølls vurdering, at man med fordel kan tydeliggøre de socialfaglige overvejelser bag kommunens krav og dermed understrege, hvordan disse hensyn indgår inden for den overordnede juridiske ramme.

 

·        Knaster i forhandlingsrunderne kan mindskes ved at sikre forventningsafstemning. Det er Rambølls vurdering, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har informeret tilbudsgiverne om temaer og rammer for forhandlingsforløbet.

·        Det er essentielt at sikre ligebehandling af tilbudsgiverne i forhandlingsprocessen.

Rambøll konkluderer, at kommunens bestræbelser på dette område overordnet er lykkedes. Dog sår uklarheder blandt nogle leverandører om begrebsdefinitioner i forbindelse med prisfastsættelsen tvivl om, hvorvidt der er gennemsigtighed i sammenligningsgrundlaget, hvilket truer ligebehandlingen.

 

Hovedkonklusion #6: Udbuddets koncepttualisering harmonerer med de formulerede målsætninger

Målsætningerne bag udbuddet kan sammenfattes til en forventning om bedre kvalitet, bedre valgmuligheder, øget professionalisering gennem etablering af konkurrencesituation blandt leverandørerne.

 

På baggrund af de datakilder som har været til rådighed har evalueringen undersøgt, om udbuddet potentielt kan indfri disse forventninger:

 

·        Vil udbuddet medføre en øget konkurrence? Rambøll konkluderer, at udbuddet indeholder potentialet til at skabe en øget konkurrence mellem eksterne leverandører.

·        Vil borgerne få flere og bedre valgmuligheder? Rambøll konkluderer, at borgerne har fået et bedre beslutningsgrundlag at vælge tilbud ud fra, men at teammedarbejderen med sit ansvar for at også at overveje pris-kvalitetforholdet fungerer som en slags økonomisk "gatekeeper", der kan indsnævre borgerens reelle valgmuligheder.

·        Vil der ske en øget professionalisering af leverandørerne? Rambøll konkluderer, at udbuddet på sigt kan føre til øget professionalisering af leverandørerne, og at en professionaliseringsproces allerede er i gang hos de fleste leverandører. Samtidig er der dog forskel på leverandørernes omstillingsparathed.

·        Vil den brugerrettet service over for borgerne blive styrket? Rambøll konkluderer, at udbuddet potentielt kan medføre øget kvalitet af de services, som leverandørerne tilbyder, og at udbuddet allerede har igangsat en refleksionsproces hos flere af leverandørerne.

 

Rambøll's anbefalinger

Rambøll Management anbefaler på baggrund af evalueringen, at Københavns Kommune overvejer følgende ved fremtidige udbud:

 

Anbefaling #1: Fortsæt med at lave udbud af redskaber frem for målgrupper, men lad det fra start være muligt at anføre, at nogle redskaber er særligt velegnet til visse grupper

Som det fremgår af evalueringen, er der mange potentielle gevinster ved at udbyde redskaber frem for målgrupper, men samtidig kan man risikere at udvande leverandører, som kan tilbyde noget særligt effektivt for udvalgte målgrupper. Derfor valgte kommunen i anden forhandlingsrunde med leverandørerne at bløde op for den skarpe grænse mellem redskaber og målgrupper og åbne op for muligheden for, at man i bestemte tilfælde måtte anføre, at et tilbud især var velegnet til en bestemt målgruppe. Ifølge leverandørerne er denne mere fleksible sondring mellem udbud af hhv. redskaber og målgrupper en mere hensigtsmæssig tilgang, idet den imødekommer det potentielle problem med, at leverandørers særlige kompetencer for visse målgrupper kan risikeres ikke at blive udnyttet.

 

Ifølge Advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokatens kontor) er der ingen juridiske problemer i denne opblødning. Men denne mulighed for at angive særligt velegnede målgruppe for et redskab skulle nok har været eksplicit fra starten af udbudsprocessen for at skabe mere gennemsigtighed for tilbudsgiverne. Set i det lys, anbefaler Rambøll Management, at Københavns Kommune i fremtidige udbud fortsætter med at lave udbud af redskaber frem for målgrupper, men lader det fra start være muligt at anføre, at nogle redskaber er særligt velegnet til visse grupper. Dette vil sikre en lige behandling af samtlige tilbudsgivere. Endvidere anbefales, at man fremover begrebsmæssigt undgår at opstille udbud af redskaber som en fundamental modsætning til udbud af målgrupper, men i stedet understreger den begrebsmæssige underordning af målgrupper i forhold til redskaber.

 

Anbefaling #2: Bredere inddragelse af lokalcentrene i udformningen af indholdet i udbuddet

Repræsentanter fra lokalcentre, handicapcentre, og rådgivningscentre har været involveret i udbudsprocessen gennem medlemskab af bedømmelsesudvalget, som har taget stilling til de indkomne tilbud. Bedømmelsesudvalget har også været hørt i forbindelse med udkast til indholdet i udbuddet.

 

Rambøll Management anbefaler dog, at Københavns Kommune ved fremtidige udbud søger en endnu bredere inddragelse af lokalcentrene, således at alle lokalcentre o.lign. får mulighed for at blive hørt i forbindelse med selve designet af udbuddet. På den måde kan det sikres, at der er høj ejerskab til udbuddet ude i det decentrale led af forvaltningen samt sikre at alle nødvendige faglige diskussioner omkring udbuddets konsekvenser bliver taget så tidligt som muligt i udbudsprocessen. Endvidere vil det være relevant at gennemføre en erfaringsopsamling blandt teammedarbejderne om deres erfaringer med implementeringen af nærværende udbud, og lade denne erfaringsopsamling indgå i beslutningsgrundlaget for fremtidige udbud.

Erfaringer fra Silkeborg og Århus Kommuner understreger nødvendigheden af at sikre bredt ejerskab ved at inddrage bestillerniveauet i planlægningen af udbudsforretningen. Eksempelvis har man i Århus Kommune oplevet en betydelig forskel i hvor vellykket implementeringen af udbudsforretning er forløbet alt efter hvor stort ejerskab de forskellige lokalcentre har haft. De to kommuner understreger, at holdningen blandt teammedarbejderne er en afgørende præmis for gode udbudsforretninger.

 

Anbefaling #3: Indtænk IT-understøttelsen fra start

Evalueringen viser, at projektsekretariatet, som skulle forestå IT-understøttelsen, ikke var involveret i udbudsprocessen fra start, hvilket blandt andet skyldtes, at projektsekretariatet potentielt kunne være inhabil, så længe Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats deltog i udbuddet med et kontroltilbud.

 

Dette har dog ikke været hensigtsmæssigt, da det har betydet, at udarbejdelsen af IT-systemet blev forsinket og udbuddet ikke har harmoneret optimalt med, hvad der IT-teknisk muligt har været muligt. Metoden og søgestrukturen bag IT-systemet er således afgørende for tilbuddenes synlighed og sammenlignelighed i teammedarbejdernes dagligdag. IT-systemet er med til at definere "hvordan teammedarbejderne tænker og opfatter udbuddet".

 

På den baggrund anbefaler Rambøll Management, at Københavns Kommune ved fremtidige udbud sikrer, at de ansvarlige for IT-understøttelsen organisatorisk tilknyttes, så de har mulighed for at følge udbudsprocessen fra start, og kan deltage i helhedsplanlægningen af udbuddet, således at det er muligt at få IT-systemets søgestruktur til at passe optimalt med udbuddets indhold. Indtænkes IT-understøttelsen fra start vil det:

·        Give de IT-ansvarlige tilstrækkelig viden om indholdet i udbuddet

·        Give de IT-ansvarlige mulighed for at påvirke udbuddets indhold, så det harmonerer bedst muligt med, hvad der er muligt rent IT-mæssigt

·        Give de IT-ansvarlige mulighed for at gå i gang med at udvikle IT-systemet på et tidligt tidspunkt, så systemet er på plads, når rammekontrakterne skal træde i kraft

·        Gøre udarbejdelsen af IT-systemet mindre sårbar over for udskydelse af deadlines under selve udbudsprocessen.

 

Anbefaling #4: Præcisering af principperne for prisfastsættelse og udarbejdelse af vejledning om vægtningsmodel

Evalueringen har vist, at leverandørerne har oplevet uklarheder i forbindelse med tilbudsgivernes prisfastsættelse. Især har definitioner af grundlaget for at udregne pris pr. ydelsestime voldt problemer og skader potentielt sammenligningsgrundlaget for prisniveauet. På denne baggrund anbefaler Rambøll Management, at Københavns Kommune fremover præciserer principperne for prisfastsættelse. Derudover anbefaler Rambøll Management, at man udarbejder en grundig vejledning til vægtningsmodellen.

 

Anbefaling #5: Overvej sprog og form i udbudsmaterialet

Evalueringen viser, at både kommunen og leverandørerne vurderer, at udbudsmaterialet

har fungeret tilfredsstillende, men at leverandørerne samtidig tilkendegiver, at udbudsmaterialet er holdt i et meget tungt juridisk sprog, og at det derfor godt kunne gøres mere formidlingsvenligt.

 

Københavns Kommune har i forbindelse med nærværende udbud inddraget og gjort brug af juridisk ekspertise og på den baggrund indsamlet erfaringer om, hvilke juridiske mindstekrav som sættes til sprogbrugen og formen i udbudsmaterialet. Set i det lys, anbefaler Rambøll Management, at kommunen anvender dette vidensfundament til at undersøge mulighederne for at holde fremtidige udbudsmaterialer i en mindre tung juridisk sprogbrug og en mere formidlingsvenlig stil.

 

Anbefaling #6: Prioriter forventningsafstemning forud for forhandling

Selvom der har været store gevinster forbundet med gennemførelsen af udbud efter forhandling, har evalueringen vist, at der nemt kan opstå barrierer for konstruktiv forhandling. Disse barrierer skyldes primært, at tilbudsgiverne har haft forventninger til graden af indflydelse på forhandlingen, som ikke blev indfriet, da de generelt har haft en anden og mindre udbudsteknisk opfattelse af, hvad der ligger i udbudsformen udbud efter forhandling.

 

På den baggrund anbefaler Rambøll Management, at hvis Københavns Kommune gennemfører udbud efter forhandling igen, bør kommunen opprioritere information om forhandlingsrundernes temaer og forhandlingens begrænsninger forud for møderne for at sikre forventningsafstemning.

 

Anbefaling #7: Styrk kvalitetssikringen af udbudsmaterialet, så der ikke kan opstå tvivl om definitionen af centrale begreber

Evalueringen har vist, at tvivlsspørgsmål om centrale begreber kan få indflydelse på prisfastsættelse og projektbeskrivelser, hvilket i sidste ende påvirker gennemsigtigheden i sammenligningen mellem de forskellige leverandører.

 

I lyset af det udtrykte ønske om at sikre ligeb ehandling med en uangribelig juridisk proces, anbefaler Rambøll Management, at Københavns Kommune styrker kvalitetssikring af udbudsmaterialet og sikrer sig, at man ikke tillader forskelligartede tolkninger af de centrale begreber, og herunder understreger, at forståelsen af timebegrebet tager afsæt i lovgivningen.

 

Anbefaling #8: Klar udmelding til leverandørerne omkring kommunens strategiske valg

Evalueringen har vist, at mange leverandører ud fra deres faglige overbevisning ikke har været enige i centrale strategiske valg for udbuddets udformning fx udbud af redskaber frem for udbud af målgrupper. Mange af leverandørerne tilkendegiver samtidig, at de er opmærksomme på, at sådanne strategiske valg bør de ikke have indflydelse på, men de påpeger, at udbud af redskaber frem for målgrupper ville have været mere "spiseligt", hvis

kommunen havde gået ud mere offensivt ud fra start og redegjort for de strategiske valg.

 

Ifølge leverandørerne ville kommunen i så fald have været sparet for mange spørgsmål vedrørende disse emner på det første forhandlingsmøde og frigjort tid til andre drøftelser.

 

På den baggrund anbefaler Rambøll Management derfor, at kommunen sikrer en klar udmelding til leverandørerne omkring kommunens strategiske valg med henblik på at komme spørgsmål og misforståelser i møde.

 

Endvidere understreger Rambøll Management vigtigheden af, at leverandørerne oplever, at det muligt at stille og få svar på de spørgsmål, som de måtte have.

 

Anbefaling #9: Forsøg at åbne markedet og få flere tilbudsgivere inddraget

Det er lykkedes Københavns Kommune at etablere en konkurrencesituation ved hjælp af de gennemførte udbud. Samtidig kan det konstateres, at Københavns Kommunes samarbejdskreds ikke er blevet udvidet markant med udbuddet.

 

Rambøll Management anbefaler på den baggrund, at Københavns Kommune ved fremtidige udbud søger at åbne markedet endnu mere og få flere tilbudsgivere inddraget, eks. gennem opsøgende tiltag som markedsundersøgelser eller lignende på et meget tidligt tidspunkt.

 

Anbefalingerne indgår i Rambølls drejebog for fremtidige udbudsforretninger.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger til Rambøll's evaluering

Der skal ikke herske tvivl om, at en tidligere inddragelse af IT-funktionen ville have sikret en bedre implementering ultimo 2004 af de nye forretningsgange.

 

Af hensyn til ligebehandlingen og gennemsigtigheden af tilbudsgiverne blev IT-funktionen imidlertid først inddraget senere i forløbet, idet en for tidlig inddragelse kunne  have givet anledning til, at tilbudsgiverne ville blive foruroliget over evt. risiko for at tilbudsgivernes tilbud blev kendt af andre, herunder andre tilbudsgivere.

 

Anbefalingerne, ikke mindst mht. markedsundersøgelsen, vil via drejebogen indgå i forvaltningens videre arbejde med udbudsforretninger ved samarbejdet med andre aktører mod betaling.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udgiften til evaluering er afholdt af Omstillingspuljen på revalideringsområdet 2003 – 2005.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen. Rapporten sendes til samtlige tilbudsgivere og kan hentes fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hjemmeside for udbud på beskæftigelses- og revalideringsområderne www.kk.dk/udbud-faf efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af evalueringen.

 

BILAG

·        Evaluering af udbud

·        Drejebog til fremtidige udbud.

 

 

Grethe Munk                     /                        Torben Brøgger