Mødedato: 02.11.2005, kl. 15:30

Udmøntning af midler til udsatte unge i budgetaftalen 2006

Udmøntning af midler til udsatte unge i budgetaftalen 2006

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. november 2005

 

 

6.      Udmøntning af midler til udsatte unge i budgetaftalen 2006

 

FAU 567/2005  J.nr. 567/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at den afsatte pulje til udsatte unge i budgetaftalen 2006 udmøntes på følgende måde:

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at skovtours (aflastning til handicappede unge) ikke gennemføres, og at de ledige midler på 0,2 mill. kr. i 2009 og frem afsættes til fortsat kvalitetsudvikling af det nye behandlingstilbud til psykotiske unge.

 

Eller alternativt,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at bevillingen til behandlingsgarantien for 15-18 årige reduceres fra 5,0 mill. kr. til 3,8 mill. kr. i 2006-2008 og fra 5,0 mill. kr. til 4,0 mill. kr. i 2009 og frem.

 

RESUME

I forbindelse med budgetaftalen 2006 er Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildelt 13,5 mill. kr. til igangsættelse af tiltag vedrørende udsatte unge. 

 

Af budgetaftalen fremgår, at de 13,5 mill. kr. i 2006 skal anvendes til igangsættelse af følgende tre tiltag:

 

-         Etablering af behandlingsgaranti til 15-18-årige stofafhængige. (5,0 mill. kr.)

 

-         Udvidelse af behandlingspladser til psykisk syge unge (psykotiske) (8,5 mill. kr.)

 

-         Oprettelse af aflastningstilbud til unge handicappede (Skovtours) (1,2 mill. kr.)

 

Udgiften til de tre tiltag udgør i alt 14,7 mill. kr., hvorfor der mangler en finansiering på 1,2 mill. kr. 

 

Som følge heraf indstilles det, at udmøntningen af midlerne til udsatte unge sker ved, at der ikke afsættes 1,2 mill. kr. til Skovtours (aflastning til handicappede unge). Alternativt indstilles det, at bevillingen til realisering af en behandlingsgaranti til 15-18 årige stofafhængige, reduceres fra 5,0 mill. kr. til 3,8 mill. kr.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er i forbindelse med budgetaftalen 2006 blevet tildelt 13,5 mill. kr. til igangsættelse af tiltag vedrørende udsatte unge.  Der er fra 2007 afsat 11,8 mill. kr. i varige driftsmidler. 

 

Af budgetaftalen fremgår, at de 13,5 mill. kr. i 2006 skal anvendes til igangsættelse af følgende tre tiltag:

 

-         Etablering af behandlingsgaranti til 15-18-årige stofafhængige. (5 mill. kr.)

 

-         Udvidelse af behandlingspladser til psykisk syge unge (psykotiske) (8,5 mill. kr.)

 

-         Oprettelse af aflastningstilbud til unge handicappede (Skovtours) (1,2 mill. kr.)

 

1.1. Behandlingsgaranti til 15-18-årige

For at indføre en behandlingsgaranti for unge mellem 15-18 år er det nødvendigt, at behandlingskapaciteten for unge forøges.

 

Det skønnes, at et sted mellem 50–100 unge under 18 år i København har et massivt overforbrug/blandingsmisbrug af alkohol, hash, amfetamin, kokain, heroin m.v. kombineret med massive sociale problemer.

 

Misbrugsbehandlingskapaciteten pt. svarer skønsmæssigt til, at 25 personer fra målgruppen kan komme i behandling.

 

Hvis yderligere 25 personer fra målgruppen skal have et egentligt misbrugsbehandlingstilbud, således at i alt 50 unge fra målgruppen kan få et behandlingstilbud, hvilket med tilnærmelse kan vurderes, som en behandlingsgaranti, er der behov for at afsætte følgende midler.

 

Tabel 1. Udgifter til behandlingsgaranti for 15-18 årige

I mill. kr.

2006

2007 og frem

Anlæg

5,0

0

Drift

0

5,0

I alt

5,0

5,0

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder pt. på en plan for implementeringen af en behandlingsgaranti, som forventes færdig i december 2005 og forelagt udvalget i januar 2006.

 

1.2. Udvidelse af behandlingspladser til psykotiske unge

Udvidelse af behandlingspladser til psykotiske unge hører ind under bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov og indebærer en udvidelse af behandlingsinstitutionen Ertodeto /afdeling Toppen med én afdeling for 5 psykisk syge unge.

 

Ifølge Serviceloven er kommunen forpligtet til at have det nødvendige antal døgninstitutionspladser til børn og unge med særlige behov, og pladserne skal kunne imødekomme de behov, som børnene og de unge har. Denne gruppe psykisk syge børn og unge har helt specielle behov, der ikke kan imødekommes i de eksisterende tilbud.

 

Fra både børnefamilieteamene og fra børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er tilkendegivet en utilstrækkelig kapacitet af behandlingspladser for psykisk syge unge i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

For at understøtte etableringen/udvidelsen af behandlingspladser med uddannelsesaktiviteter er der afsat midler til et 2½-årig uddannelsesforløb. De afsatte midler består af følgende:

 

Tabel 2. Udgifter til behandlingspladser til psykotiske unge

I mill. kr.

2006

2007

2008

2009 og frem

Anlæg

5,1

0

 

0

Drift inkl. uddannelsesforløb

3,4

6,8

6,8

6,6

I alt

8,5

6,8

6,6

6,6

 

1.3. Aflastningstilbud til unge handicappede (Skovtours)

Skovtoursordningen er et aflastningstilbud for unge handicappede, som pt. tilbydes som et tilbud til børn og unge under 18 år, som sammen med personalet kører på turer i bus. Forældre og brugere har ønsket, at Skovtoursordningen udvides, således at tilbudet også gælder for 18-25 årige.

 

Den årlige udgift for udvidelse af Skovtours er 1,2 mill. kr. For dette beløb kan der tilbydes 29 busture årligt, hvor i alt 175 handicappede unge kan deltage.

 

Tabel 3. Udgifter til Skovtours (handicappede unge)

I mill. kr.

2006

2007 og frem

Drift

1,2

1,2

I alt

1,2

1,2

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

I nedenstående tabel 1 ses finansieringsbehovet i 2006 og frem vedrørende de tre tiltag.

 

Tabel 4: Finansieringsbehov i 2006 og frem (2006-pl)

Mill. kr.

2006

2007

2008

2009 og frem

Drift

Anlæg

Drift

Drift

Drift

Behandlingsgaranti 15-18-årige (1)

0

5,0

5,0

5,0

5,0

Udvidelse af behandlingspladser for psykotiske unge (2)

3,4

5,1

6,8

6,8

6,6

Skovtours (3)

1,2

0

1,2

1,2

1,2

Finansieringsbehov i alt

4,2

10,1

13,0

13,0

12,8

Tildelte midler i budgetaftalen 2006

3,4

10,1

11,8

11,8

11,8

Udestående finansiering

1,2

0

1,2

1,2

1,0

1) Bevillingsområde Stofafhængige, funktion 5.45 Behandling af Stofmisbrugere.

2) Bevillingsområde Børnefamilier med særl ige behov, funktion 5.23  Døgninstitutioner.

3) Bevillingsområde Handicappede, funktion 5.51 Amtskommunale botilbud til midlertidigt ophold.

 

Det fremgår af ovenstående tabel 4, at der i perioden 2006 til 2008 årligt udestår finansiering for 1,2 mill. kr. Fra 2009 og frem mangler finansiering af 1,0 mill. kr. årligt. 

 

På denne baggrund indstilles det, at den manglende finansiering på 1,2 mill. kr. findes ved:

 

-         At skovtours (aflastning til handicappede unge) ikke gennemføres og at de ledige midler på 0,2 mill. kr. i 2009 og frem afsættes til fortsat kvalitetsudvikling af det nye behandlingstilbud til psykotiske unge.

 

alternativt

 

-         At bevillingen til behandlingsgarantien for 15-18 årige reduceres fra 5,0 mill. kr. til 3,8 mill. kr. i 2006-2008 og fra 5,0 mill. kr. til 4,0 mill. kr. i 2009 og frem.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Der er usikkerhed forbundet med en vurdering af, hvad en behandlingsgaranti for unge stofafhængige vil koste, idet det er vanskeligt at forudsige hvor mange stofafhængige, der vil ønske at komme i behandling. Såfremt det besluttes at reducere bevillingen til en behandlingsgaranti med 1,2 mill. kr. til i alt 3,8 mill. kr. kan det medføre, at det ikke vil være muligt at gennemføre en egentlig behandlingsgaranti.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

Ingen

 

 

 

          Grethe Munk

                                                                 /

                                                                    Sven Bjerre

 

 


 

Til top