Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. november 2005

 

 

12.      Evaluering af projekt X-felt.  Mål, midler og kvalitet i stofmisbrugsbehandlingen (Bilag)

 

FAU 570/2005  J.nr. 570/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager den vedlagte rapport vedrørende evaluering af projekt X-felt til efterretning.

 

RESUME

Projekt X-felt var et af flere af de projekter Socialministeriet finansierede med 5,5 mio. kr. årligt i perioden 2001 – 2004 for at undersøge om en udvidet psykosocial indsats medførte bedre behandlingsresultater sammenlignet med den normale behandling.  Det særlige ved Projekt X-felt var, at man definerede udvidet social støtte ikke kun som brug af flere personaleressourcer, men også som et systematisk kvalitetsudviklingsprojekt med fastsættelse af kvalitets- og procesmål med tilhørende standarder, og en tæt monitorering af behandlingsindsatsen ved regelmæssig brug af validerede, og internationalt brugte, spørgeskemaer.  Hermed blev det muligt løbende at følge resultaterne af behandlingen på en række områder, og at korrigere indsatsen, hvis resultaterne ikke levede op til de fastsatte standarder.

 

I projektet opnåede man en markant og stabil effekt på omfanget af misbrug og kriminalitet. Antallet af dage med kriminalitet blev reduceret med 82 %. Parallelt hermed sås en stabil reduktion på knapt 80 % i antal dage med heroinmisbrug, og tilsvarende for dage med injektionsmisbrug og kokainmisbrug.

 

Det er en ny, og også ret krævende, måde at arbejde på for behandlingssystemet, men den indebærer en række åbenbare fordele.  For den enkelte bruger i behandling og for dennes kontaktperson bliver det muligt at vurdere, om man når de fastsatte behandlingsmål, og for at korrigere behandlingen der, hvor målene ikke er nået.  Tilsvarende er det for institutionen og dennes ledelse muligt løbende at konstatere om behandlingen når sine mål på forskellige områder, og konstatere hvor der evt. er mangler i indsatsen.  Endvidere giver det den administrative ledelse i forvaltningen mulighed for relativt tæt at følge behandlingsindsatsen på den enkelte institution.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i 2004 at videreføre Projekt X-felt som en kommunal institution.  Det er forvaltningens ønske, at den indsats der i Projekt X-felt er gjort for at integrere en systematisk kvalitetsudvidelse og –sikring med en løbende monitorering af behandlingsresultaterne, kan anvendes som model i det øvrige behandlingssystem.

 

SAGSBESKRIVELSE

Socialministeriet finansierede i perioden 2001 – 2005 flere projekter for at undersøge om en udvidet psykosocial indsats medførte bedre behandlingsresultater sammenlignet med den normale behandling.  Projekt X-felt var et af disse projekter.

 

I projektperioden blev i alt 91 tilfældigt udvalgte, ny- eller genindskrevne heroinmisbrugere, visiteret til behandling i projektet. Der var tale om en hårdt belastet gruppe. Ca. en fjerdedel var kvinder, gennemsnitsalderen var 37 år. 41 % havde ikke tidligere været i behandling. 75 % var enlige. 40 % havde højst 9 års skolegang, 60 % ingen uddannelse. 60 % havde stabile boligforhold og 3 % boede på gaden ved indskrivning. 77 % havde ved indskrivning en ikke-aktiv beskæftigelsesstatus, hovedparten kontanthj ælpsmodtagere.

 

Gruppen var massivt misbrugende med en høj forekomst af blandingsmisbrug, og et heroinmisbrug af gennemsnitlig 7,3 års varighed. 14 % havde desuden et alkoholmisbrug. I gennemsnit havde brugerne anvendt 11.000 kr. på narkotika den sidste måned før indskrivning, og ca. 40 % havde injiceret 20 ud 30 dage forud for behandlingsstart. Der var en meget høj forekomst af psykiske problemer, i alt angav 63 % at de havde svære psykiske problemer forud for indskrivning i behandling. 36 % beskrev symptomer forenelig med en svær depression, 11 % havde haft alvorlige selvmordstanker før behandlingsstart. 49 % havde haft fysiske problemer i gennemsnitlig 10 dage den sidste måned forud for indskrivning.

 

Projektet havde som udgangspunkt et ønske om at optimere behandlingsalliancen og nedtone de formelle kontrolforanstaltninger i behandlingen. Dette var muligt ved en systematisk, helhedsorienteret og individuel udredning og afklaring af behandlingsbehov samt behandlingstilrettelæggelse. Til brug herfor udvikledes en systematisk dokumentationsstrategi for kontinuerlig monitorering af behandlingseffekt ved hjælp af standardiserede interviews, EuropASI og SF-36. Behandlerne (case managers) anvendte de standardiserede interviews i det direkte behandlingsarbejde, og ved hjælp af en i projektet udviklet database er metoden indgået som et dialogværktøj til feedback og behandlingstilrettelæggelse. Samme dokumentationsstrategi har været basis for den i projektet implementerede kvalitetsudviklingsproces samt for forskningsdelen i projektet.

 

Kvalitetsudviklingsprocessen har omfattet en implementering af kvalitetsudviklingsmetoden i behandlingsarbejdet svarende til praksis indenfor sundhedsvæsenet. Projektet har udviklet evidensbaserede metoder til at vurdere behandlingseffekt i praksis, hvor centrale værktøjer hertil har været fastsættelse af resultat– og procesmål. Hermed blev det muligt løbende at følge resultaterne af behandlingsindsatsen, og ved kvalitetsbrist at justere praksis i behandlingen.

 

Generelt fandtes ved behandlingsstart en population med et væsentlige dårlige selvoplevet fysisk og psykisk helbred end et tilsvarende normalmateriale. Dette var mest udtalt for det psykiske helbred og for det sociale funktionsniveau.  Efter 3-8 måneders behandling var der en forbedring i den selvvurderede helbredsopfattelse, og denne forbedring var stabil under behandlingen, men nåede ikke på noget tidspunkt op på samme niveau som for normalbefolkningen. Med andre ord var der tale om en svært belastet gruppe, som godt nok blev bedre under behandling, men hvor et normaliseringsperspektiv på behandling, en såkaldt "helbredelse", langtfra altid var et realistisk behandlingsmål.

 

Den kriminalitetsreducerende effekt af behandlingen var markant og stabil under behandlingen. Antallet af dage med kriminalitet blev reduceret med 82 %. Parallelt hermed sås en stabil reduktion på knapt 80 % i antal dage med heroinmisbrug, og tilsvarende for dage med injektionsmisbrug og kokainmisbrug.

 

Effekten på de sociale forhold var mere beskeden, idet der kunne konstateres en stigning i andelen på kontanthjælp og førtidspension under behandlingen. Men man kan heller ikke hos et klientel med manglende uddannelse, manglende erhvervserfaring, kroniske helbredsmæssige belastninger og mange års stofafhængighed forvente, at de i noget større omfang kan integreres på et krævende arbejdsmarked.

 

I forhold til boligsituationen var resultaterne bedre, idet andelen som boede på gaden eller herberg/forsorgshjem ved behandlingsstart reduceredes til nul og 12-15 % flere etableredes i egen bolig.

 

Der blev iværksat en vellykket kvalitetsudviklingsproces ved implementering af standarder for blodprøvescreening for hepatitis og hiv, vaccination mod hepatitis B og relevante antikonceptive tilbud til de kvindelige brugere.

 

Et ydelsesregistreringssystem blev udviklet og viste, at behandlingsydelserne fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem konfrontationsydelser og sagsbehandling uden klientkontakt. Af konfrontationsydelserne var 1/3 sundhedsfaglige ydelser, 1/3 var individuel rådgivning ved case manager, og 1/5 uspecifikke kontakter. Gennemsnitlig modtog brugerne én konfrontationsydelse per uge.

 

Det er forvaltningens hensigt, at erfaringerne fra Projekt X-felt med en systematisk og løbende monitorering af indsatsen og behandlingsresultaterne, skal indtænkes i behandlingsarbejdet i den kommende socialforvaltning.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af forvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Ingen umiddelbare konsekvenser.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

·        Bilag 1.  Forvaltningens forord

·        Bilag 2.  Rapport.  Evaluering af projekt X-felt.  Mål, midler o g kvalitet i stofmisbrugsbehandlingen

 

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger