Orientering om den aktuelle situation på hjemløseområdet, oktober 2002.

*) Pladsreduktionen på Egmontgården i forbindelse med renoveringen

Påvirker ikke belægningsprocenten, fordi der samtidig systemteknisk

er foretaget en midlertidig nednormering af pladsantallet

Det er forvaltningens opfattelse, at der generelt er tale om faldende belægning. Udviklingen følges nøje, med henblik på at fastslå, om den lavere belægning skyldes et reelt fald i efterspørgslen efter pladser i disse bobormer, bl.a. som følge af at der indenfor de senere år er indrettet flere, mere varige boliger i §91-bofællesskaber og "skæve" boliger, eller om der snarere er tale om adfærdsændringer i boformerne og/eller de henvisende lokalcentre i takt med, at der i løbet af 2002 har været fokus på husvildeproblematikken og en forventet 3-dobling af udgifterne til hotelophold.

På Egmontgården er 1. etape af bygningsrenoveringen afsluttet, og fra august er man atter oppe på fuld pladsnormering. 2. etape af renoveringsarbejdet påbegyndes snarest, efter at Borgerrepræsentationen den 5. september 2002 tiltrådte en indstilling om overførsel af uforbrugte budgetmidler fra 2001, bl.a. til finansiering af arbejdet på Egmontgården. Med henblik på at få tømt den omhandlede afdeling, er der indført stop for nyindskrivninger, og pladsantallet "nednormeres" løbende. I ombygningsperiode forventes pladsantallet halveret til 50 pladser.

Natcafeen på Sundholm har i den første halvdel af året haft ca. 60 besøgende pr. nat, heraf ca. 1/2 som ikke har en bolig eller er indskrevet i et botilbud. Aktivitetscentret påpeger som et problem, at en meget stor del af de besøgende, som vælger at overnatte i Natcaféen er fra de øvrige nordiske lande. Natcaféens medarbejdere har i den forløbne tid fokuseret på at motivere til og foranledige, at disse brugere rejser hjem igen og får den fornødne hjælp og behandling. Fra Natcafeens side peger man i den forbindelse på, at lukningen af den svenske socialhjælp i København, har vanskeliggjort dette arbejde.

I perioden januar – august 2002 har 175 beboere på §94-boformer fået anvist almen bolig via den sociale boliganvisning. Til sammenligning blev i hele 2001 306 boliger anvist til beboere i §94-boformer.

Som led i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens strategiplan for løsning af husvilde-problematikken er det besluttet at indrette 29 boliger af forskellig størrelse til enlige/ familier på Sundholmsvej. De første boliger forventes klar til indflytning omkring 1. december 2002.

Til afhjælpning af husvildeproblematikken har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen desuden indgået aftale om midlertidig videreførelse af lejemålet " Gyldenrisparken " på Amager, og indrette det til nødboliger. "Gyldenrisparken" har i en periode huset de evakuerede efter branden i Pension 94 i december 2001. Gyldenrisparken rummer 34 1- værelses lejligheder og 5 større lejligheder.

Af aktivititetsændringer som led i den vedtagne omstillingsplan for hjemløseområdet, resterer alene at omdanne Bocentret på Sundholmsvej fra en §94-boform(herberg, beskyttede pensionater m.fl.) til §91-bofællesskaber. Denne omlægning sker pr. 1. januar 2003. De nødvendige bygnings-, pladsantals- samt personalemæssige tilpasninger i Bocentret i forbindelse med omstillingen er i det store hele allerede gennemført.

Herudover er det besluttet at Frelsens Hærs Krise- og Kontaktcenter "Den Åbne Dør" i forbindelse med genhusning i ny ejendom som led i byfornyelsen, udvides fra 7 til 12 døgnpladser.

Som led i aftalen med Socialministeriet om særtilskud til gennemførelse af omstillingspla-nen på hjemløseområdet indgår, at der løbende og til og med 2003 foretages evaluering af kvaliteten i omstillingsplanens gennemførelse og konsekvenserne for målgruppen. Socialministeriet har udpeget konsulentfirmaet Aston Group til at udføre dette arbejde.

I foråret/sommeren 2002 har konsulentfirmaet, i samarbejde med en styregruppe og en projektgruppe sammensat af relevante medarbejdere i kommunen, gennemført forløbsanalyse nr. 2 for brugere af §94-botilbud, denne gang for perioden 1999-2002. I forbindelse hermed er foretaget en registerbaseret analyse af bl.a. karakteristika hos brugerne (køn, alder, etnisk oprindelse, mm) på forskellige typer af hjemløsetilbud, opgørelse af antal brugere, der er kommet videre fra §94-botilbud henholdsvis stadig er indskrevet på §94-botilbud, varighed af indskrivninger, antal genindskrivninger, dødelighed samt brugere, der er udskrevet til egen bolig, men som senere ikke er registreret med egen bolig.

Den registerbaserede forløbsanalyse er suppleret med en kvalitativ, interviewbaseret ana-

lyse af ca. 50 brugere af hjemløsetilbud, hvoraf ca. 20 er interviewet tre gange, og 10 er

interviewet to gange med et års mellemrum med henblik på at få forståelse for konkrete

forløb.

Konsulentfirmaet har i 2002 desuden analyseret visiteringspraksis inden for hjemløse-området og tilgrænsende områder. Denne analyse, som skal munde ud i anbefalinger til forbedring af praksis, er gennemført som opfølgning på et tidligere påpegede behov for en nærmere afgrænsning af hjemløseområdets målgruppe og præcisering af visiteringen til og fra området, dvs. til/fra hhv. tilbud til husvilde, §94-boform, §91-bofællesskaber og skæve boliger Hensigten hermed er at sikre, at de forskellige tilbud gives til den rette målgruppe, således at f.eks. hverken husvilde, med relativt begrænsede sociale problemer, eller mennesker med behov for et mere langvarigt (§91-) botilbud lægger beslag på §94-pladserne

Rapporter over de gennemførte analyser forventes at foreligge i november/december 2002.

I forbindelse med tidligere fokusevalueringer har konsulentfirmaet påpeget, at §94-boformerne er stillet overfor en unødvendig stor opgave i forbindelse med indsatsen, der skal bringe beboerne videre, på grund af et utilfredsstillende samarbejde med lokalcentrene og en ikke altid tilstrækkelig indsats på integrationsområdet og i behandlingssystemet. Det er konsulentfirmaets opfattelse at bristerne i samarbejdet med lokalforvaltningen m.fl. er med til at forlænge den enkeltes ophold i en §94-boform.

Som opfølgning på disse kritikpunkter har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen iværk-sat følgende aktiviteter:

• Det utilstrækkelige samarbejde mellem §94-boformer og lokalforvaltningen kommer bl.a. til udtryk ved manglende handleplaner for brugerne ved udskrivning eller manglende opfølgning på handleplaner. Over for dette problem er det efter et møde mellem lokalcentercheferne og Direktionen blevet aftalt, at lokalcentrene forventer at kunne leve op til følgende proces:

1. At 70 pct., af §94-beboerne, som har været indskrevet længere end 3 måneder, pr. 1. januar 2003 har fået tilbudt udarbejdelse af en social handleplan, og at der alternativt foreligger en registrering af de eventuelle afslag brugerne måtte have givet
2. At det fra den 1. april 2003 er 100 pct. af brugerne, som har fået tilbuddet efter 3 måneders ophold.
3. Lokalcentrene evaluerer selv de opnåede resultater, samtidig med at fagkontoret (7. kontor) sideløbende gennemfører en registerbaseret statistisk undersøgelse af antallet af brugere, som udskrives med en handleplan.

• Med henblik på at forbedre forløbet for brugere af anden etnisk oprindelse på §94-boformer har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 7. og 11. kontor påbegyndt tilrettelæggelsen af en målrettet og differentieret indsats for hjemløse med fremmed etnisk baggrund, der sigter på at reducere antallet af etniske hjemløse og vende tendensen til, at de fastlåses i hjemløshed. Der vil i løbet af efteråret blive afholdt et seminar herom med deltagelse af repræsentanter fra samtlige §94-boformer og lokalcentre. Der vil senere blive redegjort for de konkrete tiltag på området.

• En nærmere analyse af personer udskrevet fra §94-boformer til egen bolig i årene 1998-2001 har vist, at ca. 5 pct. af disse - svarende til knap 200 personer - af eller anden grund har opgivet boligen, men fortsat er registreret i Folkeregistret med "ukendt adresse" , og antageligvis nu bor sig f.eks. hos venner og bekendte, på gaden eller andet. Dette indikerer, at indsatsen for at fastholde alle udskrevne i egen bolig, ikke er tilstrækkelig. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har igangsat en nærmere registerbaseret undersøgelse af de omhandlede personer. Det vil bl.a. blive undersøgt, om de modtager sociale ydelser, og således er tilknyttet et lokalcenter. Herudover vil - når der foreligger tilstrækkeligt med statistiske oplysninger fra de opsøgende gadeplansprojekter ske en samkøring med disse data.

Som led i omstilingsplanen gennemføres et omfattende uddannelseprogram for personalet i botilbuddene, som har til formål at bedre kvaliteten i arbejdet.

I foråret 2002 er afholdt grundkurser for nyansatte medarbejdere på botilbudene samt et lederseminar. Ligeledes har Danmarks Forvaltningshøjskole gennemført en række opfølgningsdage på teamtræningskurset i 2001. Senere på året arrangeres kurser for medarbejderne om udvikling af brugerkompetance og brugerinddragelse.

På baggrund af den særlige problemstilling omkring beboere af fremmed etnisk herkomst gentages opfordring et kursus om integrationslovgivning i v/Dansk Flygtningehjælps Integrationsnetværk

Desuden planlægges i efteråret 2002 gennemført et studiekredsforløb, hvor boformernes ledere og medarbejdere drøfter udveksler erfaringer med vedrørende forskellige brugergrupper, med henblik på at identificere "best practice".

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er tidligere blevet orienteret om, at Københavns kommune i årene 2002-2004 er bevilget tilskud fra Socialministeriets Hjemløsepulje til etablering og drift af et plejekollektiv til 12 hjemløse, plejekrævende stofmisbrugere. Plejekollektivet forankres fra 2005 som et kommunalt botilbud.

Plejekollektivet planlægges etableret indenfor de fysiske rammer af specialinstitutionen på Forchhammersvej, som i forvejen bl.a. rummer plejeafsnittet for syge hjemløse, herunder HIV- og AIDS- smittede samt et ambulatorium for stofafhængige. Med denne placering af plejekolletivet vil der samtidig kunne drages fordel af den erfaring og faglige kompetence, som er oparbejdet i det eksisterende plejeafsnit. Plejekollektivet forventes klar til indflytning i marts-april 2003.

For at skaffe plads til plejekollektivet, flytter det nuværende §94-afsnit "Kollegiet" til anden adresse. Denne flytning vurderes at ville betyde et væsentlige kvalitativt løft for Kollegiets beboere, idet man herved frigøres fra den hidtidige "plejeafdelingsånd" og dermed kan forstærke botræningsindsatsen i forhold til beboere, som forventes senere at skulle udsluses til egen bolig.

I juni 2002 indviedes 10 nye skæve boliger på Ellebjergvej i Valby. Til boligerne er knyttet en social vicevært.

Antallet af "skæve boliger " udgør herefter 36.

Der arbejdes til stadighed med at fremskaffe grunde til yderligere boliger. Der er i budgettet for 2002 afsat 1 mill. kr. til klargøring af sådanne grunde (føre kloakrør og elkabler til skel). Det har imidlertid vist sig meget vanskeligt at finde egnede grunde, hvor der samtidig vil være accept blandt naboer m.fl. af beboergruppen

I samarbejde med Bolig-projektgruppen arbejdes desuden på, at skaffe flere alternative boliger/bofællesskaber til specifikke målgrupper i eksisterende bebyggelse og i nybyggede etageejendomme. Det drejer sig om bofællesskab til følgende målgrupper:

• Grønlandske kvinder fra Vesterbro (Projekt Miteq),
• Grønlandske mænd (Projekt Illu)
• Ældre prostituerede med misbrug (Projekt Dannebrogsgade)
• Enlige, unge forsørgere af anden etnisk baggrund (Projekt Griffenfeltsgade)
• Ældre, velfungerende hjemløse fra bl.a. Gl. Køge Landevej og Bocentret

Trods det, at der økonomisk har været ressourcer til etableringen, har det vist sig vanskeligt at gennemføre projekterne, fordi det også i disse tilfælde er vanskeligt at finde egnede grunde og samtidig opnå det omgivende lokalsamfunds forståelse og tolerance for de om-handlede beboergrupper.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har, som tidligere beskrevet, iværksat en række projekter til styrkelse af den opsøgende indsats på gadeplan. Formålet er at udvikle tilbud til mennesker, der ikke af egen drift gør brug af de eksisterende hjælpemuligheder, samt at tilvejebringe klarhed over arten og omfanget af problemer på gadeplan.

Indsatsen fordeler sig på følgende projekter:

1. Sundhedsprojektet

Målgruppe: Primært stofmisbrugere.

Projektperiode: 1. august 2001 –1. august 2004.

Budget: 10 mill. kr. i projektperioden.

2. Kontaktstedet

Målgruppe: hjemløse / stofmisbrugere.

Start: 1. august 2001.

Budget: 2 mill. kr. pr. år.

3. Retssikkerhedsprojektet.

Målgruppe: hjemløse / stofmisbrugere / psykisk syge.

4. Forsøg med anvendelse af støtte- kontaktpersoner til hjemløse.

Sundhedsprojektet er et forsøg med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats overfor socialt marginaliserede grupper, primært de aller dårligst stillede stofmisbrugere.

Kontaktstedet har fokus på samme målgruppe og formål som Sundhedsprojektet. Kontaktstedet råder udover opholdsfaciliteter over sygeplejefaglige tilbud og samarbejder med Specialinstitutionen Forchhammersvej vedrørende motivation til stofmisbrugsbehandling og omkring kontakten til andre kommuner.

Indsatsen har været koncentreret om Maria Kirkeplads, Natcaféen på Sundholmsvej og tilsvarende væresteder på Nørrebro, Hjemløsehuset, Hovedbanegården, Strøget og Nørreport station. En gennemgang af Christianshavn har vist, at problemerne med stofmisbrug, som det kendes fra Vesterbro, ikke har samme omfang og karakter på Christianshavn.

På baggrund af en pilottest er undersøgelsesmaterialet, der skal danne baggrund for evalueringen, nu udformet og videnindsamlingen er igangsat. På grundlag af en gennemgang af dette materiale vil der til november foreligge den første forløbsrapport, der skal danne baggrund for en senere færdig rapport.

Projektet er Københavns Kommunes bidrag til Socialministeriets projekt, "Retssikkerhed for de svagest stillede". Indsatsen er koncentreret i følgende lokale centres områder: Indre By, Vesterbro, Sundby Nord og Bispebjerg. Der er tale om et metodeudviklingsprojekt, hvor fokus er de lokale centres kontakt til de mennesker, der mere end forbigående opholder sig på gaden. Målsætningen er at udforme en model, der sætter sagsbehandlerne i de lokale centre i stand til at udvikle metoder til at varetage opsøgende gadeplansarbejde i det lokale centers område og dermed bidrage til, at målgruppen gives tilbud på lige vilkår med andre borgere.

Socialministeriet har givet sin accept til, at projektet pr. 1. juli 2002 er udvidet til også at omfatte Det lokale center Christianshavn. En gennemgang af området er påbegyndt, og det vurderes, at området rummer en række problemstillinger på gadeplan, der er relevante i projektregi.

Bispebjerg har som led i metodeudviklingen iværksat en mere målrettet indsats på gadeplan. Siden januar har projektet haft en ordning med De Hjemløses Hus, hvor projektets sagsbehandlere var tilstede hver mandag eftermiddag for at råde og vejlede husets brugere og frivillige i forhold til deres muligheder. Der har været en stor imødekommenhed hos brugerne, og det har været et tilbud, der har været flittigt benyttet. I forhold til projektets intentioner om udvikling af forholdet mellem bruger og sagsbehandler har det dog været nødvendigt at justere indsatsen således, at der nu tillige arbejdes med en mere direkte gadeplansindsats.

I Sundby Nord bliver projektets hidtidige indsats i forbindelse med de skæve boliger i Vermlandsgade (På Sporet), ikke længere betragtet som værende en del af projektet. Sagsbehandlerne kommer fortsat i Vermlandsgade og støtter de brugere, der er tilknyttet deres team. I alt har der i forbindelse med indsatsen i Vermlandsgade været kontakt med 33 mennesker. 8 er forsvundet, 2 er tilknyttet lokalcenter Indre By, 1 er tilknyttet støttekontaktpersonprojektet, 7 har fået lejlighed og 15 fik en skæv bolig "På Sporet".

Da Sundby Nord nu anser indsatsen i Vermlandsgade som værende en del af lokalcentrets almindelige virksomhed, er Sundby Nord på denne baggrund i gang med at omdefinere opgavefordelingen i centrets del af Retssikkerhedsprojektet, således at flere sagsbehandlere på skift kommer til at varetage den opsøgende funktion på gaden. Hver sagsbehandler er fremover aktive i det opsøgende gadeplansarbejde i 6 måneder af gangen.

Det lokale center Indre By har aktuelt kontakt til 21 personer i forbindelse med projektet. 6 af dem er i en mere sekundær gruppe, hvor 4 har støttekontaktperson fra støtte- og kontaktpersonprojektet, 1 hjælpes af Sundhedsprojektet og 1 hjælpes gennem Projekt Udenfor. Ligeledes samarbejdes der med Det lokale center Christianshavn i forbindelse med et par grønlændere, der opholder sig i såvel Indre By som på Christianshavn. Indsatsen i Indre By er fortsat rettet mod gaden og der er ud over de nævnte kontakter en bred kontaktflade med yderligere et antal personer, der har en løsere tilknytning til gademiljøet i den centrale del af København.

Medarbejderne fra de lokale centre, der indgår i den københavnske del af Retssikkerhedsprojektet deltog i midtvejskonferencen for det samlede projekt den 23. maj 2002, der var arrangeret af Socialministeriet.

Som led i Socialministeriets forberedelse af Folketingets kommende revision af service-

lovens § 80 deltager Københavns Kommune i et forsøg med henblik på at vurdere, hvorvidt den eksisterende støtte- og kontaktpersonordning for psykisk syge bør udvides til også at omfatte hjemløse.

De første erfaringer viser, at der ser ud til at være behov for en støtte- og kontaktpersonordning for hjemløse. Konsulentkompagniet, som evaluerer ordningen for Socialministeriet har også på brugersiden kunnet notere tilfredshed med ordningen.

Den måde som gadeplansindsatsen er udformet på i Københavns kommune indebærer, at Støtte- og kontaktpersonforsøget skal ses som en handlemulighed for de sagsbehandlere, der arbejder i Retssikkerhedsprojektet, når man står over for en bruger, der har behov for en længerevarende og mere omfattende indsats.

Særligt på 2 områder har støtte- og kontaktpersonordningen vist sig virksom. Det helt centrale område er i forhold til de hjemløse, der ikke har et fast tilholdssted, og som derfor ikke har en sådan tilknytning til et bestemt lokalcenter, at det kan sikres, at den hjemløse tilbydes kontinuerlig støtte. Det andet område er i forhold til hjemløse, der er afvisende overfor herbergstilbud, men positive overfor tilbud om f.eks. en skæv bolig. I nogle tilfælde vil der i disse situationer være behov for en støtte- og kontaktperson, der ofte vil kunne videreføre et fortrolighedsforhold, der er etableret, mens den hjemløse havde ophold på gaden.

Særkendet for en støtte- og kontaktperson er netop en funktion, hvor støtte- og kontaktpersonens opgave ikke er tilendebragt, før der er løst op for brugerens problemer. Det er derfor også en del af forsøget, at udvikle og beskrive en metode, der er egnet til at løse denne opgave.

Der er planlagt en landsdækkende midtvejskonference i dette projekt den 10. december 2002.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er tidligere blevet orienteret om, at der efter et møde mellem Borgmesteren og Socialministeren og på baggrund af et oplæg fra Familie- og Ar-bejdsmarkedsforvaltningen om ændrede principper for tilskudsfinansiering, i Socialmini-stereriet arbejdes på et forslag, som - i forhold til de nuværende ansøgningspuljer - i høje-re grad imødekommer Københavns kommunes udbygningsbehov og faktiske finansieringsmuligheder.

I Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens oplæg er samtidig skitseret et forsat udbyg-ningsbehov på i alt ca. 200 forskellige typer af boliger til marginaliserede grupper - fra plejehjemslignende boliger, over bofællesskaber med personalemæssig støtte til botræ-ning, til varige "skæve" boliger, til forskellige målgrupper. Af disse boliger foreslås 135 boliger samt en ekstra natcafé finansieret af tilskud fra Socialministeriet.

Efter at der nu er opnået enighed om en ny tilskudsfordelingsmodel blandt Folketingspartierne bag satspuljeforliget, forventer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltnin-gen i løbet af efteråret at blive indbudt til konkrete drøftelser i Socialministeriet om en udbygningsplan.

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

/