Børneplanen, kapitalbevilling til ny daginstitution i 4. del af etape 2 (Udsat fra mødet 11. maj 2005)
Børneplanen, kapitalbevilling til ny daginstitution i 4. del af etape 2 (Udsat fra mødet 11. maj 2005)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde torsdag den 2. juni 2005
3. Børneplanen, kapitalbevilling til ny daginstitution i 4. del af etape 2 (Udsat fra mødet 11. maj 2005)
FAU 274/2005 J.nr. 229/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives kapitalbevilling til etablering af en daginstitution med 60 vuggestuepladser i den kommunale ejendom på Tietgensgade 31 C (hovedbygningen på det tidligere Rudolph Berg Hospital) under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen. Der tages desuden forbehold for en endelig statslig godkendelse som følge af regeringens indførelse af en godkendelsesordning af nye kommunale bygge- og anlægsarbejder. Ejendommen er kommunalt ejet og ligger på matrikel 132, Vestervold Kvarter, i alt 15.055.000 kr.
RESUME
I overensstemmelse med den reviderede udbygningsplan søges der om kapitalbevilling på 15.055.000 kr. til etablering af vuggestue med 60 pladser i det tidligere Rudolph Berg Hospital i Indre By. I forbindelse med 3. del af Børneplanens etape 2 (BR 620/04) tiltrådte Borgerrepræsentationen en bevilling på 650.000 kr. i forbindelse med Retshjælpens flytteomkostninger fra lokaler i Tietgensgade.
SAGSBESKRIVELSE
Det foreslås, at der etableres en vuggestue med 60 pladser i det tidligere Rudolph Berg Hospital i Tietgensgade i Indre By. Kultur- og Fritidsforvaltningen ejer bygningerne. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen lejer stueetagen og en del af kælderen i hovedbygningen, hvor der er mulighed for indretning af en vuggestue. Til lejemålet indgår desuden et stort friareal på ca. 1.250 m2, som kan indrettes til legeplads. Lokalerne har været anvendt til kontorfaciliteter af Københavns Retshjælp og af Tivoli. Disse lejere er sagt op og er nu ved at flytte fra lokalerne.
I Børneplanens indstilling om 3. del af etape 2 (BR 628/04) tiltrådte Borgerrepræsentationen en udgift på 650.000 kr. i forbindelse med Retshjælpens flytte- og ombygningsudgifter. I denne indstilling søges om 15.055.000 kr. til dækning af ombygningsudgifter og husleje i forbindelse med indretning af lokaler og udeareal til den planlagte vuggestue.
Projektet er forhandlet med
Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljøkontrollen. Krav om ændringer i plangrundlag,
dispensationer, naboorientering og miljøkrav er medtaget under beskrivelsen
af projektet.
TIETGENSGADE 31 C (DET TIDL. RUDOLPH BERG HOSPITAL) X |
PRIS 15.055.000 kr. |
||
Matrikelnummer |
132 Vestervold Kvarter |
||
Grundens
størrelse |
2.113
m2 |
||
Friarealets
størrelse |
1.248
m2 |
||
Beskrivelse |
Kultur- og
Fritidsforvaltningen ejer bygningerne, der tidligere rummede Rudolph Berg
Hospital. Stueetagen og en del af kælderen i hovedbygningen foreslås lejet af
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og der vil være mulighed for
indretning af en vuggestue til 60 børn. Til lejemålet indgår desuden et stort
friareal på ca. 1.250 m2, der kan indrettes til legeplads. Lokalerne har været
anvendt til kontorfaciliteter til Københavns Retshjælp og til Tivoli. Disse
lejere er opsagte og er nu ved at flytte til nye lokaler. Retshjælpen har taget
imod et tilbud om flytning til lokaler i Stormgade 20, mens Tivoli flytter
til lokaler på 1. salen i hovedbygningen. I Børneplanens indstilling
3. del af etape 2 (BR 628/04) godkendte Borgerrepræsentationen en udgift på
650.000 kr. til flytte- og ombygningsudgifter til overflytningen af
Retshjælpen til Stormgade 20. I denne indstilling søges
om 15.055.000 kr. til dækning af ombygningsudgifter og husleje i forbindelse
med indretning af lokaler og udeareal til den nye vuggestue. |
||
Planforhold |
Det tidligere Rudolph
Bergs Hospital er beliggende i et område, der ikke er omfattet af byplan
eller lokalplan. Det er derfor kommuneplanens rammebestemmelser der gælder
for området. I kommuneplanen er området udlagt til institutioner og
fritidsformål. Der er derfor intet planmæssigt til hinder for, at der kan
indrettes daginstitution. |
||
Anlægspladspris |
251.000 kr. ekskl.
flytteudgifter på 650.000 kr. 262.000 kr. inkl.
flytteudgifter på 650.000 kr. |
||
Gennemsnitlig budgetteret anlægspladspris for en
vuggestueplads i Børneplanen |
288.444 kr. |
||
Dispensationer mv. |
Der tages forbehold for naboorientering i
forbindelse med eventuelle dispensationer. |
||
Miljøforhold |
Der er i budgettet afsat 350.000 kr. til fjernelse
af diffust forurenet jord, samt 200.000 kr. til fjernelse af klasse 4
forurenet jord. |
||
Pris |
15.055.000 kr. |
||
Skønnet fordeling af udgifter |
a)
Købesum, deponering b)
Byggeudgifter, honorar c)
Grundudgifter d)
Miljøudgifter e)
Husleje, 12 mdr. f)
Følgeudgifter g)
Montering |
0 kr. 11.175.000 kr. 1.990.000 kr. 350.000 kr. 778.000 kr. 75.000 kr. 687.000 kr. |
|
Institutionstype |
Vuggestue til 5 grupper
med i alt 60 pladser. |
||
Eventuelle forhindringer i projektet |
Ingen kendte forhindringer |
||
Ibrugtagning |
Vuggestuen ibrugtages i 2006 |
||
MILJØVURDERING
Byggeriet opfylder Københavns Kommunes minimumskrav til miljøorienteret nybyggeri. Der gennemføres en oprensning af diffus forurening af de arealer, der udlægges til legepladser, ligesom anden forurening fjernes efter Miljøkontrollens anvisninger. For arealer, hvor der er særlige støjhensyn, foretages nødvendig støjisolering af bygninger og støjafskærmning ved legepladser etableres efter behov.
ØKONOMI
Der henvises til indstilling om Børneplanens etape 2, del 4.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Torben Brøgger