Mødedato: 02.06.2004, kl. 15:30

Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuners årsrapport om tilsynet med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bo- og aflastningstilbud på handicap- og psykiatriområdet i 2003 (Bilag)

Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuners årsrapport om tilsynet med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bo- og aflastningstilbud på handicap- og psykiatriområdet i 2003 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. juni 2004

 

9. Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuners årsrapport om tilsynet med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bo- og aflastningstilbud på handicap- og psykiatriområdet i 2003 (Bilag)

FAU 293/2004 J.nr. 293/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at der skal føres et sundhedsfagligt tilsyn på handicap- og psykiatriområdet. Tilsynet omfatter bo- og aflastningstilbud for voksne psykisk syge og handicappede samt botilbud for handicappede børn. Tilsynet foretages af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Tilsynet svarer til det tilsyn, som foregår på plejehjemsområdet for ældre med den forskel, at der ikke er lovkrav om tilsyn på handicap- og psykiatriområdet.

Der foreligger nu en sammenfattende rapport fra Embedslægeinstitutionen om tilsynet for 2003, en såkaldt årsrapport (vedlagt som bilag).

Det fremgår af årsrapporten, at der er foretaget uanmeldte besøg på alle nævnte tilbud, i alt 39.

Der skal fremhæves følgende områder, hvor Embedslægeinstitutionen har bemærkninger:

  • Håndtering af medicin
  • Fysiske rammer
  • Dagtilbud
  • IT dokumentation af beboeroplysninger

På alle 4 punkter har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fulgt op på bemærkningerne.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen godkendte d. 28. november 2001 at styrke det sundhedsfaglige tilsyn med forvaltningens botilbud for handicappede og psykisk syge i form af årlige uanmeldte tilsynsbesøg.

Herved blev der for tilbudene under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indført en tilsynsordning, der i hovedtræk svarer til den lovpligtige ordning med uanmeldte tilsynsbesøg, der er indført på plejehjemsområdet for ældre.

Embedslægeinstitutionens tilsyn omfatter de sundhedsadministrative, sundhedsfaglige og de sundhedsrelaterede forhold på tilbuddene. Herunder afholdes der samtaler med tilfældigt udvalgte beboere og eventuelt pårørende.

Tilsynet er tilrettelagt sådan, at tilsynet består af årlige uanmeldte besøg på hvert tilbud og eventuelt ekstra besøg ved behov.

Senest en uge efter tilsynsbesøget udfærdiger Embedslægeinstitutionen en tilsynsrapport, som sendes til tilbuddets forstander og forvaltningen. Forstanderen vil derefter indenfor en måned kunne komme med bemærkninger til rapporten om eventuelle aktiviteter udløst af denne.

Det fremgår endelig af kontrakten, at Embedslægeinstitutionen en gang årligt fremsender en sammenfattende rapport om tilsynsaktiviteter i det foregående år. Det er denne årsrapport for 2003, som hermed forelægges for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til orientering.

Ifølge rapporten kan tilstanden på tilbuddene generelt konkluderes som tilfredsstillende. Besøgene har givet anledning til bemærkninger omkring håndtering af medicin, bygnings- og indeklimaforhold, dagtilbud samt anvendelse af IT til dokumentation af beboeroplysninger.

I forhold til medicinhåndteringen planlægger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at afholde en temadag for forstandere og ledere på området samt at afdække behovet for vejledning og uddannelse til personalet.

Hvad angår de utidssvarende bad- og toiletforhold har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen iværksat syn på samtlige botilbud og er ved at få udarbejdet tilstandsrapporter.

Med hensyn til den forskel der er på tilknytningen til et dagtilbud udenfor botilbuddet er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bekendt med, at færre psykisk syge har en sådan tilknytning. Forvaltningen følger op her på ved det socialfaglige tilsyn.

I forhold til IT dokumentation af beboeroplysninger har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen planlagt en temadag her om den 28. maj 2004 for lederne.

Derudover anføres det i årsrapporten, at Embedslægeinstitutionen har gode erfaringer med tilsynene, medarbejderne er engagerede og positivt indstillet på tilsynet og de anbefalinger som tilsynspersonen kommer med følges.

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Årsrapport for 2003 fra Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner angående "Tilsyn med boenheder i handicap- og psykiatriområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen".

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top