Årsberetning 2003 vedr. det socialfaglige tilsyn med bo- og dagtilbud for handicappede og psykisk syge

8. Årsberetning 2003 vedr. det socialfaglige tilsyn med bo- og dagtilbud for handicappede og psykisk syge

FAU 292/2004 J.nr. 292/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager følgende årsberetning til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen godkendte d. 28. november 2001 at styrke det socialfaglige tilsyn med forvaltningens bo- og dagtilbud for handicappede og psykisk syge i form af årlige uanmeldte tilsynsbesøg, som varetages af forvaltningens medarbejdere.

Herved blev der for tilbudene under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indført en tilsynsordning, der i hovedtræk svarer til den lovpligtige ordning med uanmeldte tilsynsbesøg, der er indført på plejehjemsområdet for ældre.

Tilsynsopgaven blev påbegyndt i sidste halvdel af 2002, og der blev samlet udført 7 tilsynsbesøg på handicap- og psykiatriområdet. I den forbindelse blev der givet 1 påbud på psykiatriområdet. Det er ikke muligt at tale om en udvikling fra 2002 til 2003, da de udførte tilsynsbesøg i 2002 kun udgør en brøkdel af det samlede antal socialfaglige tilsyn i 2003.

Der er i nedenstående årsberetning nærmere redegjort for erfaringerne fra de socialfaglige tilsynsbesøg, der er udført i 2003.

Der er i 2003 udført 68 uanmeldte tilsynsbesøg fordelt på bo- og dagtilbud på psykiatri- og handicapområdet. Hermed er der aflagt besøg på samtlige bo- og dagtilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet og på døgntilbudene for handicappede børn i Københavns Kommune i henhold til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om tilsynsbesøg.

Overordnet set vurderer tilsynet, at forholdene i bo- og dagtilbud er tilfredsstillende. Indsatsen er tilrettelagt med brugeren i fokus, og der arbejdes løbende med at udvikle indsatsen.

Samlet har tilsynet givet 252 råd & vejledning, 119 henstillinger og 23 påbud.

De problematiske forhold har på handicapområdet koncentreret sig om de fysiske rammer i form af bl.a. ulovlige låseforanstaltninger og overtrædelse af brandlovgivningen. På psykiatriområdet har de problematiske forhold koncentreret sig om manglende kendskab til regler om magtanvendelse, manglende opmærksomhed på enkelte beboeres trivsel og arbejdet med sociale handleplaner. Endelig har der været enkelte alvorlige bemærkninger vedrørende rengøring og hygiejne.

Forvaltningen har i forhold til de pågældende steder fulgt op på de forhold, som har givet anledning til bemærkninger, og det er tilsynets vurdering, at de pågældende steder arbejder målrettet med at rette op på forholdene.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at de socialfaglige tilsyn er meget væsentlige set bl.a. i forhold til kravet om kvalitetsudvikling af tilbuddene.

Der føres tilsyn med samtlige bo- og dagtilbud samt stikprøvevis tilsyn med bofællesskaber på handicap- og psykiatriområdet. På psykiatriområdet er der 15 botilbud og 18 dagtilbud med henholdsvis 849 og 480 pladser. På handicapområdet udgør botilbudene 22 organisatoriske institutioner (27 faktiske institutioner) med 601 pladser og dagtilbudene 12 institutioner med 540 pladser. Der er i alt 39 bofællesskaber med 231 pladser på psykiatriområdet og 52 bofællesskaber med 248 pladser på handicapområdet.

I 2003 blev tilsynsbesøgene udført af seks tilsynskonsulenter fordelt lige på handicap- og psykiatriområdet samt to tilsynsassistenter.

Den nuværende tilrettelæggelse af det socialfaglige tilsyn med tilbuddene for voksne handicappede og psykisk syge samt for handicappede børn, som Familie- og Arbejdsmarkeds- udvalgets indførte ved sin beslutning af 28. november 2001, er en udmøntning af den generelle tilsynsregel i § 39 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge § 39 har amtsrådet pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, både hvad angår opgavens indhold og udførelse.

Formålet med tilsynet kan sammenfattes i følgende punkter:

• At påse, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som er fastsat af det lokale politiske niveau.

• At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlige måde, samt

• At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer

Den socialfaglige del af tilsynet omfatter en vurdering af de pædagogiske og trivselsmæssige forhold, herunder samarbejdet med pårørende. I det socialfaglige tilsyn indgår også en vurdering af de personalemæssige forhold, af de bygningsmæssige forhold, samt om tilbuddet drives på en økonomisk og faglig forsvarlig måde, jf. ovennævnte formålsangivelse.

Foruden den socialfaglige del består tilsynet af en sundhedsfaglig del, der indeholder en vurdering af brugernes sundhedsfaglige behandling, herunder medicinering, lægelig behandling mv. Endvidere omfatter denne del af tilsynet en vurdering af tilbuddets fysiske rammer, især hvad angår hygiejnestandard.

Den sundhedsmæssige del af tilsynet med botilbuddene varetages af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Tilsynet udøves gennem et årligt uanmeldt besøg på hvert botilbud. Embedslægeinstitutionen har i sin årsrapport 2003 vedr. tilsyn med boenheder i handicap og psykiatriområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gjort rede for den sundhedsmæssige tilsynsvirksomhed i 2003. Årsrapporten for det sundhedsfaglige tilsyn forelægges udvalget samtidig med denne årsberetning.

Det socialfaglige tilsyn har tidligere været udøvet via centralforvaltningens almindelige kontakt med tilbuddene og de besøg, som samarbejdet afstedkom. Med den nuværende tilrettelæggelse af tilsynet er opgaven blevet formaliseret og omorganiseret, således at det socialfaglige tilsyn i dag varetages af medarbejdere fra centralforvaltningen via årlige uanmeldte besøg i samtlige dag- og botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet og på døgntilbuddene for handicappede børn.

For så vidt angår de midlertidige botilbud som bofællesskaber og solistboliger er tilsynet blevet gennemført på stikprøvebasis, da opgaven ellers vil blive for ressourcekrævende. Denne praksis vil fortsætte i kommende tilsynsrunder.

De tilsynsførende medarbejdere forbereder sig på tilsynet ved at gennemlæse relevant skriftligt materiale om det pågældende tilbud, herunder foreliggende udviklingsplaner, evt. indberetninger om magtanvendelse, evt. klager over tilbuddet samt tidligere tilsynsrapporter. Ved kommende tilsynsrunder vil der blive taget udgangspunkt i tidligere tilsynsrapporters konklusioner.

Selve tilsynsbesøget former sig som en mundtlig dialog med ledelsen af stedet, en eller flere medarbejdere og ikke mindst vigtigt med en eller flere brugere, og hvis det er praktisk muligt også med repræsentanter for de pårørende. Samtalen med brugere og pårørende foregår uden, at personalet er til stede, og der lægges i det hele taget meget vægt på dialogen med brugerne. Derudover bevæger tilsynet sig rundt i tilbuddet og foretager herunder en besigtigelse og vurdering af de fysiske rammer. Selve besøget strækker sig typisk over fire timer, på de store bocentre kan tilsynet strække sig over flere dage.

Der er til brug ved tilsynsbesøgene udarbejdet en fortrykt tilsynsrapport med angivelse af de temaer, der er vurderet som relevante i forhold til tilsynsopgaven. Dialogen foregår med udgangspunkt i disse temaer, der bl.a. omfatter tilbuddets fysiske rammer, tilbuddets målgruppe og målsætning, generelt om dagligdagen, brugernes trivsel, brugerindflydelse, samarbejder med pårørende, magtanvendelse, pædagogiske principper og personaleforhold.

Temaerne afspejler den faglige udvikling, som psykisk syge- og handicapområdet har gennemgået de seneste 10 – 15 år, hvor området har bevæget sig fra hovedsagelig at lægge vægt på det omsorgsmæssige til i stigende grad også at inddrage det udviklingsmæssige aspekt. Denne udvikling er søgt opfanget ved at sætte brugere og pårørende i centrum, ved at sætte fokus på pædagogiske metoder samt på såkaldte "bløde værdier" såsom trivsel og brugerindflydelse.

Under besøget noterer tilsynet sine umiddelbare konklusioner, de oplysninger, som tilsynet modtager, og de iagttagelser, som tilsynet gør sig, og giver på baggrund heraf en mundtlig tilbagemelding til stedets ledelse ved besøgets afslutning.

Der er tale om en gradueret tilbagemelding på de enkelte temaer fra "råd og vejledning" over "henstilling" til den alvorligste tilbagemelding et "påbud ". Tilsynet har i 2003 samlet givet 252 "råd og vejledning", 119 "henstillinger" og 23 "påbud".

Efter tilsynsbesøget renskrives og færdigredigeres tilsynsrapporten, og den sendes derefter til tilbuddet, der har mulighed for at inden for en tidsfrist at komme med bemærkninger, herunder korrektioner af faktuelle oplysninger. Såfremt tilsynsbesøget har givet anledning til henstillinger eller påbud anmodes om en plan for, hvordan de forhold, som har givet anledning til bemærkningerne, vil blive afhjulpet, evt. fulgt op af et efterfølgende besøg.

Der er i kalenderåret 2003 i alt aflagt 68 uanmeldte tilsynsbesøg i Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningens tilbud på handicap- og psykiatriområdet.

De 68 tilsynsbesøg for 2003 fordeler sig på henholdsvis handicap- og psykiatriområdet og på botilbud og dagtilbud som følger:

Der er hermed udført tilsynsbesøg på samtlige botilbud og dagtilbud på handicap- og psykiatriområdet. Dette gælder dog ikke på bofællesskabsområdet, hvor der alene er udført tilsyn stikprøvevis, hvilket er i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning.

Som følge af den stærke fokus på brugerindflydelse og samarbejde med pårørende har tilsynet på handicapområdet efterstræbt at inddrage begge parter i tilsynsbesøget. Da tilsynet udføres uanmeldt og i dagtimerne, har det været svært at komme til at tale med pårørende på stedet, hvorfor de fleste interviews med pårørende er blevet udført som telefoninterviews.

I en række tilfælde er det på handicapområdet ikke lykkedes at tale med brugere, hvilket primært skyldes, at det pågældende tilbuds brugere ikke har været i stand til at gennemføre et interview. I botilbuddene på handicapområdet kan det til tider være et problem, at beboerne ikke er hjemme og derfor ikke kan deltage.

Forvaltningen arbejder videre med henblik på at finde passende og praktiske løsninger på problemstillingerne vedrørende inddragelse af pårørende og brugere i tilsynsbesøget.

Erfaringerne fra de udførte tilsynsbesøg i 2003 er nedenfor sammenfattet under 5 hovedemner:

• Brugernes trivsel
• Brugeindflydelse
• Samarbejdet med pårørende
• De fysiske rammer.
• Personalet.

Det er tilstræbt under de 5 hovedemner at inddrage erfaringerne fra samtlige de temaer, der indgår i den tilsynsrapport, der benyttes i forbindelse med tilsynene.

Tilsynet har generelt vurderet, at brugerne trives i deres tilbud, og at personalet er opmærksomt på at tilpasse tilbuddene til de behov, som løbende opstår. Dagligdagen er generelt organiseret på en hensigtsmæssig måde, og det er tilsynets indtryk, at brugerne generelt er tilfredse. De interviewede brugere giver med få undtagelser udtryk for, at de får den fornødne støtte og omsorg fra personalet, dog oplever de ikke altid, at personalet har den fornødne tid. I to af botilbuddene på psykiatriområdet udtrykte de interviewede beboere dog utilfredshed med personalet. Den ene beboer oplevede, at der blev talt ned til hende, og den anden havde det svært med, efter hans vurdering, for mange restriktioner.

I et botilbud, ligeledes på psykiatriområdet, fandt tilsynet det nødvendigt at give et påbud, fordi personalet ikke havde tilstrækkelig kontakt med en beboer, og en lignende problematik gjorde sig gældende i et andet botilbud, hvor en beboer umiddelbart fremtrådte forsømt. Her gav tilsynet en henstilling til botilbuddet om at udarbejde en plan for en samlet indsats for den pågældende beboer.

Tilsynet har i en række tilfælde gjort bemærkninger om seksualvejledning. Det gælder især på handicapområdet. Flere tilbud mener ikke, at de har den fornødne tid til at varetage denne opgave, og selv om personalet har kendskab til Socialministeriets vejledning om seksualitet, bliver denne viden ikke altid omsat i praksis. Tilsynet har i den forbindelse gjort bemærkninger om, at tilbuddene bør have løbende fokus på emnet – også i forhold til brugere uden verbalt sprog.

En anden problemstilling – også på handicapområdet – vedrører spørgsmålet om brugernes privatliv. I de fleste tilfælde har medarbejderne nøgle til de enkelte beboeres bolig, og i den forbindelse opstår spørgsmålet, i hvilket omfang personalet kan låse sig ind uden tilladelse. Et godt eksempel på, at respekten for brugernes privatliv udmønter sig i konkrete tiltag, er et nyere botilbud, hvor der er lavet kontrakt med de enkelte beboere om, hvornår det er i orden, at medarbejderne låser sig ind i en lejlighed.

Af stor betydning for brugernes trivsel er de aktiviteter, som de tilbydes i dagligdagen. Der er her betydelig forskel på, hvordan disse er organiseret på henholdsvis handicap- og psykiatriområdet. På handicapområdet er dagtilbud og botilbud i de fleste tilfælde adskilt, såvel organisatorisk som geografisk, mens aktiviteterne på psykisk syge området normalt er integreret i botilbuddet.

Tilsynet har på handicapområdet konstateret, at flere dagtilbud er begyndt at tænke i alternative baner vedrørende organisering af hverdagen, således at der er balance mellem behovet for struktur og variation i aktiviteter. I botilbuddene er der fokus på beboernes hjemmedag, og mange af tilbuddene yder en tæt personalekontakt på beboernes hjemmedag, som ikke kun er beregnet på praktiske gøremål, men ofte har et pædagogisk sigte i form af aktiviteter.

Nogle tilbud oplever ressourceproblemer i forhold til at tilbyde brugerne et varieret tilbud af aktiviteter. I botilbuddene er det særligt et problem i forhold til de beboere, som ikke har et dagtilbud. Tilsynet har i den forbindelse anbefalet tilbudet at afdække behovet for dagtilbud og sørge for, at de pågældende beboere bliver visiteret til et sådan tilbud. I forhold til ferie har de fleste tilbud nogle faste regler om, hvad den enkelte bruger kan forvente i løbet af et år. De fleste brugere udtrykker tilfredshed med udbuddet, mens nogle godt kunne tænke sig et mere varieret tilbud.

På psykisk syge området vurderer tilsynet generelt, at aktivitetstilbuddene i dagligdagen følger brugernes ønsker, og at brugerne inddrages på en hensigtsmæssig måde i en række væsentlige praktiske opgaver i hverdagen, såsom f.eks. madlavning. Mange af døgntilbudene arrangerer ferieture og andre mindre ture. Derudover er der til mange af døgntilbudene knyttet en café og et aktivitetscenter.

Tilsynet har dog også i flere tilfælde bemærkninger til aktivitetstilbuddene på psykiatriområdet. I forhold til flere botilbud har tilsynet givet som anbefaling at øge gruppen af brugere. Et andet døgntilbud har fået den anbefaling at arbejde mere målrettet i forhold til en yngre del af brugergruppen under henvisning til, at der er meget få aktivitetstilbud tilknyttet det pågældende døgntilbud.

Både på handicapområdet og på psykiatriområdet prioriteres brugerindflydelse generelt højt.

På handicapområdet varierer den formelle organisering af brugernes indflydelse meget fra tilbud til tilbud. Brugerindflydelsen er ofte formaliseret i form af brugermøder eller –råd. Ikke alle tilbud har dog etableret denne form for formalisering, i nogle tilfælde ud fra personalets vurdering af, at brugerne ikke vil være i stand til at gøre brug af en sådan formaliseret indflydelse. Tilsynet har i sådanne tilfælde anbefalet tilbudet at overveje mulighederne for at etablere brugerråd eller –møder, hvor brugerne kan lære at give udtryk for deres ønsker og få en følelse af indflydelse.

Særligt problemstillingen om inddragelse i forbindelse med personaleansættelser og valg af kontaktperson har givet anledning til råd/vejledning og henstillinger. For mange tilbud gælder det, at der ikke er tale om bevidste og gennemdiskuterede beslutninger på området, men at praksis er gået hen og blevet kutyme. Tilsynet mener, at der skal tages bevidst stilling for den ene eller anden praksis, hvad angår brugerinddragelse.

Flere tilbud udtaler i forhold til personaleansættelser, at brugerinddragelse har været forsøgt, men uden den store succes. Tilsynet har da påpeget, at det er vigtigt løbende at afdække muligheder for inddragelse, idet brugersammensætningen og den enkelte bruger ændrer sig.

I forhold til valg af kontaktperson gælder det for de fleste tilbud, at brugerne ikke selv kan vælge deres kontaktperson. De tilbud, som har indført et princip om, at brugerne godt selv kan vælge kontaktperson, har god erfaring hermed, og ordningen giver ikke anledning til nogle problemer.

Tilsynet har gjort bemærkninger i forhold til tilbudenes indsats vedrørende indflydelse for brugere med manglende kommunikationsevner. Flere steder har udviklet visualiseringsmetoder, som er med til at fremme brugerindflydelsen, mens andre halter bagefter på dette punkt.

Hvad angår psykiatriområdet er der i langt de fleste bocentre etableret beboerråd. I dagtilbudene er indflydelsen typisk organiseret i form af brugermøder. I enkelte tilfælde har brugerne repræsentation i tilbuddets bestyrelse

Tilsynet har i forhold til flere tilbud anbefalet, at der etableres brugerråd, og i få tilfælde har tilsynet givet påbud herom. Nogle tilbud oplever, at det er svært at motivere brugerne til at deltage i møder. Tilsynet har anbefalet over for de tilbud, som har problemer med at få brugerråd eller –møder til at fungere, at de fortsat har fokus på, hvorledes brugerindflydelsen kan sikres bedst muligt, eksempelvis ved at støtte brugerne i forbindelse med afholdelse af møder.

De fleste af de interviewede brugere på psykiatriområdet giver udtryk for, at de kan være med til at bestemme på områder, som er vigtige for dem. F.eks. har brugerne i de fleste tilbud indflydelse på valg af egen kontaktperson. I få tilfælde har brugerne også indflydelse ved nye personaleansættelser. På et af værestederne har brugerne selv bestemt, at de ikke ønsker at blive inddraget i forbindelse med personaleansættelser.

De formelle rammer om samarbejdet med pårørende er forskellige på henholdsvis handicap- og psykiatriområdet. På psykiatriområdet gælder den af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtagne pårørendepolitik, hvori der på en række områder er fastlagt et bestemt samarbejdsmønster.

På handicapområdet er der ikke en tilsvarende formel ramme, og organiseringen af samarbejdet kan derfor variere fra tilbud til tilbud. Det betyder dog ikke, at der på det faktiske plan behøver at være den store forskel. Tilbuddene har generelt stor opmærksomhed på samarbejdet med pårørende, og der er generelt en god vilje til at få samarbejdet til at glide.

På handicapområdet har tilsynet været meget opmærksom på, om der i det enkelte tilbud foreligger en formalisering af samarbejdet, og tilsynet har konsekvent givet henstilling til de tilbud, der ikke har udarbejdet en skriftlig pårørendepolitik om at udarbejde en sådan. Mange af tilbuddene har i den forbindelse efterspurgt og udtalt, at de afventer nogle fælles retningslinjer for udarbejdelse af en sådan politik.

Generelt har tilsynet noteret sig, at samarbejdet med pårørende er velfungerende. De fleste tilbud afholder fester eller andre sociale arrangementer i løbet af året, hvor pårørende inviteres. Derudover inddrages pårørende ved de årlige planlægningsmøder. De interviewede pårørende udtrykker tilfredshed med at kunne komme på besøg, når de har lyst og er generelt tilfredse med samarbejdet.

Langt de fleste pårørende mener, at tilbuddene er lydhøre over for deres synspunkter og ønsker. Negative bemærkninger fra pårørende har primært omhandlet de fysiske forhold og manglende tid hos personalet. Få tilbud har modtaget skriftlige klager fra pårørende.

På psykisk syge området gælder det – naturligt nok - at pårørendesamarbejdet generelt er mere udbygget i botilbuddene end i dagtilbuddene. I alle de socialpsykiatriske bocentre er der etableret centerråd med repræsentation af pårørende og bocentrene er generelt meget opmærksomme på betydningen af et godt samarbejde med pårørende.

Både fra beboere og medarbejdere er der imidlertid tilkendegivelser, der peger på de dilemmaer og konflikter der er forbundet med at inddrage pårørende i de problemstillinger, den enkelte bruger har. Udgangspunkt er, at samarbejdet altid skal foregå på brugernes præmisser, og det kan i nogle tilfælde kollidere med pårørendes ønsker om en mere aktiv deltagelse, herunder bestemte forventninger til hvordan brugerens hverdagsliv skal foregå. Denne problematik har givet anledning til flere skriftlige klager fra pårørende.

Det er tilsynets vurdering, at der fra medarbejdernes side generelt bør være en øget opmærksomhed på den vanskelige situation, den pårørende ofte befinder sig i.

Tilbudenes fysiske rammer har givet anledning til en lang række kritiske bemærkninger. De fysiske rammer bærer for de flestes vedkommende præg af at være nedslidte og trange. Dette gælder især toilet- og baderum, hvoraf mange har dårlig udluftning og deraf følgende fugt- og lugtgener.

På psykiatriområdet er der desuden flere tilbud, hvor rengøringsstandarden er kritisabel. Tilsynet har bemærket, at det særlig gælder i beboernes boliger.

På handicapområdet betyder de trange fysiske rammer, at tilbudene ikke alle er velegnet til kørestolsbrugere. Desuden har tilsynet i flere tilfælde noteret sig dårlige adgangs- og elevatorforhold. Mange toiletter/baderum er ikke indrettet med tilstrækkelig plads til lifte, hvilket betyder uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for personalet. Derudover har de trange fysiske rammer en negativ påvirkning på brugernes trivsel. I flere tilfælde udtaler personale, at de snævre rammer er årsag til udadreagerende adfærd og samværsproblemer mellem brugerne. I de tilfælde hvor der er planer om renovering, har tilsynet i råd og vejledning bemærket, at det er vigtigt at medtænke disse problemstillinger.

I de tilfælde, hvor tilbudene selv kan udbedre fejl og mangler, har tilsynet givet henstilling herom.

Det overvejende indtryk er, at personalerne i tilbudene trives, og har tilstrækkelige kompetencer i forhold til brugernes behov.

På handicapområdet er der et stigende behov for viden om udviklingshæmmede med psykiske lidelser. Flere af tilbudene har repræsentanter i det vidensnetværk, som forvaltningen og Socialt Udviklingscenter har etableret. Det er tilsynets vurdering, at tilbudene har et veludbygget sæt af personalepolitikker, som personalet i mange tilfælde har været med til at udarbejde. Vedrørende orientering til brugerne har tilsynet givet et antal råd & vejledning, der anbefaler en forbedring af denne orientering, gerne i form af en visualiseringstavle, hvor brugeren alt efter behov og lyst kan søge oplysning.

Tilsynet har vurderet, at det psykiske arbejdsmiljø i tilbudene generelt er tilfredsstillende. På psykiatriområdet er der i nogen grad påvirkning efter voldelige episoder med brugere, og der er tilfælde af sygefravær i forbindelse med vold. På begge områder er der stor opmærksomhed på betydningen af voldelige episoder. Tilsynet har i en række tilfælde givet råd og vejledning, hvis tilbudene ikke har udarbejdet en uddannelsespolitik til forebyggelse af vold, ikke mindst der hvor vold er en aktuel problemstilling.

På handicapområdet har tilsynet noteret, at ikke alle tilbud har udarbejdet beredskabsplaner for akutte situationer, såsom brand og vold mod medarbejdere. Dette har givet anledning til flere henstillinger og et antal anbefalinger om at sikre personalets kendskab til de allerede udarbejdede beredskabsplaner.

Der er generelt et relevant kendskab til regler og retningslinier blandt personalet. Tilsynet har dog givet en række henstillinger og anbefalinger i forhold til udbredelse af kendskabet til relevante regler. Det er særligt reglerne om magtanvendelse, hvor tilsynet i en række tilbud har konstateret manglende kendskab. Tilsynet har anbefalet, at tilbudene sikrer, at medarbejderne ved, hvor de skal søge viden, og at de erhverver sig det kendskab, som er relevant i forhold til deres daglige arbejde.

Personalet på begge områder arbejder i de fleste tilfælde systematisk med sociale handleplaner. Der er dog også tilfælde, hvor der ikke foreligger handleplaner, ligesom tilsynet har oplevet, at arbejdet med handleplaner ikke har haft den fornødne kvalitet. Dette har givet anledning til bemærkninger i form af enkelte henstillinger og påbud.

Vedrørende Sundbygård kan det oplyses, at tilsynet her alene har gjort positive bemærkninger om personaleforholdene, herunder at personalet trives, har de nødvendige kompetencer og viden om regler og retningslinier. Dertil kommer, at handleplaner bliver udarbejdet grundigt og systematisk. Endelig er det psykiske arbejdsmiljø ikke præget af voldsepisoder, men af den negative presseomtale.

Overordnet set vurderer tilsynet, at forholdene på bo- og dagtilbudene for handicappede og psykisk syge generelt er tilfredsstillende. Indsatsen er tilrettelagt med brugeren i fokus, og der arbejdes løbende med at udvikle indsatsen.

Tilsynet har dog konstateret flere problematiske forhold i enkelte tilbud på både handicap- og psykiatriområdet. Der er i de tilfælde givet en række henstillinger og påbud om at forbedre forholdene. De problematiske forhold har på handicapområdet koncentreret sig om de fysiske rammer i form af bl.a. ulovlige låseforanstaltninger og overtrædelse af brandlovgivningen. På psykiatriområdet har de problematiske forhold koncentreret sig om manglende kendskab til regler om magtanvendelse, manglende opmærksomhed på enkelte beboeres trivsel og arbejdet med sociale handleplaner. Endelig har der været enkelte alvorlige bemærkninger vedrørende rengøring og hygiejne.

Forvaltningen har i forhold til de pågældende steder fulgt op på de forhold, som har givet anledning til bemærkninger, og det er tilsynets vurdering, at de pågældende steder arbejder målrettet med at rette op på forholdene.

Samlet har tilsynet givet følgende råd & vejledning, henstillinger og påbud:

Intet.

Ingen.

Intet.

Ingen.

Grethe Munk

/