Ansøgning om støtte fra foreningen Somaliske / Danske Familieveninder/venner (Bilag)
Ansøgning om støtte fra foreningen Somaliske / Danske Familieveninder/venner (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. marts 2005
10. Ansøgning om støtte fra foreningen Somaliske / Danske Familieveninder/venner (Bilag)
FAU 96/2005 J.nr. 96/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afslår ansøgning fra Somaliske / Danske Familieveninder / Venner om 50.000 kr. i støtte til Ramadanfest.
RESUME
Foreningen Somaliske / Danske Familieveninder / venner har med brev modtaget den 26. oktober 2004 af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansøgt om 50.000 kr. til gennemførelse af en Ramadanfest.
Det indstilles at ansøgningen afslås, idet midlerne til integrationsfremmende tiltag er disponeret for 2004 og ansøgningen fremstår uargumenteret.
SAGSBESKRIVELSE
Foreningen Somaliske / Danske Familieveninder / venner har til formål at opbygge netværk for og rådgive borgere af somalisk herkomst, ikke mindst enlige forsørgere.
Foreningen har ansøgt om 50.000 kr. til gennemførelse af en Ramadanfest med brev modtaget den 26. oktober 2004 af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Ansøgningen er ikke nærmere argumenteret, men det antages at arrangementet skal ses i sammenhæng med foreningens netværksskabende aktiviteter.
Ansøgningen indstilles til afslag, idet midlerne til integrationsfremmende tiltag er disponeret for 2004 og ansøgningen fremstår uargumenteret.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der ansøges om 50.000 kr. til køb af gaver, leje af lokale, fortæring, legetøj til børn etc. Der er ikke vedlagt udspecificeret budget med ansøgningen.
Puljen til integrationsfremmende tiltag 2004 er disponeret af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 6. oktober 2004. Den administrative pulje til enkeltstående initiativer under Puljen til integrationsfremmende tiltag er p.t. stor set ud disponeret. Bilag vedlagt.
Puljen til særlige målgrupper er ligeledes disponeret for 2004.
Med hensyn til evt. bevilling i forhold til budget 2005 skal bemærkes, at Puljen for integrationsfremmende tiltag 2005 endnu ikke er prioriteret, mens Puljen til særlige målgrupper er bortfaldet fra budget 2005.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Sagen skal høres af Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg. Integrationsrådet tilslutter sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling. Høringssvar fra Integrationsudvalget forventes fremlagt på udvalgsmødet.
BILAG
- Ansøgning fra foreningen Somaliske / Danske Familieveninder / Venner.
- Oversigt over den administrative pulje.
- Regnskab modtaget 3. januar 2005 fra foreningen Somaliske / Danske Familieveninder / Venner.
- Høringssvar fra Integrationsrådet.
- Svarbrev til Foreningen Somaliske / Danske Familieveninder / venner
Grethe Munk
/
Torben Brøgger