Mødedato: 02.02.2005, kl. 15:30

Status og udbygningsniveauer (Bilag)

Status og udbygningsniveauer (Bilag)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005

 

 

4.      Status og udbygningsniveauer (Bilag)

 

FAU  49/2005  J.nr. 49/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen revidere den sidste del af Børneplanens udbygningsplan for alle typer af pladser

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at udgangspunktet for den reviderede udbygningsplan bliver et udbygningsniveau, hvor der udbygges op til 10 procent under toppunktet (niveau 2) for børnehaveefterspørgselen i spidsbelastningsmåneden i marts i 2008.

 

 

RESUME

De grundlæggende økonomiske forudsætninger - såsom forventninger til behovet i private pasningsordninger, er usikre, og det anbefales, at eventuelle udisponerede midler i Børneplanen indgår som finansiering af eventuelle ændringer i Børneplanens økonomiske forudsætninger. 

 

Børneplanen har afholdt 2,47 mia. kr. ud af de i Børneplanen afsatte 2,78 mia. kr. svarende til at der er et udisponeret beløb i Børneplanen på godt 310 mill. kr. Såfremt den forventede besparelse ved nedgang i de private ordningerne medregnes i Børneplanens økonomi øges det forventede udisponerede beløb med godt 160 mill. kr. til 470 mill. kr.

 

Det skal nu besluttes, hvilket udbygningsniveau der vælges med henblik på disponering af de endnu ikke disponerede midler. Hidtil har udgangspunktet været at bygge til toppunktet for efterspørgslen efter 0-6 års pladser i spidsbelastningsperioden om foråret (niveau 1).

 

Med denne indstilling indstilles, at forvaltningen udarbejder en ny projektplan for den videre udbygning hvor udgangspunktet er, at der udbygges op til 10 procent under toppunktet for børnehaveefterspørgselen i spidsbelastningsmåneden marts i 2008 (niveau 2).

 

De vigtigste bevæggrunde herfor er for det første, at der en vis usikkerhed forbundet med efterspørgselsstyrede prognoser. Allerede i dag kan det konstateres, at forældre gerne venter nogle måneder på plads i ønskeinstitutionen selv om naboinstitutionen har tomme pladser. For det andet svinger behovet voldsomt over året, således at der i højsæsonen er behov for ca. 2.500 flere pladser end i lavsæsonen. Dermed opstår der det dilemma, at man enten kan udbygge til maksimumsbehovet og dermed have 2.500 tomme pladser i tre fjerdedele af året eller man kan udbygge til et mindre niveau og satse på fleksibilitet i form af frivillig merindskrivning eller lidt flere private pasningsordninger.

 

SAGSBESKRIVELSE

Siden Børneplanens vedtagelse og til d. 1.1. 2005 er der i byen som helhed etableret godt 2.300 pladser til de 0-5 årige, fordelt på ca. 1.350 vuggestuepladser og ca. 970 børnehavepladser. Derudover er der etableret 30 specialpladser.

 

Der er endvidere givet kapitalbevilling til yderligere godt 1.300 pladser, fordelt på ca. 840 vuggestuepladser, ca. 430 børnehavepladser og 48 specialpladser.

 

De eksisterende pladser og ovenstående kendte tilvækst udgør den kapacitet (kapacitet 1), som er udgangspunktet i det følgende.

 

Eventuelle forsinkelser, ombygningsmidler og genhusningsproblemer kan midlertidigt ændre forudsætningerne. Den største usikkerhed vurderes at være forbundet med en indregnet forudsætning om et fald i private pasningsordninger. Dette fald er dels baseret på det nuværende antal børn i private pasningsordninger, som står på venteliste til et andet pasningstilbud samt erfaringer fra andre kommuner.

 

1.1 Status for 2005 – 2006:

Plads ved behov i egen bydel eller nabobydelen vil kunne opnås i de fleste bydele med de nuværende godkendte projekter (kapacitet 1) i 2005 og 2006

[1].

 

Samlet set er der for byen som helhed i marts måned et lille overskud på 58 pladser til de 0-5 årige i 2005 og på 13 pladser i 2006 med den nuværende godkendte udbygningsplan (kapacitet 1). For resten af året vil der være et varierende overskud af pladser. Overskuddet forventes at være højest i august 2005, hvor overskuddet forventes at blive ca. 2.600 pladser.

 

Dette er illustreret i figur 1 nedenfor ved afstanden mellem toppunktet for behovslinien (den stiplede linie) og kapacitet 1.  

 


Figur 1. Behovet for 0-5 års pladser i byen som helhed, 12. december 2004

Kilde: Dynasoft, november 2004

 

Pladsoverskuddet i marts 2005 på 58 pladser svarer til 0,2 pct. af det totale forventede antal pladser i byen i marts 2005 på ca. 28.985 pladser givet den nuværende godkendte udbygningsplan (kapacitet 1), jf. tabel 1. Tilsvarende svarer pladsoverskuddet i marts 2006 på 13 pladser til 0,04 pct. af det totale pladstal på 29.354 pladser.   

 

Der er dog variation mellem bydelene. For 2005 er dette illustreret i tabel 1.

 

Tabel 1. Plads og behov, marts 2005 (Spidsbelastningstidspunktet) i forhold til godkendte projekter

Kapacitet 1

Vuggestuer

Børnehaver

I alt

Pladsover/under-skud i pct. af det totale pladstal

Bydel

Behov

Pladser

I alt

Behov

Pladser

I alt

Behov

Pladser

I alt

Indre Østerbro

1.295

1.318

23

1.598

1.545

-53

2.893

2.863

-30

-1,0%

Ydre Østerbro

749

787

38

1.092

1.090

-2

1.841

1.877

36

1,9%

Indre Nørrebro

852

885

33

1.153

1.088

-65

2.005

1.973

-32

-1,6%

Ydre Nørrebro

1.113

1.105

-8

1.368

1.410

42

2.481

2.515

34

1,4%

Bispebjerg

819

821

2

1.147

1.176

29

1.966

1.997

31

1,6%

Brønshøj-Husum

1.069

1.026

-43

1.742

1.592

-150

2.811

2.618

-193

-7,4%

Vanløse

806

905

99

1.231

1.225

-6

2.037

2.130

93

4,4%

Valby

961

1.098

137

1.497

1.533

36

2.458< /o:p>

2.631

173

6,6%

Kgs. Enghave

410

440

30

472

438

-34

882

878

-4

-0,5%

Vesterbro

855

925

70

1.108

1.039

-69

1.963

1.964

1

0,1%

Indre By

733

692

-41

1.039

1.084

45

1.772

1.776

4

0,2%

Christianshavn

295

291

-4

311

308

-3

606

599

-7

-1,2%

Vestamager

677

635

-42

886

881

-5

1.563

1.516

-47

-3,1%

Sundby Nord

437

456

19

616

660

44

1.053

1.116

63

5,6%

Sundby Syd

1.034

1.048

14

1.560

1.484

-76

2.594

2.532

-62

-2,4%

I alt

12.105

12.432

327

16.820

16.553

-267

28.927

28.985

58

0,2%

Kilde: Dynasoft og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, november 2004

 

Af tabel 1 ses, at der er 6 bydele som i marts 2005 forventes at have en pladsmangel, som ligger over 1 pct. af den samlede mængde af pladser i bydelen. Det drejer sig om bydelene: Indre Østerbro, Indre Nørrebro, Brønshøj-Husum, Christianshavn, Vestamager og Sundby Syd.  Disse bydele er markeret med gråt i tabellen.

 

Blandt disse bydele er pladsmanglen i Brønshøj-Husum særlig stor. Der mangler således 193 pladser i marts 2005, hvilket udgør 7,4 pct. af det samlede antal pladser i bydelen. Denne pladsmangel stiger yderligere i marts 2006 til 210 pladser, svarende til 8,1 pct. af det samlede antal pladser i bydelen. Derimod falder pladsmanglen på Indre Nørrebro og Vestamager grundet planlagt nybyggeri i disse bydele, som ligger over tilvæksten i behovet, jf. tabel 2.

 

Tabel 2. Plads og behov, marts 2006 (Spidsbelastningstidspunktet) i forhold til godkendte projekter

Kapacitet 1

Vuggestuer

Børnehaver

I alt

Pladsover/underskud i pct. af det totale pladstal

Bydel

Behov

Pladser

I alt

Behov

Pladser

I alt

Behov

Pladser

I alt

Indre Østerbro

1.307

1.289

-18

1.611

1.541

-70

2.918

2.830

-88

-3,1%

Ydre Østerbro

751

776

25

1.108

1.101

-7

1.859

1.877

18

1,0%

Indre Nørrebro

837

885

48

1.169

1.109

-60

2.006

1.994

-12

-0,6%

Ydre Nørrebro

1.127

1.073

-54

1.349

1.410

61

2.476

2.483

7

0,3%

Bispebjerg

843

870

27

1.111

1.176

65

1.954

2.046

92

4,5%

Brønshøj-Husum

1.066

1.001

-65

1.737

1.592

-145

2.803

2.593

-210

-8,1%

Vanløse

802

887

85

1.251

1.225

-26

2.053

2.112

59

2,8%

Valby

923

1.093

170

1.512

1.530

18

2.435

2.623

188

7,2%

Kgs. Enghave

418

460

42

482

438

-44

900

898

-2

-0,2%

Vesterbro

948

902

-46

1.146

1.179

33

2.094

2.081

-13

-0,6%

Indre By

730

687

-43

1.012

1.068

56

1.742

1.755

13

0,7%

Christianshavn

279

286

7

334

303

-31

613

589

-24

-4,1%

Vestamager

776

821

45

979

924

-55

1.755

1.745

-10

-0,6%

Sundby Nord

451

510

59

634

659

25

1.085

1.169

84

7,2%

Sundby Syd

1.033

1.080

47

1.616

1.479

-137

2.649

2.559

-90

-3,5%

I alt

12.291

12.620

329

17.051

16.734

-317

29.342

29.354

12

0,0%

Kilde: Dynasoft og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, november 2004

 

1.2 Status i 2007 – 2008:

Plads ved behov i egen bydel eller nabobydelen i 2007 og 2008, vil med den nuværende godkendte udbygningsplan (kapacitet 1) ikke kunne opfyldes for en række af byens bydele.

 

Såfremt der skal kunne tilbydes plads ved behov i egen bydel eller en nabobydel i 2007 og 2008, er der således behov for at udbygge mere end de allerede godkendte projekter. Men hvis man udbygger kapaciteten, så den svarer til spidsbelastningssituationen, så indebærer dette, at mange pladser ikke vil være besat i større dele af året. Dette indebærer et tvingende behov for en effektiv vippeordning/sæsonbudgettering, jf. FAU (4/2005) "Sæsonudsving og budgetregulering af daginstitutionerne".  

 

Samlet set mangler der i spidsbelastningstidspunktet (marts måned) med den nuværende godkendte udbygningsplan i alt knap 700 pladser til de 0-5 årige i 2007, hvilket stiger til godt 900 pladser i 2008. De 900 pladser er fordelt på ca. 200 vuggestuepladser og ca. 700 børnehavepladser.

 

Dette blev illustreret i figur 1 ved afstanden mellem toppunktet for behovslinien (den stiplede linie) for henholdsvis marts 2007 og marts 2008, og kapacitet 1.

 

Af figuren ses endvidere, at der forventes med kapacitet 1 at være et overskud af pladser fra juli til november 2008 (lavsæsonen) med størst overskud i august på i alt 1.500 pladser. 

 

Pladsmanglen på 900 pladser svarer til 3,2 pct. af det totale forventede antal pladser i byen i marts 2008 på ca. 29.100 pladser.  Der er dog en variation mellem bydelene. For marts 2008 er dette illustreret i tabel 3 nedenfor. 

 

Tabel 3. Plads og behov, marts 2008 spidsbelastningstidspunktet i forhold til godkendte projekter (kapacitet 1)

Kapacitet 1

Vuggestuer

Børnehaver

I alt

Pladsover/underskud i pct. af det totale pladstal

Bydel

Behov

Pladser

I alt

Behov

Pladser

I alt

Behov

Pladser

I alt

Indre Østerbro

1.272

1.264

-8

1.611

1.532

-79

2.883

2.796

-87

-3,1%

Ydre Østerbro

737

757

20

1.111

1.098

-13

1.848

1.855

7

0,4%

Indre Nørrebro

829

862

33

1.173

1.106

-67

2.002

1.968

-34

-1,7%

Ydre Nørrebro

1.171

1.056

-115

1.327

1.407

80

2.498

2.463

-35

-1,4%

Bispebjerg

944

856

-88

1.100

1.175

75

2.044

2.031

-13

-0,6%

Brønshøj-Husum

1.058

980

-78

1.767

1.590

-177

2.825

2.570

-255

-9,9%

Vanløse

796

872

76

1.263

1.223

-40

2.059

2.095

36

1,7%

Valby

959

1.070

111

1.456

1.524

68

2.415

2.594

179

6,9%

Kgs. Enghave

522

515

-7

557

437

-120

1.079

952

-127

-13,3%

Vesterbro

915

878

-37

1.186

1.167

-19

2.101

2.045

-56

-2,7%

Indre By

730

670

-60

1.001

1.062

61

1.731

1.732

1

0,1%

Christianshavn

288

274

-14

350

297

-53

638

571

-67

-11,7%

Vestamager

857

824

-33

1.127

921

-206

1.984

1.745

-239

-13,7%

Sundby Nord

505

498

-7

683

656

-27

1.188

1.154

-34

-2,9%

Sundby Syd

1.042

1.061

19

1.686

1.473

-213

2.728

2.534

-194

-7,7%

I alt

12.625

12.437

-188

17.398

16.668

-730

30.023

29.105

-918

-3,2%

Kilde: Dynasoft og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, november 2004

 

Af tabel 3 ses, at der er 5 bydele, som i marts 2008 forventes at have en pladsmangel, som relativt er over den gennemsnitlige pladsmangel for byen som helhed på 3,2 pct.. Det drejer sig om bydelene: Brønshøj-Husum, Kgs. Enghave, Christianshavn, Vestamager og Sundby Syd. Disse bydele er markeret med gråt i tabellen.

 

Af de 5 kritiske bydele er de 2 af dem bydele, hvor der forventes en massiv boligudbygning i de kommende år (Vestamager og Kongens Enghave). Dette fremgår ved sammenligning af tabel 1 med tabel 3. Heraf fremgår af behovet for pladser i Vestamager stiger med 421 pladser (27 pct.), mens stigningen for Kongens Enghave med 197 pladser (22 pct.).

 

Behovsvurderingen er tæt knyttet op om forventninger til, hvornår boligbyggerierne står færdige og hvor stor en andel af børnefamilier, der flytter ind i de nye boliger. Såfremt boligbyggerierne forsinkes, vil behovet for pladser tilsvarende blive udskudt. Derudover er det usikkert, hvorvidt forventningerne til andelen af børnefamilier, som flytter ind i nybyggerierne holder, idet dette afhænger af boligernes prisniveau.

 

For Sundby Syd og Christianshavn er stigningen i behovet fra 2005 til 2008 ca. 5 pct.. Pladsmanglen i disse bydele fra 2005 forstærkes således yderligere frem til 2008.

 

For Brønshøj-Husum er behovet nogenlunde konstant fra 2005 til 2008, men pladsmanglen fra 2005 videre føres til 2008 grundet utilstrækkelig godkendt udbygning i bydelen (kapacitet 1).

 

2. Økonomistatus

I dette afsnit beskrives den økonomiske situation, som den er pr. 3.1.05 (Kapacitet 1).

 

Tabel 4, 5 og 6 viser, hvor mange af Børneplanens midler, der med de nuværende vedtagne pladser, er disponeret over.  Således viser tabel 4 anlægssiden, tabel 5 viser driftssiden, mens den samlede økonomi er illustreret i tabel 6.

 

Tabel 4. Børneplanens anlægsside, Budget vs. forventede udgifter til allerede godkendte projekter, mill. kr. 

I 2005 p/l

2003

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

Budget

158,7

490,3

165,4

68,7

39,9

0,0

923,0

Forventet regnskab

(kapacitet 1), excl. forventet nedgang i private pasningsordn.

174,9

389,5

191,3

29,7

4,5

0

790,1

- heraf ikke  pladsskabende aktiviter som er vedtaget efter BP vedtagelse 1)

1,1

10,7

6,9

               -  

             -  

             -  

18,6

Ikke disponerede midler

-16,2

100,8

-25,9

39,0

35,4

0,0

132,9

1) Udvidelse af pladsanvisningen, Oprensning af forurenet jord udover det vedtagne budget, Genhusning af institution i Kongens Have og Brandsikring af institutioner

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3. januar 2005

 

Tabel 5. Børneplanens driftsside, Budget vs. forventede udgifter til allerede godkendte projekter, mill. kr. 

I 2005 p/l

2003

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

Budget

38,4

196,0

344,6

402,3

430,8

444,8

1.857,0

Forventet regnskab

(kapacitet 1), excl. forventet nedgang i private pasningsordn.

 

31,4

 

145,7

 

319,9

 

381,1

 

386,8

 

387,7

    1.652,8

- heraf ikke  pladsskabende aktiviter som er vedtaget efter BP vedtagelse 1)

0,4

8,1

0,8

0,4

0,4

0,4

10,6

Ikke disponerede midler

7,0

50,3

17,9

14,4

37,2

50,3

177,3

1) Lejeudgift til udvidelse af pladsanvisningen, Ændrede forældrebetalingsregler, Kommunikationsplan og Dynasoft

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3. januar 2005

 

Tabel 6. Børneplanens samlede økonomi, Budget vs. forventede udgifter til allerede godkendte projekter, mill. kr.

I 2005 p/l

2003

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

Budget

197,1

686,3

509,9

471,1

470,7

444,8

2.780,0

Forventet regnskab

(kapacitet 1), excl. forventet nedgang i private pasningsordn.

 

206,3

 

535,2

 

518,0

 

417,6

 

398,1

 

394,5

 

2.469,7

- heraf ikke  pladsskabende aktiviter som er vedtaget efter BP vedtagelse 

1,4

18,8

7,7

0,4

0,4

0,4

29,2

Ikke disponerede midler

-9,2

151,1

-8,0

53,5

72,7

50,3

310,4

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3. januar 2005

 

Af tabel 4 til 6 fremgår, at der med udbygningsplanen fra 3.1.2005 er udisponerede midler for 310 mill. kr. fordelt på 132 mill. kr. til anlæg og 177 mill. kr. til drift (heraf 50 mill. kr. i årlig drift i Børneplanens slutår).

 

I kapacitet 1 er der indregnet en forventet reduktion i de private pasningsordninger (i alt ca. 650 pladser) grundet en forventet nedgang i efterspørgslen efter de private ordninger i takt med, at der etableres tilstrækkeligt med pladser til at møde behovet

[2].

 

En sådan nedgang indebærer, at der er regnet med en væsentlig reduktion i udgifterne til private pasningsordninger sfa. Børneplanen. I tabel 7 er det forventede mindreforbrug.

 

Tabel 7. Forudsat reduktion i udgifterne til de private pasningsordninge r, mill. kr.

I 2005 p/l

2005

2006

2007

2008

I alt

Forventet nedgang i Privat Børnepasning 1)

-6,8

-25,5

-27,8

-27,8

-87,9

Forventet nedgang i Privat Dagpleje 2) 3)

 

-22,5

-25,6

-25,6

-73,7

Samlet forventet nedgang i de Private Pasningsordninger

-6,8

-48,0

-53,4

-53,4

-161,5

Note:

1) Forudsætning: I forbindelse med opnåelse af plads ved behov i 2005, forventes efterspørgslen på Privat Børnepasning at falde til samme niveau som andre kommuner med pasningsgaranti. Iflg. Børneplanens behovsprognose fra september 2004, forventes antallet helårspladser i 2006 at falde til 207 helårspladser fordelt på 163 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. I 2007 og frem forventes antallet af helårspladser at falde til ca. 148 pladser fordelt på  128 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser.

2) Forudsætning: I forbindelse med opnåelse af plads ved behov i 2005, forventes efterspørgslen på Privat Dagpleje at falde til samme niveau som andre kommuner med pasningsgaranti. Iflg. Børneplanens behovsprognose fra september 2004, forventes antallet helårspladser i 2006 i Privat Dagplejeordningen i 2006 at falde til 229 helårspladser og i 2007 til 194 helårspladser.

3) 3) I BR godkendte projekter indgår en forventet nedgang i private pasningsordninger, dog undtaget 60 pladser i Privat Børnepasning, som indgik i den vedtagne Børneplan (svarende til 6,8 mill. kr årligt). Mindreforbruget ved nedgangen i disse pladser har ingen konsekvenser for kapacitet 1, idet der ikke er disponeret over de afsatte midler. Beregningen forudsætter at mindreforbruget ved nedgangen i  de private pasningsordninger tilfalder Børneplanen. I beregningen skal tages forbehold for at Børneplanen i øjeblikket finansierer et merforbrug på dagplejen på 5 mill. kr. i både 2004 og 2005 og at en evt. stigning i dette merforbrug vil medføre et fald i det forventede mindrebrug, hvilket igen vil bevirke et fald i de ikke disponerede midler.

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

Hvis økonomien korrigeres i forhold til nedgangen i de private pasningsordninger haves, at den samlede økonomi er som følger (økonomi til kapacitet 1), jf. tabel 8.

 

Tabel 8. Børneplanens samlede økonomi, Budget vs. forventede udgifter til allerede godkendte projekter, mill. kr.

I 2005 p/l

2003

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

Budget

197,1

686,3

509,9

471,1

470,7

444,8

2.780,0

Forventet regnskab

(kapacitet 1), incl. forventet nedgang i private pasningsordn.

206,3

535,2

511,1

369,6

344,7

341,1

2.308,2

- heraf ikke  pladsskabende aktiviter som er vedtaget efter BP vedtagelse 1)

1,4

18,8

7,7

0,4

0,4

0,4

29,2

Ikke disponerede midler

-9,2

151,1

-1,2

101,5

126,0

103,7

471,8

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3. januar 2005

 

Såfremt det forudsatte fald ikke kommer, vil det betyde, at pladssituationen følgelig vil blive bedre end angivet ved kapacitetslinie 1, men økonomien vil blive dårligere.

 

I Børneplanen indgår der nogle planlagte projekter som der endnu ikke er godkendt kapitalbevilling til, men som forvaltningen arbejder med. Økonomien hertil er angivet i tabel 9.

 

Tabel 9. Planlagte, men endnu ikke politisk godkendte projekter

I 2005 p/l

2005

2006

2007

2008

2005-2008

Kapacitet 2

 

 

 

 

 

Anlæg

43,6

18,7

49,5

0,0

119,1

Drift

16,9

39,3

59,5

70,5

186,2

I alt

60,5

58,0

108,9

70,5

305,3

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3. januar 2005

 

Af tabel 9 fremgår, at forvaltningen for nuværende projekterer med en samlet forventet udgift over årene 2005 til 2008 på godt 300 mill. kr.

 

Nogle af disse projekter bør/skal opgives enten fordi der ikke er behov for dem, eller fordi de måske ikke lader sig gennemføre. Således kan nogle af de fremtidige planlagte projekterne for traditionelle pladser standses uden konsekvenser for pladsopfyldelsen for den bydel de er planlagt i, samt erstattes af nye projekter i bydele, hvor der vurderes at være behov.     

 

Derfor er der behov for at foretage en revurdering af udbygningsbehovet på baggrund af denne status. I det følgende lægges op til at det kan vælges mellem tre alternative udbygningsniveauer (niveau 1, 2, 3).

 

3. Fremtidig udbygningsplan

Ved Børneplanens vedtagelse blev der udarbejdet en konkret projektplan for udbygning af institutionsområdet fordelt på konkrete adresser og dermed bydele. I den samlede udbygningsplan indgik også fleksible pladser (flerbørnsdagpleje, privat børnepasning, satellitter, puljepladser, skovbørnehavepladser, deltidsdagpleje og kommunalhjemmepasning), men disse pladser var endnu ikke opdelt på bydele.

 

Udbygningsplanen for alle grupper af pladser var baseret på den daværende behovsprognose.

 

Der foreligger nu en ny behovsprognose, som er beskrevet i indstilling om behovsprognose, og en stor del af udbygningen er gennemført. Desuden har man finansieret udgifter på ca. 30 mill. kr. over Børneplanens budget, men som ikke er direkte pladsskabende (f.eks. merudgifter forbundet med ændrede fripladsgrænser, oprensning af byggegrunde), jf. tabel 6. Endvidere er billedet på bydelsniveau nu mere præcist.

 

Der er derfor behov for at revidere den sidste del af udbygningsplanerne for alle typer af pladser.

 

Som nævnt tidligere er en nedgang i private pasningsordninger allerede indarbejdet i den foreliggende kapacitet 1, og den afledte udgiftsreduktion er indarbejdet i økonomistatus.

 

Men førend en præcis revision af projektplanen for institutionspladser kan finde sted, er der behov for, at det besluttes på hvilket niveau denne udbygning skal finde sted. Der er to hovedårsager til, at udbygningsniveauet bør overvejes meget nøje. For det første er der en vis usikkerhed forbundet med efterspørgselsstyrede prognoser. Allerede i dag kan det konstateres, at forældre gerne venter nogle måneder på plads i ønskeinstitutionen, selv om naboinstitutionen har tomme pladser. For det andet svinger behovet voldsomt over året, således, at der i højsæsonen er behov for ca. 2.500 flere pladser end i lavsæsonen. Dermed opstår der det dilemma, at man enten kan udbygge til maksimumsbehovet og dermed have 2.500 tomme pladser i tre fjerdedele af året eller man kan udbygge til et mindre niveau og satse på fleksibilitet i form af frivillig merindskrivning eller lidt flere private pasningsordninger.

 

I det følgende er tre udbygningsniveauer beskrevet.

·        Udbygningsniveau 1: Vi bygger op til maksimumspunktet/toppunktet.

·        Udbygningsniveau 2: Vi bygger op til 10% under toppunktet.

·        Udbygningsniveau 3: Vi bygger op til 15% under toppunktet.

 

I alle beregninger indgår en forudsætning om, at vi i bydele, hvor den eksisterende kapacitet overstiger toppunktet, nedlægger disse pladser. Dette forudsætter konkrete beslutninger i forbindelse med den nye udbygningsplan/projektplan.

 

3.1. Alternative udbygningsniveauer

I den forudgående redegørelse er alle aktivitetsniveauer vurderet i forhold til den behovsopgørelse, der er udarbejdet af det private, eksterne konsulentfirma Dynasoft, jf. behovsprognoseshæfte (november 2004). Behovsopgørelsen er den mest præcise vurdering forvaltningen på nuværende tidspunkt kan udarbejde for det forventede behov fremover. Endvidere er der i alle vurderinger af årene taget udgangspunkt i marts måned, da denne måned er spidsbelastningstidspunktet, hvor der er flest børn i institutionerne, inden overgangen fra børnehave til fritidsordninger sætter ind.

 

Af den langsigtede analyse (2007-2008) fremgår det endvidere, at det med  gennemførelsen af de vedtagne projekter (kapacitet 1) ik ke vil være muligt at nå plads ved behov for byen som helhed i 2007 og 2008, jf. afsnit 1.2. Denne viden danner baggrunden for nedenstående refleksioner over mulighederne for at udbygge til et lavere niveau end det vurderede behov.

 

Udgangspunktet for analysen er det vurderede behov, jf. Dynasofts behovsprognose. Behovet i marts 2008 har hidtil dannet målet for udbygningen. Man kan imidlertid også vælge at stoppe udbygningen på sit nuværende niveau eller beslutte at udbygge til et niveau, der er f.eks. 10 eller 15 pct. under det vurderede behov i marts 2008, dvs. under spidsbelastningsbehovet.

 

I det følgende er de udbygningsmæssige og økonomiske konsekvenser af at bygge til hhv. det fulde behov i marts 2008, og udvalgte niveauer under det fulde behov

[3] undersøgt.

 

Beregningerne er foretaget både på bydelsniveau og for byen som helhed med fire forskellige metoder. Der er tale om en teknisk beregning, hvor der ikke er taget hensyn til gruppestørrelser og andre fysiske eller praktiske forhold, der påvirker en udbygning.

 

Alle beregningerne er foretaget på baggrund af behovet, når der ikke er korrigeret for pasningsmuligheder i nabobydele.

 

Man kan vælge at foretage beregningen på forskellige måder. Den metode, der er valgt i det følgende bygger på følgende forudsætninger:

Ø     Der opereres med tre udbygningsniveauer: 1) Udbygning til toppunkt i alle bydele, 2) Udbygning til 10 procent under toppunktet 3) Udbygning til 15 procent under toppunktet

Ø     Det er kun udbygningsniveauet for børnehaverne, der svinger, dvs. der bygges vuggestuepladser svarende til behovet uafhængigt af det valgte udbygningsniveau. Bevæggrunden herfor er, at svingerne i efterspørgslen alene sker på børnehavesiden givet der er nok børnehavepladser, således at overgangen fra vuggestue til børnehave sker for børn i den samme aldersgruppe året rundt.

Ø     Udgangspunktet er pasning i egen bydel, dvs. der tages ikke hensyn til muligheden for pasning i en nabobydel. Dog er der i behovsprognosen allerede forudsat en krydsbelægning, som er identisk med i dag, dvs. antallet af børn, der i dag passes i en anden bydel end bostedbydelen er fastholdt    

Ø     Der er ingen substitution mellem vuggestuepladser og børnehavepladser, dvs. et overskud af vuggestuepladser kan som udgangspunkt ikke kompensere for et underskud af børnehavepladser

Ø     I de bydele, hvor der er et overskud af pladser udover toppunkt, er det antaget, at der nedlægges pladser indtil toppunktet og at driftsbesparelsen herved anvendes til drift af pladser i de bydele, hvor der er behov for pladser

Ø     For Valby er det dog antaget, at der for udbygningsniveauerne 10 og 15 procent nedlægges pladser, således at der netop er hhv. et underskud på 10 hhv. 15 procent af børnehavepladser i marts 2008.

Ø     I forbindelse med udbygningsniveauerne under toppunktet er følgende antaget: Såfremt antallet af pladser i bydelen ligger mellem 0 og 10 hhv. 15 procent under toppunktet etableres ikke flere pladser og der nedlægges ej heller pladser. Såfremt der mangler pladser udover 10 henholdsvis 15 procent så etableres der pladser op til netop dette niveau.

 

I tabel 10 sammenlignes udbygningsbehovet ved hhv. udbygning til det fulde behov i toppunktet, 10 pct. under det fulde behov i toppunktet og 15 pct. under det fulde behov i toppunktet.

 

Tabel 10. Udbygningsbehov for byen som helhed ved pasning i egen bydel 

 

Udbygningsbeh ov i marts 2008

 Pladser

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Toppunkt

10 pct. under

 toppunkt

15 pct. under

Toppunkt

 

VG

BH

VG

BH

VG

BH

          Behov

188

730

188

-132

188

-372

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

Som det fremgår af tabel 10, er udbygningsbehovet i byen som helhed 188 vuggestuepladser uafhængigt af det valgte udbygningsniveau. Samtidig fremgår, at der vil være behov for 730 flere børnehavepladser i toppunktet, mens der tilsvarende vil være et overskud af 132 børnehavepladser ved udbygning til 10 procent under toppunktet af det fulde behov og 372 børnehavepladser ved udbygning til 15 pct. under toppunktet af det fulde behov.

 

I tabel 11 er angivet anlægs- og driftsudgifterne til de i tabel 9 angivne pladser. (Fordelingen af pladser og økonomien på bydele er vedlagt i bilag).

 

Tabel 11. Økonomiske konsekvenser af de alternative udbygningsniveauer

I 2005 p/l

Anlægsudgift

Årlig driftsudgift

Niveau 1

(Toppunkt)

291,4

68,0

Niveau 2

(10 pct. under toppunkt)

176,6

11,1

Niveau 3

(15 pct. under toppunkt)

149,9

-4,7

Note: Beregnet udfra de gennemsnitlige anlægs- og driftsudgifter for en traditionel daginstitutionsplads

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

I økonomiberegningerne er antaget, at der anlægges pladser i bydele med merbehov samt, at der nedlægges pladser i de bydele med overskud af pladser således, at behov og pladser netop svarer til hinanden. Endvidere er det antaget, at de driftsbesparelser, der opnås ved nedlægges af pladser i de bydele, hvor de r er overskud anvendes til at drive pladser i de bydele, hvor der pt. forventes at være et underskud af pladser i marts 2008. 

 

Som det fremgik af tabel 6, har Børneplanen afholdt 2,47 mia. kr. ud af 2,78 mia. kr., svarende til at der er et udisponeret beløb i Børneplanen på godt 310 mill. kr. Såfremt den forventede besparelse ved nedgang i de private ordningerne medregnes i Børneplanens økonomi øges det forventede udisponerede beløb med godt 160 mill. kr. til 470 mill. kr.

 

Det skal nu besluttes, hvilket udbygningsniveau der vælges med henblik på disponering af de endnu ikke disponerede midler. Hidtil har udgangspunktet været at bygge til toppunktet for efterspørgslen efter 0-6 års pladser i spidsbelastningsperioden om foråret, dvs. i forhold til udbygningsniveau 1.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at der snarest udarbejdes et revideret forslag for den videre udbygning i Børneplanen, hvor udgangspunktet i stedet er udbygningsniveau 2, dvs. der udbygges op til 10 procent under toppunktet for børnehaveefterspørgselen i spidsbelastningsmåneden marts i 2008.

 

4. Andre udgiftskrævende aktiviteter som kan overvejes finansieret over Børneplanen

I det følgende er nævnt fire nye aktiviteter, som det kan overvejes finansieret over Børneplanen. Der er udarbejdet individuelle indstillinger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for hver af de fire aktiviteter. 

 

A) DOMAN/ABA

I henhold til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutning om godkendelse af forsøg med nye behandlingsformer i Københavns Kommune, var der pr. 12. januar 2005 foretaget visitering af 2 børn til Doman-forløb og 20 børn til ABA-forsøg. Tilgangen i resten af 2005 forventedes pr. 12. januar 2005 at blive på yderligere 2 børn til Doman-forløb, 2 børn til Family Hope Center samt 20 børn til ABA-forsøg.

 

Denne forventede tilgang betyder, at der pr. 12. januar 2005 forventes et forbrug på nye behandlingsformer til handicappede børn på 23,6 mill. kr. i 2005. Idet der kun er afsat 5 mill. kr. i budgetforliget for 2005, vil dette indebære et forventet merforbrug på 18,6 mill. kr. i 2005.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler derfor, at der træffes beslutning om, at der stoppes for modtagelse af yderligere ansøgninger pr. 2. februar 2005. Herved reduceres det forventede merforbrug i 2005 til 10,7 mill. kr., hvilket foreslås finansieret via et forventet mindreforbrug på specialområdet i Børneplanen.

 

I 2006 indstilles det, at forsøget ophører pr. 1. april 2006, eller at der alternativt (via mindreforbrug på specialområdet i Børneplanen) afsættes midler til en videreførelse af forsøget frem til udgangen af 2006. Dette forudsætter, at det forventede mindreforbrug på specialområdet i Børneplanen i 2005 overføres til 2006. Efter forsøgets afslutning vil en evaluering blive forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget mhp. en beslutning om, hvorvidt nye behandlingsformer (Doman, ABA mv.) skal indgå som et permanent tilbud til handicappede børn i Københavns Kommune.

 

For nærmere beskrivelse henvises i øvrigt til indstillingen "Forsøg med nye behandlingsformer (Doman, ABA mv.)- Finansiering af forventet merforbrug.

 

B) Genhusning af eksisterende daginstitutioner

Børneplanen har afsat en økonomisk anlægsramme frem til 2008, der imødekommer udgiften i forbindelse med etablering af nye dagpasningspladser. Der er ikke afsat anlægsmidler til omlægning eller genhusning, der ikke er pladsskabende. Imidlertid er der behov for at tage stilling til udgiften, når institutioner af forskellige årsager har behov for at blive genhuset.

 

Indtil videre er der 8 daginstitutioner, som er lukningstruede. De forventede udgifter til genhusningen heraf er 61,7 mill. kr. Af disse 61,7 mill. kr. vedrører 7,6 mill. kr. genhusning af en børnehave i Kongens Have, som allerede er godkendt finansieret over Børneplanen i forbindelse med kapitalindstillingen vedr. Børneplanens etape 2, del 3, der blev vedtaget af BR d. 9. december 2004. Dette efterlader et udækket finansieringsbehov på 54,1 mill. kr. i 2005, som foreslås afholdt over Børneplanen.

 

For nærmere beskrivelse henvises i øvrigt til indstillingen Finansiering af genhusningstruede daginstitutioner.

 

C) Øget udgift til oprensning af forurenet jord i forbindelse med daginstitutionsbyggeri i Skanderborggade

Der er i 2. del af etape 1B givet en kapitalbevilling på 11.620.000 kr. til opførelse af en daginstitution i Skanderborggade til 36 vuggestuepladser. Efter afholdt licitation er byggeriet igangsat med et budget, som ligger 357.000 kr. over bevillingen svarende til pris- og lønfremskrivningen på 3,2% fra 2003 til 2004. Det har imidlertid vist sig, at der er flere merudgifter på sagen, og der vil derfor i næste etape af Børneplanen blive søgt om en tillægsbevilling til byggeriet.

 

Den samlede merudgift forventes at beløbe sig til 1.587.000 kr., herunder en skønnet merudgift på 1.000.000 kr. til oprensning af forurenet jord, som har vist sig at have et langt større omfang end antaget i de indledende undersøgelser.

 

En del af merudgiften til oprensning af forurenet jord i Skanderborggade kan imidlertid dækkes ind via et forventet mindreforbrug på bevillingen til oprensningen af 10 grunde til let byggeri, hvor der forventes et mindreforbrug på 810.300 kr. Den forventede merudgift til Skanderborggade udgør herefter 776.700 kr., som foreslås afholdt over Børneplanen.

 

For nærmere beskrivelse henvises i øvrigt til indstillingen Forhåndsorientering om merudgifter til oprensning af forurenet jord i Skanderborggade 7-13.

 

D) Forsat anvendelse af den eksterne private konsulent Dynasoft til udarbejdelse af behovsprognoser

Konsulentfirmaet Dynasoft har nu lavet to behovsprognoser på daginstitutionsområdet for Københavns Kommune, en i september og en igen i november 2004. Prognoserne viser behovet for daginstitutionspladser fra 2004 og frem til og med 2008 fordelt på bydele og måneder.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at kontrakten med Dynasoft forlænges med et år og at kommunen binder sig til tre behovsprognoser (kørsler) i 2005. I begyndelsen af 2006 kan der tages stilling til, om kommunen ønsker at fortsætte samarbejdet.

 

For nærmere beskrivelse henvises i øvrigt til indstillingen Behovsprognoser fra Dynasoft fremover.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Tabel 12A, 12B og 12C viser den forventede økonomi for Børneplanen ved de alternative udbygningsniveauer (niveau 1, 2 og 3), samt de i afsnit 4 beskrevne andre udgiftskrævende aktiviteter som kan overvejes finansieret over Børneplanen.

 

Tabel 12A viser, at der indenfor Børneplanens rammer i perioden 2003 til 2008 ikke er tilstrækkelige midler til at kunne udbygge til toppunktet -  til trods for der i økonomien er indregnet dels den forventede besparelse på de private pasningsordninger og dels den forventede besparelse ved nedlæggelse af pladser i bydele med en forventet overkapacitet på langt sigt. Således hvis der vælges at bygge til det højeste udbygningsniveau vil der samlet set for perioden mangle ca. 23 mill. kr. 

 

Tabel 12A. Samlede forventede udgifter ved udbygningsniveau 1

2005 p/l

2003

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

Mill. kr.

 

 

 

 

 

 

 

Midler ved vedtagelsen

 

 

 

 

 

 

 

Vedtagelsen

197,1

686,3

510

471,1

470,8

444,8

2.780,1

           - Anlæg

158,7

490,3

165,4

68,7

39,9

0

923,0

           - Drift

38,4

196

344,6

402,3

430,8

444,8

1.857,1

Disponerede midler

 

 

 

 

 

 

 

BR godkendte projekter (projektplanen pr. 3.1.05)

206,3

535,2

518,0

417,6

398,1

394,5

2.469,7

         - Anlæg

174,9

389,5

191,3

29,7

4,5

0

790,8

         - Drift

31,4

145,7

319,9

381,1

386,8

387,7

    1.652,8

Restbeløb til videre udbygning

-9,2

151,1

-8,0

53,5

72,7

50,3

310,4

           - Anlæg

-16,2

100,8

-26,7

39

35,4

0

132,1

           - Drift

7

50,3

24,5

21,3

44,1

57,2

204,4

Videre udbygning

 

 

 

 

 

 

 

Udbygningsniveau 1 (toppunkt 2008)

 

 

 

291,4

68

68

427,4

           - Anlæg

 

 

 

291,4

 

 

291,4

           - Drift

 

 

 

 

68

68

136

DOMAN/ABA

 

 

10,7

1,8

 

 

12,5

Genhusning

 

 

54,1

 

 

 

54,1

Fortsat anvendelse af Dynasoft

 

 

0,2

 

 

 

0,2

Skanderborggade

 

 

0,8

 

 

 

0,8

I alt, udgifter til videre udbygning

0,0

0,0

65,8

293,2

68,0

68,0

495,0

Mer/mindreforbrug ifht. Børneplanen

9,2

-151,1

73,8

239,7

-4,7

17,7

184,6

Forventet pladsreduktion på dagområdet i øvrigt sfa. Børneplanen

 

Forventet nedgang i Privat Børnepasning 1)

 

 

-6,8

-25,5

-27,8

-27,8

-87,9

Forventet nedgang i Privat Dagpleje 2)

 

 

 

-22,5

-25,6

-25,6

-73,7

Forventet nedgang i de private pasningsordninger

 

 

-6,8

-48

-53,4

-53,4

-161,5

Mer/mindreforbrug, dagområdet samlet

9,2

-151,1

67,0

191,7

-58,1

-35,7

23,1

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3. januar 2005

 

Af tabel 12B og 12C fremgår, at valg af udbygningsniveau (2) og (3) forventes at kunne afholdes indenfor den afsatte økonomiske ramme givet forudsætningerne om behov, nedgang i de private pasningsordninger samt nedlæggelse af pladser i bydele med merkapacitet holder stik.

Tabel 12B. Samlede forventede udgifter ved udbygningsniveau 2

2005 p/l

2003

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

Mill. kr.

 

 

 

 

 

 

 

Midler ved vedtagelsen

 

 

 

 

 

 

 

Vedtagelsen

197,1

686,3

510

471,1

470,8

444,8

     2.780,1

           - Anlæg

158,7

490,3

165,4

68,7

39,9

0

       923,0

           - Drift

38,4

196

344,6

402,3

430,8

444,8

    1.857,1

Disponerede midler

 

 

 

 

 

 

 

BR godkendte projekter (projektplanen pr. 3.1.05)

206,3

535,2

518,0

417,6

398,1

394,5

2.469,7

         - Anlæg

174,9

389,5

191,3

29,7

4,5

0

790,8

         - Drift

31,4

145,7

319,9

381,1

386,8

387,7

    1.652,8

Restbeløb til videre udbygning

-9,2

151,1

-8,0

53,5

72,7

50,3

310,4

           - Anlæg

-16,2

100,8

-26,7

39

35,4

0

132,1

           - Drift

7

50,3

24,5

21,3

44,1

57,2

204,4

Videre udbygning

 

 

 

 

 

 

 

Udbygningsniveau 2 (10 pct. 2008)

 

 

 

176,5

11,1

11,1

198,7

           - Anlæg

 

 

 

291,4

 

 

291,4

           - Drift

 

 

 

 

68

68

136

DOMAN/ABA

 

 

10,7

1,8

 

 

< p class=MsoNormal align=right style='text-align:right'>12,5

Genhusning

 

 

54,1

 

 

 

54,1

Fortsat anvendelse af Dynasoft

 

 

0,2

 

 

 

0,2

Skanderborggade

 

 

0,8

 

 

 

0,8

I alt, udgifter til videre udbygning

0,0

0,0

65,8

178,3

11,1

11,1

266,3

Mer/mindreforbrug ifht. Børneplanen

9,2

-151,1

73,8

124,8

-61,6

-39,2

-44,1

Forventet pladsreduktion på dagområdet i øvrigt sfa. Børneplanen

 

 

 

Forventet nedgang i Privat Børnepasning 1)

 

 

-6,8

-25,5

-27,8

-27,8

-87,9

Forventet nedgang i Privat Dagpleje 2)

 

 

 

-22,5

-25,6

-25,6

-73,7

Forventet nedgang i de private pasningsordninger

 

 

-6,8

-48

-53,4

-53,4

-161,5

Mer/mindreforbrug, dagforområdet samlet

9,2

-151,1

67,0

76,8

-115,0

-92,6

-205,6

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3. januar 2005

 

Tabel 12C. Samlede forventede udgifter ved udbygningsniveau 3

2005 p/l

2003

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

Mill. kr.

 

 

 

 

 

 

 

Midler ved vedtagelsen

 

 

 

 

 

 

 

Vedtagelsen

197,1

686,3

510

471,1

470,8

444,8

     2.780,1

           - Anlæg

158,7

490,3

165,4

68,7

39,9

0

       923,0

           - Drift

38,4

196

344,6

402,3

430,8

444,8

    1.857,1

Disponerede midler

 

 

 

 

 

 

 

BR godkendte projekter (projektplanen pr. 3.1.05)

206,3

535,2

518,0

417,6

398,1

394,5

2.469,7

         - Anlæg

174,9

389,5

191,3

29,7

4,5

0

790,8

         - Drift

31,4

145,7

319,9

381,1

386,8

387,7

    1.652,8

Restbeløb til videre udbygning

-9,2

151,1

-8,0

53,5

72,7

50,3

310,4

           - Anlæg

-16,2

100,8

-26,7

39

35,4

0

       132,1

           - Drift

7

50,3

24,5

21,3

44,1

57,2

       204,4

Videre udbygning

 

 

 

 

 

 

 

Udbygningsniveau 3 (15 pct. 2008)

 

 

 

149,9

-4,7

-4,7

140,5

           - Anlæg

 

 

 

291,4

 

 

291,4

           - Drift

 

 

 

 

68

68

136

DOMAN/ABA

 

 

10,7

1,8

 

 

12,5

Genhusning

 

 

54,1

 

 

 

54,1

Fortsat anvendelse af Dynasoft

 

 

0,2

 

 

 

0,2

Skanderborggade

 

 

0,8

 

 

 

0,8

I alt, udgifter til videre udbygning

0,0

0,0

65,8

151,7

-4,7

-4,7

208,1

Mer/mindreforbrug ifht. Børneplanen

9,2

-151,1

73,8

98,2

-77,4

-55,0

-102,3

Forventet pladsreduktion på dagområdet i øvrigt sfa. Børneplanen

 

 

 

Forventet nedgang i Privat Børnepasning 1)

 

 

-6,8

-25,5

-27,8

-27,8

-87,9

Forventet nedgang i Privat Dagpleje 2)

 

 

 

-22,5

-25,6

-25,6

-73,7

Forventet nedgang i de private pasningsordninger

 

 

-6,8

-48

-53,4

-53,4

-161,5

Mer/mindreforbrug, dagforområdet samlet

9,2

-151,1

67,0

50,2

-130,8

-108,4

-263,8

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3. januar 2005

 

På denne baggrund indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med en revideret udbygningsplan, hvis udgangspunkt er udbygningsniveau 2.

 

Det skal bemærkes, at der i økonomien endnu ikke er taget højde for afvikling og omlægning af fritidshjemspladser. Såfremt det lykkes at etablere 0-6 institutionspladser ved nedlæggelse af fritidshjemspladser vil det alt andet lige bevirke, at anlægsudgiften som den er vurderet i økonomitabellerne 12A til 12 C reduceres, da omlægning af pladser forventeligt er billigere end anlæggelse af nye pladser.  

 

Der tages forbehold for, at økonomien til forvaltningens endelige forslag til udbygningsplan kan afvige fra den estimerede økonomi i tabel 12A til 12C grundet behovsændringer, projektmæssige tilpasninger etc.

 

De grundlæggende økonomiske forudsætninger - såsom forventninger til behovet i private pasningsordninger, er usikre, og det anbefales, at eventuelle udisponerede midler i Børneplanen indgår som finansiering af eventuelle ændringer i Børneplanens økonomiske forudsætninger. 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Bilag . Udbygningsniveauer på bydelsniveau

 

                      Grethe Munk

                                                                                        /

                                                Carsten Stæhr Nielsen


 

Til top