Børneplanen (specialområdet) - Revideret behovsprognose og forslag til revideret udbygningsplan (bilag)
Børneplanen (specialområdet) - Revideret behovsprognose og forslag til revideret udbygningsplan (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005
3. Børneplanen (specialområdet) - Revideret behovsprognose og forslag til revideret udbygningsplan (bilag)
FAU 50/2005 J.nr. 50/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående orientering til efterretning
At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at eventuelt overskydende midler anvendes til dækning af et forventet merforbrug vedrørende forsøg med ABA.
RESUME
I den vedtagne Børneplan var det vurderingen, at udbygningsbehovet på specialområdet var på 108 pladser frem til 1. januar 2008. Der nu udarbejdet en revideret behovsprognose, hvorefter udbygningsbehovet er betydeligt nedjusteret. På basis af den reviderede behovsprognose fremlægger forvaltningen en tilpasset udbygningsplan, der sigter mod etablering af 72 pladser, fordelt med 54 pladser til handicappede børn og 18 pladser til børn med psykosociale problemstillinger.
Den reviderede udbygningsplan indebærer en besparelse i forhold til den vedtagne Børneplan for specialområdet en besparelse på 27,5 mill. kr. på anlæg, og 15,2 mill. kr. lavere årlige driftsudgifter ved fuld udbygning pr. 1.1.2008.
SAGSBESKRIVELSE
Specialområdet omfatter dagtilbud til børn med psykosociale problemstillinger samt handicappede børn. Disse tilbud omfatter både pladser i basisgrupper i almindelige daginstitutioner, og i specialdaginstitutioner.
Specialområdet er ved indgåelse af budgetaftalen for 2004 omfattet af forventet plads ved behov i 2005. Formålet med denne reviderede behovsprognose er at give en fornyet vurdering af pladsbehovet for specialområdet for perioden frem til 1. januar 2008, jf. den løbende behovsvurdering i Børneplanen (BR 327/03).
1. Revideret behovsprognose
Specialområdet har været præget af en række udsving i antallet af handicappede børn som følge af ændret diagnosticeringspraksis samt øget fokus på udvalgte målgrupper. Ved Børneplanens indgåelse var de statistiske forudsætninger meget begrænsede og der blev taget et forbehold for denne metode, hvorfor det også indgik, at behovsprognosen skulle revurderes årligt. Der foreligger nu en mere detaljeret og valid behovsvurdering, og samlet set vurderes det forventede udbygningsbehov på specialområdet at være mindre end antaget ved Børneplanens vedtagelse.
I den vedtagne Børneplan var det vurderingen, at udbygningsbehovet på specialområdet var på 108 pladser, fordelt med 90 pladser til handicappede børn og 18 pladser til børn med psyko-sociale problemstillinger. Af den reviderede behovsprognose er vurderingen af behovet nedjusteret til 55 pladser, fordelt med 40 pladser til handicappede børn og 15 til børn med psyko-sociale problemstillinger (se bilag, s. 1).
Tabel 1: Udbygningsbehovet på specialområdet frem
til 1. januar 2008.
|
Vedtagne Børneplan |
Revurderet |
Difference |
Handicappede |
90 |
40 |
-50 |
Psykosociale |
18 |
15 |
-3 |
I alt |
108 |
55 |
-53 |
Kilde:
Den vedtagne Børneplan samt for data og metode for beregningen af den
revurderede behovsopgørelse henvises til bilag 1, s. 2-5.
2. Forslag
til revideret udbygningsplan
På baggrund af den revurderede behovsprognose foreslår Fam ilie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en revurdering af udbygningsplanen for specialområdet, således at der i forbindelse med Børneplanen etableres i alt 72 pladser, fordelt med 54 pladser til handicappede børn og 18 pladser til børn med psyko-sociale problemstillinger.
I tabel 2 er vist ændringen i antal af pladser i revideret udbygningsplan, sat i forhold til den vedtagne Børneplan.
Tabel
2: Sammenligning af udbygningsmængden i den vedtagne Børneplan og den
revurderede, antal pladser.
|
Vedtagne |
Revideret |
Difference |
Handicappede |
90 |
54 |
-36 |
Psykosociale |
18 |
18 |
0 |
I
alt |
108 |
72 |
-36 |
Kilde: Den vedtagne Børneplan samt for data og metode for beregningen af den revurderede udbygningsplan henvises til bilag 1, s. 7f.
Etableringen af 72 pladser indebærer, at Københavns Kommune jf. den i tabel 1 viste behovsprognose, pr. 1.1.2008 umiddelbart vil have en overkapacitet på 17 pladser på specialområdet.
Tabel 3: Sammenligning af revideret behovsprognose
og forslag til revideret udbygningsplan, antal pladser.
|
Revideret |
Revideret |
Overkapacitet |
Handicappede |
40 |
54 |
14 |
Psykosociale |
15 |
18 |
3 |
I alt |
55 |
72 |
17 |
Kilde: For data og metode for beregningen af det reviderede udbygningsbehov samt den revurderede udbygningsplan henvises til bilag 1, s. 2-5 samt s. 7f.
Disse pladser kan enten stå tomme (og driftsudgifterne tilpasses), eller de kan øremærkes til udenamtsligt salg (idet overkapaciteten primært vil være af pladser beregnet for autister, hvor det umiddelbart vurderes, at der er gode muligheder for at sælge pladserne).
Det skal understreges, at eventuelle behov på børnehandicapområdet, ikke vil kunne dækkes ind via ledig kapacitet på pladser beregnet til børn med psykosociale problemstillinger. Hertil er de to typer af specialpladser for forskellige, også selv om der er tale om en midlertidig behovsdækning.
Det skal ligeledes understreges, at denne overkapacitet af pladser vil være nødvendig for at kunne tilbyde "plads efter behov" til borgere i Københavns Kommune med et handicappet barn. Dette skyldes at institutionerne på specialområdet (i modsætning på normalområdet) har en høj grad af specialisering i forhold til handicaptyper, hvor en sammenblanding ofte ikke vil være tilrådeligt, og at det af økonomiske årsager er nødvendigt at operere med et vist antal pladser i de konkrete anlægsprojekter.
3. Status for udbygningsplanen på specialområdet
Der er på specialområdet pt. etableret 12 pladser (6 til handicappede og 6 til børn med psyko-sociale problemstillinger), samt iværksat etablering af i alt yderligere 48 pladser (alle til handicappede). Der er yderligere planlagt etablering af 12 pladser til børn med psyko-sociale problemstillinger. Hermed vil antallet af pladser etableret jf. Børneplanen komme op på de 72, der udgør ovenfor beskrevne forslag til en revideret udbygningsplan, jf. tabel 4.
Tabel 4: Status for udbygning af specialområdet, i
forhold til revideret udbygningsplan, pr. december 2004, antal pladser.
|
Allerede etableret jf. Børneplanen |
Iværksatte projekter |
Ikke-iværksatte projekter, jf. revideret
udbygningsplan |
Revideret
|
Handicappede |
6 |
48 |
0 |
54 |
Psykosociale |
6 |
0 |
12 |
18 |
I
alt |
12 |
48 |
12 |
72 |
Kilde:
Den vedtagne Børneplan samt revurderet udbygningsplan, hvor der henvises til
Bilag 1, s. 8 (tabel 11).
Det foreslås derfor, at yderligere udbygningsarbejder på specialområdet herefter sættes i bero, og afventer fremtidige behovsopgørelser.
MILJØVURDERING
Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Den reviderede udbygningsplanen for specialområdet indebærer, at udbygningen af specialområdet nedjusteres fra 108 pladser til 72 pladser i forhold til den vedtagne Børneplan.
En etablering af 36 færre pladser medfører en besparelse på anlæg på 27,5 mill. kr. (jf. Bilag, tabel 12, s. 10), og en årlig besparelse på drift (ift. driftsudgifter ved fuld udbygning i henhold til den vedtagne Børneplan) på 15,2 mill. kr. (jf. Bilag, tabel 13, s. 11). Alle beregninger er marginalberegninger, og skal sammenholdes med økonomien i den samlede Børneplan, jf. bilag 5.
Tabel 5: Økonomiske konsekvenser af revideret udbygningsplan for specialområdet, mill. kr. (anlæg)
Note: feltet "Total" er den samlede forventede besparelse ved fuld udbygning med udgangen af 2007.
Tabel
6: Økonomiske konsekvenser af revideret udbygningsplan for specialområdet,
mill. kr. (Drift)
Note:
feltet "2008 og frem" er de forventede årlige udgifter ved fuld
udbygning.
I budgetaftalen for 2005 fremgår det, at besparelser på Børneplanen i udgangspunktet skal anvendes til udbygning af døgnområdet for handicappede børn. Et alternativ er, at en del af de budgetmidler der spares via nedjusteringen af udbygningsplanen på specialområdet, anvendes til at dække et forventet merforbrug på handicapområdet på forsøg med ABA. Til forsøg med ABA, Doman mv. er der i budgetaftalen 2005 afsat 5 mill. kr. årligt i 2005 og 2006, men det forventede regnskab for 2005 er pr. 14. januar 2005 på ca. 23,6 mill. kr., og dermed et forventet merforbrug på 18,6 mill. kr.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag til Børneplanen (specialområdet). Revideret behovsprognose og forslag til revideret udbygningsplan.
Grethe Munk
/
Sven Bjerre