3. kvartalsopfølgning 2004 på resultatkontrakter for beskæftigelsescentrene (Bilag)
3. kvartalsopfølgning 2004 på resultatkontrakter for beskæftigelsescentrene (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005
24. 3. kvartalsopfølgning 2004 på resultatkontrakter for beskæftigelsescentrene (Bilag)
FAU 29/2005 J.nr. 29/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager 3. kvartalsopfølgningen på beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter for 2004 til efterretning.
RESUME
I januar 2004 indgik
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen resultatkontrakter med de 10
beskæftigelsescentre under Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats (KKB),
vedrørende centrenes beskæftigelsesindsats i 2004. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte alle kontrakter på
møde den 17. marts 2004.
Som led i
kontraktindgåelsen foretages løbende opfølgning på de resultatmål, der aftales
i kontrakterne. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har nu gennemført den
tredje kvartalsopfølgning på kontrakterne for 2004. I opfølgningen for 3.
kvartal sammenlignes beskæftigelsescentrenes resultater i de første 9 måneder
af året med de resultatmål, der er fastsat i kontrakterne for 2004.
3. kvartalsopfølgningen viser, at der er en fuld kapacitetsudnyttelse i KKB. I alt har 8218 personer deltaget i en aktivitet i KKB. Omregnet svarer det til 5870 helårspersoner.
Et par af beskæftigelsescentrene har en højere belægning end normeret. Det skyldes at centrene er en del af ungeindsatsen, hvor tilbud til unge skal iværksættes hurtigst muligt efter visitationen til KKB. Overbelægningen på de pågældende centre er således udtryk for, at ungeindsatsen fungerer efter hensigten, idet de unge kommer hurtigt i tilbud. Overbelægningen på centrene, der varetager underindsatsen, er dog aftagende i 3. kvartal sammenlignet med det høeje indtag af unge i KKB, der var i 1. og 2. kvartal af 2004.
Endvidere viser 3. kvartalsopfølgningen, at beskæftigelsescentrene har fået etableret et meget højt antal virksomhedspraktikker i de første tre kvartaler af 2004, sammenlignet med de resultatmål for virksomhedsplaceringer, der er fastsat i kontrakterne. I modsætning hertil tyder det ikke på, at resultatmålene for løntilskud vil blive indfriet ved årets udgang. Dertil har udmeldingen om begrænsning i etablering af private løntilskud i maj 2004 haft for stor indvirkning.
Samlet set viser 3. kvartalsopfølgningen for 2004, at resultaterne i beskæftigelsesindsatsen ligger på et højt niveau i fht. de resultatmål, der er fastsat for belægning, virksomhedssamarbejde, effekter mv. i kontrakterne for 2004. Det tyder således på, at størstedelen af de fastsatte resultatmål for 2004 vil blive indfriet. De indsatsområder, hvor resultatmålene ikke ser ud til at blive indfriet, har været påvirket af faktorer, der ikke var kendt og som der derfor heller ikke kunne tages højde for, da resultatmålene for de pågældende dele af indsatsen blev fastlagt med indgåelsen af kontrakter i starten af året.
SAGSBESKRIVELSE
I 3.
kvartalsopfølgningen for 2004 sammenlignes beskæftigelsescentrenes
gennemsnitlige resultater for 1., 2. og 3. kvartal med de resultatmål, der er
blevet fastsat i centrenes kontrakter med forvaltningen.
Hovedresultaterne af
kvartalsopfølgningen er:
|
Gennemsnitligt
for KKB |
Resultatmål
(gn.snitligt mål for 3/4 år) |
Gn.snit
for 1-3. kvartal 2004 |
|
Belægningsgraden
|
100% |
99% |
|
Antallet
af helårspersoner |
5959 |
5870 |
|
Antallet
af etablerede virksomhedspraktikker |
2059 |
2846 |
|
Antallet
af etablerede løntilskud |
980 |
808 |
|
Antallet
af personer placeret i fleksjob * |
1460 |
1612 |
|
Antallet
af personer placeret i løntilskud til førtidspensionister (tidl. skånejob) * |
145 |
148 |
|
Antallet
af etablerede mentorordninger |
260 |
92 |
|
Antallet
af indgåede virksomhedsaftaler |
64 |
18 |
|
Andelen
af etniske minoriteter |
39%
|
37%
|
|
3-mdrs-effekten
|
45% |
54% |
|
6-mdrs-effekten
|
45% |
55% |
* Disse resultatmål er er udtryk for, hvor mange personer der forventes at være placeret i fleksjob og løntilskud til førtidspensionister ved udgangen af 2004 og kan derfor ikke helt omregnet til et 3. kvartals niveau.
Belægningen
3. kvartalsopfølgningen viser, at der samlet set er fuld udnyttelse af kapaciteten i KKB, idet belægningsgraden for hele KKB har ligget på et gennemsnit 99% igennem de første tre kvartaler af 2004.
Forskellene i beskæftigelsescentrenes belægningsgrad er bestemt af centrenes visitationsgrundlag. De centre, der opererer med åbent indtag sfa. deres visitationsgrundlag, er også de centre, der har den største overbelægning. Center for Undervisning & Erhverv (CUE) og Center for KompetenceUdvikling (CKU) forestår den såkaldte Ungeindsats, hvor alle unge under 25 år skal have iværksat tilbud inden 2 uger efter visitationen til KKB. Ungeindsatsen blev indført i efteråret 2003 sfa. lovændringer om tilbudsafgivelsen til unge under 30 år.
På CKU og CUE har der igennem de første tre kvartaler af 2004 været betydelig overbelægning, som følge af det åbne indtag for unge på de to centre. Dog har overbelægningen været mest kritisk i begyndelsen af året, og er således aftagende i 3. kvartal. At der med indførelsen af ungeindsatsen i KKB har fulgt perioder med massiv overbelægning på de centre, der varetager ungeindsatsen, kan ses som udtryk for, at der eksisterer den nødvendige elasticitet i KKB som gør det muligt at tilbyde en tidligere indsats for de unge, sådan som loven foreskriver.
Udover ungeindsatsen har også en øget indsats overfor sygedagpengemodtagere på lokalcentrene været medvirkende til, at et af beskæftigelsescentrene har haft betydelig overbelægning i de første tre kvartaler af 2004. Center for formidling af Job på Særlige Vilkår (JSV) har således oplevet en stadig stigende tilgang af personer, der af lokalcentrene vurderes at være berettiget til et fleksjob. Det har givet udslag i en betydelig overbelægning på centret igennem de første tre kvartaler af 2004.
Endelig er der et par af beskæftigelsescentrene, der igennem 1.-3. kvartal af 2004 har haft en mindre underbelægning. Dog har situationen ikke været kritisk, idet de fleste af de centre som har haft underbelægning, trods alt haft en belægningsgrad over det kritiske niveau på 90%.
Dog har to centre igennem 1.-3. kvartal af 2004 haft en belægningsgrad under 90%. I Etnisk Enhed, under Københavns Jobcenter, har der været visse opstartsproblemer med at få hentet de relevante sager fra lokalcentrene og til Etnisk Enhed. Derudover har mange af sagerne vist sig at være mere ressourcekrævende end forventet ved fastsættelsen af pladstallet i Etnisk Enhed. Af den grund er tempoet, hvorved pladserne i Entisk Enhed fyldes op, gået mere langsomt end det var forventet ved kontraktindgåelsen i begyndelsen af året.
På Center for Offentlig Jobtræning (COJ) blev pladstallet for centret ved kontraktindgåelsen fastsat udfra den forudsætning, at visitationsprocedurerne til centret skulle ændres. COJ skulle have flere personer, der umiddelbart var placerbare i offentlige jobtræningspladser, via et øget samarbejde med Center for Jobformidling. Samarbejdet om et åbent indtag af ledige for de to centre blev først etableret i efteråret 2004. COJ har derfor haft underbelægning på centret i de første tre kvartaler af 2004, idet betingelserne for opfyldelsen af de fastsatte resultatmål for belægningen først blev etableret i 3. kvartal. De to centre sammenlægges pr. 1.1.2005 i Center for Jobservice.
Virksomhedssamarbejdet og det
opsøgende arbejde
3. kvartalsopfølgningen viser, at der i de første 3 kvartaler af 2004 er blevet etableret et godt samarbejde mellem KKB og virksomhederne. Alle beskæftigelsescentre har i de første kvartaler etableret et højt antal af virksomhedspraktikker, sammenlignet med de resultatmål, der er sat herfor i kontrakterne. Således er det helårlige resultatmål på 2745 virksomhedspraktikker allerede blevet opfyldt, idet der ved udgangen af 3. kvartal var blevet etableret i alt 2846 virksomhedspraktikker.
Samme tendens har desværre ikke gjort sig gældende i forhold til etableringen af løntilskud. Her er det meget tydeligt, at udmeldingen om begrænsning i etablering af nye løntilskud, der fulgte af nye EU-krav på området om vilkår for placering af ledige i private løntilskud, har haft en negativ effekt. Fra maj måned, hvor den politiske udmelding kom, har der således været nedgang i antallet af nyetablerede løntilskud i KKB. Dog har mange beskæftigelsescentre etableret et meget højt antal løntilskud i begyndelsen af 2004 og det betyder med al sandsynlighed, at helårsresultatet for løntilskud ikke vil være så markant lavere end det fastsatte resultatmål, som det ellers kunne have været frygtet.
Udover antallet af etablerede virksomhedspraktikker og løntilskud er der i kontrakterne opsat en række øvrige resultatmål for virksomhedssamarbejdet, herunder antallet af mentorordninger og antallet af virksomhedsaftaler.
Opstarten af brugen af mentorordninger i KKB er sket senere end forventet. Derfor ligger beskæftigelsescentrene samlet set på et lavere niveau for antallet af mentorordninger end forventningen var ved indgåelsen af kontrakterne. Dels har beskæftigelsescentrene skulle blive fortrolige med brugen af det nye redskab, og dels har centrene måtte afvente, at Københavns Kommune fik defineret de administrative regler for brugen af mentorordningen med arbejdsmarkedets parter og afklaret tolkning af reglerne med Beskæftigelsesministeriet, hvilket først var muligt i 2. kvartal.
Brugen af mentorordninger er tiltaget betydeligt fra 2. kvartal. Der er dog en vis forskel på centrenes praktiske brug af mentorordningen. Nogle centre har erfaret, at virksomhederne ikke er interesserede i ordningen, mens andre centre har indtænkt mentorordningen som en integreret del af deres indsats. Der forventes generelt en stigende brug af redskabet fremover.
Forventningen til brugen af virksomhedsaftaler, som redskab til det opsøgende arbejde med at finde virksomhedsplaceringer til de ledige er blevet revideret på flere af centrene igennem de første 3 kvartaler af 2004. For det første var mange centre i begyndelsen af året afventende med at indgå virksomhedsaftaler, idet medarbejderne først skulle tilegne sig den fornødne kompetence hertil. Derudover er erfaringen, at det har været mere ressourcekrævende at få aftaler i stand med virksomheder indenfor de relevante brancher eller jobtyper i forhold til centrenes målgrupper end forventet.
Derudover har mange centre valgt at tilrettelægge det virksomhedsopsøgende arbejde således, at der tages udgangspunkt i den enkelte lediges behov og job-/uddannelsesønsker. I den sammenhæng har flere centre fundet, at indgåelsen af virksomhedsaftaler ikke har været den mest relevante metode at benytte, når virksomhedsplacering af ledige foretages udfra individuelle hensyn. I stedet gøres i høj grad brug af telefoniske henvendelser til en mængde virksomheder eller fysiske besøg/møder. Hertil kommer, at der også er en del af de ledige, der selv find er en virksomhed, som vil have den ledige placeres i enten praktik- eller løntilskud.
Endelig er der indgået en række koncernaftaler, med Coop Danmark, Dansk Supermarked og ISS, som dækker mange arbejdspladser. Koncernaftalerne har således erstattet behovet i KKB for at indgå et større antal virksomhedsaftaler.
Andelen af etniske minoriteter
Andelen af personer i KKB, har etnisk minoritetsbaggrund, har igennem de første kvartaler af 2004 været en anelse mindre end forventet ved indgåelsen af årets resultatkontrakter. Således var det forventet, at den samlede andel af etniske minoriteter i KKB ville være 39%. I 1.-3. kvartal har andelen af etniske minoriteter i gennemsnit været 37%.
Der kan ikke peges på nogen særlige årsager til, at andelen er blevet mindre end forventet. Dog ligger resultatet i 1.-3. kvartal ikke langt fra andelen af etniske minoriteter i 2003 på 38%, og andelen af etniske minoriteter i KKB i 2004 er fortsat højere end andelen af etniske minoriteter i den samlede kontanthjælpsmodtagergruppe i Københavns Kommune på 36%.
Effekterne
I kontrakterne er der opstillet resultatmål for effekterne af tilbudene i KKB. Effekterne måles udfra, hvor lang tid personer forbliver ude af kontanthjælpssystemet efter endt forløb på et center.
I 1.-3. kvartal var 54% af de personer, der afsluttede et forløb på et center, ude af kontanthjælp i mindst 3 måneder efter endt forløb (3-mdrs-effekten). Og 55% af de personer, der endte et forløb på et center, var ude af kontanthjælp den 6. måned efter endt forløb (6-mdrs-effekten).
Både 3- og 6-mdrs effekten har i de tre første kvartaler af 2004 ligget på et højere niveau end de fastsatte resultatmål i kontrakterne. Der kan ikke peges på nogen særlige årsager til, at effekterne generelt har været højere end forventet i årets kontrakter.
Dog melder flere af centrene, at de i løbet af 2004 har forbedret deres udslusningsaktiviteter, herunder jobsøgningsaktiviteter, og at de i højere grad har fokuseret på målet om selvforsørgelse for den enkelte ledige. Og endelig er der igennem året sket en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats samt en styrkelse af uddannelsesindsatsen overfor de unge ledige. Det er således faktorer, der kan have haft en positiv effekt på udslusningen af ledige fra KKB.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
· 3. kvartalsopfølgning for 2004
Grethe Munk
/
Torben Brøgger