Belægningssituationen på døgninstitutioner for børn og unge med særlige behov(bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005

23. Belægningssituationen på døgninstitutioner for børn og unge med særlige behov(bilag)

FAU 38/2005 J.nr. 38/2005

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager belægningssituationen på døgninstitutionsområdet til efterretning

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen godkender forslaget til tilrettelæggelsen af den løbende afrapportering af status på døgninstitutionsområdet, som følge af overgangen til aktivitetsbaseret budgetmodel

RESUME

I forbindelse med indførelse af den aktivitetsbaserede budgetmodel på døgninstitutionsområdet (herunder også dagbehandlingspladser) fra 1. januar 2005 ønskede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget månedsvist at få fremlagt belægningsstatistikkerne med tilhørende bemærkninger.

I tabel 1 nedenfor ses belægningssituationen på døgninstitutionsområdet fordelt på typer pr. 30. november 2004. Den generelle belægningsprocent er på 98,0 pct., når døgninstitutioner under tilpasning udelades.

Tabel 1: Belægningspct. på døgninstitutionsområdet i 2004

Kilde: DMA 30. november 2004

*Årsagen til, at belægningspct. er så høj på dagbehandlingspladser, er, at enkelte institutioner, der har haft en dårlig belægning på deres døgnpladser, har kompenseret for dette ved at indskrive flere børn til deres dagbehandlingstilbud.

Den generelle belægningsprocent dækker dog over store forskelle imellem de enkelte døgninstitutioner. Følgende døgninstitutioner afviger markant fra målet omkring en 95 pct. belægning.

Ø Wibrandtsvej (8 spæd- og småbørnepladser) 68,0 pct.

Ø Jospehine Schneider (20 pladser uden intern skole) 87,7 pct.

Ø Frederikshøj (25 pladser med intern skole) 70,2 pct.

Ø Brydes Alle (18 ungepladser) 81,9 pct.

Der er aktuelt et udredningsarbejde i gang på det samlede døgninstitutionsområde. I løbet af 1. halvår 2005 vil der blive fremlagt en plan for døgninstitutionsområdet for udvalget. Udfordringerne i forhold til ovenstående døgninstitutioner vil indgå i denne plan.

Det foreslås, at Familie- og Arbejdesmarkedsudvaget hver måned skriftligt orienteres om belægningssituationen på døgninstitutionsområdet i form af et orienteringsnotat, der vil blive lagt i dueslagene. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil blive forelagt en egentlig dagsordenssag, såfremt belægningsstatistikken giver anledning til strukturelle ændringer på området.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarked besluttede den 10. november 2004 at indføre en aktivitetsbaseret budgetmodel på døgninstitutionsområdet fra 1. januar 2005. I den forbindelse besluttede udvalget konkret:

"At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i en forsøgsperiode på et år en gang om måneden får fremlagt døgninstitutionernes belægningsstatistikker suppleret med forvaltningens bemærkninger til, om der er institutioner, der er i særlige vanskeligheder og i givet fald komme med forslag til tiltag/initiativer" (FAU 541/2004)

Denne indstilling indeholder en beskrivelse af udgangssituationen på døgninstitutionsområdet inden iværksættelsen af den aktivtetsbaserede budgetmodel.

1.1 Udbuddet af pladser og belægningssituationen

I tabel 2 nedenfor ses belægningssituationen på døgninstitutionsområdet fordelt på typer pr. 30 november 2004. Årsagen til, at der ikke er benyttet nyere tal, er, at der er en tidsmæssige forskydning i registreringen på døgninstitutionsområdet. Dette bevirker, at data først kan ses en måned efter, de er indtastet.

I den løbende styring af døgninstitutionsområdet har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsat, at fuld belægning som udgangspunkt at betragte som 95 pct. belægning, idet der altid vil være tomme pladser ved ind- og udskrivninger. Akutinstitutioner har dog en større gennemstrømning på deres pladser samtidig med, at de altid skal være parate til at modtage børn og unge. Derfor vil en 90 pct. belægning på disse institutioner være at betragte som fuldt belagt. (FAU 541/2004)

Den 30. november 2004 er den generelle belægning på 98,0 pct, når døgninstitutionspladser under tilpasning udelades.

Tabel 2: Belægningspct. på døgninstitutionsområdet fordelt på typer

Kilde: DMA 30. november 2004.

Anm: Ertodetos 4 dagpladser er medtaget under institutioner under tilpasning, idet der er et registreringsproblem

Note: I bilaget kan belægningspct. ses i forhold til den enkelte døgninstitution, samt døgninstitutioner under tilpasning.

Den generelle belægningsprocent dækker dog over store forskelle imellem de enkelte døgninstitutioner. Følgende døgninstitutioner afviger markant fra målet omkring en 95 pct. belægning.

Ø Wibrandtsvej (8 spæd- og småbørnepladser) 68,0 pct.

Ø Jospehine Schneider (20 pladser uden intern skole) 87,7 pct.

Ø Frederikshøj (25 pladser med intern skole) 70,2 pct.

Ø Brydes Alle (18 ungepladser) 81,9 pct.

Igennem de seneste par år har der været en periodevis manglende efterspørgsel efter spæd- og småbørnepladser. Som konsekvens af dette har forvaltningen pr. 1. januar 2005 lukket en afdeling med 6 spæd- og småbørnepladser.

Efterspørgslen efter pladser uden intern skole har generelt været faldende gennem en årrække. De forudgående års tilpasninger har betydet, at der på nuværende tidspunkt er 2 institutioner uden intern skole tilbage, begge er beliggende i kommunen. Modsat er brugen af pladser med intern skole og delvis intern skole steget markant de seneste år. Der er således 10 institutioner, der i dag har helt eller delvist intern skole.

Antallet af døgninstitutionspladser målrettet til unge er de seneste par år faldet, idet efterspørgslen ikke har været tilstrækkelig og forvaltningen derfor har tilpasset døgninstitutionspladser til dagbehandlingspladser. Denne tendens synes at forsætte i 2005. I slutningen af 2003 åbnede en afdeling med plads til 8 ungdomssanktionsdømte unge. Årsagen til den lave belægning er en midlertidig nednormering, grundet vanskeligheder på institutionen, som forvaltningen pt. er ved at løse.

Brugen af akutpladser har været i overensstemmelse med udbuddet af pladser.

De seneste år har der været en stigende efterspørgsel efter dagbehandlingspladser til børn med psykosociale problemer, som ikke kan rummes i folkeskolens almindelig undervisning og specialundervisning. Denne type af pladser er ligeledes blevet efterspurgt som alternativ til døgninstitutionsanbringelse.

I 2004 har en række døgninstitutioner været under tilpasning:

Ø Der er lukket 6 spæd- og småbørnepladser på Glostrup.

Ø Der er nedlagt 7 ungepladser på Sønderbro.

Ø Der er bygget interne skoler med Nærumgård og Jacob Michaelsens Minde.

Ø Der er lukket 8 ungepladser på Toppen, som samtidig er blevet lagt sammen med Ertodeto.

Ø 28 døgnpladser på Arildsgård er blevet omlagt til 24 dagbehandlingspladser.

Ø 2 ungepladser på Rymarksvænge er blevet nedlagt.

Tilpasningen af døgninstitutionerne er tilendebragt.

1.2 Forventninger til efterspørgslen efter døgninstitutionspladser

I tabel 3 nedenfor ses lokalcentrenes og handicapområdet forventninger til forbruget af døgninstitutionspladser i 2005. Der forventes samlet set en marginal afvigelse i forhold til antallet af døgninstitutionspladser.

Tallet dækker over, at der forventes et mindre forbrug af spæd- og småbørnepladser, ungepladser og dagbehandlingspladser. Herudover forventes der et stort fald i efterspørgslen efter pladser med delvis intern skole. Den faldende efterspørgsel i forhold til dagbehandlingspladser og pladser med delvis intern skole kan skyldes, at lokalcentrene har haft vanskeligt ved at forudsige et forbrug på døgninstitutioner, de ikke konkret har benyttet i 2004.

Modsat forventes der en større efterspørgsel end forvaltningen aktuelt har kapacitet til i forhold til pladser med intern skole og akutpladser. Efterspørgslen efter pladser med intern skole forventes at kunne rummes indenfor de pladser, der har delv is intern skole.

Der forventes en marginal afvigelse i forhold til pladser uden intern skole, hvor udbuddet af og efterspørgslen efter pladser stort set balancerer.

Tabel 3: Forventninger til forbruget af døgninstitutionspladser

Kilde: Indberetninger fra Lokalcentrene og handicapområdet

* Refusion på egne døgninstitutioner dækker typisk over, at et anbragt barns forældre under barnets anbringelse på døgninstitutionen er flyttet til en anden kommune, som derfor har overtaget handleansvaret i sagen. Københavns Kommune betaler dog fortsat for anbringelserne og handlekommuner har i disse tilfælde valgt at bibeholde børnene på døgninstitutionerne.

Generelt forventes der at være god overensstemmelse i forhold til forventninger til brugen af pladser på kommunens døgninstitutioner (inkl. selvejende) i 2005 og udbuddet af døgninstitutionspladser.

1.3 Konsekvenserne i forhold til en samlet vurdering af den aktuelle belægning og efterspørgslen efter døgninstitutionspladser

Sammenhængen mellem belægningsprocenterne og forventningerne til 2005 vurderes i udgangssituationen at være rimelig på en lang række af pladserne.

Der er dog en væsentlig forskel i forhold til dagbehandlingspladser og pladser med delvis intern skole. Årsagen er primært, at en række af disse pladser har være under tilpasning i 2004. Lokalcentrene har derfor muligvis haft vanskeligt ved at forudsige et forbrug på døgninstitutioner, de ikke konkret har benyttet i 2004. Der forventes således ikke, at der vil være belægningsproblemer på disse typer af pladser.

Ved en samlet vurdering af belægningsprocenterne ultimo 2004 og forventninger til 2005 vurderes der i 2005 at være en overkapacitet af spæd- og småbørnepladser.

1.4 Initiativer og tiltag

I løbet af 2004 er der, som ovenfor nævnt, blevet gennemført en række tilpasninger på institutionsområdet, som var begrundet i en ændring i efterspørgslen fra lokalcentrene.

Tilpasningerne har ikke haft fuld virkning i 2004, hvorfor belægningsprocenterne er påvirket heraf.

Der er aktuelt et udredningsarbejde i gang på det samlede døgninstitutionsområde. I løbet af 1. halvår 2005 vil forvaltningen fremlægge en sådan plan for døgninstitutionsområdet for udvalget.

Udfordringerne i forhold til døgninstitutioner, der ikke har en tilstrækkelig høj belægning, vil indgå i denne plan.

1.5 Fremtidig proces

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

I tabel 4 nedenfor ses lokalcentrenes og handicapområdets økonomiske forventninger til døgninstitutionsområdet. I 2005 forventes et merforbrug på 1,5 mill. kr.

Tabel 4: Lokalcentrenes økonomiske forventning til døgninstitutionsområdet i 2005

Kilde: Indberetninger fra lokalcentrene og handicapområdet

Der vurderes på nuværende tidspunkt at være balance mellem budgettet og det forventede regnskabsresultat på døgninstitutionsområdet.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen.

BILAG

· Liste over belægni ngen på hver enkelt døgninstitution

Grethe Munk

Sven Bjerre

Til top