Økonomisk støtte til "Kvalitetsudviklingsprojekt til forebyggelse af uønsket graviditet og seksuelt overførbare sygdomme i behandlingssystemet for stofmisbrugere i Københavns Kommune" (Bilag)
Økonomisk støtte til "Kvalitetsudviklingsprojekt til forebyggelse af uønsket graviditet og seksuelt overførbare sygdomme i behandlingssystemet for stofmisbrugere i Københavns Kommune" (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005
17. Økonomisk støtte til "Kvalitetsudviklingsprojekt til forebyggelse af uønsket graviditet og seksuelt overførbare sygdomme i behandlingssystemet for stofmisbrugere i Københavns Kommune" (Bilag)
FAU 28/2005 J.nr. 28/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der ydes økonomisk støtte til et kvalitetsudviklingsprojekt til forebyggelse af uønsket graviditet og seksuelt overførbare sygdomme i behandlingssystemet for stofmisbrugere i København.
RESUME
Der er tale om et et årigt udviklingsprojekt, som efterfølgende implementeres i behandlingssystemet uden yderligere udgifter.
SAGSBESKRIVELSE
Som det fremgår af vedlagte ansøgning til Center for Forebyggelse har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansøgt om støtte til ovennævnte projekt. I alt er der ansøgt om et beløb på 325.000 kr., hvoraf hovedparten skal anvendes til løn til projektkoordinator.
Sundhedsstyrelsen har d. 11. oktober 2004 bevilget et tilskud på 200.000 kr. til anvendelse inden 31. december 2005. Der er således mindrebevilget 125.000 kr. Det foreslås, at det resterende beløb afholdes indenfor bevillingsrammen for Funktion 5.45 Behandling af stofmisbrugere.
Projektet er tiltrådt af FAU d. 11. august 2004. Vedlagt kopi af indstilling og beslutningsprotokol.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Udgiften på 125.000 kr. afholdes inden for budgetrammen på funktion 5.45.
Merudgiften finansieres af besparelser vedrørende ejendommen Flinterupgård. Ved nedlæggelse af behandlingsinstitutionen Flinterupgård i 2002 blev lejemålet ikke opsagt, men brugt periodevist til ferieture mv. for brugerne. I den mellemliggende periode har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afholdt ejendomsudgifterne på 0,4 mil. kr. indenfor den givne budgetramme. Fra 1. januar 2005 anvendes ejendommen Flinterupgård til et botilbud til psykisk syge stofmisbrugere, som fuldt ud finansieres af tilskud fra satspuljen til indsats overfor socialt udsatte. Herved kan de midler, som Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen hidtil har anvendt til dækning af ejendomsudgifter vedrørende Flinterupgård frigøres
ANDRE KONSEKVENSER
Projektet skulle gerne resultere i en reduktion af fødslen af "narkomanbørn" med store menneskelige og samfundsmæssige besparelser til følge.
HØRING
Ingen.
BILAG
· Ansøgning til Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen
· Tilsagn om tilskud fra Sundhedsstyrelsen, 11. oktober 2004.
<
![if !supportEmptyParas]>
Grethe Munk
/
Torben Brøgger