Daghøjskoler (Fællesindstilling FAU og UUU) (Bilag)
Daghøjskoler (Fællesindstilling FAU og UUU) (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. december 2004
9. Daghøjskoler (Fællesindstilling FAU og UUU) (Bilag)
FAU 579/2004 J.nr. 579/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Uddannelses- og Ungdomsudvalget:
at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, indleder arbejdet med en ny budgetmodel på daghøjskoleområdet, med henblik på budget 2006. Arbejdet afsluttes inden 1. marts 2005
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget:
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfører 7,5 mio. kr. i 2004 og 7,5 mio. kr. i 2005 til Uddannelses- og Ungdomsudvalget i henhold til budgetforliget for 2005, og at dette forelægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfører 3,0 mio. kr. i 2005 til finansiering af deltagerbetalingen for ledige borgere i tilbud på daghøjskolerne, og at dette forelægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget:
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i såvel 2004 som 2005 tilfører daghøjskoleområdet yderligere 2,5 mio. kr. i henhold til budgettet for 2005
at Daghøjskolerne tildeles en samlet taxameterramme på 343 årselever i 2004 og 303,1 årselever i 2005. Daghøjskolerne kan i 2005 justere den interne fordeling skolerne i mellem efter skriftlig aftale med forvaltningen inden for den samlede taxameterramme
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget adskiller produktionsskolerne Kuba og Afuk fra daghøjskoleområdet
RESUME
Budgettet for 2005 anviser finansieringen af daghøjskoleområdet i 2005. Det foreslås derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indleder arbejdet med en ny model for finansiering af daghøjskoleområdet med henblik på budget 2006. Arbejdet skal afsluttes inden 1. marts 2005, så modellen kan indarbejdes i budgetforslag 2006.
Budgetforliget for 2005 indebærer, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får
tilført 5 mio. kr. i 2004 og 5 mio. kr. i 2005, øremærket til anvendelse på
daghøjskoleområdet til tilbud, til ledige borgere (aktivering). Herudover skal
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i følge aftalen disponere yderligere 2,5
mio. kr. i 2004 og 2,5 mio. kr. i 2005 til køb af ordinære uddannelsesforløb
for ledige borgere. Det foreslås, at midlerne – i alt 7,5 mio. kr. pr. år -
overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der varetager
daghøjskoleområdets administration.
Derudover indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i både 2004 og 2005 overfører 3,0 mio. kr. pr. år til dækning af deltagerbetaling for ledige borgere i tilbud, som er afsat af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2004 (FAU 4. februar 2004) og 2005 (FAU 10. november 2004) til formålet.
I det omfang Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens samlede udgifter pr. år til aktiverede elever på daghøjskolerne overstiger 10,5 mio. kr., vil den yderligere aktivitet blive fuldt afregnet med de relevante lokal-, handicap og rådgivningscentre i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I det omfang de samlede udgifter til ledige borgere i tilbud er lavere end 10,5 mio. kr., vil det overskydende beløb blive tilbageført til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Budgetforliget for 2005 indebærer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget skal tildele daghøjskoleområdet yderligere 2,5 mio. kr. i både 2004 og 2005.
I lighed med andre områder undlades pris- og lønfremskrivningen på daghøjskoleområdet i 2005. Fobiskolens lukning og udfasningen af den fri ungdomsuddannelse, betyder en reduktion i daghøjskolernes taxameterramme på 26,6 årselever. Der kan i 2005 tildeles en samlet ramme på 303,1 årselever, såfremt der sker en adskillelse af produktionsskolerne Kuba og Afuk fra daghøjskoleområdet.
Rammen fordeles efter en nøgle, og det foreslås, at daghøjskolerne i 2005, efter skriftlig aftale med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, kan justere den interne fordeling inden for den samlede ramme, såfremt der sker ændringer i søgemønstret.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede ved etableringen af produktionsskolerne Kuba og Afuk i 2002, at udgiften skulle afholdes indenfor økonomien af de to daghøjskoler (Den Rytmiske Daghøjskole og Daghøjskolen Kigkurren), hvoraf de udsprang. Der er frit optag på produktionsskolerne. Administrativt har daghøjskoledelen og produktionsskoledelen været udmeldt som en samlet ramme for hver af de to institutioner. Det har vist sig uhensigtsmæssigt og budgetmæssigt vanskeligt at have denne sammenkædning. Det foreslås derfor, at de to produktionsskoler med virkning for budget 2005 adskilles fra daghøjskoleområdet. Ved adskillelsen anvendes aktiviteten i 2004 som udgangspunkt for beregningen (se bilag). Produktionsskolebudgettet i 2005 indgår i udvalgets budgetbehandling den 24. november 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Forberedelse af budget 2006
Budgetforliget for 2005 anv iser finansieringen af daghøjskoleområdet i 2005. Det foreslås derfor, at de to forvaltninger indleder arbejdet med en ny model for finansiering af daghøjskoleområdet med henblik på budget 2006. Arbejdet skal afsluttes inden 1. marts 2005, så modellen kan indarbejdes i budgetforslag 2006. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil tage initiativ til arbejdet.
Budgetforlig 2005 - Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Daghøjskolerne overgik i sommeren 2002 fra blandet statslig/kommunal administration til ren kommunal administration, og de er i dag forankret i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Det er tillige aftalt, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen stiller et antal fripladser til rådighed for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til brug for tilbud til ledige borgere.
Administrationen af daghøjskoleområdet er nu, jf. ovenstående, placeret i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at overflytte de økonomiske midler, der vedrører daghøjskoleområdet i henhold til budgetaftalen for 2005, fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Budgetforliget for 2005 indebærer, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får tilført 5 mio. kr. i 2004 og 5 mio. kr. i 2005, øremærket til køb af ordinære uddannelsestilbud for ledige borgere på daghøjskoleområdet (aktivering). Herudover skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i hvert af årene overføre 2,5 mio. kr. til daghøjskoleområdet til samme formål.
Det indstilles derudover, at der overføres 3,0 mio. kr. til dækning af deltagerbetalingen for de ledige borgere i tilbud på daghøjskolerne fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har de foregående år i eget regi, oprettet en pulje til dette formål.
Samlet opnås, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen står for alle udgifter i forbindelse med ledige borgere i tilbud om ordinære uddannelsesforløb på daghøjskolerne.
Det foreslås, at midlerne overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der til gengæld stiller fripladser til rådighed for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Denne konstruktion muliggør en samlet ramme for daghøjskoleområdet, der kan udmeldes til den enkelte daghøjskole gennem en fordelingsnøgle.
Den samlede ramme til udgifterne vedrørende fripladserne for ledige borgere i tilbud bliver dermed 10,5 mio. kr. Daghøjskolerne er således sikret et minimumsbudget, men kan opnå flere indtægter ved salg af pladser, hvis daghøjskolernes tilbud svarer til de ledige borgeres behov.
I det omfang Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens samlede udgifter pr. år til aktiverede elever på daghøjskolerne overstiger 10,5 mio. kr., vil den yderligere aktivitet blive fuldt afregnet de to forvaltninger imellem via lokal-, handicap- og rådgivningscentrenes køb hos Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er i den sammenhæng ansvarlige for at følge udviklingen i forbruget og at meddele det til et lokal-, handicap- og rådgivningscentrerne, såfremt et center skal afholde den fulde udgift ved køb af et ordinært uddannelsestilbud til en ledig borger.
I det omfang de samlede udgifter til elever er lavere end 10,5 mio. kr., vil det overskydende beløb blive tilbageført til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget skal ifølge aftalen tildele området yderligere 2,5 mio. kr. i både 2004 og 2005. Finansieringen i 2005 fremgår af indstillingen om budget 2005, der behandles på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 24. november 2004.
Daghøjskolernes budget 2005
I lighed med andre områder undlades pris- og lønfremskrivningen, så taksterne for grundtilskud og taxameterbetaling fastfryses på 2004 niveau. Taksterne udgør herefter i 2005:
Grundtilskud 388.000 kr.
Taxameter 56.454 kr. pr. årselev (1200 kursisttimer)
Herudover ydes der supplerende grundtilskud til særlig ressourcekrævende undervisning samt tilskud til personer ansat i fleksjob. Der vil i 2005 ikke være mulighed for at yde supplerende grundtilskud til it-investeringer og udviklingsprojekter.
FOBI-skolens opsigelse af driftsoverenskomsten med Københavns Kommune og den faldende profil på bloktilskudsreguleringen som følge af den fri ungdomsuddannelses ophør i 2002 betyder en reduktion i taxameterrammen fra 2004 til 2005 på 26,6 årselever. Under forudsætning af at aktiviteten på produktionsskolerne Kuba og Afuk adskilles, med virkning fra budget 2005, bliver den samlede taxameterramme i 2005 på 303,1 årselever. Taxameterrammen fordeles på daghøjskolerne, som et samlet antal årselever pr. daghøjskole, idet der i forholdet til den enkelte daghøjskole ikke skelnes mellem aktiverede og andre.
Det foreslås, at daghøjskolerne i 2005 efter skriftlig aftale med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan justere den interne fordeling indenfor den samlede ramme, såfremt der sker ændringer i søgemønstret.
Produktionsskolerne Kuba og Afuk (U&U)
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede ved etableringen af produktionsskolerne Kuba og Afuk i 2002, at udgiften skulle afholdes inden for økonomien af de to daghøjskoler (Den Rytmiske Daghøjskole og Daghøjskolen Kigkurren), hvoraf de udsprang. Der er frit optag på Produktionsskolerne.
Administrativt har daghøjskoledelen og produktionsskoledelen været udmeldt som en samlet ramme for hver af de to institutioner. Det har vist sig uhensigtsmæssigt og budgetmæssigt vanskeligt at have denne sammenkædning. Det foreslås derfor, at de to produktionsskoler med virkning for budget 2005 adskilles fra daghøjskoleområdet. Ved adskillelsen anvendes aktiviteten i 2004. Da den kommunale bidragspligt størrelsesmæssigt afhænger af landets samlede aktivitet, og da den afregnes et år forskudt bagud, har det vist sig uhensigtsmæssigt og budgetmæssigt vanskeligt at have denne sammenkædning. Det foreslås derfor, at de to produktionsskoler med virkning for budget 2005 adskilles fra daghøjskoleområdet og overføres til produktionsskolebudgettet. Ved overførslen anvendes aktiviteten i 2004 som udgangspunkt for beregningen (se bilag).
MILJØVURDERING
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Det indstilles, at der overføres 7,5 mio. kr. fra funktion 5.40.07 Uddannelsesaktiviteter/KKB og 3,0 mio. kr. fra funktion 5.98 / KKB (bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser) under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, til funktion 3.77.1 Daghøjskoler (bevillingsområdet Voksenuddannelser) under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Udover beløbene i ovennævnte resterer afregningen for udgifterne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til aktiverede på daghøjskolerne i 2003. Udgifterne for 2003 er opgjort til 9,1 mio. kr.
Nøgletal 2004 for daghøjskoleområdet
Daghøjskoler |
9 stk. |
Grundtilskud |
388.000,00 kr. |
Taksameter |
56.454,00 kr. |
Taksameterramme |
343 årselever* |
* excl. produktionsskoleelever
Nøgletal 2005 for daghøjskoleområdet
Daghøjskoler |
9 stk. |
Grundtilskud |
388.000,00 kr. |
Taksameter |
56.454,00 kr. |
Taksameterramme |
303,1 årselever |
Med hensyn til budget 2006 og fremover skal det indgå i overvejelserne,:
At de 5 mio. kr., der med budgetaftalen for 2005 er afsat i 2004 og 2005 til aktivering under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til køb af ordinære uddannelsesforløb for ledige borgere på daghøjskolerne med de p.t. kendte budgetforudsætninger, bortfalder fra 2006
At budgettet til køb af beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter med de p.t. kendte budgetforudsætninger reduceres yderligere med 24 mio. kr. fra 2006.
At den positive udvikling med hensyn til faldet i borgere, der modtager kontant- eller starthjælp, p.t. ser ud til at fortsætte med heraf følgende konsekvenser for Københavns Kommunes refusioner til beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter.
HØRING
Ingen bemærkninger
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
· Beregning af budgetværdien for produktionsskolerne
Grethe Munk Peter Rasmussen