Evaluering af Servicebutikkerne (Bilag)
Evaluering af Servicebutikkerne (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. december 2004
7. Evaluering af Servicebutikkerne (Bilag)
FAU 584/2004 J.nr. 545/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte oplæg til evaluering af Servicebutikkerne
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at oplægget fremsendes til PLS Rambøll, Deloitte og Cowi A/S m.h.p., at indhente bud på pris og metode.
RESUME
Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget har på møde d. 22. september 2004 (FAU 454/2004)
besluttet at:
· Der skal gennemføres en ekstern evaluering af Servicebutikkerne.
· Evalueringen skal i høring hos udvalgte brugergrupper
· Evalueringen og høringen skal danne baggrund for en ny indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der foreslår et nyt koncept for servicebutikkerne
· Evalueringen skal finansieres af ubrugte budgetmidler til Servicebutikkerne for 2004 (Budgetområdet 2, funktion 5.46).
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet et kort oplæg til evalueringen (bilag).
De ubrugte budgetmidler til Servicebutikkerne for 2004 (Budgetområdet 2, funktion 5.46). udgør ca.300.000 kr. Af disse afsættes 275.000 kr. til den eksterne evaluering, mens 25.000 holdes tilbage til eventuelle aktiviteter og initiativer i forbindelse med høringen.
SAGSBESKRIVELSE
Servicebutikkerne er resultat af budgetforliget om budget 1999. I alt er der oprettet 10 servicebutikker, der dækker 11 lokalområder, idet Indre By og Christianshavn deles om en servicebutik.
Servicebutikkerne oprindelige fælles grundlag er formuleret i et dokument med titlen "Koncept for Servicebutikkerne" (bilag). Dette koncept er ikke justeret siden hen.
I forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforhandlinger i foråret 2004 blev Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i maj 2004 bedt om at analysere området og udarbejde et nyt koncept for Servicebutikkerne.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har analyseret sig frem til 3 grundlæggende forhold, hvor der efter forvaltningens vurdering var behov for en afklaring som grundlag for udviklingen af et nyt koncept.
Det gælder konkret:
1. Afklaring af om butikkerne primært skal fokusere på:
· Børnefamilier med særlige behov
· Børnefamilier generelt eller
· Borgere generelt
2. Hvordan der skabes balance mellem ønskerne om
· En grad af ensartethed mellem Servicebutikkerne
· At den enkelte Servicebutik udvikles i overensstemmelse med det lokale særpræg
3. Hvordan alle borgere kan sikres adgang til en Servicebutik
Disse problemstillinger blev af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udmøntet i en indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FA 454/2004), der ikke blev tiltrådt på udvalgsmøde d. 22. september 2004. I stedet stillede og tiltrådte SF, Socialdemokraterne, Radikale Venst re og Venstre et ændringsforslag, der pålagde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at:
1) Udarbejde et oplæg til en ekstern evaluering af Servicebutikkerne
2) Udarbejde en ny indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på baggrund af evalueringen
3) Sende indstillingen i høring blandt grupper og foreninger, der bruger Servicebutikkerne, inden indstillingen forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har nu udarbejdet et oplæg til evaluering. Dette oplæg er i sin helhed vedlagt som bilag.
Kort
om evalueringen
Evalueringen igangsættes snarest muligt og inden udgangen af 2004.
Formålet er at kvalificere de politiske beslutninger om Servicebutikkernes fremtid bl.a. ift. de fremanalyserede problemstillinger.
Derfor ønskes en evaluering af Servicebutikkernes hidtidige praksis som baggrund for en identifikation af Servicebutikkernes styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger set i relation til de politiske meldinger på området.
Afrapporteringens form tilpasses således at den egner sig til en høring blandt de i ændringsforslaget nævnte brugergrupper.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder på baggrund af evalueringen og høringssvarene en fornyet indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Med henblik på, at
indhente bud på pris og metode kontaktes følgende konsulentfirmaer
- PLS Rambøll
- Cowi A/S
- Deloitte
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Udgifter til evalueringen skal jf. beslutningen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FA 454/2004) finansieres over "budgettet til Servicebutikkerne svarende til maksimalt det beløb, som resterer, pga. forsinket opstart af nye butikker".
Samlet er der således afsat maximalt 300.000 kr. i budgetåret 2004, der finansieres af Budgetområdet 2, funktion 5.46. Af disse afsættes 275.000 kr. til den eksterne evaluering, mens 25.000 holdes tilbage til eventuelle aktiviteter og initiativer i forbindelse med høringen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen. Men når evalueringen er tilendebragt, sendes evalueringsrapporten i høring blandt servicebutikkerne og deres brugergrupper.
BILAG
·
Oplæg til
evaluering af Servicebutikkerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
·
Koncept for
servicebutikkerne
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen