Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. december 2004

 

 

3.      Status på fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutioner (Bilag)

 

FAU 588/2004  J.nr. 588/2004

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget:

 

At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, hvilke løsningsmodeller forvaltningen skal arbejde videre med i forhold en fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i dagtilbudene

 

At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget sender sin tilkendegivelse til høring i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Integrationsrådet og Integrationsudvalget

 

At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter sagens problemstillinger.

 

RESUME

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet d. 6. oktober blev det besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle udarbejde forskellige forslag, der sikrer etnisk balance i daginstitutionerne ved hjælp af løsninger, som tilgodeser størst mulig valgfrihed for forældrene.

 

Samtidig blev et ændringsforslag vedtaget, hvori udvalget bad forvaltningen om i første omgang at komme med en status på problemets omfang.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har opfattet de to beslutninger således, at der først og fremmest er blevet bedt om at udarbejde en status og analyse på omfanget af problemet samt overordnede bud på hvilke løsningsmodeller, man kan vælge.

 

En statistisk analyse af indmeldte børn i daginstitution i alderen 1 til 5 år viser, at andelen af indvandrere og efterkommere indmeldt i institutionerne stort set svarer til andelen af indvandrere og efterkommere i aldersgruppen, der bor i bydelene. Andelen af disse børn er dog ikke jævnt fordelt i de enk elte institutioner i bydelene. Der er 41 institutioner i kommunen, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er højere end 60%. Det svarer til 8% af den samlede institutionsmasse.

 

14 % af de børn, der er indmeldt i kommunens børnehaver, har ifølge institutionernes statusindberetning 2004 behov for sprogstimulering i henhold til folkeskolelovens §4a. Der er ingen institutioner i kommunen, der har mere end 80% børn med behov for sprogstimulering.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren har i løbet af september og oktober 2004 modtaget tre skriftlige henvendelser fra tre forældre til børn i Børnehaven Labyrinten i Valby. Forvaltningen har i perioden august 2003- oktober 2004 ikke modtaget skriftlige henvendelser fra institutioner angående fordelingen af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i den enkelte institution.

 

I dag hvor forældrene har frit valg af dagtilbud, er der institutioner placeret i samme område, som har en overvægt af enten minoritets- eller majoritetsbørn. Dette kan begrænses ved at fjerne forældrenes frie valg eller ved at profilere dagtilbudene, så forældrene derigennem motiveres til at vælge anderledes end i dag.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i deres behandlingen af sagen på udvalgetsmødet den 6. oktober lagt vægt på, at en fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn skal ske på en måde, som tilgodeser størst mulig valgfrihed for forældrene. Derfor kan fordelingen af børnene ske ved en profilering af dagtilbudene og ikke ved at begrænse eller fjerne forældrenes frie valg.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 6. oktober 2004 behandlede udvalget punkt 3 om forskellige forslag til at sikre etnisk balance i daginstitutioner ved hjælp af løsninger, som tilgodeser størst mulig valgfrihed for forældrene.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede:

 

 

Og følgende ændringsforslag

 

 

I forbindelse med beslutningen af ovenstående at blev det besluttet, at forvaltningen : " inddrager det fra Borgerrepræsentationen henviste forslag fra Ø."

 

Ø's forslag i Borgerrepræsentationen var følgende:

 

 

Endelig har Jesper Schou Hansen d. 16. november rettet henvendelse til Borgmester Bo Asmus Kjelsgaard og bedt om en status på sagen om diverse henvendelser fra forældre til børn i børnehaven Labyrinten.

 

Begrebsafklaring

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens arbejder med forskellige begreber i forbindelse med integrationsindsatsen på børneområdet afhængig af konteksten. I forbindelse med sprogstimuleringsindsatsen benyttes begreberne et- og tosprogede børn. I andre sammenhænge tales der om børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn.

 

Børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn

Begrebet børn fra etniske minoritetsgrupper dækker over børn, der har en etnisk minoritetsbaggrund og vokser op som en minoritet i samfundet grundet barnets etniske tilhørsforhold. Majoritetsbørn dækker over børn, der vokser op som en majoritet i samfundet grundet barnets tilknytning til majoritets- sproget, -kulturen og -religionen.

 

Et- og tosprogede børn

Etsprogede børn forstås her som børn, der vokser op med dansk som modersmål[1].

 

Tosprogede børn defineres i henhold til folkeskolelovens §4a som børn, der har et andet sprog end dansk som modersmål, og som først ved kontakt med det omgivende samfund tilegner sig dansk. Det betyder for eksempel, at ingen af forældrene taler dansk med barnet derhjemme.

 

Det er vigtigt at understrege, at der hverken for de et- og tosprogede børn eller børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørnene er tale om homogene grupper. En skelnen mellem de forskellige begreber sker udelukkende i forvaltningsmæssig sammenhæng og kan aldrig afspejle den mangfoldighed af traditioner, sprog og kulturer, som findes i Københavns Kommunes dagtilbud.

 

Statistiske begreber

Da det i hht. dansk registerlovgivning ikke er tilladt at registrere oplysninger om bl.a. etnisk baggrund, opererer forvaltningen ikke med begrebet etniske minoriteter som en statistisk størrelse. Begrebet børn fra  etniske minoritetsgrupper dækker derfor over begreberne indvandrere og efterkommere, som er en opdeling af befolkningen efter statsborgerskab og fødested jf. Danmarks Statistiks definitioner[2]. I talmaterialet indgår alle indvandrere og efterkommere uanset oprindelsesland.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har valgt at opgøre indvandrere og efterkommere efter Danmark Statistiks definitioner, fordi det således er muligt at sammenligne kommunens tal med tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at det er muligt, at de tal, som de enkelte daginstitutioner fremlægger på området, ikke stemmer overens med de tal, som forvaltningen kan fremstille, da det afhænger af hvilken definition institutionen bruger for et barn med etnisk minoritetsbaggrund.

 

På beskæftigelsesområdet opererer forvaltningen med nøgletal, der kun medtager indvandrere med oprindelse i mindre udviklede lande[3]. Der opereres ikke med et efterkommer begreb. Derudover bruges en lovgivningsbestemt definition af udlændinge omfattet af Integrationsloven.

 

Det er derfor ikke muligt at sammenligne tal på beskæftigelsesområdet med det talmateriale, der fremlægges her.

 

Integration

Forvaltningen arbejder med begrebet integration, som defineret i Københavns Kommunes integrationspolitik: 'Integration er en livslang proces, som omfatter alle borgere. En gensidig integration kræver forståelse og en åben dialog'. Målet med integrationsprocessen er ifølge Københavns Kommunes integrationspolitik 'at bidrage til, at de etniske mindretal bliver selvforsørgende, aktive og handlingskompetente borgere, som tager et medansvar for Københavns udvikling'.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forstår udtrykket etnisk balance i forlængelse heraf, nemlig som udtryk for, at man ønsker at sikre, at de rette vilkår for integrationsprocessen er til stede i kommunens daginstitutioner. De rette vilkår for integrationsprocessen kan blandt andet være, at der sker et møde mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i den enkelte daginstitution.

Problemafklaring

Debatten om børnesammensætningen i de københavnske daginstitutioner udspringer af forskellige forhold. For at nuancere debatten opridses nedenfor de forskellige problematikker.

 

Uens fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn

I socialplan for 1997-2000, som er udarbejdet i perioden 1995-1997, findes et kvalitetsmål om, at 'antallet af indvandrer- og flygtningebørn, der benytter sig af et dagtilbud [skal øges]fra 60 % til 70%'.

 

I dag benytter 75% af disse børn et dagtilbud, der er altså over en årrække sket en markant forøgelse af andelen af børn fra etniske minoritetsgrupper i kommunens daginstitutioner. Dette kan være til stor gavn for disse børns fremtidige muligheder som medborgere i samfundet og er derfor en positiv udvikling. Samtidig er det denne udvikling, som gør, at nogen af kommunens daginstitutioner nu står overfor nye udfordringer.

 

Der findes daginstitutioner i kommunen, hvor den overvejende del af institutionens børn er fra etniske minoritetsgrupper. Disse børn er i henhold til kommunens integrationspolitik borgere i kommunen på lige fod med majoritetsbørn og personalet i disse institutioner opnår gennem kurser i sprogstimulering og flerkulturel pædagogik kvalifikationerne til at arbejde med disse børn og deres familier med afsæt i disses forudsætninger og behov. Det er daginstitutionens opgave at medvirke til, at disse børn vokser op og bliver medborgere i samfundet på lige fod med majoritetsbørnene.

 

Fordelingsmetoder

Når der tales om fordeling, er det nødvendigt at skelne mellem følgende:

 

·        fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn

eller

·        fordeling af tosprogede børn med behov for sprogstimulering (tosprogede børn med behov for sprogstimulering er her børn med et andet modersmål end dansk som ifølge en sagkyndig vurdering har behov for særlig sprogstimulering).

 

Den statistiske belysning nedenfor viser nemlig, at der er en forskel på fordelingen i de enkelte daginstitutioner, afhængigt af om man ser på andelen af indvandrere og efterkommere eller andelen af tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering.

 

Ifølge serviceloven har alle børn lige ret til en plads. Anvisningsregler må ikke stille nogle grupper af børn værre eller bedre end andre grupper. Der er kan på baggrund af en konkret og individuel vurderingen tages hensyn til etniticitet ved anvisningen.

 

Forvaltningen tolker lov om social service således, at det vil være muligt at vedtage anvisningsregler, der skaber en fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn. De konkrete vurderinger vil så omfatte såvel børn fra etniske minoritetsgrupper som majoritetsbørn og fjerne det frie valg for alle forældre. I såfald vil det være nødvendigt at beslutte, hvordan kommunen definerer etnicitet, idet man ifølge Persondataloven ikke må registrere personers etniske baggrund.

 

En fordeling på baggrund af tosprogede børns sproglige udvikling vil der være såvel lovgivningsmæssige som praktiske problemer forbundet med. Forvaltningen tolker lov om social service således, at en sådan fordeling ikke vil være i overensstemmelse med lighedsgrundsætningen, idet kun en udvalgt gruppe af forældre ikke vil få frit valg. I praksis vil en sådan fordelingsmetode betyde, at alle tosprogede børn skal sprogvurderes inden, at de anvises en plads i børnehave. Det vil endvidere kunne betyde, at nogle børn, der er indmeldt i en integreret institution, ikke vil kunne fortsætte i institutionens børnehave.

 

Hvis man i Københavns Kommune beslutter at gå videre med fordeling på baggrund af sproglig udvikling, bør det forelægges Familie- og forbrugerministeriets til godkendelse.

 

I de følgende afsnit arbejdes der derfor ikke med fordeling på baggrund af sproglig udvikling som et forslag.

 

Uens fordeling af børn med 'svag hjemmebaggrund'

Ifølge AE rådets rapport "Daginstitutioner: Ulige vilkår for indsats mod 'negativ social arv'" er den overordnede problemstilling i den forbindelse, at børn med svag hjemmebaggrund ikke er ligeligt fordelt i kommunens daginstitutioner[4]. En sådan uens fordeling mindsker ifølge rapporten daginstitutionens mulighed for at gøre en særlig indsats for at bryde den 'negativt sociale arv' for det enkelte barn, hvis institutionen ikke samtidig tildeles flere personaleressourcer.

 

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis kan sættes lighedstegn mellem børn med svag hjemmebaggrund og børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det er sociale forhold, der gør, at børn med 'svag hjemmebaggrund' kan have brug for en særlig indsats til for at opnå lige muligheder i forhold til uddannelse og arbejde.

 

De tal, der er trukket i forbindelse med fordelingen af midler fra den sociale kompensationspulje, viser dog, at en andel af de børn, hvor mindst en forælder ikke er statsborger i et vestligt land, samtidig har mindst én af de tre andre indikatorer for at komme fra et socialt belastet hjem[5].

 

Statistisk belysning af fordelingen af indvandrere og efterkommere 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har bedt forvaltningen om en statistik belysning af problemets omfang.

 

Tabel 1 er en oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere i alderen 1 til 5 år fordelt på bydele og den gennemsnitlige andel af indvandrere og efterkommere i alderen 1 til 5 år, som er indmeldt i daginstitution fordelt på de samme bydele.

 

Tabel 1: andelen af indvandrere og efterkommere fordelt på bydele og på institutioner

Bydel	Andel af indvandre og efterkommere (1-5 år) i bydelen	Andel af indvandre og efterkommere (1-5 år) i institutionerne
Bispebjerg	42%	37%
Brønshøj	34%	30%
Christianshavn	9%	7%
Indre By	5%	5%
Indre Nørrebro	31%	25%
Indre Østerbro	6%	5%
Kongens Enghave	38%	33%
Sundby Nord	33%	32%
Sundby Syd	19%	16%
Valby	26%	22%
Vanløse	13%	10%
Vestamager	31%	26%
Vesterbro	17%	13%
Ydre Nørrebro	46%	48%
Ydre Østerbro	17%	14%
I alt	25%	22%

 

 

Det ses fx, at andelen af indvandrere og efterkommere i alderen 1 til 5 år, der har bopæl i Bispebjerg, er 42%, altså må en institution i Bispebjerg forvente gennemsnitligt at have 42% indvandrere og efterkommere indmeldt. Til sammenligning er den gennemsnitligt andel af indvandrere og efterkommere i alderen 1 til 5 år indmeldt i daginstitution 37% i Bispebjerg.

 

Den eneste bydel hvor andelen af indmeldte indvandrere og efterkommere i alderen 1 til 5 år er højere end andelen af indvandrere og efterkommere i alderen 1 til 5 år i bydelen er Ydre Nørrebro.

Dette udsving kan have flere årsager, bl.a. at en andel af de etnisk danske børn i bydelen er indmeldt i en alternativ pasningsordning eller i daginstitution i en nabobydel.

 

I tabel 2 ses en oversigt, der i procenttal beskriver andelen af institutioner med hhv. 0-20 %, 21-40 %, 41-60%, 61-80% og endelig 81-100%  indvandrere og efterkommere. I første kolonne ses fordelingen på institutioner i hele byen i hele tal samt procent, i de følgende kolonner ses fordelingen i de enkelte bydele i procent.

 

Oversigten viser, at institutioner med indvandrere og efterkommere i alderen 1- 5 år ikke er jævnt fordelt over byen, men koncentreret i de bydele, hvor disse børn har bopæl jf. tabel 1.

 

Endvidere ses det, at antallet af institutioner med mere 60% indvandrere eller efterkommer i hele byen er 41, svarende til 8 % af den samlede institutionsmasse.

 

Tabel 2: Andelen af indvandrere og efterkommere i daginstitutioner fordelt på bydele. Tal i parentes angiver antallet af daginstitutioner i den enkelte bydel.

Andel	Hele byen		Amagerbro (28)	Bispebjerg (32)	Brønshøj (48)	Christianshavn (11)	Indre By   (40)
	Antal	Procent	Procent	procent	procent	Procent	Procent
0-20%	331	63%	54%	28%	60%	91%	100%
21-40%	89	17%	18%	28%	6%	9%	0%
41-60%	61	12%	18%	34%	15%	0%	0%
61-80%	27	5%	7%	9%	10%	0%	0%
81-100%	14	3%	4%	0%	8%	0%	0%

 

Andel	Hele byen		Indre Nørrebro (37)	Indre Østerbro (47)	Enghave (15)	Sundby Nord (22)	Sundby Syd (41)
	Antal	Procent	procent	Procent	procent	Procent	Procent
0-20%	331	63%	49%	100%	40%	32%	59%
21-40%	89	17%	16%	0%	27%	32%	32%
41-60%	61	12%	22%	0%	27%	27%	7%
61-80%	27	5%	8%	0%	7%	9%	2%
81-100%	14	3%	5%	0%	0%	0%	0%

 

Andel	Hele byen		Valby (45)	Vanløse (40)	Vesterbro (36)	Ydre Nørrebro (43)	Ydre Østerbro(37)
	Antal	Procent	procent	Procent	procent	Procent	Procent
0-20%	331	63%	53%	80%	78%	33%	70%
21-40%	89	17%	29%	15%	14%	9%	30%
41-60%	61	12%	16%	5%	6%	21%	0%
61-80%	27	5%	2%	0%	3%	19%	0%
81-100%	14	3%	0%	0%	0%	19%	0%

 

Tabel 3 viser, at der ikke kun er forskelle mellem bydelene, men også indenfor samme bydel. Som eksempel ses fordelingen på institutionsniveau i Ydre Nørrebro. Her bliver forskellene mere tydelige. Det skal nævnes, at Ydre Nørrebro er den bydel, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er størst. 

 

Tabel 3: Andelen af indvandrere og efterkommere i institutionerne på Ydre Nørrebro

Andel af indvandrere og efterkommere i institutionen	Institutionstype
0%	Vuggestue
0%	Børnehave
0%	Børnehave
3%	Børnehave
3%	Børnehave
6%	Børnehave
7%	Børnehave
8%	Vuggestue
9%	Vuggestue
9%	Vuggestue
11%	Integreret
12%	Børnehave
19%	Vuggestue
19%	Vuggestue
23%	Vuggestue
23%	Vuggestue
23%	Integreret
37%	Vuggestue
40%	Integreret
42%	Vuggestue
42%	Integreret
45%	Vuggestue
46%	Integreret
46%	Vuggestue
48%	Børnehave
48%	Børnehave
56%	Vuggestue
63%	Integreret
64%	Integreret
66%	Børnehave
67%	Integreret
68%	Børnehave
69%	Integreret
74%	Integreret
76%	Børnehave
81%	Børnehave
81%	Integreret
82%	Vuggestue
84%	Integreret
90%	Integreret
92%	Børnehave
94%	Børnehave
94%	Børnehave

 

Statistisk belysning af fordelingen af tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har foruden talmateriale på fordelingen af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn også bedt om en belysning af forholdene omkring tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering.

 

Tabel 4: Andelen af tosprogede børn med behov for sprogstimulering i daginstitutioner fordelt på bydele

andel	Hele byen		Amagerbro	Bispebjerg	Brønshøj	Christians- havn	Indre By
	antal	procent	procent	procent	procent	procent	Procent
0-20%	291	74%	65%	56%	68%	88%	100%
21-40%	65	17%	20%	33%	18%	13%	0%
41-60%	24	6%	10%	11%	11%	0%	0%
61-80%	12	3%	5%	0%	3%	0%	0%
81-100%	0	0%	0%	0%	0%	0%	0%

 

andel	Hele byen		Indre Nørrebro	Indre Østerbro	Enghave	Sundby Nord	Sundby Syd
	antal	procent	procent	procent	procent	procent	Procent
0-20%	291	74%	56%	100%	50%	72%	90%
21-40%	65	17%	7%	0%	50%	22%	10%
41-60%	24	6%	22%	0%	0%	6%	0%
61-80%	12	3%	15%	0%	0%	0%	0%
81-100%	0< /o:p>	0%	0%	0%	0%	0%	0%

 

andel	Hele byen		Valby	Vanløse	Vesterbro	Ydre Nørrebro	Ydre Østerbro
	antal	Procent	procent	procent	procent	procent	Procent
0-20%	291	74%	69%	90%	73%	40%	80%
21-40%	65	17%	28%	10%	19%	23%	20%
41-60%	24	6%	0%	0%	4%	23%	0%
61-80%	12	3%	3%	0%	4%	13%	0%
81-100%	0	0%	0%	0%	0%	0%	0%

 

I tabel 4 ses en oversigt, der i procenttal beskriver andelen af institutioner med hhv. 0-20 %, 21-40 %, 41-60%, 61-80% og endelig 81-100% tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering. Som i tabel 2 viser første kolonne fordelingen på institutioner i hele byen i hele tal samt procent, i de følgende kolonner ses fordelingen i de enkelte bydele i procent.

 

Tabel 4 kan ikke direkte sammenlignes med tabel 2 idet der i tabel 4 udelukkende indgår børnehavebørn. Desuden er det ikke givet, at der er overensstemmelse mellem tosprogede børn og børn, der er indvandrere eller efterkommere.

 

Det ses, at der er ingen institutioner, hvor mere end 80 % har behov for særlig sprogstimulering. I 9% af institutionerne er der mellem 41 og 80% der har behov. Og i de resterende 91% af institutionerne er der mellem 0 og 40% der har behov.

 

I tabel 5 ses en oversigt over andelen af tosprogede børn med behov for sprogstimulering fordelt på bydele.

 

Tabel 5: andelen af tosprogede børn med behov for sprogstimulering fordelt på bydele

Bydel	Behov	Indmeldte	Procent med behov
Amagerbro	116	756	15%
Bispebjerg	209	1018	21%
Brønshøj/Husum	250	1528	16%
Christianshavn	13	264	5%
Indre By	9	958	1%
Indre Nørrebro	247	1021	24%
Indre Østerbro	26	1438	2%
Kongens Enghave	87	417	21%
Sundby Nord	76	530	14%
Sundby Syd	80	1351	6%
Valby	202	1385	15%
Vanløse	65	1055	6%
Vesterbro	113	906	12%
Ydre Nørrebro	440	1206	36%
Ydre Østerbro	79	953	8%
Københavns Kommune	2012	14786	14%

 

Tabellen viser, at der er en stor variation på tværs af bydele. I Indre by har 1% af de indmeldte børn behov og på Ydre Nørrebro er det 36 % af de indmeldte børn, der har behov. Når man sammenholder tabel 5 med tabel 1, ses det, at der meget naturligt er sammenhæng andelen af indvandrere og efterkommere og andelen af tosprogede børn med behov for sprogstimulering i de enkelte bydele.

 

Henvendelser fra institutioner og forældre i perioden august 2003 – 15. oktober 2004

Central og lokalforvaltningen har i ovennævnte periode ikke modtaget  skriftlige henvendelser fra institutioner angående fordelingen af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i den enkelte institution. Men såvel pladsanvisningen som lokalcentrene kan berette om, at det er en problematik, der bliver diskuteret blandt institutionsledere og på lokalcentrene i de enkelte bydele.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren har i løbet af september og oktober 2004 modtaget tre skriftlige henvendelser fra tre forældre til børn i Børnehaven Labyrinten i Valby. Den ene henvendelse er også sendt til Uddannelses- og Ungdomsborgmesteren.

 

Fordelingsmetoder

Fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i dagtilbudene kan ske på flere måder:

 

1.      Ved at indføre kvoteordninger og indskrænke forældrenes frie valg af dagtilbud. Dette kan begrænse muligheden for at tag e søskende hensyn.

2.      Enhedslisten har forslået en tilpasning af anvisningsdistrikter så de følger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen distrikter. En opdeling af byen i sådanne distrikter, vil ikke i sig selv medføre en anden og bedre fordeling af børn. Det kan konstateres, at der i dag inden for snævre geografiske områder er store forskelle på andelen af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i de enkelte institutioner. Så en opdeling i mindre 'lukkede' anvisningsdistrikter vil ikke ændre fordelingen af børnene.

3.      Ved en profilering af dagtilbudene og deres mangeartede tilbud, som skal motivere forældrene til at søge at få deres børn indmeldt i andre dagtilbud, end det er tilfældet i dag.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i deres behandlingen af sagen på udvalgetsmødet den 6. oktober lagt vægt på, at en fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn skal ske på en måde, som tilgodeser størst mulig valgfrihed for forældrene. Derfor kan fordelingen af børnene ske ved en profilering af dagtilbudene som nævnt i punkt tre, mens punkt et og to ikke er egnede.

 

Fordeling via motivering af forældrene

Profilinstitutioner

Når fordelingen ikke kan ske ved at indskrænke forældrenes frie valg,  handler det derfor om:

·        at motivere forældrene til at vælge dagtilbud således, at deres valg er med til at sikre en mere ligelig fordeling af børnene

·        at sikre at kommunen tilbyder det, som forældrene ønsker

 

Erfaringen i forvaltningen er, at forældre først og fremmest vælger institution efter nærhedsprincippet. Størstedelen af såvel indmeldte børn, som børn på ventelisten går/er skrevet op til en institution i egen bydel eller nabobydelen. Men hvad der mere konkret gør, at nogle forældre vælger én institution frem for en anden, findes der ingen grundige undersøgelser af i kommunen.

 

Som vist i tabel 3 er der institutioner placeret indenfor snævre geografiske områder, som helt overvejende har børn fra etniske minoritetsgrupper eller helt overvejende  har majoritetsbørn. Hvis ønsket er en anden sammensætning af børnegruppen i de enkelte daginstitutioner, er der behov for at vide mere præcist, hvad der har motiveret forældrene til at vælge den ene institution frem for den anden? Med en sådan viden i hånden vil det være muligt at skabe profilinstituioner, der har en profil, som tiltrækker såvel majoritets- som minoritetsforældrene.

 

Dette skal ske ved en profilering af disse dagtilbud og deres mangeartede tilbud. En del forældre har hørt noget godt om en enkelt institution og låser så deres valg fast til denne. Målet er gennem vejledning at få forældrenes øjne op for, at der findes mange andre institutioner, som har værdier og tilbud, der også ligger i forlængelse af deres præference for et dagtilbud.

 

Tiltag i forbindelse med at skabe profilinstitutioner:

·        Foretage en brugerundersøgelse, der afdækker, hvorfor forældrene vælger, som de gør

·        Arbejde strategisk med profilinstitutioner på baggrund af undersøgelsens resultater i samarbejde med de lokale centre og udvalgte institutioner

·        Oprette modersmålsgrupper i udvalgte institutioner (se beskrivelse nedenfor)

·        Undersøge erfaringer fra andre kommuner

·        Målrettet vejledning af forældre

 

Modersmålsgrupper i udvalgte institutioner

Københavns Kommune har i perioden 1996-99 gennemført et udviklingsarbejde med indskoling af tosprogede elever. Eleverne blev grupperet efter modersmål, sådan at hver klasse havde elever med samme mindretalssprog som modersmål og et antal elever med dansk som modersmål. Forskere og lærere var enige om, at udviklingsarbejdet var en succes såvel i forhold til det tosprogede børn sproglige udvikling som i forhold til lærernes ændrede syn på de tosprogede børn sproglige og kulturelle forskellighed[6].

 

Det vil være muligt at lave et ligne nde udviklingsarbejde i daginstitutioner. Modersmålsgrupperne kunne som et forsøg blive placeret i udvalgte institutioner med overvejende majoritetsbørn. Anvisningen til sådanne modersmålsgrupper skulle foregår via vejledning af forældrene til tosprogede børn og være et tilbud.

                     

Målrettet vejledning af forældre

En målrettede vejledning af forældrene kan f.eks. ske ved:

·        At føre en kampagne, som gør forældrene opmærksomme på profilinstitutionerne

·        At forældre til tosprogede børn gøres opmærksom på institutioner med modersmålsgrupper (hvis sådanne oprettes)

·        At institutionerne får flere relevante oplysninger på deres hjemmeside

·        At institutionernes årsplaner gør opmærksom på deres profil

·        At der i institutionernes årsplaner redegøres for, hvordan der tages hensyn til etniske minoriteters særlige forudsætninger og behov

·        Opsøgende arbejde i vuggestuerne

·        At INFO-team ved åbent hus arrangementer har et indslag om fordelene ved institutioner, hvor der er fokus på mangfoldighed og  sproglig udvikling hos børn

 

Det vil være en mulighed at pålægge sundhedsplejerskerne en opgave med at drøfte valget af dagpasningstilbud med forældrene. Allerede i dag orienterer sundhedsplejerskerne forældrene om, at de skal huske at skrive deres barn op til pasning inden barnet er 4 måneder gammelt og aflægger tre års besøg i familier, hvor barnet ikke er indmeldt i et dagtilbud.

 

Forvaltningen vil anbefale, at rådgivningen om børnenes placering i forhold til fordelingsproblematikken henvises til pladsanvisningen, INFO-teamet og institutionerne idet disse ordninger i højere grad end sundhedsplejerskerne har kendskab til forholdene i de enkelte daginstitutioner.

 

Den sociale kompensationspulje

Der anvendes årligt 6 mill. til social kompensation i daginstitutioner. En stor del af midlerne fra den sociale kompensationspulje anvendes til tiltag, der direkte eller indirekte retter sig mod integration af minoritetsbørn og deres forældre i de 22 institutioner, der i perioden 2004 og 2005 har modtaget disse midler. Det vil være muligt i fremtiden, at rette indsatsen i de udvalgte institutioner mod et mål om, at institutionerne ved hjælp af særlige tiltag skal tiltrække flere majoritetsbørn.

 

Forslag fra to institutioner på Indre Nørrebro

To børnehaver fra Indre Nørrebro med hhv. en overvejende andel af minoritetsbørn og en overvejende andel af majoritetsbørn ønsker at igangsætte et forsøg med ændrede anvisningsregler. Forslaget sigter mod at skabe en mere ligelig fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i de to institutioner. Forslaget forudsætter, at der skal dispenseres fra venteliste reglerne og har økonomiske konsekvenser. Forslaget er vedlagt som bilag 1.

 

Andre tiltag på integrationsområdet                                         

Øget indsats med sprogstimulering af tosprogede børn

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede d. 28. maj 2003 følgende

 

 

Borgerrepræsentationen besluttede følgende hensigtserklæring (h31) i forbindelse med budgetforlig 2004:

 

Regeringen har d. 7. oktober udsendt et hyrdebrev: Regeringens initiativer med henblik på at tosprogede klarer sig bedre i uddannelsessystemet (se bilag 2). I brevet opridses hvilke tiltag regeringen ønsker at igangsætte for at forbedre de tosprogedes uddannelsesmæssige resultater. Regeringen ønsker at styrke førskoleindsatsen og overgangen mellem førskole og skole ved at:

Regeringen vil herudover styrke kommunernes indsats i undervisning af tosprogede elever, ved at

I forbindelse med ovenstående politiske beslutninger forventes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at fremlægge følgende initiativer til politisk beslutning primo 2005 (vil blive lagt frem til høring i Integrationsråd og -udvalg i januar 2005 og til politisk beslutning straks herefter):

·        Københavns Kommune beslutter at benytte de sprogtest, som Undervisningsministeriet planlægger at udvikle til førskoleområdet (FAF har allerede været i kontakt med ministeriet med henblik på at deltage i en arbejdsgruppe i forbindelse med udviklingen af sprogtestene til førskole børnene.)

·        Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sætter en række kvalitetsmål for indsatsen, herunder effektmål

·        Styrke indsatsen der skal øge andelen af tosprogede børn i dagtilbud

·        Styrke samarbejde med forældrene bl.a. via udarbejdelse af en pjece til forældrene om tosprogede børns sproglige udvikling samt fokus på forældresamarbejde på kurser i sprogstimulering for pædagogisk personale

·        En revidering af standardprocedurerne for sprogstimuleringsindsatsen på daginstitutionsområdet m.h.p. at tydeliggøre indsatsområdets procedurer for ansatte på de lokale centre og på daginstitutionerne og sikre en ensartethed på tværs af bydele

·        Inddragelse af sprogstimuleringsarbejdet i arbejdet med års- og lærerplaner i daginstitutionerne

·        Udnævne sprogansvarlige i alle berørte institutioner m.h.p. en øget kontinuitet i sprogstimuleringsarbejdet i de enkelte institutioner

·        Central økonomistyring af sprogstimulerin g- og integrationspuljen

·        Igangsættelse af et udviklingsprojekt, med fokus på metodeafklaring i samarbejde med CVUStorkøbenhavn

 

Målet med den øgede indsats på sprogstimuleringsområdet er, at alle tosprogede børn, der har modtaget særlig sprogstimulering, er godt i gang med at lære dansk, når de starter i skole.

 

Børnekulturhuse

For at skabe et rum for mødet mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn kan kommunen oprette en række børnekulturhuse i udvalgte områder af byen. Her kunne institutioner med hhv. en overvejende andel af minoritetsbørn eller en overvejende andel majoritetsbørn mødes og gennemføre særlige projekter sammen, som støtter op minoritetsbørnenes tilegnelse af dansk samt udvikler tolerance, anerkendelse og respekt på tværs af kultur, sprog og religion.

 

Beatrice Schindler Rangvids ph.d.-afhandling "Do Schools matter?"

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har bedt om Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens talmateriale fra Beatrice Schindlers afhandling 'Do Schools matter?'. I afhandlingen findes der ikke tal for børnehaveområdet og ingen særlige tal for de Københavnske skoler.

Der gengives derfor ingen tal her.

 

Afhandlingen beskriver, hvordan forskellige "skolefaktorer" i grundskolerne påvirker elevernes udbytte af undervisningen.

 

Resultaterne fra afhandlingen viser, at det ville være en fordel, hvis eleverne fra forskellig social baggrund var mere jævnt fordelt over landets skoler. En formindskelse af den socio-økonomiske segregering ville således hjælpe de svagere elever til bedre læsefærdigheder, mens der ikke ser ud til at være målbare negative effekter på de gode elever af at modtage undervisning i mere blandede klasser. En mindre socio-økonomisk segregering over skolerne må derfor formodes at kunne højne læsefærdighederne for eleverne som helhed.

 

ØKONOMISKE

Der er ikke angivet økonomiske konsekvenser i indstillingen, idet det er afhængigt, af hvilke løsningsmodeller Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter at arbejde videre med.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

BILAG

Bilag 1: Forslag fra to institutioner på Indre Nørrebro.

Bilag 2: Hyrdebrev af 7. oktober fra Undervisningsministeriet

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Carsten Stæhr Nielsen