Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats - rammer for anvendelse af puljemidlerne for 2001 (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. november 2000

8. Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats - rammer for anvendelse af puljemidlerne for 2001 (Bilag)

FAU 637/2000 J.nr. 189/00

• Koordinationsudvalget sætter ved uddeling af midler i 2001 særlig fokus på integration af personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.

• Bevilling af puljemidler i 2001 til nye arbejdsfastholdelsesprojekter gives som udgangspunkt kun, såfremt disse indeholder konkrete aktiviteter/resultater af fornyende karakter ifht. målgruppe eller metode.

• Fremtidige arbejdsfastholdelsesprojekter skal inddrage A-teamet enten formelt eller uformelt.

Siden 1. januar 1999 er der afsat en årlig pulje i Lov om aktiv socialpolitik til Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til bl. a. fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer.

Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål midlerne anvendes.

Koordinationsudvalget har på mødet d. 9. oktober 2000 godkendt et forslag til rammer for anvendelse af udvalgets puljemidler for 2001.

Puljen for 2001 udgør 16.320.000 kr. Der er i 1999 og 2000 disponeret over i alt 8.624.160 kr. og der resterer herefter 7.695.840 kr. til anvendelse i 2001.

Koordinationsudvalget har i 1999 og 2000 primært støttet initiativer, som fokuserer på arbejdsfastholdelse.

For at balancere den samlede indsats på det rummelige arbejdsmarked foreslås det, at der sættes særlig fokus på integration af personer med nedsat arbejdsevne, som står uden for arbejdsmarkedet. Det drejer sig bl.a. om kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere uden tilknytning til en arbejdsplads og førtidspensionister. Det drejer sig særligt om en kernegruppe, som i en meget lang periode har stået uden for det ordinære arbejdsmarked og derfor har brug for at blive sluset ind i jobs på særlige vilkår.

Begrebet integration på arbejdsmarkedet bruges her i bred forstand, dvs. uden særlig forbindelse til etniske minoriter.

Jf. bestemmelserne i § 47 b i Lov om aktiv socialpolitik afsættes der fra 1. januar 1999 årligt en pulje til Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende institutioner m. flere.

Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål midlerne anvendes. Er der uenighed mellem koordinationsudvalg og kommunen, om anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan midlerne ikke anvendes.

Puljen for 2001 udgør 16.320.000 kr. Der er i 1999 og 2000 disponeret over i alt 8.624.160 kr. Der resterer herefter 7.695.840 kr. til anvendelse i 2001.

Totalbudget over Koordinationsudvalgets puljemidler vedlægges i bilag.

Konsulentfirmaet Discus A/S har for Koordinationsudvalget evalueret de initiativer udvalget iværksatte i 1999. Evalueringen blev fremlagt på udvalgets møde den 14. august 2000.

I forlængelse heraf har Discus udarbejdet et notat med opsamling og anbefalinger til den fremtidige anvendelse af koordinationsudvalgets puljemidler (se bilag).

Koordinationsudvalget pålagde forvaltningen at udarbejde en indstilling til rapportens anbefalinger og konklusioner til behandling på Udvalgets møde den 9. oktober 2000.

I forlængelse heraf foreslog forvaltningen, at Koordinationsudvalget godkender følgende rammer for anvendelse af puljemidlerne i 2001:

1. Koordinationsudvalget sætter ved uddeling af midler i 2001 særlig fokus på integration af personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
2. Der stilles krav om, at bevilling af puljemidler til nye arbejdsfastholdelsesprojekter som udgangspunkt kun gives, såfremt disse indeholder konkrete aktiviteter/resultater af fornyende karakter ifht. målgruppe eller metode.
3. I lyset af A-teamets store erfaringsbredde på arbejdsfastholdelses-området foreslås, at fremtidige arbejdsfastholdelsesprojekter skal inddrage A-teamet enten formelt eller uformelt.

I det følgende redegøres nærmere for de enkelte initiativer og anbefalinger.

Det er velkendt, at indsatsen på det rummelige arbejdsmarked har haft mest succes med at styrke indsatsen over for fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Koordinationsudvalget har bl.a. været med til at øge forståelsen for fastholdelse hos arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere i København og omegn. Samtidig er der gode erfaringer med at skabe fleksjob til medarbejderne ude i virksomhederne eller virksomhedsrevalidere medarbejdere til nye arbejdsfunktioner. Ofte finder arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere selv en fælles løsning - med A-temaet som hjælpende hånd - der indebærer, at medarbejderen kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen.

Koordinationsudvalgets indsats på det rummelige arbejdsmarked var i 1999 primært fokuseret på igangsætningen af arbejdsfastholdelsesaktiviteter. Samlet set gik 63% af midlerne til fastholdelsesinitiativer, mens integrationsområdet blev støttet med 17% af puljemidlerne og forebyggelse 20%.

For at balancere den samlede indsats på det rummelige arbejdsmarked kan der sættes særlig fokus på integrationsområdet. Der kan iværksættes den samme målrettede indsats over for den gruppe af personer med nedsat arbejdsevne, som står uden for arbejdsmarkedet. Det drejer sig bl.a. om kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere uden tilknytning til en arbejdsplads og førtidspensionister. Det drejer sig særligt om en kernegruppe, som i en meget lang periode har stået uden for det ordinære arbejdsmarked og derfor har brug for at blive sluset ind i jobs på særlige vilkår.

Målrettes Koordinationsudvalgets puljemidler i 2001 integrationsområdet vil det med fordel kunne kombineres med udvalgets kommunikationsstrategi. Samlet vil det give betydelig mulighed for:

• Oplysning og rådgivning: at øge bevidstheden om integration samt de problemer og muligheder, som er forbundet med at skabe nye jobs for personer uden for arbejdsmarkedet.

• Jobskabelse: at skabe konkrete resultater i form af faste stillinger for personer med nedsat arbejdsevne.

Derfor foreslås det, at der sættes fokus på integration af personer med nedsat arbejdsevne. Indsatsen skal rettes både mod offentlige og private virksomheder beliggende i Københavns Kommune og omegn. Puljemidlerne kan bl.a. rettes mod følgende initiativer:

• Uddannelse i integration og generel udbredelse af integrationsproblematikken over for arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter, personer uden for arbejdsmarkedet, medarbejdere i A-kasser og fagforeninger m.fl.
• Udvikling af nye metoder til integration både i offentlige og private organisationer
• Virksomhedsrevalidering - en intensiveret indsats for at skabe nye revalideringspladser i offentlige og private virksomheder, fx til indslusning af flygtninge og indvandrere med særlige problemer.
• Formidling af konkrete jobs til personer med nedsat arbejdsevne.

Puljeudbuddet for 1999 viste en blanding af projekter, som både indeholdt dokumentations- og vidensindsamling samt konkrete resultater og erfaringer. Denne blanding har givet et bredt tæppe af initiativer, der hver især har bidraget til en forstærkning af arbejdsfastholdelse, integration og forebyggelse. Ser man på det samlede billede har der dog været en klar overvægt af arbejdsfastholdelsesprojekter i 1999.

Koordinationsudvalget har med A-teamet anvendt en stor del af sine midler til konsulentbistand, uddannelses- og andre kvalificeringsaktiviteter for arbejdsfastholdelse. Disse ressourcer og erfaringer kan virksomheder, fagforeninger og lokal/socialcentre trække på. På den baggrund er det naturligt, at A-teamet udgør den centrale ressource i udvalgets indsats på fastholdelsesområdet.

Det forslås derfor, at hvis udvalget vælger at støtte nye projekter med arbejdsfastholdelse som hovedindsatsområde, skal disse primært være af meget fornyende karakter med hensyn til målgruppe eller metode. Man kan for eksempel forestille sig projekter, der ønsker at sætte fokus på en udsat målgruppe, der ikke hidtil har været i søgelyset for udvalgets indsats. Eller hvis et projekt har planlagt at benytte en metode, der på en original og hidtil ukendt måde ser ud til at kunne skabe konkrete resultater og erfaringer eller inddrager tværgående aktører i fastholdelsesindsatsen.

Discus anbefaler, at A-teamet inddrages som aktiv samarbejdspartner i fremtidige arbejdsfastholdelsesinitiativer, hvilket forvaltningen er enig i. A-teamet har det seneste år høstet en række konkrete erfaringer med arbejdsfastholdelse, herunder sygedagpengeopfølgning, virksomhedskontakt og tværgående samarbejder med arbejdsmarkedets parter m.fl.

Det er afgørende at sikre en spredning og videreformidling af disse erfaringer gennem konkrete aktiviteter. Samtidig er det vigtigt, at A-teamet forbliver omdrejningspunkt for Koordinationsudvalgets indsats på fastholdelsesområdet.

Det forslås derfor, at det indgår som et krav, at A-teamets erfaringer inddrages aktivt i fremtidige arbejdsfastholdelsesprojekter. Det betyder at A-teamet inddrages enten som formel eller uformel samarbejdspartner. A-teamets funktion i forhold til projekterne kan forankres på to niveauer:

• På den ene side kan A-teamet benyttes som uformel samarbejdspartner, der kan komme med input til projektets formål, mål, metode, projektplanlægning og løbende kommentere projektets udvikling og resultater.
• På den anden side kan man vælge at inddrage A-teamet i mere formel forstand som aktiv samarbejdspartner. Her indgår A-teamet i konkrete aktiviteter som fx sygedagpengeopfølgning eller samarbejder med fagforeninger og A-kasser.

A-teamets engagement skal forankres i de støttede projekter – til gavn både for de enkelte projekter og A-teamets eget arbejde.

Koordinationsudvalget godkendte på mødet den 9. oktober 2000 forvaltningens forslag til rammer for anvendelse af puljemidlerne i 2001. Det skal tilføjes, at Koordinationsudvalget besluttede at reservere en pulje på 500.000 kr. til brug for projekter, som Koordinationsudvalget ønsker at tage initiativ til. Samtidig besluttede udvalget at anvende den samme procedure ved udmøntning og tildeling af puljemidler som i 1999 og 2000. Dvs. annoncering ved udmøntningen og ved tildelingen tillægges en udvælgelsesgruppe kompetence til at godkende projekter, der afsluttes i 2001. Projekter, der rækker udover 2001, skal godkendes af Koordinationsudvalget.

Koordinationsudvalgets puljemidler finansieres fuldt ud af staten og nærværende medfører derfor ikke udgifter for kommunen.

Der er ingen høringsforpligtelse, men da puljemidlerne er bydækkende har forsøgsbydelene været inviteret til at deltage i mødet d. 9. oktober 2000, hvor forslag til rammer for 2001 blev fastlagt. Endvidere har én repræsentant for de 4 forsøgsbydele sæde i den ovenfor omtalte udvælgelsesgruppe.

• Totalbudget for Koordinationsudvalgets puljemidler for 2000, 2001 og 2002.
• Notat fra konsulentfirmaet Discus A/S med opsamling og anbefalinger på baggrund af Koordinationsudvalgets møde den 14. august 2000.