Mødedato: 01.11.2000, kl. 08:00

Offside - 2. fordeling af § 115 midler i år 2000 (Bilag)

Offside - 2. fordeling af § 115 midler i år 2000 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. november 2000

 

Sager til beslutning

6. Offside - 2. fordeling af § 115 midler i år 2000 (Bilag)

FAU 633/2000 J.nr. 194/00

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Café Offside tildeles økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til servicelovens §115 med et beløb på 75.000 kr. ved 2. fordeling i 2000.

at Gartneri Offside tildeles økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til servicelovens § 115 med et beløb på 100.000 kr. ved 2.fordeling i 2000.

Det forudsættes, at Offside aflægger særskilte regnskaber for Caféen og Gartneriet, der dokumenterer anvendelse af § 115 midlerne.

 

RESUME

Ansøgningsfristen for at søge om økonomisk støtte i henhold til § 115 i Serviceloven for 2. halvdel af 2000 var den 3. juli 2000. Der indkom 148 ansøgninger, hvoraf 109 blev indstillet til økonomisk støtte.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet d. 20 september 2000 at nedsætte et underudvalg med henblik på at udarbejde en indstilling til udvalgets formand om støtte i henhold til § 115 i Serviceloven.

Underudvalget besluttede på møde d. 25. september 2000, at ansøgningerne fra Café Offside og Gartneri Offside – på grund af uklarheder i ansøgningerne – skulle forelægges særskilt for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Formålet med projekt Offside er at fremme menneskelig trivsel og udvikling generelt og specielt give mennesker med psykiske problemer (fortrinsvis førtidspensionister, bistandsmodtagere og ledige) øget selvværd, bedre socialt netværk, større selvstændighed og jobtræning. Café og Gartneri fungerer som blød arbejdsplads for frivillige medarbejdere med psykisk sygdom eller psykiske vanskeligheder. Projektet er selvejende, men modtager et årligt tilskud fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, resten af udgifterne finansieret via puljemidler mv. , hvorfor de indstilles til §115midler.

SAGSBESKRIVELSE

Café Office er et samværs- og aktivitetssted for psykisk syge i Københavns Kommune. Målgruppen er mennesker med psykiske vanskeligheder, der er marginaliserede i forhold til såvel arbejdsmarkedet som fritidslivet. I cafeen har de mulighed for at arbejde på en blød arbejdsplads, som frivillige medarbejdere. Der er tilknyttet 20 cafémedarbejdere som frivillige medarbejdere.

Som arbejdsplads har caféen åbnet 5 hverdage om ugen fra 9- 17, om torsdagen dog fra 10-13. De frivillige medarbejdere møder klokken 9 om morgenen, hvor dagens ret tilberedes. Da de frivillige medarbejdere har psykiske vanskeligheder i et omfang, der nedsætter arbejdsevnen, er det nødvendigt at have ansat professionelle til at sikre kontinuiteten i arbejdet. Der er for nyligt ansat en kok, der fungerer som inspirator og styrker entusiasmen hos de frivillige medarbejdere, hvilket viser sig ved en bedre personaledækning af de frivillige under eventuel sygdomsperiode.

Caféen har åbent for kunder 4 dage om ugen: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag mellem klokken 10-16.

For tildeling af §115 midler gælder det at den frivillige indsats er kernen i projektet, og at tilbuddet ikke ville eksistere eller ville miste sin kvalitet, hvis den frivillige indsats ikke fandtes. Selvom den frivillige indsats er ulønnet forudsættes, at der er økonomiske midler til rådighed, til såvel fysiske rammer som lokaler, telefon og administrativt arbejde, som det kan være nødvendigt med lønnet personale til organisering af den frivillige indsats. Ved tildeling lægges vægt på støtte til konkrete aktiviteter.

Café Offside har ikke et fast budget, men eksisterer på tilskud fra år til år. Caféen opfylder betingelser for tildeling af §115 midler

Gartneriet Offside er et tilbud til psykisk syge, som gennem kropsligt arbejde, oftest udendørs, opnår struktur i hverdagen, frisk luft og motion samt styrkelse af arbejdsevnen inden for økologisk gartneri/jordbrug. Udover arbejdet i gartneriet arrangeres der andre fysiske aktiviteter, herunder bl.a. arbejde med miljøvenligt byggeri, cykelture samt ture i skoven.

Der er p.t. ca. 40 brugere pr. måned som frivillige medarbejdere i Gartneri Offside. Når der i ansøgningen til § 115 midlerne fra Gartneri Offside angives, at der ikke er frivillige medarbejdere, skyldes det, at de i ansøgningen defineres som personer i jobtilbud. Der er altså tale om en fejl i ansøgningen til § 115 midlerne. Der er frivillige medarbejdere i Gartneri Offside.

Gartneri Offside lejer i alt 1 ha jord. Aftalen omfatter tilladelse til opstilling af drivhus, mandskabsskur og kloset. Det er aftalt, at forbrug af vand er frit, indtil andet er aftalt, og at der kan der lånes maskiner samt leveres kompostmuld til jordforbedring af udlejer. Efter nærmere aftale er en udvidelse af arealet mulig. Lejeaftalen omfatter derfor andet end den rene jordleje. Det vurderes, at lejen på 15.000 kr. årligt er rimelig, set i lyset af de ovennævnte aftaler.

Gartneri Offside har ikke et fast budget, men eksisterer v.h.a. tilskud fra Københavns Kommune og Socialministeriet fra år til år. Gartneriet opfylder betingelserne for tildeling af § 115 midler. Gartneri Offside er ved 1. fordeling i år 2000 blevet tildelt 100.000 kr. i økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i.h.t. Servicelovens § 115.

ØKONOMI

Cafe Offside:

Da vægtningen for tildeling af midler er på konkrete aktiviteter anbefales støtte til kurser og kulturelle aktiviteter, hvilket af den økonomiske oversigt i bilaget til ansøgningen om §115 beløber sig til 75.000 kr.

Budget 2000 Café Offside

Driftsudgifter i alt 925.000 kr.

Driftstilskud, Kbh. kom. 356.730 kr.

(Beregnet pba 2,6% fremskrivning ift. 1999)

Tilskud øvrige fonde, puljer 420.766 kr.

Driftsunderskud i alt 147.504 kr.

Indstilling §115, 2. fordeling 75.000 kr.

Driftsunderskud under forudsætning

af tildeling fra 2. fordeling 72.504 kr.

 

Gartneri Offside:

Budget 2000 for Gartneri Offside:

Driftsudgifter i alt 830.000 kr.

Driftstilskud, Kbh.kom. 307.100 kr.

(Beregnet pba 2,6% fremskrivning ift. 1999)

15 M – puljen 275.000 kr.

§ 115 , 1. fordeling 100.000 kr.

Driftsunderskud i alt 147.900 kr.

Indstilling § 115, 2.fordeling 100.000 kr.

Driftsunderskud under forudsætning

af tildeling fra 2. fordeling 47.900 kr.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

  • Notat af 23. oktober 2000 "Redegørelse for Offside".

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

 

Til top