Kvalitetsstandarder for botilbud efter § 92 i lov om social service - botilbud for psykisk syge og handicappede (Bilag)

5. Kvalitetsstandarder for botilbud efter § 92 i lov om social service - botilbud for psykisk syge og handicappede (Bilag)

FAU 526/2003 J.nr. 526/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtager nærværende kvalitetsstandard for botilbud efter § 92 i lov om social service.

I medfør af § 110 a i serviceloven har Socialministeriet fastsat regler om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens § 92. Servicestandarden skal beskrive, hvad borgeren kan forvente af den offentlige service på forskellige nærmere delområder.

Amterne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner udarbejder første gang en kvalitetsstandard senest 1. oktober 2003. Kvalitetsstandarden skal revideres hvert andet år.

Botilbud efter servicelovens § 92 er beregnet for beboere, som på grund af væsentlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er der sådanne botilbud på området for psykisk syge og på handicapområdet. I alt er der tale om 31 botilbud ,som alle er forankret i forvaltningens 8. kontor.

Ifølge de regler som Socialministeriet har fastsat, skal kvalitetsstandarderne indeholde en beskrivelse af følgende områder:

1. Værdigrundlag
2. Visitation.
3. Ventetider.
4. Boligstandard.
5. Information om boligstandard mv.
6. Service (ydelser).
7. Ydelser indeholdt i beboernes betaling efter servicelovens § 83 (servicebetaling).
8. Valgfri ydelser.
9. Brugerindflydelse.
10. Udarbejdelse af og opfølgning på handleplaner.
11. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
12. Dag- og fritidstilbud.
13. Personalepolitik.
14. Fremtidig indsats.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har valgt at opdele fremstillingen således, at der i selve indstillingen til udvalget alene er medtaget de formulerede kvalitetsstandarder. I vedlagte bilag til indstillingen er så knyttet uddybende beskrivelser til hver af de områder, som kvalitetsstandarderne vedrører.

Det skal understreges, at der ved formuleringen af kvalitetsstandarderne er lagt vægt på for hver af områderne at formulere den standard for kvalitet, som den enkelte beboer vil kunne forvente at modtage på nuværende tidspunkt og i en overskuelig fremtid. Hvis kvlitetsstandarden ikke overholder sektorplanens kvalitetsmål, vil det blive nævnt eksplicit.

Hermed følger de kvalitetsstandarder, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår godkendt for de områder, som ifølge Socialministeriet skal beskrives i kvalitetsstandarder.

Hovedformålet med visitationsproceduren i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er at skabe større brugervenlighed og bedre ressourceudnyttelse.

For afgørelse om visitation gælder der en generel frist på 6 uger fra modtagelse af en ansøgning til borgeren modtager afgørelsen. Der kan klages over afgørelsen til Det Sociale Nævn. Der gælder her en frist på 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der er samme klageadgang for afgørelse om ophold.

Standarden for kvalitet i visitationen er en smidig proces, hvor der tages højde for ansøgerens samlede behov og hvor der sikres en tæt dialog med og en grundig information til ansøgeren og dennes pårørende.

Det gælder både på psykiatri- og handicapområdet, at Københavns Kommunes botilbudskapacitet ikke er tilstrækkelig til at imødekomme den løbende efterspørgsel efter boliger. Der er derfor på begge områder en betydelig venteliste og deraf følgende ventetid. Med uændret kapacitet må det forventes, at problemet vil stige i de kommende år.

Det kan således på begge områder konstateres, at Københavns Kommune er langt fra at opfylde de kvalitetsmål, som er opstillet med hensyn til ventetiden. Der er i sektorplan 2000-2003 for psykisk syge opstillet et kvalitetsmål på 3 måneders ventetid, mens det tilsvarende kvalitetsmål i forslag til sektorplan for handicapområdet er 4 uger.

4. Boligstandarden

Planlægningsmæssigt er der både på handicapområdet og psykisk syge området opstillet ambitiøse kvalitetsmål for beboernes tilfredshed med tilbuddet, herunder boligstandarden.

De boliger, der er etableret i år 2000 og derefter omfatter et og to-rumsboliger med særskilt bad og toilet og lever - i hvert fald for to-rums-boligernes vedkommende - op til en moderne standard.

Langt hovedparten af boligerne på de 2 områder er imidlertid etableret før 2000 og omfatter et-rums boliger med fælles bad og toilet.

En modernisering af den eksisterende boligkapacitet på § 92 botilbudsområdet forventes at være et vigtigt politisk fokusområde i de kommende år.

Beboere i § 92 botilbud modtager en lang række ydelser i botilbuddet. Der er først og fremmest tale om personlig pleje og støtte til nødvendige praktiske opgaver samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Endvidere er der mulighed for fritidstilbud samt forskellige former for behandling. Fritidstilbuddene og behandlingen kan være integreret i selve botilbuddet eller foregå andetsteds. På handicapområdet er der mulighed for ledsagelse til beboere, der ikke kan færdes selv.

Formålet med indsatsen er at vedligeholde og udvikle beboernes funktioner med fokus på deres hverdagsliv.

Indsatsen ydes udfra en vurdering af beboerens konkrete behov og fremtræder i forhold til beboeren som en integreret del af botilbuddet.

Indsatsen fastsættes i forbindelse med udarbejdelsen af beboerens sociale handleplan, således at der er mulighed for løbende at tilpasse hjælpen til beboerens aktuelle behov i forhold til serviceniveauet i Københavns Kommune.

Københavns Kommune § 92 botilbud tilbyder en bred vifte af valgfrie ydelser. Det drejer sig om følgende ydelser:

• Kost
• Vask
• Vinduespudsning
• Toiletartikler
• Rengøringsartikler

Der er i kommunens årlige budget fastsat vejledende takster for beboernes betaling for disse ydelser.

Der er på flere boenheder/boafsnit indført lokale ordninger for prisberegningen. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor der er installeret vaskemaskine, og hvor beboerne selv vasker deres eget tøj. Her er der flere steder indført et poletsystem.

Det gælder for samtlige valgfrie ydelser, at beboerne kan vælge de enkelte valgfrie ydelser til og fra med kort varsel.

På handicapområdet er der en praksis for, at de enkelte botilbud har formuleret en pårørende politik, der i hovedtræk er sammenfaldende med pårørendepolitikken på psykiatriområdet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har som mål at begrænse anvendelsen af magtanvendelse og andre indgreb i den personlige frihed mest muligt i overensstemmelse med reglerne herom. Der iværksættes fortsat undervisning på de enkelte botilbud med henblik på forebyggelse af magtanvendelse og korrekt anvendelse af reglerne.

Endvidere sker der en løbende opfølgning og dialog om sådanne indgreb i forvaltningen, og en gang om året orienteres Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om udviklingen på området.

For beboerne på Københavns Kommunes § 92 botilbud gælder det som for andre mennesker at daglige aktiviteter er af stor betydning for at få hverdagslivet til at fungere på en meningsfuld og udviklende måde.

Det er derfor vigtigt, at der tilbydes aktiviteter som er nøje afstemt med den enkeltes funktionsniveau og behov. Dette skal ske både internt og eksternt i forhold til botilbuddene.

Det kan være tilbud fra egentlig beskæftigelse til mere aktivitets- og samværsprægede aktiviteter.

Det er vigtigt, at der hele tiden arbejdes på at skabe nye og varierede tilbud.

Der er opstillet følgende ambitiøse kvalitetsmål for dag- og fritidstilbud på handicapområdet:

• 80% af brugerne af dagtilbud, arbejds- og uddannelsestilbud på handicapområdet skal synes, at det tilbud de modtager, er relevant og interessant.

• 80% af brugerne af fritidstilbud skal synes at de tilbud som de modtager, er relevante og interessante.

På området for psykisk syge er der følgende kvalitetsmål:

• Psykisk syge, der ønsker at få afprøvet deres arbejdsevne, tilbydes arbejde eller beskæftigelse på særlige vilkår inden for 3 måneder.

Formålet med Københavns Kommunes personalepolitik i forhold til personalet på § 92 botilbudsområdet er at skabe tydelighed, tryghed og fagligt spændende og udfordrende arbejdspladser med en høj grad af mulighed for udvikling af faglige og menneskelige kompetencer.

I forhold til den enkelte medarbejder lægges der især vægt på den løbende udvikling af den pågældendes selvstændighed, ansvarlighed og empati i kontakten med beboerne.

Københavns Kommune står i de kommende år over for følgende tre udfordringer på § 92 botilbudsområdet,

1. Behovet for at etablere flere boliger til handicappede og psykisk syge - både § 92 botilbud og boliger i lettere boformer.
2. Behovet for at modernisere de nuværende bygningsmæssige rammer.
3. Behovet for fortsat at udvikle § 92 botilbuddenes indhold.

Der er allerede i dag en meget lang venteliste til § 92 botilbud og deraf følgende lange ventetider, og der forventes i de kommende år at ske en yderligere stigning i ventelisten, såfremt der ikke sker en udbygning.

Dette gør sig især gældende på psykisk syge området, hvor H:S's nye psykiatriplan forventes at ville medføre et øget pres på de socialpsykiatriske bocentre, ligesom den ændrede aldersfordeling på bocentrene i retning af flere yngre beboere vil betyde en stadig mindre afgang fra bocentrene som følge af dødsfald.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2003 blev det besluttet, at der skulle foretages en beregning af konsekvenserne af, at der blev indført en 4 ugers ventetidsgaranti til de særlige botilbud for psykisk syge og handicappede. En indstilling med beregning over disse konsekvenser blev forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på udvalgets møde den 1. april 2003. Udvalget tog redegørelsen til efterretning. Beregningerne viser, at en eventuel garanti fra år 2010 forudsætter, at der fra år 2004 og årene frem til 2010 skal etableres 316 yderligere boliger på psykisk syge området og 114 boliger på handicapområdet.

På begge områder er boligstandarden meget differentieret alt efter, hvornår boligerne er etableret.

Langt hovedparten er etableret i 60' erne og 70' erne på et tidspunkt, hvor der ikke blev stillet samme krav til boligstandarden for psykisk syge og handicappede som i dag. Boligerne består af et-rumsboliger i meget forskellige størrelser (10 – 25 m2.), og for de flestes vedkommende med fælles bad og toilet.

Boligerne etableret i de seneste år indeholder alle et eller to-rumsboliger med eget bad og toilet og evt. køkkenfaciliteter og med god tilgængelighed. Der er typisk fællesfaciliteter som opholdsstue, køkken, vaskeri og fælles udefaciliteter. Flere af disse botilbud er opført efter lov om almene boliger mv. og beboeren har egen lejekontrakt til disse boliger.

Der vil på den baggrund skulle ydes en væsentlig indsats for at bringe boligstandarden på alle boliger på linje med den gængse standard i et moderne samfund, hvor ønskerne i langt højere grad end tidligere går i retning af selvstændige boliger i en form for fællesskab og boliger for særlige grupper af borgere, herunder unge og ældre. Der vil under alle omstændigheder blive tale om en flerårig indsats. En finansiering af moderniseringen efter lov om almene boliger vil indebære betydelige økonomiske fordele og bør nøje overvejes.

Behovet for fortsat udvikling af Københavns Kommune § 92 – botilbud.

Der er gennem de seneste 10 – 15 år på mange felter taget initiativer for at nedbryde det institutionsprægede miljø. Personalet er blevet bredere sammensat og omfatter nye personalegrupper og løbende efteruddannelse er blevet et væsentligt element i personalepolitikken.

Også kontakten mellem medarbejdere og beboere har i høj grad ændret karakter. Der lægges i dag afgørende vægt på, at beboerne og personalet indgå i meningsfulde aktiviteter sammen., og at beboerne så vidt muligt inddrages i alle beslutninger, der vedrører den enkelte eller botilbuddet. I alle botilbuddene er indført kontaktpersonordningen, og de pårørende spiller en langt større rolle. Der arbejdes med sociale handleplaner og botilbuddene udarbejder løbende planer for udviklingen af botilbuddet.

Med de ovennævnte tiltag er udviklingen af botilbuddene nået langt, men der vil fortsat være fokus på udviklingsmuligheder.

Ingen konsekvenser.

Ingen umiddelbare konsekvenser.

Ingen.

Det har af tidsmæssige årsager ikke været muligt at foreligge kvalitetsstandarden for Det Sociale Brugerråd, hvilket havde været ønskeligt. Der kan peges på muligheden for at indkalde Det Sociale Brugerråd ekstraordinært.

• Uddybende beskrivelse af de enkelte kvalitetsstandarder.
• Socilaministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 2. april 2003.
• Soci alministeriets vejledning af 30. april 2003.

Grethe Munk

/