Orientering om Københavns Kommunens regres i sygedagpengesager

21. Orientering om Københavns Kommunens regres i sygedagpengesager

FAU 184/2003 J.nr. 184/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at orienteringen om Københavns Kommunes regres i sygedagpengesager tages til efterretning.

Som led i bestræbelserne på at nedsætte statens udgifter fik kommunerne ved en ændring af dagpengeloven pr. 1. januar 1996 mulighed for at gøre regres gældende overfor skadevoldere, der har påført kommunen udgifter til sygedagpenge.

Regresopgaven blev varetaget af lokalforvaltningen, og i årene 1997 til 1999 blev der inddrevet henholdsvis 280.000 kr., 539.390 kr. og 533.302 kr.

Da ordningen ikke fungerede tilfredsstillende, blev det ved en beslutning i direktionen vedtaget, at regresopgaven i sygedagpengesager skulle centraliseres.

Efter indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefalede, at der blev givet en tillægsbevilling på kr. 1. mill. til dækning af administrationsudgifterne til en forstærket indsats på regresområdet, blev forslaget tiltrådt i aftalen om budgetforlig 2000. Finansieringen skete via en del af de udbetalte sygedagpenge, som blev inddraget ved regresindsatsen.

Den centraliserede regresfunktion blev etableret pr. februar 2000, og der blev for en forsøgsperiode på 2 år ansat 2 to jurister til at varetage opgaven.

Ultimo 2000 kunne man konstatere, at den styrkede ressourceindsats gav succes, idet der på dette tidspunkt var indrevet ca. kr. 4,9 mill., og det stod klart, at den styrkede regresfunktion i centralforvaltningen, hvor der var ansat særlig juridiske ekspertise til at varetage funktionen, havde vist sig at være en god forretning.

Regresindtægten er for år 2002 opgjort til kr. 7.893.315 mod kr. 5.149.977 i år 2001.

Der er således tale om en stigning i forhold til 2001 på 53%, hvilket skønnes at være et godt resultat.

Som led i bestræbelserne på at nedsætte statens udgifter fik kommunerne ved en ændring af dagpengeloven pr. 1. januar 1996 mulighed for at gøre regres gældende overfor skadevoldere, der har påført kommunen udgifter til sygedagpenge.

Regresopgaven blev varetaget af lokalforvaltningen, og i årene 1997 til 1999 blev der inddrevet henholdsvis 280.000 kr., 539.390 kr. og 533.302 kr.

Da ordningen ikke fungerede tilfredsstillende, blev det ved en beslutning i direktionen vedtaget, at regresopgaven i sygedagpengesager skulle centraliseres.

Efter indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefalede, at der blev givet en tillægsbevilling på kr. 1. mill. til dækning af administrationsudgifterne til en forstærket indsats på regresområdet, blev forslaget tiltrådt i aftalen om budgetforlig 2000. Finansieringen skete via en del af de udbetalte sygedagpenge, som blev inddraget ved regresindsatsen.

Den centraliserede regresfunktion blev etableret pr. februar 2000, og der blev for en forsøgsperiode på 2 år ansat 2 to jurister til at varetage opgaven.

Ultimo 2000 kunne man konstatere en betydelig stigning i provenuet, idet der på dette tidspunkt var indrevet ca. kr. 4,9 mill. Det stod klart, at den øgede ressourceindsats i regresfunktionen i centralforvaltningen, hvor der var ansat særlig juridiske ekspertise til at varetage funktionen, havde vist sig at være en god forretning.

Kommunens regreskrav fremsættes i stort set alle sager mod skadevoldere/disses ansvarsforsikringsselskaber. Dette gælder i såvel sager, hvor skadevolder er privatperson eller en erhvervsvirksomhed. Københavns Kommune har skabt en god og konstruktiv dialog med forsikringsselskaberne. Det betyder, at erstatningskrav i de fleste tilfælde accepteres.

Centraliseringen af regresfunktionen har medført, at alle dagpengesager er genstand for nøjere granskning, efterforskning og opfølgning. Sideløbende er der også blevet fulgt op på ældre dagpengesager dvs. dagpengesager fra 1996-2000.

Resultatet af opfølgningen på ældre dagpengesager har givet kommunen indtægter, som ellers ikke ville være kommet ind.

Samspillet mellem centralforvaltningen og lokalcentrene er af stor betydning for regresfunktionen, idet medarbejderne har til opgave at foretage de indledende undersøgelser om der kan rejses en regressag. Det betyder, at der fremsendes spørgeskema til sikrede, hvis sygdommens art iflg. dagpengeskemaet indikerer, at der kan være tale om en regressag.

Siden centraliseringen har alle dagpengemedarbejderne på lokalcentrene modtaget undervisning i behandling af regressager, ligesom disse fortsat undervises løbende og efter behov i behandling af regressager.

Endvidere følges der op på løbende og passive dagpengesager, som beror på centrene. Dette sker ved en gennemgang af de enkelte dagpengesager. Formålet med opfølgningen er at finde sager, hvor der kan gøres regres. Den personlige kontakt til centrene vurderes at være af stor betydning for regresarbejdet og har givet anledning til en positiv dialog mellem den enkelte medarbejder og regresmedarbejderne i forvaltningen.

Opfølgningen samt undervisningen er imidlertid meget ressourcekrævende, men skønnes fortsat nødvendigt for at opretholde tidligere års indtægtsniveauer.

Regresindtægten for 2002 er opgjort til kr. 7.893.315 mod kr. 5.149.977 året før.

Der er således tale om en stigning i forhold til 2001 på 53%, hvilket skønnes at være et godt resultat.

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Som det fremgår af nedenstående opgørelse af regresindtægter for årene 1996- 2002, har den forøgede ressourcetilførsel til regresfunktionen haft en gunstig indvirkning på regresindtægterne, idet man kan konstatere, at der sket en væsentlig forøgelse i disse.

1997 280.000

1998 539.939

1999 533.302

2000 5.567.836 4.876.673 691.163

2001 6.442.993 5.149.977 1.293.016

2002 10.719.083 7.893.315 2.825.768

Ingen.

Ingen.

Grethe Munk

/