Mødedato: 01.04.2003, kl. 11:00

Ændring i driften af aflastningstilbuddet Skovtours

Ændring i driften af aflastningstilbuddet Skovtours

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. april 2003

 

Sager til beslutning

10. Ændring i driften af aflastningstilbuddet Skovtours

FAU 175/2003 J.nr. 175/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at antallet af ture i den matrikelløse aflastning, Skovtours, ændres fra 72 ture årligt til 64 ture årligt og anvender de sparede midler til at forbedre natnormeringen i samme tilbud.

Alternativt indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder at varigheden af et aflastningsophold med Skovtours reduceres med 5 timer og at de sparede midler anvendes til at forbedre natnormeringen i samme tilbud

RESUME

Københavns Kommune etablerede ultimo 2002 et nyt aflastningstilbud til familier med handicappede børn, Skovtours. I forudsætningerne for de økonomiske beregninger af tilbuddet indgår, at der kun skal være en nattevagt på tilbuddet. Dette vurderes ikke at være forsvarligt. Merudgiften ved at tilføre den nødvendige natnormering er 278.000 kr. årligt. For at dække denne udgift peges på kompenserende besparelser. Der anvises 2 måder, hvorpå der kan findes kompenserende besparelser: A: reduktion i antallet af ture, B: reduktion i varigheden af tilbuddet. I lyset af, at en reduktion i varigheden af tilbuddet vil have meget negative konsekvenser for tilbuddets kvalitet, anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter at reducere antallet af ture.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med udmøntningen af budgetaftalen 2002 blev det besluttet at afsætte 2,5 mill. kr. årligt til etablering af et nyt aflastningstilbud for familier med handicappede børn.

Kendetegnet for det nye tilbud er, at det ikke foregår på en institution, men afvikles som weekendture rundt i landet, en såkaldt matrikelløs aflastning. Det nye tilbud blev opstartet ultimo 2002. Det er blevet døbt Skovturs og har været meget populært.

Af indstillingen fremgår det at der, indenfor den afsatte økonomiske ramme, årligt ville kunne afvikles 72 weekendture. Den gennemsnitlige driftspris pr. tur er beregnet til 34.800 kr. Der deltager 6 børn pr. tur.

I beregningerne af personaleudgiften er der taget udgangspunkt i den matrikelløse aflastning i Frederiksborg Amt. Det er forudsat, at en weekend strækker sig fra kl. 14.00 fredag til kl. 16.00 søndag. Omkring personalenormeringen er det forudsat, at personalenormeringen er 3 personaler dag og aften samt 1 personale om natten. Hvis der køres dobbelttur, dvs. at to busser med i alt 12 børn kører til samme sted, er personalenormeringen 5 personaler dag og aften samt 2 personaler om natten.

Efter tilbuddet er blevet etableret, står det klart, at det er uhensigtsmæssigt og uforsvarligt, at der kun er 1 personale om natten. Ud fra den betragtning, at børnene er et ukendt og nyt sted samt, at der skal være den nødvendige personalenormering i tilfælde af sygdom hos børnene, ulykker mv. bør natnormeringen svare til dagnormeringen. Derudover skal det nævnes, at det i forhold til personale, der ikke har vagt om natten, er uhensigtsmæssigt, at de skal transportere sig hjem kl. 23.00 for at møde på arbejde igen kl. 7.00.

Merudgiften ved at drive tilbuddet med en natnormering svarende til dagnormering er 278.000 kr. årligt. Da det ikke er muligt at anvise disse midler indenfor rammen forslås aktivitetsniveauet sænket. Der er følgende handlemuligheder:

Antallet af ture pr. år ændres fra 72 ture årligt til 64 ture årligt.

Antallet af timer pr. tur reduceres.

Ad. A Antallet af ture ændres fra 72 ture årligt til 64 ture årligt.

En måde hvorpå det er muligt, at imødekomme behovet for personale om natten er, at reducere antallet af ture og anvende de sparede midler på en forbedret natnormering. Under forudsætning af, at en families aflastningsbehov kan imødekommes med 2 weekenders aflastning pr. måned, vil en sådan reduktion svare til, at 2 familier ikke kan tilbydes plads på skovtours. Ulempen ved at vælge denne model er, at 2 familier ikke kan tilbydes aflastning på Skovtours.

Ad B Antallet af timer pr. tur reduceres.

En alternativ måde hvorpå det er muligt at imødekomme behovet for personale om natten er, at reducere det antal timer pr. weekend som der ydes aflastning i og anvende de sparede midler til en forbedret natnormering.

I dag starter tilbuddet kl. 14.00 fredag eftermiddag og sluttet kl. 16.00 søndag. Den første halve time fredag samt den sidste time søndag bruges til, at personalet pakker/udpakker bussen samt drøfter og evaluerer weekenden. Børnene afhentes fredag på deres respektive fritidshjem og afhentes søndag kl. 15.00 af deres forældre på et forud aftalt sted.

Såfremt der skal spares 278.000 kr. årligt skal hver tur reduceres med 5 timer. I en sådan model vil tilbuddet fortsat starte kl. 14.00 fredag, mens børnene skal afhentes af deres forældre kl. 10.00 søndag.

Forældre og søskende til handicappede børn har stor nytte af aflastning i weekenden og aflastning på dette tidspunkt er derfor meget efterspurgt.

Derudover vil det være uhensigtsmæssigt overfor de børn, som deltager i Skovtours. Hvis børnene skal afleveres til deres forældre kl. 10.00 forudsætter det, at de tager fra deres "weekendsted" ca. kl. 8.00. Søndagen vil ikke være som en fridag, men de skal derimod tidligt op og være klar til afgang. Ligeledes vil det ikke være muligt, at lave aktiviteter denne dag.

Anbefaling af handlemulighed A: ændring i antallet af ture.

I lyset af de ovenfor beskrevne konsekvenser anbefales det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vælger at reducerer antallet af ture ved den matrikeløse aflastning. Herved sikres det at der gives et tilbud, som indeholder den kvalitet som familierne efterspørger. Ulempen er, at 2 familier ikke kan benytte tilbuddet. Denne ulempe vurderes dog at være minimal imod at reducere kvaliteten for et stort antal familier. For god ordens skyld skal det nævnes, at ingen af de familier som allerede får aflastning ved Skovtours, vil blive trukket ud af tilbuddet.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

ØKONOMI

De to handlemuligheder giver følgende besparelser, som vil kunne anvendes til en forbedret personalenormering.

Handlemulighed A: Reduktion i antallet af ture fra 72 ture årligt til 64 ture årligt. Dette vil give en årlig besparelse på 278.464. kr.

Handlemulighed B: Reduktion i antallet af timer pr. tur. Hvis tilbuddet reduceres med 5 timer således, at en weekendaflastning løber fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 11.00 (børnene afhentes kl. 10.00), vil det give en besparelse på 278.000 kr. årligt.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

Ingen.

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top