Fordeling af midler til NGO-aktiviteter
Fordeling af midler til NGO-aktiviteter
Udvalget vedrørende EU-formandskabet
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 24. oktober 2002
J.nr. EU 9/2002
3. Fordeling af midler til NGO-aktiviteter
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget vedrørende EU-formandskabet, at imødekomme følgende ansøgninger, der opfylder kriterierne i udvalgets kommissorium om NGO-aktiviteter under det danske EU-formandskab, med et mindre beløb, således:
At der afsættes 1.045.000 kr. i tilskud til organisationen NGO Forum Stop Voldens aktiviteter i forbindelse med EU-formandskabet i København
At der afsættes 55.000 til 5 paneldiskussioner afholdt af Copenhagen Peace i forbindelse med EU-formandskabet i København.
At 400.000 kr. af puljen på 1,5 mio. kr. reserveret til senere udmøntning til NGO-aktiviteter indgår i den resterende pulje som skal udmøntes af Udvalget vedr. EU-formandskabet.
RESUME
Af kommissoriet for Udvalget vedr. EU-formandskabet fremgår, at Udvalgets midler bl.a. kan anvendes til støtte til NGO-aktiviteter i København. På Udvalgets møde den 24. juni d.å. blev der reserveret 1,5 mio. kr. til senere udmøntning til NGO-aktiviteter under det danske EU-formandskab. Efterfølgende er der indledt forhandlinger mellem NGO-organisationerne og Økonomiforvaltningen om, hvordan Københavns Kommune i givet fald vil kunne bidrage til at sikre en fredelig afvikling af EU-formandsskabet.
På baggrund af ansøgninger fra NGO-organisationerne indstiller Økonomiforvaltningen, at der bevilliges hhv. 1.045.000 kr. og 55.000 kr. til NGO Forum Stop Volden og Copenhagen Peace. Bevillingen forbliver under Økonomiudvalget, dvs., at Intern service, er ansvarlig for at indhente regnskab mv. De resterende 400.000 kr. indgår i puljen som udmøntes af Udvalget vedr. EU-formandskabet.
SAGSBESKRIVELSE
På Udvalgets møde den 24. juni d.å. blev der reserveret 1,5 mio. kr. til senere udmøntning til NGO-aktiviteter under det danske EU-formandskab.
Grundlaget for Københavns Kommunes engagement i eventuelle NGO-aktiviteter fremgår af kommunens drejebog udarbejdet af Økonomiforvaltningen den 11. juni d.å. over de samlede aktiviteter under EU-formandskabet:
- At bidrage til en fredelig afvikling af EU-topmøderne af hensyn til københavnernes tryghed og omverdenens indtryk af København,
- At være gode værter for alle besøgende i byen - også fredelige demonstranter.
På den baggrund har Økonomiforvaltningen indledt dialog med NGO Forum Stop Volden og Copenhagen Peace. Organisationerne har efterfølgende sendt ansøgninger om støtte til NGO-aktiviteter. Copenhagen Peace opstod oprindeligt i Københavns City Center, men er i dag løsrevet fra organisationen. Copenhagen Peace planlægger afholdelsen af 10 paneldiskussioner bl.a. på Københavns Rådhus i efteråret 2002. Arrangementerne skal sætte fokus på emner som f.eks. arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, fremme af meritoverførsel, uddannelse m.v. Emner som også er relevante i kommunal sammenhæng, herunder arbejdskraftens fri bevægelighed i Øresundsregionen, oprettelse af kollegieværelser og bedre vilkår for studerende i regionen etc. Organisationen har ansøgt om 1.255.000 kr. På baggrund af Copenhagen Peace ikke tidligere har haft presseomtale eller aktivit eter der kan henføres til og dermed begrænset folkelig forankring støttes projektet med et mindre beløb på 55.000 kr. svarende til 5 arrangementer, jf. bilag 1 i den vedlagte ansøgning.
NGO Forum Stop Volden har sendt ansøgning til Udvalget med henblik på afholdelsen af et topmøde på Holmen for græsrodsorganisationer og interesserede samt støtte til aktiviteter og demonstration under EU-topmødet i København i december. Organisationen er en paraplyorganisation for 45 organisationer og blev etableret sommeren 2001 på initiativ af Mellemfolkeligt Samvirke. NGO Forum Stop Volden modtager støtte fra NGO Centeret af de midler som er bevilliget af Udenrigsministeriet. Organisationen søger i forbindelse med deres aktiviteter om støtte til:
- Toiletvogne
- Boder/Telte
- Skiltning
- Lån af medborgerhuse
- Lån af skurvogne
- El-forsyning
- Oprydning
- Plakater inkl. opsætning
- Mad
- Servicekoordinator
- Garanti for NGO Card
- Tolke
- Tolkebokse
- Kulturbesøg
- Husstandsomdeling
- Kulturelle aktiviteter
Der er ikke opstillet supplerende kriterier i Udvalgets kommissorium for hvilke NGO-aktiviteter der bør støttes. NGO Forum Stop Volden består som tidligere omtalt af 45 organisationer som repræsenterer et bredt politisk spektrum af organisationer som både er dannet på baggrund af stillingtagen for og imod EU samt fagforeninger og organisationer med udspring i andre enkeltsagsorienterede emner.
NGO Forum Stop Volden vurderes på baggrund af den store gruppe aktive medlemsorganisationer, at have betydelig gennemslagskraft og det indstilles, at de opstillede aktiviteter støttes. Husstandsomdelingen (pkt.15) er ikke med til at understøtte grundlaget for Københavns Kommunes engagement i NGO-aktiviteter f.s.v.a. være gode værter for alle besøgende i byen – også fredelige demonstranter og er dermed ikke en kommunal aktivitet. Det indstilles derfor at denne del ikke støttes med de ansøgte 230.000 kr. Det samlede beløb udgør dermed 1.045.000 kr.
Det bemærkes, at bevillingerne forbliver under Økonomiudvalget, dvs., at Intern service, er ansvarlig for at indhente regnskab mv.
---
---
---
---
BILAG VEDLAGT
- Ansøgning fra Copenhagen Peace
- Ansøgning fra NGO Forum Stop Volden
- Medlemsliste over NGO Forum Stop Voldens medlemmer
Erik Jacobsen
/ Eskil Thuesen
oktober 2002
10. kontor