Mødedato: 24.10.2002, kl. 13:30

Genbehandling af ansøgning om støtte til projektet "Xenofobi eller mangfoldighed"

Genbehandling af ansøgning om støtte til projektet "Xenofobi eller mangfoldighed"

for mødet «MDAT» kl

Udvalget vedrørende EU-formandskabet

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 24. oktober 2002

 

 

J.nr. EU 8/2002

 

2. Genbehandling af ansøgning om støtte til projektet "Xenofobi eller mangfoldighed"

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget vedrørende EU-formandskabet:

At Udvalgets oprindelige beslutning om, at tildele et tilskud på 235.500 kr. til MIXeuropes projekt "Xenofobi eller mangfoldighed" omgøres.

At beløbet på 235.500 kr. i stedet indgår i den resterende pulje som skal udmøntes af Udvalget vedr. EU-formandskabet.

RESUME

Udvalget vedrørende EU-formandskabet besluttede på sit møde den 24. juni d.å. at tildele midler til en række projekter, herunder MIXeuropes projekt "Xenofobi eller mangfoldighed". Udmøntningen er efterfølgende blevet tilbageholdt fordi projektet fejlagtigt blev karakteriseret som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projekt. Det fremgår af brev af 31. maj d.å. til forvaltningerne, at Udvalget vedr. EU-formandskabets pulje er rettet mod Københavns Kommunes egne aktiviteter. Der var derfor fejl i sagsmaterialet. Oplysningsgrundlaget og forudsætningerne for tildelingen var ikke opfyldte. I Udvalgets kommissorium fremgår det endvidere, at der kan søges om midler til Københavns Kommunes kommunikationsopgaver og markedsføring i forbindelse med EU-formandskabet. MIXeurope er en nystartet netværksforening uden aktiviteter der kan henføres til og projektet har ikke den nødvendige f orankring og tilstrækkelig markedsføringsbetydning. Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at projektet ikke kan henføres til kommissoriets kriterier og, at beslutning om tilskud omgøres. Det bemærkes at midlerne endnu ikke er tilført fagudvalgets ramme. Det foreslås at, midlerne udmøntes i stedet ved en ny indstilling til andre formål.

SAGSBESKRIVELSE

Udvalget vedrørende EU-formandskabet godkendte på mødet den 30. maj d.å. brev til forvaltningerne om indhentning af ansøgninger til udmøntning af pulje til Københavns kommunes aktiviteter i forbindelse med EU-formandskabet. Brevet blev efterfølgende fremsendt til forvaltningerne den 31. maj d.å.

På mødet den 24. juni d.å. besluttede Udvalget, at imødekomme 10 ansøgninger, helt eller delvist, fra forvaltningerne. Projektet, "Xenofobi eller mangfoldighed", fik tildelt 235.500 kr. Udmøntningen er efterfølgende tilbageholdt. Projektet er i indstillingen til udvalgets møde 24. juni fejlagtigt karakteriseret som et projekt fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udover at projekterne skal leve op til kriterierne i kommissoriet som er godkendt af Borgerrepræsentationen den 16. maj d.å., har udvalget besluttet at det er en betingelse for at modtage midler, at de anvendes til aktiviteter iværksat af Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner. MIXeuropes projekt er ikke er en del af Københavns Kommunes aktiviteter under formandskabet og Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at bevillingen omgøres og, at midlerne indgår i den resterende pulje der udmøntes a f Udvalget vedr. EU-formandskabet.

MIXeurope har endvidere mulighed for at søge om støtte i forbindelse med Udvalgets kommissorium f.s.v.a. der kan søges om midler til Københavns Kommunes kommunikationsopgaver og markedsføring i forbindelse med EU-formandskabet. MIXeuropes er imidlertid en nystartet netværksforening uden aktiviteter der kan henføres til og projektet har ikke den nødvendige forankring og tilstrækkelig markedsføringsbetydning til, at kunne søge midler i henhold til kommissorium.

I brev af 8. juli d.å. til udvalgets medlemmer orienterede Overborgmesteren om, at projektets ansøgning skal genbehandles på udvalgets næstkommende møde. MIXeurope er endvidere blevet orienteret i brev af 9. juli d.å. hvor det fremgår, at der vil blive taget endelig stilling til ansøgningen på næste møde i Udvalget. Idet ansøger ikke har modtaget tilsagn om at ansøgningen imødekommes kan tilskuddet lovligt omgøres af Udvalget.

 

---

---

---

BILAG VEDLAGT

  1. Brev af 31. maj d.å. til forvaltningerne om udmøntning af pulje til aktiviteter i forbindelse med EU-formandskabet.
  2. Ansøgning fra MIXeurope.
  3. Brev af 8. juli d.å. fra OB til Udvalgets medlemmer.
  4. Brev af 9. juli d.å. til MIXeurope om, at projektet genbehandles på næste møde.

 

 

 

Erik Jacobsen

/ Eskil Thuesen

 

oktober 2002

10. kontor

 

Til top