Mødedato: 17.12.2002, kl. 13:30

Fordeling af midler til kommunikation og markedsføring og NGO-aktiviteter i København

Fordeling af midler til kommunikation og markedsføring og NGO-aktiviteter i København

for mødet «MDAT» kl

Udvalget vedrørende EU-formandskabet

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 17. december 2002


J.nr. EU 11/2002

1. Fordeling af midler til kommunikation og markedsføring og NGO-aktiviteter i København

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget vedrørende EU-formandskabet at imødekomme ansøgninger fra foreningen "Copenhagen Film Festival" og NGO Forum Stop Volden, der opfylder kriterierne i Udvalgets kommissorium om kommunikationsopgaver og markedsføring og NGO-aktiviteter i København således:

At der bevilliges:

  1. 100.000 kr. i tilskud til foreningen "Copenhagen Film Festival".
  2. 100.000 kr. i tilskud til NGO Forum Stop Volden i forbindelse med aktiviteter

under det danske EU-formandskab.

Økonomiudvalgets beslutning: Godkendt.

 

Behandling: Iværksættes.

RESUME

Af kommissoriet for Udvalget vedr. EU-formandskabet fremgår, at Udvalget inden udgangen af 2002 skal fordele en pulje til internationale event- og informationsaktiviteter, herunder Københavns Kommunes kommunikationsopgaver og markedsføring i forbindelse med EU-formandskabet. Udvalget mangler at udmønte 200.000 kr. for så vidt angår Udvalgets beslutning af 24. oktober (EU 9/2002) om reservering af 200.000 kr. til senere udmøntning, eventuelt til NGO-aktiviteter. På den baggrund indstiller Økonomiforvaltningen, at der bevilliges 100.000 kr. i tilskud til foreningen "Copenhagen Film Festival", som bidrager til Københavns Kommunes kommunikations- og markedsføringsopgaver. Endvidere indstilles det, at der bevilliges 100.000 kr. til NGO Forum Stop Volden. Aktiviteten bidrager til NGO-aktiviteter i København. Bevillingen forbliver under Økonomiudvalget, dvs. at Intern service er ansvarlig for at in dhente regnskab mv.

 

 

Til top