Høring vedr. Københavns Kommunes børne- og familiepolitik
Høring vedr. Københavns Kommunes børne- og familiepolitik
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 31. august 2005
Åbne punkter
8. Høring vedr. Københavns Kommunes børne- og familiepolitik
IU 24/2005 J.nr. IU 31/2005
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Det rådgivende Integrationsudvalg beslutter at afgive vedlagte udkast til høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har
den 27. juni 2005 sendt udkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik
i høring.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, hvori Økonomiforvaltningen anbefaler, at Det rådgivende Integrationsudvalg udtaler, at det ingen bemærkninger har til det foreliggende udkast.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen
godkendte den 10. oktober 2002 en hensigtserklæring om, at der skal udarbejdes
en egentlig børne- og familiepolitik i Københavns Kommune når arbejdet med
Pædagogisk Perspektivplan er afsluttet. På mødet den 3. marts 2004 behandlede
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget et udkast til kommissorium for udarbejdelsen
af en børne- og familiepolitik. Udkastet til kommissorium blev efterfølgende
sendt til høring i de øvrige fagudvalg og endeligt godkendt af Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget den 11. august 2004.
Der har været
nedsat en arbejdsgruppe under formandskab af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
hvor alle 7 forvaltninger har været repræsenteret. Alle forvaltninger har
således bidraget til det foreliggende høringsudkast til Københavns Kommunes
børne- og familiepolitik, der er vedlagt som bilag.
Politikken er
udarbejdet indenfor rammerne af og i sammenhæng med eksisterende politikker og
visioner for særlige indsatsområder. Afsnittene i politikken behandler følgende
temaer:
· Relationen mellem borgere
og kommune
· Demokrati og medbestemmelse
· Mangfoldighed og
integration
· Tryghed
· Boliger og lokalområder
· Dagtilbud
· Folkeskolen
· Fritids-, kultur- og
aktivitetstilbud
· Sunde børn og familier
· Ungdomspolitik
I politikken er
hvert tema er kort beskrevet og der er beskrevet overordnede visioner for kommunens
indsats på området. I hvert afsnit er der desuden henvisninger til kommunens
eksisterende politikker og planer på området.
Af særlig
interesse for Det rådgivende Integrationsudvalg er afsnit 4, der vedrører
mangfoldighed og integration. Det fremgår af afsnittet at Københavns Kommune
vil arbejde for
- At København fortsat udvikler sig som en
mangfoldig storby med livskvalitet, plads og muligheder til alle børn,
unge og familier – uanset baggrund.
- At kommunens tilbud kan rumme mangfoldigheden
blandt børn, unge og familier i København
- At børn, unge og familier med handicap sikres
samme rettigheder som andre borgere.
- At sikre sammenhæng mellem det generelle og
forebyggende arbejde og undgå marginalisering af børn og familier med
behov for særlig støtte.
- At få flere børn og unge med anden etnisk
oprindelse end dansk ind i foreningslivet i København.
Efter høringen
bearbejdes høringssvarene, og arbejdsgruppen mødes med henblik på at vurdere omhøringssvarene
giver anledning til ændringer i børne- og familiepolitikken. Herefter foretages
eventuelle ændringer og børne- og familiepolitikken forelægges Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget til godkendelse, hvorefter den sendes til behandling i
ØU og BR.
Økonomiforvaltningen indstiller, at
udvalget tilkendegiver, at udvalget ingen bemærkninger har til udkast til
Københavns Kommunes børne- og familiepolitik.
ØKONOMI
Høringssvaret medfører
ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.
MILJØVURDERING
Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
--
HØRING
--
BILAG
Bilag 1: Høringsskrivelse af 27. juni 2005 fra Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Bilag 2: Udkast til høringssvar til
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Erik Jacobsen
/ Flemming Dubgaard Hansen