Mødedato: 31.08.2000, kl. 13:00

Forslag til kultur- og fritidstilbud til flygtninge og indvandrere: Rapport fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen (Bilag) (Udsat fra mødet d. 14 juni 2000)

Forslag til kultur- og fritidstilbud til flygtninge og indvandrere: Rapport fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen (Bilag) (Udsat fra mødet d. 14 juni 2000)

for mødet «MDAT» kl

Det rådgivende Integrationsudvalg

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 31. august 2000

Fraværende med afbud: Marie Jeppesen, Mikkel Warming, Taner Yilmaz og Peter Skaarup.

Fraværende i øvrigt: Wallait Khan.

A. Benhaddou mødte kl. 13.25 under behandlingen af sag nr. 2 på dagsordenen.

Udvalget besluttede, i henhold til KSL § 20, stk. 4, 1. pkt., at lade kontorchef Peter Juul Andersen overvære mødet.

 

 

 

 

 

Sager til beslutning

4. Forslag til kultur- og fritidstilbud til flygtninge og indvandrere: Rapport fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen (Bilag) (Udsat fra mødet d. 14 juni 2000)

IU 47/2000 J.nr. 118/00

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget,

  • at rapporten tages til efterretning, og dele af dens anbefalinger lægges til grund for iværksættelse af integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet. Forvaltningerne anbefaler at iværksætte aktiviteter vedr. "Det Multikulturelle Mødested" og det frivillige foreningsliv,
  • at det samlede budget for integrationsindsatsen forbliver under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, som rekvirerer ydelser under Kultur- og Fritidsudvalget efter "køb og salg-modellen",

  • at der, m.h.p. etablering af målrettede kultur- fritidsaktiviteter for flygtninge og indvandrere, på budgetrammen for integrationsindsats i 2000 afsættes 3,3 mill. kr. til rekvirerede ydelser under Kultur- og Fritidsudvalget,
  • at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen med udgangspunkt i rapportens anbefalinger og inden for den afsatte ramme udarbejder forslag til kontrakt for rekvirerede ydelser på kultur- og fritidsområdet omfattende integrationsindsatsen på det frivillige og foreningsbaserede aktivitetsområde som skitseret vedr. "Det Multikulturelle Mødested" kombineret med en decentral indsats med fokus på foreningslivet,
  • at forslag til kontrakt for rekvirerede ydelser forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse,
  • at aktiviteterne i 2000 evalueres som grundlag for at afsætte en ramme for 2001 med tilhørende kontrakt,

  • at rapporten og forslaget sendes til høring i Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet og forsøgsbydelene, og at høringssvarene behandles i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget sammen med forslag til kontrakt.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2000

Til punktet havde forvaltningen omdelt følgende materiale:

  • Udskrift af beslutningsprotokol fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 21. juni 2000 vedr. Forslag til kultur- og fritidstilbud til flygtninge og indvandrere: Rapport fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Martin Günter stillede følgende ændringsforslag til indstillingens syv "at-punkter":

"Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at afvente resultatet af høringen inden der tages stilling til forslaget."

Et flertal (H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Kaja Jacobsen, Martin Günter og Jens Kjær Christensen) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Mona Heiberg, Karin Storgaard, Finn Rudaizky og A. Benhaddou) stemte imod ændringsforslaget.

Leslie Arentoft og Bo Hindkjær Pedersen undlod at stemme.

Udvalget tiltrådte dermed ændringsforslaget, hvorved Kultur- og Fritidsudvalget alene tog stilling til at rapporten og forslaget sendes til høring i Det rådgivende Integrationsudvalget, Integrationsrådet og forsøgsbydelene. Sagen bliver på ny optaget på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden, når høringssvarene foreligger.

Leslie Arentoft og Bo Hindkjær Pedersen ønskede følgende tilført protokollen:

"Venstre mener "Det Multikulturelle Mødested" er beskrevet konceptuelt uklart, og frygter "stedet" kan risikere at modvirke integrationsintentionerne."

Mona Heiberg, Karin Storgaard og Finn Rudaizky ønskede følgende tilført protokollen:

"Socialdemokratiet er af den opfattelse at rapporten er et udmærket tiltag til øget integration. Dette viser beslutningen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor indstillingen blev enstemmigt tiltrådt, også. Det er derfor Socialdemokratiets opfattelse, at Kultur- og Fritidsudvalget burde have fulgt forvaltningernes indstilling, som lyder:

  • at rapporten tages til efterretning, og dele af dens anbefalinger lægges til grund for iværksættelse af integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet. Forvaltningerne anbefaler at iværksætte aktiviteter vedr. "Det Multikulturelle Mødested" og det frivillige foreningsliv,
  • at det samlede budget for integrationsindsatsen forbliver under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, som rekvirerer ydelser under Kultur- og Fritidsudvalget efter "køb og salg-modellen",

  • at der, m.h.p. etablering af målrettede kultur- fritidsaktiviteter for flygtninge og indvandrere, på budgetrammen for integrationsindsats i 2000 afsættes 3,3 mill. kr. til rekvirerede ydelser under Kultur- og Fritidsudvalget,
  • at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen med udgangspunkt i rapportens anbefalinger og inden for den afsatte ramme udarbejder forslag til kontrakt for rekvirerede ydelser på kultur- og fritidsområdet omfattende integrationsindsatsen på det frivillige og foreningsbaserede aktivitetsområde som skitseret vedr. "Det Multikulturelle Mødested" kombineret med en decentral indsats med fokus på foreningslivet,
  • at forslag til kontrakt for rekvirerede ydelser forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse,
  • at aktiviteterne i 2000 evalueres som grundlag for at afsætte en ramme for 2001 med tilhørende kontrakt,

  • at rapporten og forslaget sendes til høring i Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet og forsøgsbydelene, og at høringssvarene behandles i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget sammen med forslag til kontrakt."

 

Økonomiforvaltningens indstilling til Det Rådgivende integrationsudvalg:

Økonomiforvaltningen indstiller, at Det Rådgivende Integrationsudvalg drøfter sagen og afgiver følgende høringssvar:

" Det Rådgivende Integrationsudvalg finder det positivt, at der nu er foretaget en sammenhængende analyse af området vedrørende kultur- og fritidstilbud til flygtninge og indvandrere i Københavns Kommune.

Udvalget finder, at netop kultur- og fritidsområdet er helt centralt i relation til at skabe et ligeværdigt møde mellem flygtninge- og indvandrere og det omgivende samfund. Ligeledes er kultur- og fritidsområdet traditionelt det felt, hvor frivilliges bidrag til integrationsprocessen hidtil har haft bedst mulighed for at udfolde sig.

Udvalget konstaterer, at rapporten fremtræder stærkest i analysedelen, der udgør et udmærket redskab til det videre arbejde med området. Rapportens visionsdel begrænser sig derimod til forslagene om "Det mulitikulturelle mødested" i Den Brune Kødby, en projektpulje på 1,0 mio. kr., konkrete biblioteksinitiativer og 4 konkrete kulturelle projekter.

Det fremgår ikke af rapporten, hvorledes flygtninge- og indvandrere og f.eks. frivillige foreninger har været eller skal inddrages i visionsarbejdet, men rapporten lægger afgørende vægt på, at forskellige etniske minoriteters egen kulturbaggrund synliggøres som et aktiv i forhold til det danske samfund og møde med danskerne. Integrationsudvalget vil derfor pege på, at Borgerrepræsentationen har vedtaget, at samarbejdet med de frivillige foreninger er et af indsatsområderne for det tværgående integrationsarbejde i budgetåret 2001. Det kan derfor virke mindre hensigtsmæssigt, at så store dele af midlerne på dette område på forhånd er bundet op på konkrete projekter, inden brugerne selv har været inddraget.

Det Rådgivende Integrationsudvalg ønsker på denne baggrund at opfordre til, at der i budgetåret 2001 frigøres midler til at iværksætte et visionsarbejde blandt brugerne, således at budgetmidlerne for 2002 kan fordeles efter inddragelse af brugernes egne ønsker og ideer. Ligeledes bør brugerne hurtigst muligt involveres i det videre arbejde med de projekter, som igangsættes i budgetåret 2001.

Integrationsudvalget har ingen bemærkninger til de enkelte projekter, idet der dog savnes mere specifikke succeskriterier, mål og aktivitetsbeskrivelser for så vidt angår styrkelsen af det opsøgende arbejde.

Integrationsudvalget har ikke forholdt sig forslagets økonomiske aspekter.

 

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 31. august 2000

Godkendt.

Behandling: Høringssvar afgives.

 

RESUME

På baggrund af kommunens nye opgaver på integrationsområdet og i forlængelse af drøftelserne mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, som det fremgår af vedlagte rapport, fremlægges forslag om at afsætte 3,3 mio. kr. af de grundtilskudsfinansierede indtægter på integrationsområdet under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til at etablere nye kultur- og fritidsaktiviteter som rekvirerede ydelser under Kultur- og Fritidsudvalget til støtte for den øvrige indsats for integrationen af udlændinge i Københavns Kommune.

 

Til top