Mødedato: 31.08.2000, kl. 13:00

Status på arbejdet med integrationspolitik

Status på arbejdet med integrationspolitik

Det rådgivende Integrationsudvalg

Det rådgivende Integrationsudvalg

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 31. august 2000

 

Sager til beslutning

5. Status på arbejdet med integrationspolitik

IU 50/2000INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg, at status vedr. arbejdet med Integrationspolitikken tages til efterretning.

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 15. juni 2000 indstillingen om Københavns Kommunes overordnede integrationspolitik (BR 274/2000). I forlængelse heraf skal de stående udvalg og Økonomiudvalget udfylde rammen ved at udarbejde delpolitikker på udvalgenes egne områder. Endvidere skal der arbejdes med fem konkrete indsatsområder i budgetåret 2001, ligesom forslag til nye indsatsområder for budgetåret 2002 skal udarbejdes.

For at sikre koordineringen af det fortsatte arbejde på tværs af forvaltninger og udvalg, nedsættes en embedsmandsgruppe med deltagelse fra alle forvaltninger.

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg, at status vedr. arbejdet med Integrationspolitikken tages til efterretning.

Borgerrepræsentationen vedtog den 15. juni 2000 indstillingen om den overordnede integrationspolitik for Københavns Kommune. Samtidig besluttede Borgerrepræsentationen et pålæg til de stående udvalg og Økonomiudvalget om at udfærdige delpolitikker inden for den overordnede ramme på hvert udvalgs område. Endvidere blev udvalgene pålagt at arbejde med fem konkrete indsatsområder i budgetåret 2001, ligesom der i foråret 2002 skal afgives en redegørelse for, hvordan arbejdet med integrationsområdet er forløbet.

Information om integrationspolitikken

Integrationspolitikken er foreløbig lagt på nettet i en sammenskrevet udgave under integrationsudvalget. Det er hensigten, at der yderligere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi skal etableres en web-side, der samler alle informationer om integrationsområdet med links til relevante steder i andre forvaltninger, bydele etc. Tillige skal Integrationsrådet og Integrationsudvalget kobles på.

Der er udsendt et brev til alle bidragydere vedr. den overordnede integrationspolitik med tak for bidrag og en orientering om det endelige resultat.

Nedsættelse af følgegruppe

For at sikre koordinering mellem kommunens syv forvaltninger og udvalg, samt for at skabe et forum for sparring af de enkelte forvaltninger, skal der nedsættes en tværgående embedsmandsgruppe.

Økonomiforvaltningen har igangsat arbejdet med etablering af gruppen, og det er hensigten, at gruppens sammensætning og forslag til kommissorium for gruppens arbejde skal præsenteres for Integrationsudvalget på mødet. Økonomiforvaltningens udkast til kommissorium er vedlagt.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

BILAG

Økonomiforvaltningens udkast til kommissorium for følgegruppen.

 

 

 

Bjarne Winge

/Vibeke Iversen

 

 

Til top