Drøftelse af "Etnisk Ligestilling - år 2003"
Drøftelse af "Etnisk Ligestilling - år 2003"
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for fællesmøde torsdag den 30. januar 2003
Sager til beslutning
4. Drøftelse af "Etnisk Ligestilling - år 2003"
IU 8/2003 J.nr. IU 4/2003
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg,
at udvalget sammen med Integrationsrådet drøfter det videre forløb og organisering omkring Etnisk Ligestilling – år 2003.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede den 5. december 2002, at udråbe 2003 til fokusår for etnisk ligestilling med titlen "Etnisk Ligestilling – år 2003" (BR 647/02). Etnisk Ligestilling – år 2003 er et fællesprojekt mellem Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet, og formålet er, at sætte fokus på etnisk ligestilling i Københavns Kommune via forskellige aktiviteter.
Det Rådgivende Integrationsudvalg skal på udvalgets møde den 30. januar 2003 tage stilling til det udarbejdede udkast til projektbeskrivelse med efterfølgende forventet behandling i Økonomiudvalget den 4. februar 2003. Når projektbeskrivelsen er endelig godkendt skal iværksættelse af diverse aktiviteter påbegyndes.
Visse af de påtænkte aktiviteter skal drøftes nærmere af Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet, før de kan iværksættes. Det drejer sig især om:
- "Københavns internationale dag"
- Afholdelse af debatmøder
Herudover vil der på mødet blive givet en mundtlig status omkring Etnisk Ligestilling – år 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Der henvises til resumé.
ØKONOMI
Indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser.
HØRING
--
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser
ANDRE KONSEKVENSER
--
BILAG
Bilag 1: Projektbeskrivelse for Etnisk Ligestilling – år 2003
Erik Jacobsen
/Flemming D. Hansen