Mødedato: 28.09.2005, kl. 17:00

Høring vedr. forslag til bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever

Høring vedr. forslag til bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 28. september 2005

 

Fraværende med afbud:

 

Anna Saakwa (A), Taner Yilmaz (A), Johannes Nymark (A), Pia Allerslev (V)

 

 

Fraværende i øvrigt:

 

 

Manu Sareen (B) mødte kl. 17.15 under pkt. 1

Mogens Lønborg (C) mødte kl. 17.35 under pkt. 2

Heidi Wang (V) forlod mødet kl. 18.50 under pkt. 2

Bo Asmus Kjeldgaard (F) forlod mødet kl. 18.50 under pkt. 2

 

Et enigt udvalg valgte Frank Hedegaard som mødeleder på det tidspunkt, hvor formanden Bo Asmus Kjeldgaard forlod mødet.

 

Følgende punkter blev optaget på dagsordenen:

 

- Meddelelser fra Formanden

 

- Eventuelt

 

som henholdsvis punkt 6 og punkt 7.

 

Dagsordenen blev derefter godkendt.

 

Udvalget godkendte at,

 

Rasmus Bjerregaard, Jacob Eberholst, Elisabeth Kongsmark, Jesper Bladt Jørgensen ØKF samt Torben Brøgger, FAF deltog under punkt 1-2.

 

Og at Holger Bisgaard, ØKF, Søren Hegnby, UUF og Leif Erik Pedersen (Center for Vejledning) samt Bjarne Solbjerg fra konsulentfirmaet Mindlift deltog under punkt 2.

 

 

Åbne punkter

 

4.      Høring vedr. forslag til bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever

 

IU   34/2005  J.nr. IU 35/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Det rådgivende Integrationsudvalg beslutter at afgive vedlagte høringssvar til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 28. september 2005

Godkendt.

 

 

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 2. maj 2005, at den tidligere vedtagne politik for en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på folkeskolerne benævnt "Magnetskoleprojekt" er for snæver en ramme at tænke fordelingspolitikken ind i.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet et oplæg til en definition af "Københavnermodellen for Integration" på bydækkende niveau. Indstillingen er sendt til høring i blandt andet Integrationsrådet og Integrationsudvalget.

 

Økonomiforvaltningen har på baggrund af Integrationsudvalgets drøftelser i forbindelse med høring vedr. magnetskoleprojektet i efteråret 2004 samt den foreliggende indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet vedlagte høringssvar.


 

Til top