Høring - Kulturpolitisk Redegørelse

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. september 2005

 

 

Åbne punkter

 

5.      Høring - Kulturpolitisk Redegørelse

 

IU   33/2005  J.nr. IU 34/2005

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Det rådgivende Integrationsudvalg beslutter at afgive vedlagte høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på et møde den 22. april 2004, at der skal udarbejdes en Kulturpolitisk Redegørelse. Kultur- og Fritidsforvaltningen har nu udarbejdet et udkast, der er sendt til høring i blandt andet Integrationsudvalget.

 

Redegørelsen omhandler den udøvende og medvirkende kunst og kultur på scener, i kunstinstitutioner, i Københavns offentlige rum og kulturhuse. Redegørelsen indeholder endvidere et afsnit, hvor der redegøres for Københavns Kommunens strategi for kulturpolitikken i forbindelse med københavnere med oprindelse i en anden kultur end den danske.

 

Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, hvori det anbefales, at Det rådgivende Integrationsudvalg tilkendegiver, at det ingen bemærkninger har til den del af udkast til kulturpolitisk redegørelse, der vedrører integration af indvandrere og efterkommere.

SAGSBESKRIVELSE

Det af Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdede udkast til Kulturpolitisk Redegørelse 2005 omhandler den udøvende og medvirkende kunst og kultur på scener, i kunstinstitutioner, i Københavns offentlige rum og kulturhuse. Redegørelsen indgår som en del af Københavns Kommunes samlede kulturpolitik, og det fælles udgangspunkt er kunstens og kulturens betydning for udviklingen af København, som blandt andet er beskrevet i Københavns Kommuneplan 2004. De bærende principper for kunstnerisk og kulturel virksomhed er således fastlagt i Kulturpolitisk Redegørelse.

 

Det bemærkes, at prioriteringen inden for de øvrige kulturpolitiske områder (idræt, frivillige foreninger og biblioteker) er beskrevet i selvstændige redegørelser, som forventes udarbejdet inden for den nærmeste fremtid.

 

Kulturpolitisk Redegørelse er inddelt i følgende afsnit:

1. Kulturpolitikkens præmisser.

2. Københavnerne.

3. Nærmiljøets kulturliv.

4. Det professionelle kunst- og kulturliv.

5. Temporær kunst og kultur.

 

Ad afsnit 1:

Det fremgår af redegørelsen, at Københavns Kommunes Kulturpolitik bygger på fire præmisser:

·        Kunst og kultur har sin egen værdi og skal ikke retfærdiggøres via andre mål end sine egne.

·        Københavns Kommune er en del af en større helhed og påtager sig at være det kit, der skal binde byens kulturudbud sammen til en helhed.

·        Københavns kulturudbud skal både stimulere og udfordre København og byens indbyggere.

·        Alt kan ikke tilfredsstille enhver, og kunst og kultur har ikke én målestok for succes, men skal vurderes inden for sin egen præmis.

 

De fire præmisser udgør værdigrundlaget for alle kulturpolitiske del-strategier. Delstrategierne er inddelt i 4 grupper og beskrives i de følgende afsnit.

 

Ad afsnit 2:

Af redegørelsen fremgår det, at det er meget forskellige grupper af mennesker med forskellige vaner og præferencer, som den samlede mængde af kulturelle tilbud skal kunne glæde og udfordre i København. Kulturelle vaner og interesser kan og skal ikke påduttes noget menneske, men enhver kan inspireres til at møde nye udtryksformer, hvis de oplever, at det har relevans. Det skal således være attraktivt for københavnerne at deltage i det kulturelle fællesskab, som de ønsker. Samtidigt skal københavnerne have reelle muligheder for at vælge nyt til.

 

Københavns Kommune og de enkelte institutioner skal således skabe en balancegang mellem at skabe relevans for nye udvalgte publikummer og deltagere og samtidigt bevare en autentisk og professionel profil med et klart kunstnerisk eller kulturelt sigte.

 

Endvidere skal Københavns Kommune til stadighed skaffe sig viden om de vaner og behov, der ændrer sig blandt befolkningen i takt med storbyens udvikling. Særligt skal kommunen være opmærksom på, om der er grupper af mennesker, der mangler at blive tilgodeset.

 

Der er i afsnit 2 endvidere et selvstændigt kapitel om nye danskere. Det fremgår af dette kapitel, at "De fleste kommunale indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for københavnere med oprindelse i en anden kultur end danske, har traditionelt været af social karakter. I de seneste år er der dog særligt inden for idræt, kunst og kultur opstået nye vinkler på tiltag, der kan fremme en positiv interaktion mellem mennesker i København."

 

København er den by i Danmark med det største antal mennesker med varierende etniske oprindelser. Københavns Kommunes kulturpolitiske strategi på dette område er således baseret på følgende 3 områder:

·        Støtte til professionelle festivaler eller projekter, der formidler etniske minoriteters kunst eller kultur.

·        Fremme af produktioner, der involverer etniske mindretal i kunstneriske og kulturelle produktioner.

·        Udarbejdelse af aftaler med kulturinstitutionerne med henblik på at fremme etniske minoriteters brug af disse.

De nye udfordringer for København består ifølge redegørelsen således i at fremme et meget varieret udbud af kunst og kultur produceret af kunstnere og kulturaktører med forskellige etniske baggrunde. Endvidere skal projekter, der involverer etniske minoriteter direkte i produktionen af professionel kunst og kultur, fremmes.

 

Ad afsnit 3:

Ifølge redegørelsen søger Københavns Kommune at understøtte det lokale kulturliv på to overordnede felter: Dels ved at give københavnerne let adgang til kulturelle oplevelser i deres eget nærmiljø, dels ved at understøtte initiativer, der kommer fra mennesker i lokale sammenhænge. Københavns Kommunes kulturpolitiske indsats omfatter de lokale kulturhuse og midler til lokale arrangementer og projekter.

 

Københavns kvarterer har forskellige karaktertræk og særpræg. Flere kvarterer er ved at ændre karakter som følge af den demografiske udvikling, byfornyelser og kvarterløft, eller fordi nye kulturelle strømninger sætter præg på området. Dermed opstår der nye krav til kulturlivet i Københavns lokale kvarterer og nye vilkår for at udvikle det.

 

På den baggrund skal Københavns Kommune skabe rammerne for, at det nære kulturliv kan udvikle sig forskelligt i overensstemmelse med de forandringer og særlige forhold, der er i Københavns kvarterer og bydele.

 

Endvidere skal Københavns Kommune stille velfungerende rammer til rådighed for københavnernes egne kulturaktiviteter ved blandt andet at skabe særlige faciliteter som øvelokaler, rum til teatervirksomhed samt gennem folkeoplysningslovens tilskudsmuligheder.

 

Ad afsnit 4:

Københavns kunst- og kulturliv skal ifølge redegørelsen være en metropol værdig. København skal kunne tilbyde kunstneriske og kulturelle oplevelser på et højt kvalitativt niveau, der både udfordrer og underholder. For københavnernes livskvalitet og byens vækst og attraktionsværdi er det af afgørende betydning, at der er et rigt og varieret udbud af kunst og kultur, der udvikler sig sammen med internatio nale påvirkninger og byens forandringer.

 

Det professionelle kunst- og kulturudbud skabes i samspil mellem mange aktører – fra kunstinstitutioner til organiserede eller private producenter og kunstnere. Genrerne omfatter musik, film, teater, billedkunst, kulturhistorie samt kunst og kultur på tværs af disse.

 

Udfordringen for Københavns Kommune er således at sikre det sublime på de københavnske kunstscener samtidigt med, at der sker udvikling og ufordring både i det etablerede kulturliv og blandt nye grupper.

Endvidere skal Københavns Kommune sikre, at den københavnske kunstscene er åben, og at den modtager nye internationale strømninger, og at kulturlivet indgår i internationale netværk.

 

Ad afsnit 5:

Det fremgår af redegørelsen, at der er en øget tendens til, at københavnerne bruger og forventer stadig nye muligheder for temporære kulturelle oplevelser, hvor byens fysiske rum inddrages til kunstneriske og rekreative formål. Det kommer for eksempel til udtryk via kunstneriske forestillinger på nye pladser, udendørs billedkunst og installationer eller aktiviteter afledt af havnebad, skøjtebaner eller anlæg til streetkultur. Alt dette har stor betydning for københavnernes adfærd og i liv i byen og dermed for København og den levende kulturmetropol.

 

Inddragelsen af nye rum i byen påvirker selve den kunstneriske produktion og fornyelse, og i samspillet med det fysiske rum opstår nye udtryk. Det appellerer til nye publikumsgrupper og tilfører kunsten noget af det, der skal til for at styrke traditionen og skabe fornyelse.

 

Københavns Kommune skal således styrke denne tendens via støtte til produktion af kunst og kultur samt via deregulering af reglerne for det fysiske råderum i København. Det sker som følge af, at der er konfliktende interesser i byen i forhold til omfanget og arten af kulturelle produktioner i det offentlige rum.

 

Da Københavns både er en helhed og en by bestående af mange lokale kvarterer, skal København søge at styrke en udvikling af brugen af byens rum, der også kommer de ydre brokvarterer i København til gode.

 

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg, at udvalget tilkendegiver, at det ingen bemærkninger har til den del af udkast til kulturpolitisk redegørelse, der vedrører integration af indvandrere og efterkommere.

 

ØKONOMI

Høringssvaret medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

--

 

HØRING

--

 

BILAG

Bilag 1: Høringsskrivelse af 20. juli 2005 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Bilag 2: Udkast til høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

 

 

Erik Jacobsen

/ Flemming Dubgaard Hansen