Høring vedr. forslag til fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutioner
Høring vedr. forslag til fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutioner
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for skriftlig votering tirsdag den 28. juni 2005
2. Høring vedr. forslag til fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutioner
IU 11/2005 J.nr. IU 20/2005
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg
at Det rådgivende Integrationsudvalg beslutter at afgive vedlagte udkast til høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2005 at sende indstilling vedrørende konkrete forslag til fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutioner i høring.
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre stillede på mødet den 11. maj 2005 et ændringsforslag, der blev vedtaget og dermed sendt med i høring. Ændringsforslaget er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at Det rådgivende Integrationsudvalg i høringssvaret tilkendegiver, at udvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning til efterretning.
SAGSBESKRIVELSE
Det fremgår af Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling, at
"Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
drøftede på sit møde den 2. februar 2005 en række løsningsmodeller til
fordeling af minoritets- og majoritetsbørn i daginstitutioner og bad i
forlængelse heraf forvaltningen om et konkret forslag til fordeling.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
har bl.a. præciseret følgende over for Københavns Kommune:
·
Det er ikke ifølge
serviceloven muligt at indføre kvoteordninger i forbindelse med anvisning af
pladser i dagtilbud bl.a. fordi det strider mod lighedsprincippet.
·
Kommunen kan oprette
særlige pladser til børn med et andet modersmål end dansk. Der skal være tale
om et særligt pædagogisk tilbud rettet til børn med behov for et sådant tilbud.
·
Med sine nuværende
retn
ingslinjer for anvisning af pladser afskærer kommunen sig fra at kunne tage
hensyn til en ønsket fordeling af børnene (efter modersmål/søskende mv).
·
At kommunen bør holde
sig for øje, hvilke andre hensyn der også skal tages ved fordeling af pladser,
fx søskendehensyn.
Ønsket om at opnå en
børnesammensætning i institutionerne, der fuldstændig afspejler
beboersammensætningen i de enkelte bydele, kan kun nås, hvis man forlader
princippet om frit valg for forældrene og genindfører den generelle kommunale
anvisning.
Da der indtil nu har været
politisk ønske om at bevare de nuværende anvisningsregler, har forvaltningen
koncentreret de foreliggende forslag i denne indstilling ud fra denne
forudsætning.
København er en stor by med store
variationer såvel inden for bydelene som på tværs af bydele.
Befolkningssammensætningen er varierende fra område til område, og kommunen har
et meget bredt udbud af forskellige typer af dagtilbud. Forvaltningen vurderer
derfor, at der på den ene side er behov for at afprøve forskellige
fordelingsmodeller, og at der på den anden side er behov for en successiv
indførelse af disse modeller, der samtidig giver forvaltningen mulighed for at
evaluere på, hvilke modeller, der er mest effektive.
Forvaltningen foreslår, at der
igangsættes et treårigt udviklingsarbejde med fordeling via følgende fem
modeller:
· MODEL
A1: Fordeling via 'sprogordninger' i vuggestuer
· MODEL
A2: Fordeling via 'sprogordninger' i børnehaver
· MODEL
B: Fordeling via profilinstitutioner
· MODEL
C: Særlig indsats for geografisk isolerede institutioner herunder
samarbejdsprojekter på tværs af institutioner
· MODEL
D: Samarbejde på tværs af institutioner
Efter de tre år evalueres
udviklingsarbejdet bl.a. via sammenligninger med fordelingen i bydele, der ikke
har været omfattet af udviklingsarbejdet, og der vil blive set på, hvorvidt en
ændret fordeling har haft en indflydelse på de tosprogede børns dansksproglige
udvikling.
Det foreslås, at modellerne, der
udbredes forskelligt i bydelene afhængigt af, hvordan børnene fordeler sig i
den enkelte bydel og situationen i den enkelte institution.
Det foreslås endvidere, at
rammerne for udviklingsarbejdet skal være en fordelingspolitik i tråd med
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fordelingspolitik på skoleområdet.
Endeligt foreslås det, at indsatsen med fordeling tager udgangspunkt i en målrettet
vejledning af forældre i forbindelse med valg af dagtilbud fra sundhedsplejen
samt Pladsanvisningen.
Udviklingsarbejdet foreslås
udbredt i følgende fire bydele: Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Valby og
Brønshøj-Husum.
De foreslåede fordelingsmodeller
vil indebære en mindre begrænsning i på
forældrenes frie valg. Der vil være tale om, at 14 procent af pladserne i de
fire bydele tilsammen vil blive forbeholdt børn med et andet modersmål end
dansk. De nuværende opskrivningsregler fastholdes med lettere ændringer i
principperne for selve anvisningen.
Forvaltningen vurderer, at
udviklingsarbejdet har et godt fordelingspotentiale. Fordelingspotentialet
begrænses, hvis ikke samtlige modeller vedtages. Dog vil det ikke være
effektivt i samme grad, som hvis kommunen indførte generelle ventelister og
fordelte alle børn på baggrund af en konkret vurdering, og således i meget
ringe grad tog hensyn til forældrenes vejledende ønsker."
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre stillede
følgende ændringsforslag på mødet den
11. maj 2005:
"Forslaget erstatter 2. og 11. at-punkt. De
resterende at-punkter bibeholdes, således at forvaltningen råder over
den størst mulige værkstøjskasse til at supplere model A1 og A2 med.
At model A1 og A2 udbredes til de seks bydele, hvor behovet
er størst. De resterende bydele omfattes successivt af model A1 og A2 efter
evaluering af de foreløbige erfaringer indenfor de næste to år.
At forvaltningen fremlægger et forslag med en fornyet
indstilling om, at der laves forsøg med et børnehavekulturhus i en bydel.
At procesplanen ændres således, at forvaltningen sender
forslaget i høring og udarbejder et nyt forslag til indstilling, som forelægges
FAU til endelig godkendelse på første møde i august. Forvaltningen bedes tage
kontakt til de relevante ministerier med henblik på at få dem inddraget i
processen og evalueringen. U&U høres for at sikre en koordinering af
indsatsen."
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at
Det rådgivende Integrationsudvalg tager Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets
beslutning til efterretning.
Det skal bemærkes, at
Økonomiforvaltningen ikke har forholdt sig til indstillingens samt det vedtagne
ændringsforslags økonomiske konsekvenser.
ØKONOMI
Høringssvaret har ingen økonomiske konsekvenser for Det
rådgivende Integrationsudvalg.
HØRING
---
MILJØMÆSSIGE
KONSEKVENSER
---
ANDRE KONSEKVENSER
---
BILAG
Bilag 1: Høringsskrivelse af 19. maj 2005 med bilag
Bilag 2: Udkast til høringssvar til Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen
Erik Jacobsen
/Flemming Dubgaard Hansen