Mødedato: 28.02.2003, kl. 08:15

Definition af mæglings- og diskriminationsbegrebet ift. oprettelse af en uafhængig klagefunktion

Definition af mæglings- og diskriminationsbegrebet ift. oprettelse af en uafhængig klagefunktion

Det rådgivende Integrationsudvalg

Det rådgivende Integrationsudvalg

DAGSORDEN

for ordinært møde fredag den 28. februar 2003

 

Sager til beslutning

5. Definition af mæglings- og diskriminationsbegrebet ift. oprettelse af en uafhængig klagefunktion

IU 18/2003 J.nr. IU 9/2003

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at udvalget godkender det i bilag 1 trykte oplæg til en mæglingsfunktion,

at udvalget godkender det i bilag 2 trykte oplæg til definition af diskrimination,

at bilag 1 og 2 oversendes til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling med anbefaling om, at disse indgår i det videre arbejde om etablering af en uafhængig klagefunktion.

 

RESUME

I forbindelse med oprettelsen af et klageorgan for etniske minoriteter, har Det Rådgivende Integrationsudvalg tidligere overfor Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling anbefalet, at der oprettes et enstrenget klageorgan, således at klageorganet for etniske minoriteter samtænkes med den generelle klagefunktion. Det Rådgivende Integrationsudvalg har desuden udtrykt ønske om, at der i klagefunktionen indtænkes en mæglingsfunktion samt at der fokuseres på diskrimination i bred forstand, og ikke kun i relation til etnisk oprindelsessted. På den baggrund har Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling bedt Det Rådgivende Integrationsudvalg om at klarlægge såvel mæglingsfunktionen som diskriminationsbegrebet nærmere.

 

SAGSBESKRIVELSE

Det rådgivende Integrationsudvalg har i 2002 arbejdet med oprettelsen af en klagefunktion for etniske minoriteter som følge af Borgerrepræsentationens godkendelse af hensigtserklæring H 17 i budget 2002. Samtidig har Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling arbejdet med oprettelsen af et generelt klageorgan i henhold til hensigtserklæring H 15 fra samme års budgetvedtagelse. Senest besluttede Det rådgivende Integrationsudvalg i sit møde den 25. oktober 2002 (IU 32/2002) at anbefale overfor Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, at der oprettes en enstrenget klagefunktion for de to klageorganer. Desuden anbefalede Det rådgivende Integrationsudvalg, "at der foretages en nærmere definition af begrebet "diskrimination", ligesom anvendelsesområdet for en mæglingsfunktion bør kortlægges mere præcist."

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har på den baggrund lagt op til, at Det rådgivende Integrationsudvalg klarlægger såvel mæglingsfunktionen som diskriminationsbegrebet nærmere.

Det rådgivende Integrationsudvalg skal nu behandle disse emner, således at en definition af diskriminationsbegrebet samt en beskrivelse af mæglingsfunktionen kan oversendes til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling med henblik på, at Det rådgivende Integrationsudvalgs anbefaling så vidt muligt indgår i Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings videre overvejelser om etablering af en uafhængig klagefunktion.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Det rådgivende Integrationsudvalg godkender de vedlagte bilag samt oversender disse til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling med anbefaling om, at indholdet så vidt muligt indgår i Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings videre overvejelser om etablering af en uafhængig klagefunktion.

 

ØKONOMI

Anbefalingen omkring efteruddannelse i mægling til personale må forventes at beløbe sig til mellem 150.000 kr. – 200.000 kr. for op til 12 personer. Såfremt det besluttes at indarbejde en mæglingsfunktion i en uafhængig klagefunktion, vil beløbet til uddannelse af personale skulle bevilges i forbindelse med tilvejebringelsen af finansieringen af en eventuel klagefunktion.

Anbefalingen omkring definition af diskrimination antages ikke at medføre en økonomisk konsekvens såfremt der ansættes personale, som allerede har kendskab til diskriminationssager, og således ikke har behov for ekstra uddannelse.

HØRING

--

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser

ANDRE KONSEKVENSER

--

BILAG

Bilag 1: Notat vedr. mægling

Bilag 2: Notat vedr. diskriminationsbegrebet

Erik Jacobsen

/Flemming D. Hansen

 

 

Til top