Mødedato: 28.01.2004, kl. 19:15

Medlemsforslag fra Mogens Lønborg

Medlemsforslag fra Mogens Lønborg

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

DAGSORDEN

for fællesmøde onsdag den 28. januar 2004

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Medlemsforslag fra Mogens Lønborg

 

IU  68/2003  J.nr. IU 26/2003

 

 

INDSTILLING

Mogens Lønborg (C) har bedt om at følgende sag optages på dagsordenen.

 

Medlemsforslag:

 

"at Det rådgivende Integrationsudvalg sammen med Integrationsrådet drøfter problematikken omkring den stigende vold blandt unge indvandrere."

 

 

RESUME

Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet skal på baggrund af SSP-sekretariatets samt Khalid Al-Soubahes oplæg på fællesmødet den 25. september 2003 drøfte Mogens Lønborgs medlemsforslag vedrørende problematikken omkring den stigende vold blandt unge indvandrere.


SAGSBESKRIVELSE

Motivering:

"Den aktuelle sag, hvor en 19-årig italiensk turist bliver dræbt af angiveligt 2 indvandr ere (2 er anholdt men ikke dømt) er blot én af alt for mange sager, der gør, at nu må der siges stop. I særlig grad ønsker jeg diskuteret, hvad indvandrerne og deres foreninger og familier kan og bør gøre for at stoppe denne meningsløse vold. Vi skal ikke bare diskutere, hvad kommunen kan gøre - (det er jo det vi plejer at diskutere!) men rette fokus mod hvad indvandrermiljøerne selv kan gøre. Det er indiskutabelt, at børnenes forældre svigter og ikke lever op til deres forældreansvar. Hvad skal til for at de forstår og lever op til deres ansvar?

 

I særlig grad er jeg interesseret i at komme mere til bunds i problematikken omkring de meget fjendtlige holdninger, mange unge indvandrere tilsyneladende har over for de danske værdier. Er det noget de lærer af deres forældre?"

 

Sagsfremstillingen fremgår endvidere af dagsordenen for fællesmødet den 25. september 2003 – se bilag 1.

 

ØKONOMI

Indstillingen medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.

 

HØRING

--

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

--

 

BILAG

Bilag 1: Økonomiforvaltningens indstilling til Det rådgivende Integrationsudvalg i sagen IU 26/2003 udfærdiget til fællesmødet den 25. september 2003.

 

 

                      Erik Jacobsen

                                                                 /Flemming D. Hansen

 


 


Til top