Mødedato: 27.09.2001, kl. 19:00

Drøftelse af samarbejdet mellem Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg

Drøftelse af samarbejdet mellem Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg

Det rådgivende Integrationsudvalg

Det rådgivende Integrationsudvalg

DAGSORDEN

for Fællesmøde med Integrationsrådet torsdag den 27. september 2001

 

Sager til beslutning

2. Drøftelse af samarbejdet mellem Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg

IU 23/2001INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg drøfter sit samarbejde.

 

 

RESUME

Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg har nu fungeret i ca. 2 år. Indeværende kommunale valgperiode ophører ved årets udgang og fællesmødet den 27. september 2001 er således sidste fællesmøde som afholdes, inden begge organer skal konstitueres på ny.

På den baggrund foreslår Økonomiforvaltningen, at der gøres status for den forløbne funktionsperiode ved at Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg drøfter sit samarbejde.

 

SAGSBESKRIVELSE

Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg har nu fungeret i ca. 2 år. Indeværende kommunale valgperiode ophører ved årets udgang og fællesmødet den 27. september 2001 er således sidste fællesmøde som afholdes, inden begge organer skal konstitueres på ny.

På den baggrund foreslår Økonomiforvaltningen, at der gøres status for den forløbne funktionsperiode ved at Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg drøfter sit samarbejde.

Fakta om Det Rådgivende Integrationsudvalg

Borgerrepræsentationen besluttede den 28. januar 1999 at nedsætte Det Rådgivende Integrationsudvalg under Økonomiudvalget i henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.

Integrationsudvalget skal afgive vejledende udtalelser om kommunale spørgsmål, der særligt vedrører integration af flygtninge og indvandrere. Udtalelserne skal afgives inden der træffes endelig afgørelse i de stående udvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Udvalget har tillige til opgave at udarbejde forslag til Økonomiudvalget om kommunens overordnede integrationspolitik.

Af Integrationsudvalgets forretningsorden fremgår, at udvalget består af 13 medlemmer af Borgerrepræsentationen, hvoraf mindst 2 medlemmer tillige skal være medlem af Økonomiudvalget. Det fremgår endvidere af forretningsordenen, at Integrationsudvalget skal mødes med Integrationsrådet minimum 2 gange pr. år.

Integrationsudvalget holdt sit første møde den 23. juni 1999, idet udvalgets endelige sammensætning først var fastlagt medio juni måned 1999.

Integrationsudvalget har siden opstarten erfaringsmæssigt haft en årlig mødefrekvens på ca. 6 ordinære udvalgsmøder og ca. 2 fællesmøder med Integrationsrådet. Hertil kommer årligt ca. 2-3 skriftlige voteringer eller ekstraordinære møder i tilfælde, hvor der indenfor en given frist skal afgives høringssvar i sager og hvor der ikke er berammet ordinære møder i den mellemliggende periode.

Borgerrepræsentationens Sekretariat varetager sekretariatsbetjeningen af Integrationsudvalget.

Fakta om Integrationsrådet

Integrationsrådet i Københavns Kommune konstituerede sig d. 10. februar 2000.

Forinden det konstituerende møde havde Integrationsrådet i ikke-konstitueret form afholdt møde d. 11. november 1999 i fællesskab med Det Rådgivende Integrationsudvalg samt d. 7. december 1999 og d. 27. januar 2000 (uden Det Rådgivende Integrationsudvalg).

Integrationsrådet kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af Borgerrepræsentationen.

Integrationsrådet i Københavns Kommune består af op til 21 medlemmer, hvoraf 13 er udpeget af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra etniske minoritetsforeninger, der repræsenterer de 13 største etniske grupper i Københavns Kommune opstillet på nationale lister, 5 er udpeget efter indstilling fra de københavnske afdelinger af organisationerne LO, DA, Skole og Samfund, Boligselskabernes Landsforening samt IND-SAM. Endvidere er tre medlemmer udpeget som særligt sagkyndige i forhold til spørgsmål om etniske minoriteter i Danmark.

Integrationsrådet afholder møde den første torsdag i hver måned. Af rådets forretningsorden fremgår, at det tilstræbes at holde fællesmøde med Det Rådgivende Integrationsudvalg mindst to gange årligt. Integrationsrådet har i løbet af det forgangne år desuden holdt fællesmøder med Uddannelses. og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forestår sekretariatsbetjeningen af rådet.

 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

ANDRE KONSEKVENSER
-

BILAG

-

 

Erik Jacobsen

/ Flemming D. Hansen

 

 

 

 

 

Til top