Drøftelse af de integrationsmæssige aspekter i budgetforslag 2002
Drøftelse af de integrationsmæssige aspekter i budgetforslag 2002
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for Fællesmøde med Integrationsrådet torsdag den 27. september 2001
Sager til beslutning
1. Drøftelse af de integrationsmæssige aspekter i budgetforslag 2002
IU 24/2001INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg drøfter de integrationsmæssige aspekter i budgetforslag 2002.
RESUME
Borgerrepræsentationen 2. behandler på mødet den 11. oktober 2001 budgetforslaget for Københavns Kommune for 2002 efter indstilling fra Økonomiudvalget.
Økonomiforvaltningen foreslår, at Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg drøfter de integrationsmæssige aspekter i budgetforslag 2002.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiforvaltningen foreslår, at Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg drøfter de integrationsmæssige aspekter i budgetforslag 2002.
Kort om budgetforslag 2002
Borgerrepræsentationen 2. behandler på mødet den 11. oktober 2001 budgetforslaget for Københavns Kommune for 2002 efter indstilling fra Økonomiudvalget.
Budgetforslaget har været i høring og Integrationsrådet har d. 27. august 2001 afgivet høringssvar til Økonomiudvalget, jf. bilag 1.
Det Rådgivende Integrationsudvalg er ikke blevet hørt over budgetforslaget for 2002, men har dog i mødet den 9. marts 2001 – som led i behandlingen af sagen om videreførelse af indsatsområder fra budgetår 2001 til budgetår 2002 - udtrykkeligt henledt opmærksomheden på, at udvalgene ved budgetlægningen for budgetår 2002 pålægges at prioritere de af Borgerrepræsentationen vedtagne indsatsområder.
Kort om budgetforliget
En række partier og løsgængere, som tilsammen udgør et flertal i Borgerrepræsentationen, indgik d. 29. august 2001 forlig om Københavns Kommunes budget for 2002.
Budgetforliget indebærer, at Det Rådgivende Integrationsudvalg kan forventes tildelt 2 nye, store opgaver i 2002.
For det første skal Integrationsudvalget gennemføre en interviewundersøgelse blandt fire store etniske grupper i Københavns Kommune om effekten af integrationspolitikken.
For det andet skal Integrationsudvalget afklare, hvor langt Indenrigsministeriet er nået vedrørende oprettelse af et ligebehandlingsorgan og så i øvrigt sammen med Integrationsrådet udarbejde forslag til oprettelse af en uafhængig klageadgang for etniske minoriteter i kommunen.
Der skal i begge tilfælde ske forelæggelse for Borgerrepræsentationen inden udgangen af oktober 2002.
Der vedlægges uddrag af forligspartiernes budgetaftale 2002, jf. bilag 2.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1: Integrationsrådets høringssvar til Økonomiudvalget om budgetforslag 2002.
Bilag 2: Uddrag vedrørende integrationsinitiativer fra forligspartiernes budgetaftale 2002.
Erik Jacobsen
/ Flemming D. Hansen